Carsten <cjng5_fjern@mail.tele.dk> wrote:
> Når jeg hører om den biologiske skelnen mellem piger og drenge, får jeg
> altid lyst til at spørge:
>
> Hvad så med fx:
>
> - drenge-piger ?
> - tøse-drenge
> - transvistitter ?
> - bøsser ?
> - osv.
>
> - som man måske kan fornemme giver jeg ikke så meget for generaliseringer på
> det kønsmæssige område
>
> Jeg mener at det er meget mere individuelt hvordan vi fx lærer noget.
Det ændrer ikke på at der statistisk set er klare forskelle, eller på at
nutidens skole ensidigt favoriserer hunkønnet - hvilket gør drengene til
de store tabere i grund-, gymnasie- og erhvervsskolen, og på
universitetet.
Læg mærke til at artiklens forfatter underviser på en teknisk skole,
hvor stort set alle elever er drenge - og hvor der kræves at disse
drenge skal lære sig 'pigesprog':
=
"Jamen, skal jeg tale om mig selv," spurgte en af mine elever på teknisk
gymnasium efter marts måneds terminsprøve i det, der med
gymnasiereformen blev til studieområdet. Jeg tøvede et øjeblik og sagde
så "ja, du skal tale om dig selv".
Studieområdet er et af satsningsområderne i den gymnasiereform, som
trådte i kraft i 2005, og som sidst i juni sender sit første kuld
studenter ud. Begrebet 'studieområdet' dækker over alle de tværfaglige
projekter, eleverne laver gennem 2. og 3. G. Eleverne skal aflægge
obligatorisk prøve i disse projekter, inden de i slutningen af juni får
huerne på. Karakteren, som eleven opnår, tæller dobbelt på
eksamensbeviset. Studieområdet er dermed et hypet fag - og prøven ikke
det rene pjat.
Målet med det tværfaglige arbejde i studieområdet er, at eleverne
udvikler stærke studiekompetencer. Informationssøgning, dokumentation og
formidling er her centrale kompetencer, der skal gøre eleverne til
studerende og dermed lette overgangen til videregående uddannelse. Det
tværfaglige arbejde organiseres, så disse kompetencer trænes, og ved
eksamen i studieområdet er elevens evne til at forholde sig til sin egen
kompetencemæssige udvikling central.
At tale om sig selv
Studieområdet er således et fagligt felt, der har fokus på den enkelte
elev og den enkelte elevs udvikling. Eleven skal kunne formulere sig
omkring sin personlige og faglige udvikling og forholde sig kritisk til
eget arbejde. Selvrefleksion bliver således et kernebegreb.
Hele ideen om selvrefleksion rummer et element af italesættelse. At
reflektere over sig selv og sin udvikling er at sætte sig uden for sig
selv og give sine evner navn.
Det er med andre ord ikke nok at være blevet bedre til for eksempel at
formidle et fagligt stof, for eleven skal også kunne se og forklare
denne udvikling og sætte ord på den. Deraf italesættelsen, som for mig
at se kræver et særligt sprog. Et sprog, som pigerne mestrer, men som
drengene har langt sværere ved at udfolde. Årsagerne til dette skal
blandt andet søges i kønnets sprog.
Drenge - og pigesprog
For drenges og pigers sprog er ikke ens. Piger taler om relationer,
drenge taler om handlinger. Piger taler for at tale, drenge taler for at
videregive informationer. Drengenes sprog er fokuseret på handlinger;
det videregiver oplevelser, mål og resultater, det handler om faktuelle,
konkrete emner.
Pigernes sprog derimod er et relationssprog; med sproget forklarer piger
relationer og følelser. Pigernes sprog er derudover en aktivitet med sin
egen begrundelse - sproget bruges ikke blot som redskab til at
viderebringe et budskab. Det at bruge sproget - at tale - er en
meningsfuld aktivitet i sig selv, det er for pigerne en samværsform.
De to kønssprog har hver især styrker og svagheder, når det handler om
at formulere sig inden for en uddannelseskontekst. Drengesproget er
velegnet, når talen er om faglige emner, hvor det konkrete, teoretiske
stof er i centrum.
Det bliver sværere, når eksamen handler om personlig udvikling og
progression, som det er tilfældet i det førnævnte studieområde. For mig
at se kan drengesproget komme til kort her. Pigesproget derimod har det
fint. Pigerne er vant til at tale om det personlige, og det falder dem
derfor lettere at formulere sig om kompetencemæssige svagheder og
styrker. Skolesproget bliver her blot en forfinelse af det sprog,
pigerne er vant til at tale indbyrdes uden for skolen.
Set i relation til gymnasiereformens studieområde og reformens generelle
fokus på refleksion og selvevaluering står drengene altså med et
sprogligt problem. De skal lære et sprog samtidig med, at de lærer fag
og metoder. Men måske begrænser problemstillingen sig ikke kun til
sproget.
=
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk