Hej Gruppe!
Jeg har købt et hus fra 1998, hvor der er gulvvarme med 4 kredse på. Sagen 
er den, at der ikke er nogen form for styring af gulvvarmen, ud over on/off 
på ventilen.
Jeg kunne godt tænke mig at kunne styre temperaturen en smule i mine 
badeværelser, og køkken alrum - ud over at jeg selvfølgelig kan justrere mit 
fremløb fra gasfyret.
Manifolden er en TA, men jeg er i den situation (pga ansættelsesforhold) at 
jeg får en rigtig god pris på Danfoss produkter. Derfor er jeg naturligvis 
mest interesseret i at købe et danfoss system til gulvvarme regulering.
Danfoss oplyser mig at de ikke har termoaktuatorer der passer på en TA 
manifold.
Derfor har jeg, som jeg ser det, følgende muligheder:
1. Jeg kan skifte manifolden til en danfoss, og dermed købe et komplet 
danfoss system, med rumfølere, masterenhed, termoaktuatorer. Jeg er dog ikke 
helt klar over hvor omfattende en operation det er... udluftning af system 
osv.
2. Jeg kan købe Danfoss rumfølere og masterenhed. Termoaktuatoren kan jeg 
købe ved TA. Danfoss påstår at der ikke skulle være nogle problemer i at 
bruge en 24v TA termoaktuator sammen med en danfoss masterenhed. Dette er 
naturligvis den nemmeste løsning, men er der nogen der har erfaring med 
noget lignende? Jeg kan bare forestille mig situationen hvor skidtet ikke 
virker ordenligt, og både danfoss og TA vil skyde skylden videre....
3. Findes der et komplet TA system? Jeg synes ikke at kunne finde rumfølere 
og masterenheder ved TA - måske er det bare mig der er halvblind
Et par links:
Lidt billeder fra mit skab: 
http://www.kragelund.com/gulvvarme/
Danfoss Masterenhed: 
http://dk.varme.danfoss.com/Product/088U0205_MNU17445856.html
TA termoaktuatorer - der er 2, og jeg ved ikke hvilken type jeg skal bruge :
model TSE: 
http://212.247.229.45/da/Produktkatalog/Room-temperature-control/Actuators/TSE/
model TSE-M: 
http://212.247.229.45/da/Produktkatalog/Room-temperature-control/Actuators/TSE-M/
Så blev det alligevel en ret lang post. For at opsummere en smule:
Hvilken løsning mener I er den bedste? 1, 2, 3 eller måske noget helt andet?
Er der nogen der har prøvet at køre danfoss master enhed sammen med andre 
termoaktuatorer?
På forhånd mange tak!
   Jakob