>>Peter tastede på sin pc:
>
> Selv en brugt autocamper koster en ½ bondegård, så inden du smider kr.
> 100-200.000 i sådan en fætter, er det smart at starte med at leje en til
> ferien, og hvis det viser sig, at det er sagen, så ved du meget mere om
> hvad du har brug for.
> Du skal i hvertfald regne med, at næsten alt, der ligger under kr. 100.000
> er noget gammelt skrammel, hvor du kører med 70km/t så snart der er en
> mindste stigning eller modvind.
> Du skal også undersøge, hvad den du har kik på koster i vægtafgift, for de
> er jo lidt tunge og ligger mange gange på kr. 10.000-15.000 i vægtafgift
> pr år.
>
> Peter
>
> der også meget gerne vil have en autocamper, men er en fattig røv, der
> sikker må nøjs med en gammel udslidt VW bus.
Hej.
Jeg fandt lige følgende fra
www.dk-autocam.dk, som jeg har klippet ud, da
jeg ikke kan kopiere links derfra.
Mvh
Jarl
Flere har spurgt om, hvad man kan forvente at blive ejer af hvis man vil
ofre 45-60.000 kr. på en autocamper og om det overhovedet er realistisk at
tro man kan blive "den lykkelige ejer" af en bil i det prisleje.
Lad det være sagt med det samme: Ingen af os her på DK-AutoCam er
mekanikere. Men når det er sagt er der alligevel nogle erfaringer vi har
gjort og som vi her vil videregive.Diesel eller benzin?
Som udgangspunkt mener vi, at gamle dieselmotorer er farlige at
investere i, hvis man ikke har godt kendskab til fabrikatet. Det kan
benzinmotorer da også være, men de er væsentlig billigere at reparere eller
skifte ud, hvis det bliver nødvendigt.
Dieselmotorer er dog generelt stabile og økonomiske i drift, men de
har den væsentlige ulempe at hvis de bryder ned, så koster det dyrt. Desuden
er det ikke enhver mekaniker der kan fikse den. Vi tror det vil være svært
at finde en camper i det oplyste prisleje med en ordentlig dieselmotor.
Husk på, at hvis en sælger er "dygtig og kreativ" kan han godt fjerne
bankelyde og andre negative oplevelser fra en dieselmotor. SÅ PAS PÅ.
Overvej kraftigt at satse på en benzinmotor, også selv om den er dyrere i
drift.
Vær opmærksom på:
+ At jo mere udstyr der er i camperen, jo dårligere er selve bilen.
30.000 kr. udstyr + 20.000 kr. bil = 50.000 kr.
15.000 kr. udstyr + 35.000 kr. bil = 50.000 kr.
+ Køb kun bilen nysynet! Lad være med at hoppe på den der med: "Den er
nem at syne; det kan I selv klare"
+ Køb et anerkendt fabrikat. Og helst en model (motor) som der kører
mange af i de pågældende lande. Det er væsentlig nemmere og billigere at få
reservedele til en sådan.
+ Vurder om det synlige rust har stor betydning. Det er jo kun ren
æstetisk det betyder noget. I en camper i det nævnte prisleje vil der være
rust. Bare det ikke er bunden og de bærende dele der er rustet væk.
+ Pas på ikke at presse bilen for hårdt og for længe. Undgå at
accelerere unødvendigt hårdt og med stort omdrejningstal. Det er gift for en
ældre motor som måske førhen er blevet kørt varsomt og forsigtigt.
Rigtig god tur!