On 22 Jul., 00:37, Andreas Plesner Jacobsen <a...@daarligstil.dk>
wrote:
> On 2008-07-21, Esben von Buchwald <find....@paa.google> wrote:
>
> >> Kunne det lade sig gøre rent teknisk, at bruge to par til xDSL, det ene
> >> til uplink, og det andet til downlink, for at få (nogenlunde) symmetrisk
> >> up og down?
>
> > Det kan du ikke! Så enkelt er det...
>
> Textbook svar.
Ikke desto mindre er Esben's svar 100% korrekt.
> > Forklaringen er, at du fra dit hus vil sende signaler (upstream) på det
> > samme frekvensbånd som det andet modem lytter på (downstream) og dette
> > vil føre til så kraftig crosstalk at signalet ødelægges.
>
> Har du prøvet? Jeg er ikke i tvivl om at du vil ødelægge det for mange
> andre, og dermed ikke må. Men min erfaring er at ADSL ofte kan meget
> mere end man tror.
Jeg har prøvet - og det dutter ikke. Dette er der også en meget god
grund til at det ikke gør - og den bærer nok også præg af at være
textbook, men here goes:
I modsætning til f.eks G.SHDSL der benytter overlapped spektrum,
benytter ADSL, ADSL2, ADSL2+ og VDSL2 FDM (= Frequency Division
Multiplexing) til at separere upstream fra downstream.
Der er to begreber som er vigtige i denne sammenhæng: NEXT og FEXT,
som hhv. betyder Near-End Cross Talk og Far-End Cross Talk. NEXT er
den støj som generes "tæt på modtageren", altså fra det udstyr som
befinder sig i umiddelbar nærhed. FEXT er den støj som genereres af
udstyr som befinder sig i den anden ende af kablet. Idet FEXT
naturligvis dæmpes af kablet, er NEXT så klart den mest generende
støjtype.
Hvis vi nu forestiller en transceiver på centralen (et ADSL Rx og Tx
par) så vil modtageren ikke (*) forstyrres af Tx-delen i samme
transceiver, idet Tx jo er downstream og Rx er upstream - og de er
separeret i frekvens. Tilsvarende vil Tx-signaler fra tæt-siddende
transceivere ikke forstyrre vores modtager idet deres signal ikke
indeholder overlappende frekvenser.
Hvis vi nu forestiller os at en tætsiddende transceiver var "vendt om"
ville "Tx-signalet" fra denne tætsiddende transceiver pludselig
overlappe vores modtager signal- Og ikke mindst vil vores modtager
signal være meget svagt (det er jo dæmpet af kabellængden til
modemmet) hvor der er fuldt blus på Tx signalet som ikke er dæmpet af
kabellængden. Dette har en ødelæggende effekt på vores modem's
opnåelige performance.
Jeg har lavet en simulering af scenariet (og ja jeg har også prøvet
det i et lab i praksis - med sammenlignelige resultater), som du kan
finde her:
http://stuff.garbers.dk
Her sammenligner jeg ADSL's downstream performance i fire forskellige
scenarier (Kabel: 0,4 mm Cu, baggrundsstøj: AWGN@-140dBm/Hz):
Simuleringen er opnåelig bit rate som funktion af kabellængden mellem
dSLAM og CPE.
1) (grøn linie) ADSL linien er "alene" i kabel binderen.
2) (blå linie) Der befinder sig præcis en ADSL linie mere i samme
kabel binder
3) (rød linie) Der befinder sig en "omvendt ADSL" i samme kabel binder
4) (blå stiplet linie) Der befinder sig 24 andre ADSL linier i samme
kabel binder
Det er ret tydeligt at se at ADSL er designet til at være "spektralt
venlig" mod sig selv, men at dette går helt i vasken hvis du vender en
af linierne.
Iøvrigt har f.eks. en SHDSL linie i samme binder også en ret kraftig
negativ effekt på den opnåelige performance for andre ADSL linier -
dog ikke så meget som ved at vende en ADSL.
De bedste hilsener,
Steen Enevoldsen
(*) Lidt forstyrrelse vil der være pga. ikke-ideelle AFE filtre, samt
inter-modulations forvrængning, men den er negligibel i forhold til
andre støjkilder..