| 
 >> Karen Stricker & Carsten Axelsen wrote:
 >> Hej
 >> Har et par gange seat at der ligger træ "støv" på taget af bilen i
 >> garagen og konkluderede at det var borebiller da der er bitte små
 >> huller i spæret lige over. Jeg har behandlet det med Boracol
 >> (sprøjtet på). Hvor lag tid går der før sådan noget virker? Fandt
 >> nemlig noget støv på bilen et par dage efter behandling. Har I ellers
 >> nogle gode fif til at komme problemet til livs?
 
 Søg på google efter alm. borebille, der er mange gode råd.
 
 Selv har jeg brugt Aquaprem, som virker ved at larverne/billerne dør da de
 spiser sig igennem giften på vej ud at lægge æg.
 
 Da en cyklus kan være op til 8 år, kan du vente længe efter at alle er døde.
 
 Aquaprem har tilset ultraviolet væske, så du med en uvlampe kan se om du har
 fået sprøjtet ordenligt.
 
 Jeg har også biller her i huset, men da den tidligere ejer ikke har gjort
 noget forebyggende, er de nu overalt, og jeg regner med at fjerne hele
 huset, og bygge nyt, dyrt for en sømand, men nok eneste løsning.
 
 Venlig hilsen Göran
 
 -----------------------------
 
 En google søgning gav dette :
 
 ALMINDELIG BOREBILLE
 
 Den almindelige borebille (Anobium punctatum) kaldes også for træorm, og der
 er spor efter den i de fleste ældre huse her i landet. Den voksne borebille
 er 3-5 mm lang, den er brun og har punktstriber på dækvingerne.
 
 Voksen borebille ved flyvehullet
 Hyppigst sker klækningen fra sidst i juni og til begyndelsen af juli.
 Billerne lever kun et par uger. De kravler rundt på det træ, hvor de er
 klækket fra, men kan også flyve, og ofte havner de i stort antal i
 vindueskarmene. Borebillerne lever også udendørs, i plankeværker, stolper og
 andet træværk, hvor fugtigheden i træet er tilstrækkelig høj.
 
 Æglægning
 
 Kort efter klækningen parrer billerne sig, ofte i hunnens flyvehul. Hver hun
 kan lægge 20-60 æg. De lægges aldrig frit på glatte flader, men beskyttet i
 revner på ujævnt træ eller inden for flyvehullerne. Iøvrigt foretrækkes
 steder med forholdsvis høj luftfugtighed til æglægning. De hvidlige æg er
 forsynet med en klæbesubstans og sidder godt fast.
 
 Larverne
 Æggene klækkes efter 3-4 ugers forløb, og de små, larver gnaver sig ind i
 træet. Efterhånden som de gnaver sig frem, efterlader de det fordøjede træ i
 gangen bag sig som tætpakket boremel, der består af små aflange
 ekskrementboller. Efterhånden som larverne vokser, udvides gangene, og de
 bliver nødt til at gnave gennem årringene, så gangene får det
 karakteristiske, labyrintagtige forløb. Det svage drys af boremel, som
 lejlighedsvis ses, fremkommer ved, at larverne passerer et gammelt flyvehul,
 så boremelet drysser ud af træet.
 
 Den hvide, krumbøjede larve bliver 5-6 mm lang. Uden for gangen bevæger
 larven sig meget ubehjælpsomt, og den kan således ikke vandre fra f.eks. et
 møbel til et andet. Larvernes udvikling tager 4 til 8 år, eventuelt mere,
 afhængig af temperatur og fugtighed samt af træets egenskaber. Hurtigst går
 udviklingen i splint af fyr, pil eller hassel. Den gunstigste temperatur for
 udviklingen ligger ved 22-23oC, og over 28oC tåler de ikke i længere tid.
 Derimod klarer de sig godt ved lavere temperaturer, idet udviklingen blot
 går langsommere og standser helt omkring 14oC. Luftfugtigheden, og derved
 træets vandindhold, er afgørende for larvernes trivsel. Udviklingen går
 hurtigst i træ med et vandindhold på ca. 30% svarende til en relativ
 luftfugtighed på 100%, og falder vandindholdet til under 11%, går den helt i
 stå. Det er forklaringen på, at borebillerne ikke kan leve i et almindeligt
 stueklima. Træ i helårsopvarmede rum indeholder nemlig kun 6-10% vand. Man
 finder derimod ofte kraftige angreb f.eks. i træværk og inventar i køkkener
 og kælderrum, udhuse og stalde, på tørrelofter - og i kirker. I stuer kan
 fodpaneler, træværk og møbler nær kolde og fugtige vægge være særligt
 udsatte.
 
 Borebillelarverne kan leve og udvikle sig i praktisk talt al slags træ, både
 løvtræ og nåletræ. De kan leve i krydsfiner, og også træfiberplader, både de
 hårde og de bløde, der anvendes til isolering, kan være kost og logi for
 borebiller. Ting flettet af pilevidjer, såsom kurvekufferter og vaskekurve,
 er meget yndede. Ja, selv papir kan borebillerne trives i. "Bogorm" er
 borebillelarver, der laver deres gange tværs gennem bind og blade af bøger,
 der opbevares fugtigt og ikke bruges i lange tider.
 
 Den skade, borebillerne forvolder, behøver næppe større omtale. Som regel
 skrider angrebet dog langsomt frem, så man kan nå at bekæmpe det i god tid,
 før tømmerets styrke er nævneværdigt forringet.
 
 Borebillens naturlige fjender
 
 Flere arter af snyltere og rovdyr efterstræber borebillerne og deres larver,
 og når angreb ofte dør ud af sig selv, kan det skyldes disse naturlige
 fjenders virksomhed. Nogle snyltehvepse, der nærmest ligner små myrer,
 lægger deres æg på borebillelarver, og hvepselarverne lever så som snyltere
 i borebillelarverne. Der er også nogle biller, blandt andet den såkaldte
 Opilo, der både som larve og voksen ernærer sig af borebiller og deres
 larver. De jager borebillelarverne i deres gange og må grave sig frem gennem
 boremelet og på muldvarpemaner skyde det op som små bunker gennem
 borebillens flyvehuller.
 
 Forebyggelse og bekæmpelse
 
 Da borebillerne er afhængige af høj fugtighed, trives de ikke i moderne,
 gennemvarme, tørre boliger. Under sådanne omstændigheder dør angreb ud af
 sig selv. Man kan derfor bremse eller udrydde et angreb ved at anbringe
 genstande eller møbler i mere tørre omgivelser, ved at øge ventilationen,
 standse fugtindtrængningen, opvarme eller lignende. Man skal dog være
 opmærksom på, at det kan blive ved at drysse ud af træet i årevis, efter at
 borebillerne er døde, så den sikreste måde at afgøre, om et angreb er
 levende, er at se, om der kommer flere huller.
 
 Borebiller kan angribe mange forskellige former for anvendt træ, og
 bekæmpelsesmetoden må afhænge af forholdene.
 
 Overfladebehandling med et træbeskyttelsesmiddel, der er godkendt til
 bekæmpelse af borebiller, er den mest anvendelige metode, og der findes en
 række præparater specielt beregnet til formålet. Midlet påføres med pensel
 eller sprøjte i 2 til 3 omgange, indtil den angivne dosis er nået.
 
 Drejer det sig om mindre, malede ting kan man eventuelt benytte en
 injektionssprøjte til at få væsken ind igennem hullerne. Det kan være
 nødvendigt at behandle én gang årligt, helst lige før flyvetiden (altså i
 maj) i flere år i træk.
 
 Er der tale om større mængder tømmer, kan man sprøjte specialpræparaterne på
 med rygsprøjte. Petroleum er et meget anvendt middel mod borebiller, men det
 er ikke effektivt, hvis man ikke ligefrem kan drukne larverne i det, og det
 har ingen beskyttende langtidsvirkning. Teoretisk kan bekæmpelse i
 loftstømmer også ske ved varmebehandling, men det må i de allerfleste
 tilfælde opgives af økonomiske grunde, når det gælder et almindeligt
 parcelhus. For at give beskyttelse mod nye angreb kræves supplerende
 sprøjtning med et af de før nævnte flydende midler.
 
 Varmebehandling i en ovn, i en sauna eller i tørrestue hos en snedker er
 også en god metode forudsat, at de angrebne ting kan tåle det. Borebiller
 tåler ikke at blive udsat for 55oC, så her må man skønne, hvor megen varme
 der skal til. Bekæmpelse ved hjælp af varme kan ske ved temperaturer ned til
 46oC, men behandlingstiden må da forlænges til 2½ time. Hertil må lægges tid
 til at gennemvarme genstanden. Drejer det sig om værdifulde genstande med
 bemaling eller forgyldning, må man søge sagkyndig rådgivning.
 
 I mindre genstande kan et angreb af borebiller standses ved at tage
 genstanden direkte fra stuetemperatur og anbringe den et par døgn i en
 dybfryser.
 
 
 
 |