"Jesper Haaber Gylling" <jesper@gylling.net> skrev i en meddelelse
news:1ircdt9.fa8ju318wu36uN%jesper@gylling.net...
> Jeg havde ellers gjort klar til en rejse til Gambia, men så ville jeg
> lige tjekke med hensym til vaccinationer og deslige og i min søgen efter
> prisen på maleriapiller, så fandt jeg den ene skrækhistorie efter den
> anden.
>
> Jeg fandt aldrig prisen på pillerne - andet end at folk skrev at de var
> hysterisk dyre.
>
> Skal jeg bare glemme Gambia og nøjes med Europa?
Alt medicin har bivirkning om så det er penicillin eller ganske almindelige
hovedpinepiller.
Man skal altid kontakte sin egen læge eller endnu bedre Seruminstituttet
eller Tropemedicinsk på Riget som jeg altid selv bruger.
De er eksperter I hvad man skal tage og hvilke forholdsregler man skal leve
efter.
Det er altid dem som din lokale læge konsulterer, hvis han konsulterer
nogen, da det jo nok er begrænset hvor mange han/hun selv har der rejser
mystiske steder hen.
Malariamedicin findes i flere sværhedsgrader
Den nemmeste og billigste er klorokin kombineret med Paludrine, som kan tage
de områder hvor der er risiko for den mindst farlige version af malaria.
Den koster ikke mange ører, men man skal tage en daglig dosis.
Der er dog snart ikke mange steder tilbage på kloden hvor der ikke er
resistent malaria, så denne medicin er ikke meget brugt.
Næste skridt er Lariam, som nok er det malariamiddel der har det dårligste
ry og de værste bivirkninger hvis man er rigtig uheldig.
Lariam har blandt andet resulteret i hallucinationer, depression og
selvmord, for ikke at snakke om direkte drab.
Lariam var den jeg fik allerførste gang jeg skulle ud i den dybe regnskov og
jeg fik læst alle foreskrifterne af Seruminstituttet og blev sat i gang med
at spise det 1 måned før jeg skulle afsted, så jeg kunne se om jeg fik nogle
bivirkninger.
Det gjorde jeg ikke, så siden da, har jeg altid spurgt efter denne, da det
er det nemmeste og jeg har det fint med Lariam.
Her skal man kun spise en pille om ugen og de koster omkring 20 kr. stk.
Næste skridt og det mest udbredte er Malarone som også er et supermiddel.
Det er den mest populære, men til gengæld koster den kassen.
Vi taler her om 20-25 kr. pr. pille og man skal spise en dagligt.
så skal du 14 dage til Gambia, så skal du æde dem i 3 uger, så det løber
hurtigt op.
Der er også noget der hedder Vibradox, men dette kender jeg ikke noget til.
Du kan altid tjekke
www.vaccination.dk for at se hvad der anbefales, men
konsulter altid læge eller ovennævnte to servicecentre som er de ypperste
eksperter.
Malaria skal man ikke spøge med, så hvis de siger at man skal tage det, så
springer man ikke over fordi man vil spare penge.
Det er den sygdom for farlig til.
Det skal dog også siges at selv om man tager medicinen, så er man ikke
garderet, man kan sagtens få det alligevel, så man skal være meget opmærksom
på at nakke alle myg på værelset inden man lægger sig til at sove, eller
hvis man er ude i højrisiko-områder, så sørg for at sove i et net.
brug kun myggebalsam der indeholder mindst 15% DEET, som er et ret effektivt
middel mod myg.
Og husk så på at Malaria-myg hovedsageligt kun stikker mellem solnedgang og
solopgang, så det er om aftenen/natten man skal beskytte sig.
Stig