/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Vildkattegener
Fra : Tina.


Dato : 26-09-08 00:15

Et noget trist indlæg om Andy, og tårerne triller mens jeg skriver.... :-/

Som nogle af jer måske kan huske, var Andys første 1½ år her i huset ikke
nogen dans på roser. Så blev det betydeligt bedre og hans humørsvingninger
var sjældne. Det var 1½ års hårdt arbejde med kattemimik/kattesprog og
konsekvens. Begge dele bliver stadig anvendt - nu er det jo indarbejdet
rutine at benytte det. Han var knap 2 år da han flyttede ind, og denne
sommer er han fyldt 6 år. I løbet af sommeren er det gået gevaldigt ned ad
bakke igen. Humørsvingningerne er lige for tiden næsten daglige, med bid,
spark og bid i sit eget bagben når han er rigtig gal over et eller andet,
der ofte er småting. Han nægter at høre efter, ignorerer mine forsøg på
positiv kontakt på kattesprog, og bider mig for et godt ord.

Det er vitterligt småting der tænder ham: Et "nej" til guf/vådfoder eller
jeg ikke lige fik reageret på hans blink kan få ham til at blive så rasende,
at blodet (mit) siler ned ad armene og han bider sig selv i bagbenet med
ørerne stramt klistret ned ad nakken, fnysende og arrig.

Andy og jeg laver mange sjove ting sammen. Leger sammen, går på opdagelse
sammen i lejligheden, leger gemmeleg, spurter rundt efter pipmusen på snor,
prikken fra laserpointeren, nusser med marsvinene, bager mv. og han får lov
til at smage, lugte, undersøge og udforske. Jeg er meget opmærksom på at
stimulere ham. Han må være alle de steder han selv kan komme op/ind,
køkkenbordet rører han aldrig (kun med fingerneglene når der bliver bagt
og han har ikke noget ønske om at komme ud af lejligheden. Jeg
tilbringer meget tid hjemme, og der er jævnligt gæster der snakker, leger og
kæler med ham. Eller.... Lige for tiden bider han også dem, når tingene ikke
går efter hans hoved.

Samtidig er han også stadig idérige, kælne, kærlige og kyssesyge Andy. Når
det stikker ham... ;)

På de killingebilleder jeg har fået af ham, fylder hans mås 1/4 af et
cd-cover. Og da var han flyttet fra sin mor. Han er ekstremt glad for
marsvinenes hø, og han reagerer stadig med genkendelse, når jeg kommer hjem
og stinker langt væk af hestestald. Min teori er, at hans tidligere ejer har
taget ham med hjem fra et kuld halvvilde/halvtamme killinger født i en
hestestald.

Han nægter at have andre katte på sit territorrium. Heldigt, for vi må
desværre kun have én kat eller én hund, her hvor jeg bor.
Han er neutraliseret, og blev det da han var ca. ½ år gammel. Har haft
kontakt til hans gamle dyrlæge.

Jeg har naturligvis haft ham til tjek hos dyrlægen. Der er intet fysisk i
vejen med ham.

Jeg er efterhånden kommet frem til, at hans negative adfærds er en
kombination af at være blevet taget alt for tidligt fra, kombineret med min.
1 sæt vildkattegener.

Hvordan kommer Andy og jeg videre? Er der håb om, at antallet af hans
"anfald" bliver mindre? Eller bliver det værre? Jeg er så små ved at indse,
at han nok ikke bliver ret meget ældre, hvis hans adfærd ikke ændrer sig,
eller den ændrer sig til det værre. Og hold op, hvor gør det ondt.

Nogle derude med erfaring i katte med dominerende vildkattegener?

Tina
/og Andy, der lige nu ligger og sover fredeligt.








 
 
taina (26-09-2008)
Kommentar
Fra : taina


Dato : 26-09-08 21:01


"Tina." <spørg@mig> skrev i en meddelelse
news:48dc1d34$0$56771$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Et noget trist indlæg om Andy, og tårerne triller mens jeg skriver.... :-/

Åh nej Tina, det er jeg ked af at høre. Jeg kan ikke huske tidligere indlæg
om Andys problemer, men jeg husker rigtig mange dejlige indlæg om hans sjove
ideer og påfund. Og jeg har tit tænkt, at du må være en helt speciel
katteejer, for hvis man ikke er det, får man bare ikke sådan en kat.

Jeg ved desværre ikke nok om katte til at kunne hjælpe med noget, selv om
jeg meget gerne ville. Min eneste tanke er, om Andy - trods din store
indsats for at holde ham i gang - måske har noget overskudskrudt, som kunne
brændes af ude i naturen? Min baryler-hankat nyder helt vildt at komme ud -
selv om han har været indekat, indtil han kom her, og det gør, at han ikke
er ved at vælte hele hjemmet i leg. Faktisk så var han i starten noget hård
ved min hunkat - nu forsvarer han hende over for områdets andre katte, så
der er i hvert fald noget energi, der bliver brugt mere konstruktivt.

Jeg håber inderligt, at der er nogen, der kan hjælpe dig og Andy mere end
jeg!

mvh. tina



Tina. (27-09-2008)
Kommentar
Fra : Tina.


Dato : 27-09-08 08:10


"taina" <tinachristoffersen(fjern)@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:48dd3f91$0$93681$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "Tina." <spørg@mig> skrev i en meddelelse
> news:48dc1d34$0$56771$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Et noget trist indlæg om Andy, og tårerne triller mens jeg skriver....
>> :-/
>
> Åh nej Tina, det er jeg ked af at høre. Jeg kan ikke huske tidligere
> indlæg om Andys problemer, men jeg husker rigtig mange dejlige indlæg om
> hans sjove ideer og påfund. Og jeg har tit tænkt, at du må være en helt
> speciel katteejer, for hvis man ikke er det, får man bare ikke sådan en
> kat.
>
> Jeg ved desværre ikke nok om katte til at kunne hjælpe med noget, selv om
> jeg meget gerne ville. Min eneste tanke er, om Andy - trods din store
> indsats for at holde ham i gang - måske har noget overskudskrudt, som
> kunne brændes af ude i naturen? Min baryler-hankat nyder helt vildt at
> komme ud - selv om han har været indekat, indtil han kom her, og det gør,
> at han ikke er ved at vælte hele hjemmet i leg. Faktisk så var han i
> starten noget hård ved min hunkat - nu forsvarer han hende over for
> områdets andre katte, så der er i hvert fald noget energi, der bliver
> brugt mere konstruktivt.
>
> Jeg håber inderligt, at der er nogen, der kan hjælpe dig og Andy mere end
> jeg!

Jeg bor i lejlighed, ingen adgang til have eller mulighed for at lave en
kattegård, og Andy har endnu aldrig vist tegn på at ville ud.
Dog er det ikke en dårlig idé det med at komme ud. Han kan blive vænnet til
sele og snor, og komme ud på "sansetur". De store, løse hunde herude kan dog
blive et problem

Som regel bunder hans anfald ikke i indestængt energi... Han har præsteret
at blive edderspændtrasende af at høre ordet "nej" sagt stille og roligt - i
fjernsynet! Han hader det ord )

I går var der ingen raserianfald, heller ikke da han tiggede og ikke fik sin
vilje. Han var bare søde, dejlige sjove Andy, der råbte MOAAAAR da han blev
bange for en stor, saftig edderkop af en type vi ikke plejer at se i
lejligheden. :D

Tina




taina (27-09-2008)
Kommentar
Fra : taina


Dato : 27-09-08 11:32


"Tina." <spørg@mig> skrev i en meddelelse
news:48ddde6f$0$56796$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Som regel bunder hans anfald ikke i indestængt energi... Han har præsteret
> at blive edderspændtrasende af at høre ordet "nej" sagt stille og roligt -
> i fjernsynet! Han hader det ord )

Hmmm... det ord har åbenbart en betydning for ham, som er temmelig negativ.
Har du nogen idé om, om det er fra et tidligere traume - eller om det er
betydningen af det nej, som du giver ham, som han reagerer på?

Jeg tænker på, om man kan udvande betydningen af et nej for ham - det er
lidt ligesom med børn med forældre, der siger nej, nej og nej og så
alligevel lader ungerne få det slik. Nej'et bliver simpelt hen
betydningsløst for de børn, og jeg tænker om man kan omkode Andys nej. Hvis
du nu siger nej og giver ham en godbid bagefter og gør det afsindigt mange
gange, så bliver nej'et til noget positivt. Men det hjælper selvfølgelig
ikke, hvis du bruger det nej til at sætte grænser for ham, jo...

Jeg kunne egentlig godt forestille mig, at han har kunnet forstærke sig selv
i reaktionen på et nej. Hvis han en gang er blevet hys over et nej og er
kommet til skade, ved evt. at bide sig selv, så gør det jo ondt, og så
forbinder han det med et nej. Så næste gang er der jo det større grund til
at reagerer på et nej, fordi det gør ondt - så det gør han, og så bliver
oplevelsen af det negative nej forstærket endnu engang. Lyder det helt
tosset?

mvh. tina



taina (27-09-2008)
Kommentar
Fra : taina


Dato : 27-09-08 11:36


"taina" <tinachristoffersen(fjern)@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:48de0b9b$0$93687$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> Jeg kunne egentlig godt forestille mig, at han har kunnet forstærke sig
> selv i reaktionen på et nej. Hvis han en gang er blevet hys over et nej og
> er kommet til skade, ved evt. at bide sig selv, så gør det jo ondt, og så
> forbinder han det med et nej. Så næste gang er der jo det større grund til
> at reagerer på et nej, fordi det gør ondt - så det gør han, og så bliver
> oplevelsen af det negative nej forstærket endnu engang. Lyder det helt
> tosset?
>
Hov, jeg glemte da pointen!!! Det betyder, at det i starten kunne være
betydningen, han reagerede på, men at det nu er ordet og den ubehagelighed,
han oplever efter det, som udlæser reaktionen. Derfor kunne det måske være
en ide at introducere et andet ord, som ikke har samme traume tilkoblet som
grænsesættende (Hvis du bruger det som det). Det er jo faktisk ligemeget
hvilket ord, du bruger, bare reaktionen efter ordet altid er den samme

mvh. tina



Tina. (27-09-2008)
Kommentar
Fra : Tina.


Dato : 27-09-08 15:30


"taina" <tinachristoffersen(fjern)@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:48de0c7c$0$93689$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "taina" <tinachristoffersen(fjern)@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:48de0b9b$0$93687$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>
>> Jeg kunne egentlig godt forestille mig, at han har kunnet forstærke sig
>> selv i reaktionen på et nej. Hvis han en gang er blevet hys over et nej
>> og er kommet til skade, ved evt. at bide sig selv, så gør det jo ondt, og
>> så forbinder han det med et nej. Så næste gang er der jo det større grund
>> til at reagerer på et nej, fordi det gør ondt - så det gør han, og så
>> bliver oplevelsen af det negative nej forstærket endnu engang. Lyder det
>> helt tosset?
>>
> Hov, jeg glemte da pointen!!! Det betyder, at det i starten kunne være
> betydningen, han reagerede på, men at det nu er ordet og den
> ubehagelighed, han oplever efter det, som udlæser reaktionen. Derfor kunne
> det måske være en ide at introducere et andet ord, som ikke har samme
> traume tilkoblet som grænsesættende (Hvis du bruger det som det). Det er
> jo faktisk ligemeget hvilket ord, du bruger, bare reaktionen efter ordet
> altid er den samme
>
> mvh. tina
>

Lige fra dag 1 her i huset har han ikke brudt sig om ordet "nej", så det
skyldes noget der er sket tidligere i hans liv. Efter 1½ års tårer, blod og
hårdt arbejde, lærte han at acceptere, at ordet bliver brugt mellem
mennesker og mellem menneske-marsvin. Næsten siden han flyttede ind, dvs. i
fire år nu, har jeg undgået at bruge ordet "nej" når der er noget han ikke
må. Og stadig bliver han rasende når han hører ordet "nej".

Når han gør noget jeg ikke vil have han gør, flytter jeg ham fra stedet uden
et ord eller mimik, og roser når han er på tilladt område. Han får også ros,
selvom han ikke har gjort noget galt forude. Det virker nemlig på ham. Ros =
her er dejligt at være og her må jeg gerne være.

Når han bliver rasende over et eller andet han ikke lige får lov til, det
være sig vådfoder, guf, gnaske i en ledning, vælte ting ned fra reolen... så
går han lidt afsides, fnyser, slår en kolbøtte og skiftevis bider sig selv i
et baglår og sparker sig under hagen, samtidig med at ørerne er klistret ned
ad nakken på ham. Når han har gjort det et minut eller to, går han til
angreb på den person der har begrænset ham i hans udfoldelsesmuligheder,
hvad enten det er sket med et "nej" (det hænder jo at mine gæster siger nej
til ham), han blot er blevet flyttet og efterfølgende har fået ros eller det
er sket med et skarpt blik og en let rømmen. "Er du sød at lade være",
"stop" "så er det godt" mf. ved han godt betyder "det må jeg ikke". I sine
gode perioder respekterer han uden videre at han skal holde inde med det han
har gang i, og stopper aktiviteten.
Han går til angreb på arme, ben og fødder. Aldrig ansigtet eller øvrige
kropsdele.
Når han angriber ignorerer jeg ham totalt, og belønner hans adfærd med
kontakt og kattesprog når han opfører sig hensigtsmæssigt igen.
Det sker også, at han bliver sur over noget der bare ikke vil som han vil,
og det går ud over mine arme. Pludselig siger det bare "smack" og så har jeg
huller i armen. Altså i hans dårlige perioder. I de gode perioder prøver han
bare igen til han kan det han gerne vil.

Jeg har brugt meget lang tid på at sætte mig ind kattepsykologi for at kunne
hjælpe og forstå min kat, når fornuften sætter ud og instinkterne sætter
ind. I perioder er han bare langt uden for pædagogisk rækkevidde. Der bliver
kortere tid mellem de perioder...

Tina








taina (28-09-2008)
Kommentar
Fra : taina


Dato : 28-09-08 02:07


"Tina." <spørg@mig> skrev i en meddelelse
news:48de43b1$0$56784$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Lige fra dag 1 her i huset har han ikke brudt sig om ordet "nej", så det
> skyldes noget der er sket tidligere i hans liv. Efter 1½ års tårer, blod
> og hårdt arbejde, lærte han at acceptere, at ordet bliver brugt mellem
> mennesker og mellem menneske-marsvin. Næsten siden han flyttede ind, dvs.
> i fire år nu, har jeg undgået at bruge ordet "nej" når der er noget han
> ikke må. Og stadig bliver han rasende når han hører ordet "nej".
>
> Når han gør noget jeg ikke vil have han gør, flytter jeg ham fra stedet
> uden et ord eller mimik, og roser når han er på tilladt område.

Så du siger altså nej, bare ved at flytte ham. Var det en ide at aflede hans
opmærksomhed i stedet - sætte ham i gang med noget, der er sjovere end det
forbudte, måske noget yndlingslegetøj af en art og så rose for det?

> Han går til angreb på arme, ben og fødder. Aldrig ansigtet eller øvrige
> kropsdele.
> Når han angriber ignorerer jeg ham totalt, og belønner hans adfærd med
> kontakt og kattesprog når han opfører sig hensigtsmæssigt igen.

Du er simpelt hen for cool!! Det er fantastisk, at du kan bevare roen på den
måde!

> Jeg har brugt meget lang tid på at sætte mig ind kattepsykologi for at
> kunne hjælpe og forstå min kat, når fornuften sætter ud og instinkterne
> sætter ind. I perioder er han bare langt uden for pædagogisk rækkevidde.
> Der bliver kortere tid mellem de perioder...

Jeg er sikker på, at din viden er rigtig stor! Jeg gætter bare - måske kan
du bruge det til noget, måske ikke... I hvert fald håber jeg, at du får
knækket koden.

Bruger du i øvrigt klikkertræning på ham? Jeg har supergod erfaring med det
til heste og vil derfor også gerne bruge det på min baryler-kat. Hvis jeg
skal straffe og nej'e mig ud af alle hans åndede ideer, gør jeg ham bare
stresset, og der er klikkertræning en positiv form for træning.

mvh. tina



Tina. (28-09-2008)
Kommentar
Fra : Tina.


Dato : 28-09-08 08:22


"taina" <tinachristoffersen(fjern)@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:48ded8ce$0$93682$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "Tina." <spørg@mig> skrev i en meddelelse
> news:48de43b1$0$56784$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
>> Lige fra dag 1 her i huset har han ikke brudt sig om ordet "nej", så det
>> skyldes noget der er sket tidligere i hans liv. Efter 1½ års tårer, blod
>> og hårdt arbejde, lærte han at acceptere, at ordet bliver brugt mellem
>> mennesker og mellem menneske-marsvin. Næsten siden han flyttede ind, dvs.
>> i fire år nu, har jeg undgået at bruge ordet "nej" når der er noget han
>> ikke må. Og stadig bliver han rasende når han hører ordet "nej".
>>
>> Når han gør noget jeg ikke vil have han gør, flytter jeg ham fra stedet
>> uden et ord eller mimik, og roser når han er på tilladt område.
>
> Så du siger altså nej, bare ved at flytte ham. Var det en ide at aflede
> hans opmærksomhed i stedet - sætte ham i gang med noget, der er sjovere
> end det forbudte, måske noget yndlingslegetøj af en art og så rose for
> det?

Er prøvet flere gange, og virker ikke på Andy. :)


>
>> Han går til angreb på arme, ben og fødder. Aldrig ansigtet eller øvrige
>> kropsdele.
>> Når han angriber ignorerer jeg ham totalt, og belønner hans adfærd med
>> kontakt og kattesprog når han opfører sig hensigtsmæssigt igen.
>
> Du er simpelt hen for cool!! Det er fantastisk, at du kan bevare roen på
> den måde!

Det er jeg nødt til, for han bliver endnu mere sur hvis jeg reagerer
anderledes.

>
>> Jeg har brugt meget lang tid på at sætte mig ind kattepsykologi for at
>> kunne hjælpe og forstå min kat, når fornuften sætter ud og instinkterne
>> sætter ind. I perioder er han bare langt uden for pædagogisk rækkevidde.
>> Der bliver kortere tid mellem de perioder...
>
> Jeg er sikker på, at din viden er rigtig stor! Jeg gætter bare - måske kan
> du bruge det til noget, måske ikke... I hvert fald håber jeg, at du får
> knækket koden.

Det er super forslag du kommer med, og kan jeg ikke bruge dem, er der
sikkert nogle der læser med, som kan.

>
> Bruger du i øvrigt klikkertræning på ham? Jeg har supergod erfaring med
> det til heste og vil derfor også gerne bruge det på min baryler-kat. Hvis
> jeg skal straffe og nej'e mig ud af alle hans åndede ideer, gør jeg ham
> bare stresset, og der er klikkertræning en positiv form for træning.

Klikkertræning er noget af det der blev afprøvet i det første 1½ år han
boede her. Han kan ikke rigtig finde ud af at forbinde klikket med noget
positivt, og da han begyndte at lange mig en lussing når han hørte klikket,
måtte jeg finde på noget andet. Han er lidt underligt skruet sammen i
øverste etage. ;)

Tina



taina (28-09-2008)
Kommentar
Fra : taina


Dato : 28-09-08 13:41


"Tina." <spørg@mig> skrev i en meddelelse
news:48df3066$0$56795$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Han er lidt underligt skruet sammen i øverste etage. ;)
>
Haha, ja det må han være - det sjove eller triste er jo så også, at det er
det, der samtidig også gør ham så helt og aldeles unik.

Jeg tænker på to ting mere

1. Der er gode og dårlige perioder. Er der noget i jeres hverdag, som går
igen ved de gode / dårlige perioder? (Jaja, der har du sikkert også været -
det ville jeg i hvert fald, hvis de var min kat

2. Jeg tænker på, om du på en eller anden måde kommer til at belønne Andy
for hans anfald. Du siger, at Andy overfalder sig selv og dig, fordi han
bliver sur over, at han ikke må noget. Kan det tænkes, at han ikke bliver
sur, men at han på en eller anden måde mister overblikket over sin lille
verden, når du vil bestemme? Og at han ved, at når han går i gang med
anfaldet, så sidder du helt stille - det vil i hvert fald sige, at han ikke
skal forholde sig til et menneske, der bevæger sig rundt - måske opfatter
han dig i den situation som uforudsigelig? Eller er det muligt, at du giver
ham en anden reaktion, som han har brug for, når han bliver frustreret, så
den reaktion virker som en belønning?

Måske skal du prøve at reagere anderledes - på en måde, som Andy ikke ønsker
det? Men når du gør det, vil det være meget naturligt, at adfærden eskalerer
i hans forsøg på at opnå det, han ønsker - han bruger jo bare en metode, som
han kender, og virker den ikke i første omgang, så må han jo "råbe højere".
Så det kan godt blive ubehageligt - der er det en god ide at have en rimelig
god ide om, at det kommer til at virke, når man er kommet over hurdlen

mvh. tina




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste