/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Birthe Rønn og lovsjusk
Fra : Michael Weber


Dato : 24-11-08 21:22

Jeg finder det temmelig tragikomisk, at netop Birthe Rønn Hornbech
skal stå for et lovforslag, der modtager en så massiv kritik som
tilfælder er i denne artikel og ikke mindst, at kritikken går på lovsjusk.

-----------------------
Regeringen under anklage for lovsjusk

En stribe organisationer kritiserer hastebehandlingen af lovforslag om tålt
ophold.

Stramningerne over for udlændinge på tålt ophold i Danmark presses så
hurtigt igennem Folketinget, at demokratiske principper går fløjten,
og lovgivningen bliver fyldt med fejl.

Advarslen, der fremgår af Kristeligt Dagblad, kommer fra en række
organisationer samme dag, som førstebehandlingen af loven går i gang.

Mange har ikke kunnet nå at udarbejde høringssvar til politikerne på grund
af en tidsfrist på blot en uge. Andre har måttet gøre det mere overfladisk
end tilsigtet. Derfor fyger beskyldninger om 'lovsjusk', 'panik-lovgivning'
og 'totalt fravær af rettidig omhu' mod regeringen.

»Man benytter overhovedet ikke den erfaring, som en lang række
organisationer har, når man kører tingene så hurtigt igennem. Det er det,
som Birte Rønn Hornbech (V)´førhen mange gange har kaldt lovsjusk«,
siger tidligere socialdemokratisk justitsminister Ole Espersen,
der er professor emeritus og dr.jur.

Han er formand for Retsikkerhedsfonden, der er ved at udarbejde et
høringssvar, som politikerne altså endnu ikke har haft lejlighed til at
læse.

Kort svarfrist
Blot 7 ud af 59 parter nåede at afgive høringssvar, inden tidsfristen udløb
onsdag middag. Svarene drypper fortsat ind og rundede 21 styk i går.

Politikerne mener, at de har for ringe tid til at sætte sig ind i svarene,
og ifølge organisationerne kunne svarene have været bedre.

»Den uhørt korte høringsfrist har gjort det yderst vanskeligt at vurdere og
kommentere lovforslaget med den fornødne grundighed«,
siger seniorforsker Kim Kjær, Institut for Menneskerettigheder,der i går
endnu arbejdede på et høringssvar. Foreningen af Udlændingeretsadvokater
mener også, at tidsfristen har været urimeligt kort.

Den hurtige proces hindrer en grundig diskussion af, om de europæiske
menneskerettighedskonventioner overholdes, lyder det fra Amnesty
International.

Også Dansk Røde Kors kritiserer hastigheden og anbefaler, at der foretages
undersøgelser af området, inden Folketingets formand svinger hammeren og
erklærer forslaget vedtaget.

'Panik-lovgivning'
Dokumentations- og rådgivningscentret om Racediskrimination mener, at
regeringen bør vente på, at et regeringsudvalg i februar er færdig med en
udredning om netop tålt ophold.

Centret skriver i sit høringssvar:

»Der synes desværre at være tale om panik-lovgivning og totalt fravær af
rettidig omhu i lovgivningsprocessen«.

»Som følge af de manglende høringssvar foreslog Morten Østergaard,
næstformand i Det Radikale Venstre, i går, at 1. behandling udskydes.
Forløbet strider mod alle de retningslinjer om god lovgivningsskik,
som Justitsministeriet har udarbejdet«, sagde han.

Det lykkedes ikke i går at få integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs (V)
eller regeringspartiernes udlændingeordføreres kommentarer til kritikken om
lovsjusk.

Ifølge en pressemeddelelse fra ministeriet medfører forslaget »en
øjeblikkelig opstramning af meldepligt og opholdspligt« for personer på tålt
ophold.

http://politiken.dk/politik/article601005.ece
------------


Det har Birthe Rønn Hornbech nok ikke i sin vildeste fantasi drømt om
at hun skulle stå model til.

Som en lille note kan nævnes at det, i artiklen
omtalte Retssikkerhedsforum, blev oprettet i 2006 og har
i bestyrelsen, udover Ole Espersen, personer som
Vagn Greve og Christian Harlang.
http://www.retssikkerheds-fonden.dk/bestyrelsen.html


Personligt finder jeg det en anelse tankevækkende, at disse personer
tilsyneladende har fundet det nødvendigt, at lave et selvstændigt
forum for Retssikkerhed i det Herrens år 2006.
Men det er jo nok en hel anden diskussion.
:)



--
Copyleft 2008 - All Rights Reversed















 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste