---

Er det helt forkert at antage at grippet forbedres under nedlægning i sving
p.g.a. centrifugalkraften og det derved forøgede tryk på dækket, eller er
der andre krafter der ophæver dette, f.eks. vægtforskydningen væk fra mc'ens
lodrette akse?

--
/Søren

---

On Thu, 6 Nov 2008 21:30:31 +0100, Søren Larsen wrote:

> Er det helt forkert at antage at grippet forbedres under nedlægning i sving
> p.g.a. centrifugalkraften

Ja !

--
mvh
Orla Pedersen
http://home20.inet.tele.dk/tfv/mc
http://home20.inet.tele.dk/tfv/general/clearout oprydning, opdateret
2-11-08

---

"Orla Pedersen" <o.pedersen.torsted[hos]post.tele.dk.invalid> skrev i
meddelelsen news:1snn2gumafcun.5kuepjy6gcn.dlg@40tude.net...
> On Thu, 6 Nov 2008 21:30:31 +0100, Søren Larsen wrote:
>
>> Er det helt forkert at antage at grippet forbedres under nedlægning i
>> sving
>> p.g.a. centrifugalkraften
>
> Ja !
>
Nå!

---

"Søren Larsen" <sblar1@fjerndette.surfpost.dk> wrote in message
news:49135c8b$0$56793$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> "Orla Pedersen" <o.pedersen.torsted[hos]post.tele.dk.invalid> skrev i
> meddelelsen news:1snn2gumafcun.5kuepjy6gcn.dlg@40tude.net...
>> On Thu, 6 Nov 2008 21:30:31 +0100, Søren Larsen wrote:
>>
>>> Er det helt forkert at antage at grippet forbedres under nedlægning i
>>> sving
>>> p.g.a. centrifugalkraften
>>
>> Ja !
>>
> Nå!
Dækket er jo ude på et skråplan...!

---

On Thu, 6 Nov 2008 22:07:23 +0100, Søren Larsen wrote:

> "Orla Pedersen" <o.pedersen.torsted[hos]post.tele.dk.invalid> skrev i
> meddelelsen news:1snn2gumafcun.5kuepjy6gcn.dlg@40tude.net...
>> On Thu, 6 Nov 2008 21:30:31 +0100, Søren Larsen wrote:
>>
>>> Er det helt forkert at antage at grippet forbedres under nedlægning i
>>> sving
>>> p.g.a. centrifugalkraften
>>
>> Ja !
>>
> Nå!

Ja, det var den korte version

--
mvh
Orla Pedersen
http://home20.inet.tele.dk/tfv/mc
http://home20.inet.tele.dk/tfv/general/clearout oprydning, opdateret
2-11-08

---

On Thu, 6 Nov 2008 22:07:23 +0100, Søren Larsen wrote:

> "Orla Pedersen" <o.pedersen.torsted[hos]post.tele.dk.invalid> skrev i
> meddelelsen news:1snn2gumafcun.5kuepjy6gcn.dlg@40tude.net...

>> Ja !
>>
> Nå!

Du kan jo prøve blyantstesten. Tag en blyant med viskelæder i "toppen",
hold blyanten lodret, med viskelæderet mod bordfladen. Tryk med en konstant
kraft, (for enkelthedens skyld), og hæld blyanten til siden. Hvor langt kan
Du vippe blyanten før at den smutter hen ad bordet ? Forsøg med en højere
kraft, og få en aha-oplevelse.

--
mvh
Orla Pedersen
http://home20.inet.tele.dk/tfv/mc
http://home20.inet.tele.dk/tfv/general/clearout oprydning, opdateret
2-11-08

---

"Orla Pedersen" <o.pedersen.torsted[hos]post.tele.dk.invalid> skrev i
meddelelsen

> Du kan jo prøve blyantstesten. Tag en blyant med viskelæder i "toppen",
> hold blyanten lodret, med viskelæderet mod bordfladen. Tryk med en
> konstant
> kraft, (for enkelthedens skyld), og hæld blyanten til siden. Hvor langt
> kan
> Du vippe blyanten før at den smutter hen ad bordet ? Forsøg med en højere
> kraft, og få en aha-oplevelse.
>
> --
Ahaa! Kanon, men hvorfor dog gemme guldkornene?

/Søren

---

"Søren Larsen" <sblar1@fjerndette.surfpost.dk> skrev i en meddelelse
news:491353e6$0$56783$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Er det helt forkert at antage at grippet forbedres under nedlægning i
> sving p.g.a. centrifugalkraften og det derved forøgede tryk på dækket,
> eller er der andre krafter der ophæver dette, f.eks. vægtforskydningen væk
> fra mc'ens lodrette akse?

hmmm, nu er jeg godt nok ikke ingeniør, men hvis centrifigalkraften skulle
hjælpe dig i den situation så skulle du køre i et sving med høje sider
således at dækket bliver presset op af noget (som ikke flytter sig). Som du
skitserer det så vil centrifugalkraften kaste dig ud af svinget, men
eftersom der ikke er noget som stopper bagdækket (eller fordækket for den
sags skyld) så vil du på et eller andet tidspunkt skride ud af svinget.

Et godt eksempel på udnyttelse af centrifugalkraft er netop dødsdromen hvor
mc'en i høj grad bliver presset ind imod de lodrette vægge.

Carsten

---

Søren Larsen skrev:
> Er det helt forkert at antage at grippet forbedres under nedlægning i
> sving p.g.a. centrifugalkraften og det derved forøgede tryk på dækket,
> eller er der andre krafter der ophæver dette, f.eks. vægtforskydningen
> væk fra mc'ens lodrette akse?
>
I den sidste ende kan man lægge sin motorcykel så langt ned i en kurve
at den skrider - Alle vinkler inden da må således være med aftagende grip!

Min "gode ven" i Atlanta gjorde opmærksom på at dækkene under nedlægning
kører på en mindre omkreds hvilket man i grunden udnytter som et
automat-gear når modellen rejses op på vej ud af kurven
Modsat kører man med lavere gearing når man er under nedlægningen,
hvilket giver et hårdere træk i dækket - Ergo: Under nedlægning er man
tillige udsat for uventet større trækkraft på bagdækket, hvilket giver
risiko for at dækket mister grip p.g.a. spinn!

--
Armand.

---

"Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
news:4913844f$0$56776$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Søren Larsen skrev:
>> Er det helt forkert at antage at grippet forbedres under nedlægning i
>> sving p.g.a. centrifugalkraften og det derved forøgede tryk på
>> dækket, eller er der andre krafter der ophæver dette, f.eks.
>> vægtforskydningen væk fra mc'ens lodrette akse?
>>
> I den sidste ende kan man lægge sin motorcykel så langt ned i en kurve
> at den skrider - Alle vinkler inden da må således være med aftagende
> grip!
>
> Min "gode ven" i Atlanta gjorde opmærksom på at dækkene under
> nedlægning kører på en mindre omkreds hvilket man i grunden udnytter
> som et automat-gear når modellen rejses op på vej ud af kurven
> Modsat kører man med lavere gearing når man er under nedlægningen,
> hvilket giver et hårdere træk i dækket - Ergo: Under nedlægning er man
> tillige udsat for uventet større trækkraft på bagdækket, hvilket giver
> risiko for at dækket mister grip p.g.a. spinn!
>
I virkeligheden hjælper den mindre omkreds dig også med at køre (rundt)
i en kurve!

Jo større hældning, jo mindre omkreds.
--
Michael D

---

On 6 Nov., 21:30, Søren Larsen <sbl...@fjerndette.surfpost.dk> wrote:
> Er det helt forkert at antage at grippet forbedres under nedlægning i sving
> p.g.a. centrifugalkraften og det derved forøgede tryk på dækket, eller er
> der andre krafter der ophæver dette, f.eks. vægtforskydningen væk fra mc'ens
> lodrette akse?
>
> --
> /Søren


Jeg mener at:

Forudsat at vejen er vandret.

friktionen er den samme ved alle vinkler (>0) fordi friktion er
afhængig af den lodrette kraft (samlet vægt x 9,82) x en konstant
faktor.
Når centrifugalkraften (en vandret kraft) overstiger den modsatte
rettede friktionskraft startes en udskridning.

Hvis du kører på et af de dæk med bløderer gummiblanding på siderne
vil friktionen faktisk være størrer under nedlægning.

mvh
Ole

mvh
Ole

---

On Fri, 7 Nov 2008 02:57:50 -0800 (PST), versicoloured@gmail.com
wrote:

>Når centrifugalkraften (en vandret kraft) overstiger den modsatte
>rettede friktionskraft startes en udskridning.

Centrifugalkraften er en imaginær kraft (ikke eksisterende)...

--
-Michael
Honda CBR600-info + div. CBR600-dele m.m. til salg på:
http://cbr600.dyndns.dk/

---

"MKS - 74" <mks74temp@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:8f88h45qaon4ojiu3frdteq0n92qkgn4m3@4ax.com...

> Centrifugalkraften er en imaginær kraft (ikke eksisterende)...
>
> --
> -Michael

Aha! Så en mystisk, ikke-eksisterende kraft, forhindrer mc'en i at lægge sig
på siden når man går ind i et sving??

/Søren

---

On Fri, 7 Nov 2008 12:46:46 +0100, "Søren"
<sblar1@fjerndette.surfpost.dk> wrote:

>Aha! Så en mystisk, ikke-eksisterende kraft, forhindrer mc'en i at lægge sig
>på siden når man går ind i et sving??

Nej, en centripetalkraft opretholder (del af) en cirkelbevægelse, er
denne ikke tilstrækkelig forsættes langs hastighedsvektoren (cirklens
tangent) -

http://da.wikipedia.org/wiki/Centrifugalkraft

--
-Michael
Honda CBR600-info + div. CBR600-dele m.m. til salg på:
http://cbr600.dyndns.dk/

---

On Fri, 07 Nov 2008 13:47:06 +0100, MKS - 74 <mks74temp@gmail.com>
wrote:

>Nej, en centripetalkraft opretholder (del af) en cirkelbevægelse, er
>denne ikke tilstrækkelig fortsættes langs hastighedsvektoren (cirklens
>tangent)

Forudsat (for enkeltheds skyld) at man udfører en jævn cirkelbevægelse
og at centripetalkraften nedsættes momentant til nul.

--
-Michael
Honda CBR600-info + div. CBR600-dele m.m. til salg på:
http://cbr600.dyndns.dk/

---

"MKS - 74" <mks74temp@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:6ee8h4d0b447j0gb08ghbmadniogq5fi5s@4ax.com...
> On Fri, 07 Nov 2008 13:47:06 +0100, MKS - 74 <mks74temp@gmail.com>
> wrote:
>
>>Nej, en centripetalkraft opretholder (del af) en cirkelbevægelse, er
>>denne ikke tilstrækkelig fortsættes langs hastighedsvektoren (cirklens
>>tangent)
>
> Forudsat (for enkeltheds skyld) at man udfører en jævn cirkelbevægelse
> og at centripetalkraften nedsættes momentant til nul.
>
Se mere her!
http://www.birkemose.net/Homepage/Sub/Study/Papers/2semester/Mekanik/Opgaver/Teori.doc
--
Michael D

---

"Michael Dahlberg" <m.dahlberg@mail.tdcadsl.dk> skrev i meddelelsen
news:491481e3$0$15873$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "MKS - 74" <mks74temp@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:6ee8h4d0b447j0gb08ghbmadniogq5fi5s@4ax.com...
>> On Fri, 07 Nov 2008 13:47:06 +0100, MKS - 74 <mks74temp@gmail.com>
>> wrote:
>>
>>>Nej, en centripetalkraft opretholder (del af) en cirkelbevægelse, er
>>>denne ikke tilstrækkelig fortsættes langs hastighedsvektoren (cirklens
>>>tangent)
>>
>> Forudsat (for enkeltheds skyld) at man udfører en jævn cirkelbevægelse
>> og at centripetalkraften nedsættes momentant til nul.
>>
> Se mere her!
> http://www.birkemose.net/Homepage/Sub/Study/Papers/2semester/Mekanik/Opgaver/Teori.doc
> --
> Michael D
Den sidste hjalp gevaldigt på forståelsen mellem centripetal- og
centrifugalkraft.
Man kan altså sige at ens vaskemaskine ikke slynger vandet ud af tøjet, men
snarere flytter tøjet mod centrum af tromlen og dermed væk fra vandet! Ja,
sådan må det jo være.

Men så må den nedadgående kraft man føler når man presser cyklen rundt i
svinget vel skyldes inertien i cyklen og en selv, og vil den så ikke også
presse dækket hårdere mod asfalten?

/Søren

---

On Fri, 7 Nov 2008 19:24:19 +0100, Søren Larsen
<sblar1@fjerndette.surfpost.dk> wrote:

>Man kan altså sige at ens vaskemaskine ikke slynger vandet ud af tøjet, men
>snarere flytter tøjet mod centrum af tromlen og dermed væk fra vandet! Ja,
>sådan må det jo være.

Nej, det er det nu ikke helt, grunden til at vandet i det tilfælde
slynges ud af tøjet er, at mens tøjet foretager en cirkelbevægelse
p.g.a centripetalkraften (her tromlens påvirkning af tøjet, rettet mod
centrum) så er vandet ikke udsat for samme kraft (når det når et hul i
tromlen) og vil her forlade tromlen langs en tangent. Svarer til at du
holder en bold i hånden og giver slip mens du kører i en karrusel. Der
er netop ikke tale om at tøjet flyttes mod centrum.

>Men så må den nedadgående kraft man føler når man presser cyklen rundt i
>svinget vel skyldes inertien i cyklen og en selv, og vil den så ikke også
>presse dækket hårdere mod asfalten?

Nej...man har naturligvis lov at forsøge, men personligt synes jeg
ikke at et tekstforum egner sig særlig godt til at beskrive MC-
fysik/dynamik fordi det kræver noget mere grafisk, ellers bliver det
nemt alt for snørklet og risici for misforståelser og
begrebsforvirring for stor....

Wiki har lavet et lille skript man evt. kan bruge som udgangspunkt til
(måske) at forstå lidt af MC-dynamikken overordnet set.

http://en.wikipedia.org/wiki/Bicycle_and_motorcycle_dynamics

Der er dog også mange andre...

--
-Michael
Honda CBR600-info + div. CBR600-dele m.m. til salg på:
http://cbr600.dyndns.dk/

---

"MKS - 74" <mks74temp@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:ku49h4pn6cnnufmo9t98h629sf5koc8rsq@4ax.com...
> On Fri, 7 Nov 2008 19:24:19 +0100, Søren Larsen
> <sblar1@fjerndette.surfpost.dk> wrote:
>
>>Man kan altså sige at ens vaskemaskine ikke slynger vandet ud af tøjet,
>>men
>>snarere flytter tøjet mod centrum af tromlen og dermed væk fra vandet! Ja,
>>sådan må det jo være.
>
> Nej, det er det nu ikke helt, grunden til at vandet i det tilfælde
> slynges ud af tøjet er, at mens tøjet foretager en cirkelbevægelse
> p.g.a centripetalkraften (her tromlens påvirkning af tøjet, rettet mod
> centrum) så er vandet ikke udsat for samme kraft (når det når et hul i
> tromlen) og vil her forlade tromlen langs en tangent. Svarer til at du
> holder en bold i hånden og giver slip mens du kører i en karrusel. Der
> er netop ikke tale om at tøjet flyttes mod centrum.

Det var sådan set lige præcis det jeg mente

>>Men så må den nedadgående kraft man føler når man presser cyklen rundt i
>>svinget vel skyldes inertien i cyklen og en selv, og vil den så ikke også
>>presse dækket hårdere mod asfalten?
>
> Nej...man har naturligvis lov at forsøge, men personligt synes jeg
> ikke at et tekstforum egner sig særlig godt til at beskrive MC-
> fysik/dynamik fordi det kræver noget mere grafisk, ellers bliver det
> nemt alt for snørklet og risici for misforståelser og
> begrebsforvirring for stor....
>
> Wiki har lavet et lille skript man evt. kan bruge som udgangspunkt til
> (måske) at forstå lidt af MC-dynamikken overordnet set.
>
> http://en.wikipedia.org/wiki/Bicycle_and_motorcycle_dynamics
>
> Der er dog også mange andre...

Puha, det var ellers lidt af mundfuld, men jeg har jo selv spurgt, såå...
Meget interessant læsning må jeg sige, jeg blev bare ikke så meget klogere
på mit oprindelige spørgsmål. Der skal nok lige nærlæses og fordøjes lidt
før det lykkes.

/Søren

---

<versicoloured@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:53367ddd-b5d6-46a1-adb8-343a68022af3@35g2000pry.googlegroups.com...
On 6 Nov., 21:30, Søren Larsen <sbl...@fjerndette.surfpost.dk> wrote:

Jeg mener at:

Forudsat at vejen er vandret.

friktionen er den samme ved alle vinkler (>0) fordi friktion er
afhængig af den lodrette kraft (samlet vægt x 9,82) x en konstant
faktor.
Når centrifugalkraften (en vandret kraft) overstiger den modsatte
rettede friktionskraft startes en udskridning.

Hvis du kører på et af de dæk med bløderer gummiblanding på siderne
vil friktionen faktisk være størrer under nedlægning.

mvh
Ole

Tak Ole, det var sådan noget jeg fiskede efter...

/Søren

---

Søren skrev:
> <versicoloured@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:53367ddd-b5d6-46a1-adb8-343a68022af3@35g2000pry.googlegroups.com...
>
> Når centrifugalkraften (en vandret kraft) overstiger den modsatte
> rettede friktionskraft startes en udskridning.
>
> Hvis du kører på et af de dæk med bløderer gummiblanding på siderne
> vil friktionen faktisk være størrer under nedlægning.
>
> Tak Ole, det var sådan noget jeg fiskede efter...
>
Næh, du fiskede efter om man blev holdt bedre i asfalten af
centrifgal-kraften!!

Har du overhovedet dæk med blødere gummi på siderne?
For ellers kan du ihvertfald ikke bruge Oles forklaring i praksis :-|

--
Armand.

---

"Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i meddelelsen
news:49144739$0$56796$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
>> Tak Ole, det var sådan noget jeg fiskede efter...
>>
> Næh, du fiskede efter om man blev holdt bedre i asfalten af
> centrifgal-kraften!!
>

.... eller om der var andre krafter på spil - ikk'

---

On 6 Nov., 21:51, Orla Pedersen
<o.pedersen.torsted[hos]post.tele.dk.invalid> wrote:
> On Thu, 6 Nov 2008 21:30:31 +0100, Søren Larsen wrote:
> > Er det helt forkert at antage at grippet forbedres under nedlægning i sving
> > p.g.a. centrifugalkraften
>
> Ja !
>
Jeg kaster mig lige ud i noget jeg ikke har brugt i 25 år, så der kan
være lidt begrebsforvirring. :)
Der er vel et øget tryk mod underlaget, for et eller andet får jo
affjedringen til at blive trykket sammen i sving, right? Denne
sammenpresning af affjedring må skyldes øget tryk mellem dæk og
underlag. Dette øgede tryk må vel resultere i øget friktion, forudsat
at gnidningskoefficienten er den samme.

Klart nok, man får også noget at bruge den øgede friktion til, idet
centrifugalkraften vil prøve at smide mc'en ud af den cirkelbue man er
ved at beskrive med sit sving, og drejer man skarpt nok bliver
centrifugalkraften for stor. Men friktionen øges da immervæk, ikke?
--
Niels
Bandit 1250 SA

---

On Fri, 7 Nov 2008 06:25:36 -0800 (PST), Niels.Pein@gmail.com wrote:

> On 6 Nov., 21:51, Orla Pedersen
> <o.pedersen.torsted[hos]post.tele.dk.invalid> wrote:
>> On Thu, 6 Nov 2008 21:30:31 +0100, Søren Larsen wrote:
>>> Er det helt forkert at antage at grippet forbedres under nedlægning i sving
>>> p.g.a. centrifugalkraften
>>
>> Ja !
>>
> Jeg kaster mig lige ud i noget jeg ikke har brugt i 25 år, så der kan
> være lidt begrebsforvirring. :)
> Der er vel et øget tryk mod underlaget, for et eller andet får jo
> affjedringen til at blive trykket sammen i sving, right?

Jovist, men i hvilken retning går kraften ?!

> Denne
> sammenpresning af affjedring må skyldes øget tryk mellem dæk og
> underlag.

Friktion ! som Du ellers ikke udnytter til andet end wheelies, og stopies.

> Dette øgede tryk må vel resultere i øget friktion, forudsat
> at gnidningskoefficienten er den samme.
>
> Klart nok, man får også noget at bruge den øgede friktion til, idet
> centrifugalkraften vil prøve at smide mc'en ud af den cirkelbue man er
> ved at beskrive med sit sving, og drejer man skarpt nok bliver
> centrifugalkraften for stor. Men friktionen øges da immervæk, ikke?

Prøv nu lige at tegne vektorerne i et diagram

Fladetrykket bliver kun mindre med hældningen. Og hældningen er det, der
forhindrer at Du vælter "udad" cirkelen.

--
mvh
Orla Pedersen
http://home20.inet.tele.dk/tfv/mc
http://home20.inet.tele.dk/tfv/general/clearout oprydning, opdateret
2-11-08

---

"Orla Pedersen" <o.pedersen.torsted[hos]post.tele.dk.invalid> wrote in
message news:36suvsc55m0c$.46ldqxcrbnmk$.dlg@40tude.net...
> On Fri, 7 Nov 2008 06:25:36 -0800 (PST), Niels.Pein@gmail.com wrote:
>
>
> Fladetrykket bliver kun mindre med hældningen. Og hældningen er det, der
> forhindrer at Du vælter "udad" cirkelen.
>
>
>
Man kunne også se på det sådan her...

Når du ligger i kurven, svarer det til hvis du kørte ligeud, hen langs et
skråplan (f.eks. på langs af en asfalteret vold), med en sæk bly i favnen (G
trykket). For mig er det billedet på en udfordring af vejgrebet!

---

"Gimbal" <kimsyberg@adslhome.dk> skrev i meddelelsen news:49147fd5$0$56794>
Man kunne også se på det sådan her...
>
> Når du ligger i kurven, svarer det til hvis du kørte ligeud, hen langs et
> skråplan (f.eks. på langs af en asfalteret vold), med en sæk bly i favnen
> (G trykket). For mig er det billedet på en udfordring af vejgrebet!

Da der ikke er andre krafter end tyngdekraften og lidt balancekunst
involveret her, holder den sammenligning vist ikke

---

"Søren Larsen" <sblar1@fjerndette.surfpost.dk> wrote in message
news:4914937d$0$56783$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> "Gimbal" <kimsyberg@adslhome.dk> skrev i meddelelsen
> news:49147fd5$0$56794> Man kunne også se på det sådan her...
>>
>> Når du ligger i kurven, svarer det til hvis du kørte ligeud, hen langs et
>> skråplan (f.eks. på langs af en asfalteret vold), med en sæk bly i favnen
>> (G trykket). For mig er det billedet på en udfordring af vejgrebet!
>
> Da der ikke er andre krafter end tyngdekraften og lidt balancekunst
> involveret her, holder den sammenligning vist ikke
>
Jo da, det repræsenterer de samme kræfter (om end på en besværlig måde).

---

Gimbal skrev:
> "Søren Larsen" <sblar1@fjerndette.surfpost.dk> wrote in message
> news:4914937d$0$56783$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> "Gimbal" <kimsyberg@adslhome.dk> skrev i meddelelsen
>> news:49147fd5$0$56794> Man kunne også se på det sådan her...
>>> Når du ligger i kurven, svarer det til hvis du kørte ligeud, hen langs et
>>> skråplan (f.eks. på langs af en asfalteret vold), med en sæk bly i favnen
>>> (G trykket). For mig er det billedet på en udfordring af vejgrebet!
>> Da der ikke er andre krafter end tyngdekraften og lidt balancekunst
>> involveret her, holder den sammenligning vist ikke
>>
> Jo da, det repræsenterer de samme kræfter (om end på en besværlig måde).
>
Jeg kan huske fra mine fysiktimer at hvis f.eks. to heste på hver sin
kanal-bred trække en pram på kanalen så kan man illustrere de brugte
kræfter hhv. den resulterende kraft v.h.a. et paralellogram. Hvis jég
kan huske dét tilbage fra starten af 70'erne skulle stort set alle hér
også kunne generindre "kræfternes parallelogram"!?

Kræfternes paralllogram kan også bruges omkring tyngdekraften hhv.
centrifugal-kraften (som jeg nu stadig foretrækker at kalde den):
- Kører man ligeud uden mærkbar brug af centrifugalkraft er motorcyklen
opret og hele vægten ligger derfor på hjulene!
- Efterhånden som motorcyklen lægges ned (for at imødegå
centrifugalkræften(*)) ændres de to kræfters forhold jvf. det
"kræfternes parallelogram" man kan tegne omkring vægt/nedlægningsvinkel:
Fagligt har jeg tillært mig at cos/sin 45° = 0,707, så derfor er det for
mig enkelt at bruge samme 45° nedlægningsvinkel til at illustrere at
motorcyklen dér har ca 71% af sit asfalt-tryk tilbage, ligesom at
centrifugalkraften er på samme 71% af køretøjets vægt!
På samme måde erindrer jeg at cos/sin = 0,5 ved 60° hhv. 30°, hvilket
lyder som den magiske grænse hvor centrifugalkraften er på samme niveau
som trykket mod asfalten. At det vitterligt lader sig gøre at overskride
dén grænse skyldes at man i dækverdenen ikke taler om friktion (som er
den modstand dækket yder mod asfalten ved f.eks. en blokering) men
derimod adhæsion, som beskriver vedhæftningsevnen - At dækket "klistrer"
sig mod asfalten gør med andre ord at at man (= i særdeleshed
RR-piloterne!) kan overskride den trigonometriske grænse for nedlægning!

Hvis det kan være svært at sætte sig ind i skyldes det at man på
motorcykel ikke oplever centrifugal-kræften særligt meget netop p.g.a.
nedlægningen! Den voldsomste oplevelse jeg har haft af hvor store
sideværts påvirkninger man udsættes for under kørsel, var en gang jeg
hoppede bagpå en sidevognsmonteret motorcykel: I bil har man bedre
rygstøtte og til nød også sidestøtte til skinneben og krop (á ihvertfald
til dørsiden) hvorved at man også kun i behersket omfang registrerer
centrifugal-kraften, hvorimod man som siddende bagpå en opret kørende
sidevogsmotorcykel oplever al kraften på sin overkrop når der køres
gennem et sving, hvilket jeg oplevede som meget overraskende og
ubehageligt

--
Armand.

---

Armand skrev:
>
> - Efterhånden som motorcyklen lægges ned (for at imødegå
> centrifugalkræften(*)) .......................
>
Hvis nogen undrer sig over asterix'en uden reference, er det fordi at
den istedet blev til sidste afsnit:

> Hvis det kan være svært at sætte sig ind i skyldes det at man på
> motorcykel ikke oplever centrifugal-kræften særligt meget netop p.g.a.
> nedlægningen! Den voldsomste oplevelse jeg har haft af hvor store
> sideværts påvirkninger man udsættes for under kørsel, var en gang jeg
> hoppede bagpå en sidevognsmonteret motorcykel: I bil har man bedre
> rygstøtte og til nød også sidestøtte til skinneben og krop (á ihvertfald
> til dørsiden) hvorved at man også kun i behersket omfang registrerer
> centrifugal-kraften, hvorimod man som siddende bagpå en opret kørende
> sidevogsmotorcykel oplever al kraften på sin overkrop når der køres
> gennem et sving, hvilket jeg oplevede som meget overraskende og
> ubehageligt
>
- - - uden at jeg fik slettet asterix'en

--
Armand.

---

"Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
news:491585a7$0$56770$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Gimbal skrev:
>> "Søren Larsen" <sblar1@fjerndette.surfpost.dk> wrote in message
>> news:4914937d$0$56783$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>> "Gimbal" <kimsyberg@adslhome.dk> skrev i meddelelsen
>>> news:49147fd5$0$56794> Man kunne også se på det sådan her...
>>>> Når du ligger i kurven, svarer det til hvis du kørte ligeud, hen
>>>> langs et skråplan (f.eks. på langs af en asfalteret vold), med en
>>>> sæk bly i favnen (G trykket). For mig er det billedet på en
>>>> udfordring af vejgrebet!
>>> Da der ikke er andre krafter end tyngdekraften og lidt balancekunst
>>> involveret her, holder den sammenligning vist ikke
>>>
>> Jo da, det repræsenterer de samme kræfter (om end på en besværlig
>> måde).
> Jeg kan huske fra mine fysiktimer at hvis f.eks. to heste på hver sin
> kanal-bred trække en pram på kanalen så kan man illustrere de brugte
> kræfter hhv. den resulterende kraft v.h.a. et paralellogram. Hvis jég
> kan huske dét tilbage fra starten af 70'erne skulle stort set alle hér
> også kunne generindre "kræfternes parallelogram"!?
>
> Kræfternes paralllogram kan også bruges omkring tyngdekraften hhv.
> centrifugal-kraften (som jeg nu stadig foretrækker at kalde den):
> - Kører man ligeud uden mærkbar brug af centrifugalkraft er
> motorcyklen opret og hele vægten ligger derfor på hjulene!
> - Efterhånden som motorcyklen lægges ned (for at imødegå
> centrifugalkræften(*)) ændres de to kræfters forhold jvf. det
> "kræfternes parallelogram" man kan tegne omkring
> vægt/nedlægningsvinkel: Fagligt har jeg tillært mig at cos/sin 45° =
> 0,707, så derfor er det for mig enkelt at bruge samme 45°
> nedlægningsvinkel til at illustrere at motorcyklen dér har ca 71% af
> sit asfalt-tryk tilbage, ligesom at centrifugalkraften er på samme 71%
> af køretøjets vægt!
> På samme måde erindrer jeg at cos/sin = 0,5 ved 60° hhv. 30°, hvilket
> lyder som den magiske grænse hvor centrifugalkraften er på samme
> niveau som trykket mod asfalten. At det vitterligt lader sig gøre at
> overskride dén grænse skyldes at man i dækverdenen ikke taler om
> friktion (som er den modstand dækket yder mod asfalten ved f.eks. en
> blokering) men derimod adhæsion, som beskriver vedhæftningsevnen - At
> dækket "klistrer" sig mod asfalten gør med andre ord at at man (= i
> særdeleshed RR-piloterne!) kan overskride den trigonometriske grænse
> for nedlægning!
>
> Hvis det kan være svært at sætte sig ind i skyldes det at man på
> motorcykel ikke oplever centrifugal-kræften særligt meget netop p.g.a.
> nedlægningen! Den voldsomste oplevelse jeg har haft af hvor store
> sideværts påvirkninger man udsættes for under kørsel, var en gang jeg
> hoppede bagpå en sidevognsmonteret motorcykel: I bil har man bedre
> rygstøtte og til nød også sidestøtte til skinneben og krop (á
> ihvertfald til dørsiden) hvorved at man også kun i behersket omfang
> registrerer centrifugal-kraften, hvorimod man som siddende bagpå en
> opret kørende sidevogsmotorcykel oplever al kraften på sin overkrop
> når der køres gennem et sving, hvilket jeg oplevede som meget
> overraskende og ubehageligt
>
Ja, særpræget oplevelse, når man ikke er forberedt.

Man mærker som du siger ikke centri-et-eller-andet, og dog!
Gør man ikke? Ingen er vel i tvivl om, at motorcyklen sætter sig lidt
tungere i affjedringen i et sving.
Det er en virkning af centripetal-accelerationen, idet der ved en jævn
cirkelbevægelse er tale om en konstant acceleration, og enhver ved, og
mærker, at motorcyklen sætter sig under acceleration.
--
Michael D

---

"Michael Dahlberg" <m.dahlberg@mail.tdcadsl.dk> wrote in message
news:4915a29c$0$15893$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Det er en virkning af centripetal-accelerationen, idet der ved en jævn
> cirkelbevægelse er tale om en konstant acceleration, og enhver ved, og
> mærker, at motorcyklen sætter sig under acceleration.
> --
> Michael D
>
Derfor også ophævning af sving ved ophævning af acceleration? Med andre ord,
når motorcyklen retter op ved brug af bremser.

---

Gimbal skrev:
> "Michael Dahlberg" <m.dahlberg@mail.tdcadsl.dk> wrote in message
> news:4915a29c$0$15893$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Det er en virkning af centripetal-accelerationen, idet der ved en jævn
>> cirkelbevægelse er tale om en konstant acceleration, og enhver ved, og
>> mærker, at motorcyklen sætter sig under acceleration.
>>
> Derfor også ophævning af sving ved ophævning af acceleration? Med andre ord,
> når motorcyklen retter op ved brug af bremser.
>
Nix - det skyldes ændring af styregeometri når forgaflen komprimeres
under kurvekørsel!
Et argument er at forekomst af fænomænet er meget forskellig fra
motorcykel til motorcykel!

--
Armand.

---

Michael Dahlberg skrev:
> "Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i en meddelelse
> news:491585a7$0$56770$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
>>
>> Hvis det kan være svært at sætte sig ind i skyldes det at man på
>> motorcykel ikke oplever centrifugal-kræften særligt meget netop p.g.a.
>> nedlægningen! Den voldsomste oplevelse jeg har haft af hvor store
>> sideværts påvirkninger man udsættes for under kørsel, var en gang jeg
>> hoppede bagpå en sidevognsmonteret motorcykel:
>>
> Ja, særpræget oplevelse, når man ikke er forberedt.
>
> Man mærker som du siger ikke centri-et-eller-andet, og dog!
> Gør man ikke? Ingen er vel i tvivl om, at motorcyklen sætter sig lidt
> tungere i affjedringen i et sving.
>
Jo, jo!
men nu skrev jeg af samme grund "ikke særligt meget"

--
Armand.

---

"Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i meddelelsen
news:491585a7$0$56770$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Jeg kan huske fra mine fysiktimer at hvis f.eks. to heste på hver sin
> kanal-bred trække en pram på kanalen så kan man illustrere de brugte
> kræfter hhv. den resulterende kraft v.h.a. et paralellogram. Hvis jég kan
> huske dét tilbage fra starten af 70'erne skulle stort set alle hér også
> kunne generindre "kræfternes parallelogram"!?

Rigtigt ja - billedet af hestene, floden og prammen toner nu frem et eller
andet sted i baghovedet. Cerebral grip?

> Kræfternes paralllogram kan også bruges omkring tyngdekraften hhv.
> centrifugal-kraften (som jeg nu stadig foretrækker at kalde den):
> - Kører man ligeud uden mærkbar brug af centrifugalkraft er motorcyklen
> opret og hele vægten ligger derfor på hjulene!
> - Efterhånden som motorcyklen lægges ned (for at imødegå
> centrifugalkræften(*)) ændres de to kræfters forhold jvf. det "kræfternes
> parallelogram" man kan tegne omkring vægt/nedlægningsvinkel: Fagligt har
> jeg tillært mig at cos/sin 45° = 0,707, så derfor er det for mig enkelt at
> bruge samme 45° nedlægningsvinkel til at illustrere at motorcyklen dér har
> ca 71% af sit asfalt-tryk tilbage, ligesom at centrifugalkraften er på
> samme 71% af køretøjets vægt!
> På samme måde erindrer jeg at cos/sin = 0,5 ved 60° hhv. 30°, hvilket
> lyder som den magiske grænse hvor centrifugalkraften er på samme niveau
> som trykket mod asfalten. At det vitterligt lader sig gøre at overskride
> dén grænse skyldes at man i dækverdenen ikke taler om friktion (som er den
> modstand dækket yder mod asfalten ved f.eks. en blokering) men derimod
> adhæsion, som beskriver vedhæftningsevnen - At dækket "klistrer" sig mod
> asfalten gør med andre ord at at man (= i særdeleshed RR-piloterne!) kan
> overskride den trigonometriske grænse for nedlægning!
>

Jeps, men at dækket "klistrer" er vel bare et udtryk for overfladens evne
til at tilpase sig "formen" på underlaget, altså fylde hullerne ud. Og så er
det jo at jeg mener at jo hårdere man trykker dækket mod asfalten, jo bedre
fyldes hullerne, jo større bliver den samlede kontaktflade mellem dæk og
asfalt og jo sværere får centri*kraften ved at "rive" dækket ud af
cirkelbevægelsen! Påstand slut!

/Søren

---

Søren Larsen skrev:
>
> Jeps, men at dækket "klistrer" er vel bare et udtryk for overfladens
> evne til at tilpase sig "formen" på underlaget, altså fylde hullerne ud.
> Og så er det jo at jeg mener at jo hårdere man trykker dækket mod
> asfalten, jo bedre fyldes hullerne, jo større bliver den samlede
> kontaktflade mellem dæk og asfalt og jo sværere får centri*kraften ved
> at "rive" dækket ud af cirkelbevægelsen! Påstand slut!
>
> /Søren
>
Damm det her er ikke nemt uden en tegning.

Når du kører ligeud er der to kræfter cyklen påvirker verden med.
a: en fremadrettet bestemt af massen og hastigheden
b: en nedadrettet bestemt af massen og tyngdekraften

Når du så drejer opstår der ikke nye kræfter.
Kraft a hiver stadig cyklen ligeud, hvilket man ikke er i tvivl om hvis
man rammer en olie plet.
For at dreje er man altså nødt til at komme af med en del af a, tilføre
ny kraft via motoren for at holde farten (og også komme af med noget af
den da man jo drejer videre..). Altsammen gennem den smule gummi der
røre ved asfalten.
Så det kan godt være du får lidt mere grip pga dækkets opbygning, men jo
skarpere du vil dreje, desto hurtigere reduktion i "a", kraftigere
belastning for dækket.

Kraft b ændrer ikke størrelse, så det altafhænger af cykel + førers
tyngdepunkt og størrelsen af a hvor langt ned man kan komme før hjulet
slipper asfalten.

---

Søren Larsen skrev:
> "Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i meddelelsen
> news:491585a7$0$56770$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> ..... cos/sin = 0,5 ved 60° hhv. 30°, hvilket
>> lyder som den magiske grænse hvor centrifugalkraften er på samme
>> niveau som trykket mod asfalten. At det vitterligt lader sig gøre at
>> overskride dén grænse skyldes at man i dækverdenen ikke taler om
>> friktion (som er den modstand dækket yder mod asfalten ved f.eks. en
>> blokering) men derimod adhæsion, som beskriver vedhæftningsevnen - At
>> dækket "klistrer" sig mod asfalten gør med andre ord at at man (= i
>> særdeleshed RR-piloterne!) kan overskride den trigonometriske grænse
>> for nedlægning!
>
> Jeps, men at dækket "klistrer" er vel bare et udtryk for overfladens
> evne til at tilpase sig "formen" på underlaget, altså fylde hullerne ud.
> Og så er det jo at jeg mener at jo hårdere man trykker dækket mod
> asfalten, jo bedre fyldes hullerne, jo større bliver den samlede
> kontaktflade mellem dæk og asfalt og jo sværere får centri*kraften ved
> at "rive" dækket ud af cirkelbevægelsen! Påstand slut!
>
Adhæsionen er der jo hele tiden og giver blot noget mere grip end hvis
vi talte om massive stålhjul!

Jeg startede med at forklare subj. sort/hvidt á man kan komme så langt
ned at man skrider, hvorved der mellem dét punkt og tilstanden: lodret
opret ved ligeud kørsel med max tryk på asfalten, forekommer en gradvis
reducering af dækkets vej-tryk.
cos./sin. -diagrammet (hedder det egentlig dét? :-/ ) er i grunden et
"kræfternes parallelogram" når man anskuer både cos. og sin. -akserne og
tjener blot at beskrive i hvilken grad, og hvor, at grænsen for fortsat
vedhæftning i grunden ligger, men beskriver tillige fint hvorledes at
dækkets tryk mod asfalten afager med nedlægningen!

--
Armand.

---

"Armand" <armand@mc-chaufforerne.dk> skrev i meddelelsen
news:4916fa27$0$56793$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Jeps, men at dækket "klistrer" er vel bare et udtryk for overfladens evne
>> til at tilpase sig "formen" på underlaget, altså fylde hullerne ud. Og så
>> er det jo at jeg mener at jo hårdere man trykker dækket mod asfalten, jo
>> bedre fyldes hullerne, jo større bliver den samlede kontaktflade mellem
>> dæk og asfalt og jo sværere får centri*kraften ved at "rive" dækket ud af
>> cirkelbevægelsen! Påstand slut!
>>
> Adhæsionen er der jo hele tiden og giver blot noget mere grip end hvis vi
> talte om massive stålhjul!
>
> Jeg startede med at forklare subj. sort/hvidt á man kan komme så langt ned
> at man skrider, hvorved der mellem dét punkt og tilstanden: lodret opret
> ved ligeud kørsel med max tryk på asfalten, forekommer en gradvis
> reducering af dækkets vej-tryk.
> cos./sin. -diagrammet (hedder det egentlig dét? :-/ ) er i grunden et
> "kræfternes parallelogram" når man anskuer både cos. og sin. -akserne og
> tjener blot at beskrive i hvilken grad, og hvor, at grænsen for fortsat
> vedhæftning i grunden ligger, men beskriver tillige fint hvorledes at
> dækkets tryk mod asfalten afager med nedlægningen!

Hmm, det begynder at dæmre nu. Den resulterende kraft som er årsagen til at
cyklen "sætter" sig, er selvfølgelig samtidig med til at presse dækket
horisontalt hen over asfalten, så det den rent faktisk trykker dækket
hårdere mod kanten af hullerne i asfalten, ophæves på et tidspunkt at det
den trykker dækket horisontalt hen over asfalten, med udskridning til følge.

Jeg tror at vi har talt forbi hinanden fordi jeg oprindeligt har formuleret
mit spørgsmålt helt forkert
Istedet for:
"Er det helt forkert at antage at grippet forbedres under nedlægning i sving
p.g.a. centrifugalkraften og det derved forøgede tryk på dækket, eller er
der andre krafter der ophæver dette, f.eks. vægtforskydningen væk fra mc'ens
lodrette akse?"

Skulle jeg have spurgt:
Giver centrifugalkraften, som øger presset på mc'ens affjedring, bedre grip
i sving, end hvis centrifugalkraften ikke var tilstede?...for jeg var jo
godt klar over at man ikke står bedre fast fordi man tager et sving med høj
fart!

Det er selvfølgelig noget vrøvl at tale om en manglende centrifugalkraft,
men forskellen ville jo være at dækket ikke ville blive trykket hårdere
*skråt* ned p.g.a. den resulterende kraft.

Anyway, tak for en god diskussion som bl.a. også lærte mig noget om
gyroskop-effekten (som slet ikke hjælper os til at holde balancen, som jeg
troede), rullediameter, dækgeometri og meget mere.

/Søren


En dybdegående artikel om dæk og krafter:
http://www.gwocgb.co.uk/documents/tgw_mc-tyres.pdf

---

"Orla Pedersen" <o.pedersen.torsted[hos]post.tele.dk.invalid> skrev i
meddelelsen news:36suvsc55m0c$.46ldqxcrbnmk$.dlg@40tude.net...
> On Fri, 7 Nov 2008 06:25:36 -0800 (PST), Niels.Pein@gmail.com wrote:
>
>> Jeg kaster mig lige ud i noget jeg ikke har brugt i 25 år, så der kan
>> være lidt begrebsforvirring. :)
>> Der er vel et øget tryk mod underlaget, for et eller andet får jo
>> affjedringen til at blive trykket sammen i sving, right?
>
> Jovist, men i hvilken retning går kraften ?!
>

Mod asfalten i samme vinkel som nedlægningen - går jeg ud fra?
Men - vil det så ikke også skabe mere friktion, p.g.a. asfaltens ru
overflade?

Blyantricket var ellers lige ved at overbevise mig, men i hvilken retning
går kraften her?

>> Denne
>> sammenpresning af affjedring må skyldes øget tryk mellem dæk og
>> underlag.
>
> Friktion ! som Du ellers ikke udnytter til andet end wheelies, og stopies.
!! Er det ikke friktionen der forhindrer udskridning?

/Søren

---

On Fri, 7 Nov 2008 20:09:23 +0100, Søren Larsen wrote:

> "Orla Pedersen" <o.pedersen.torsted[hos]post.tele.dk.invalid> skrev i
> meddelelsen news:36suvsc55m0c$.46ldqxcrbnmk$.dlg@40tude.net...
>> On Fri, 7 Nov 2008 06:25:36 -0800 (PST), Niels.Pein@gmail.com wrote:
>>
>>> Jeg kaster mig lige ud i noget jeg ikke har brugt i 25 år, så der kan
>>> være lidt begrebsforvirring. :)
>>> Der er vel et øget tryk mod underlaget, for et eller andet får jo
>>> affjedringen til at blive trykket sammen i sving, right?
>>
>> Jovist, men i hvilken retning går kraften ?!
>>
>
> Mod asfalten i samme vinkel som nedlægningen - går jeg ud fra?

Nej, en pæn part går alene udad. Som med blyanten, ved større hældning,
mindre kraft nedad, (til friktion), og mere kraft udad. Det affjedringen
mærker er summen af de to.

> Men - vil det så ikke også skabe mere friktion, p.g.a. asfaltens ru
> overflade?

Desværre, nej.

> Blyantricket var ellers lige ved at overbevise mig, men i hvilken retning
> går kraften her?

Nedad, og udad. Vinkelen beskriver fordelingen. Ved 90° går hele kraften
nedad, ved 0° kun vandret udad.

--
mvh
Orla Pedersen
http://home20.inet.tele.dk/tfv/mc
http://home20.inet.tele.dk/tfv/general/clearout oprydning, opdateret
2-11-08

---

"Orla Pedersen" <o.pedersen.torsted[hos]post.tele.dk.invalid> skrev i en
meddelelse news:wan3ytf1nksv.l2xj29n5d0x6.dlg@40tude.net...
> On Fri, 7 Nov 2008 20:09:23 +0100, Søren Larsen wrote:
>
>> "Orla Pedersen" <o.pedersen.torsted[hos]post.tele.dk.invalid> skrev i
>> meddelelsen news:36suvsc55m0c$.46ldqxcrbnmk$.dlg@40tude.net...
>>> On Fri, 7 Nov 2008 06:25:36 -0800 (PST), Niels.Pein@gmail.com wrote:
>>>
>>>> Jeg kaster mig lige ud i noget jeg ikke har brugt i 25 år, så der
>>>> kan
>>>> være lidt begrebsforvirring. :)
>>>> Der er vel et øget tryk mod underlaget, for et eller andet får jo
>>>> affjedringen til at blive trykket sammen i sving, right?
>>>
>>> Jovist, men i hvilken retning går kraften ?!
>>>
>>
>> Mod asfalten i samme vinkel som nedlægningen - går jeg ud fra?
>
> Nej, en pæn part går alene udad. Som med blyanten, ved større
> hældning,
> mindre kraft nedad, (til friktion), og mere kraft udad. Det
> affjedringen
> mærker er summen af de to.
>
>> Men - vil det så ikke også skabe mere friktion, p.g.a. asfaltens ru
>> overflade?
>
> Desværre, nej.
>
>> Blyantricket var ellers lige ved at overbevise mig, men i hvilken
>> retning
>> går kraften her?
>
> Nedad, og udad. Vinkelen beskriver fordelingen. Ved 90° går hele
> kraften
> nedad, ved 0° kun vandret udad.
>
Det var da godt nok en nedlægning, det må kræve en ekstrem frihøjde
--
Michael D

---

Michael Dahlberg skrev:
> "Orla Pedersen" <o.pedersen.torsted[hos]post.tele.dk.invalid> skrev i en
> meddelelse news:wan3ytf1nksv.l2xj29n5d0x6.dlg@40tude.net...
>>
>> Nedad, og udad. Vinkelen beskriver fordelingen. Ved 90° går hele
>> kraften nedad, ved 0° kun vandret udad.
>>
> Det var da godt nok en nedlægning, det må kræve en ekstrem frihøjde
>
Eller ekstremt(!) brede sutter!

--
Armand.