"Maja Simonsen" <maja_brunbjerg@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:486b3e5d$0$4456$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hej
>
> Jeg står for at skulle flytte fra Aalborg til Århus, og er lidt i tvivl om
> hvordan jeg bedst flytter mit akvarium (54 l.). Jeg tænker, at det er
> noget med at tage fiskene i poser, som når man køber dem hos
> dyrehandleren, hælde vandet fra akvariet og starte op med noget nyt, når
> vi når frem. Der er dog nogle ulemper ved det 1) fiskene skal i nyt
> bakteriefrit vand 2) er der ikke noget med at en indvendig pumpe ikke kan
> tåle at være slukket, da det så bliver til en bakteriebombe...?
> Erfaringer og forslag modtages gerne
Hej Maja
Fisk har intet imod bakteriefri vand - tværtimod, og det er ikke så slemt at
lave et total vandskift. Køb evt. et vandforbedringsmiddel og tilsæt det til
det nye vand. Det indeholder et middel, der beskytter fiskenes slimlag og
gæller.
Dine "vandrensende" bakterier kan dog tage skade, og de sidder på alle
overflader i dit akvarium - dvs. i filteret, grus/sten/rødder, planter og
glas, så hvis du kan holde så meget som muligt fugtigt, og lige skylle
diverse let i tempereret vand når du starter akvariet op igen, så er der nok
en del af bakterierne, der skal overleve. Indvendige filtre er ikke nær så
meget ramt af bakteriebombesyndromet som udvendige filtre, men du bliver jo
nødt til at slukke for - bare lige skyl det let inden du starter det igen,
og ikke i iskold eller varmt vand - bakterier er levende væsner.