Jeg - en åndelig voldtægtsmand. Uskyldig i alt etisk og juridisk.
- Når Coloplast sender en løftebryder på banen.
Sidste efterår blev jeg kontaktet af Coloplast, fordi jeg har bestilt nogen
gratis prøver af deres urininkontinensprodukter.
Jeg sagde ja til firmaets bøn om, at en antropologistuderende fik lov at
interviewe mig i mit hjem.
Jeg betingede mig, at jeg fik lov at læse resultatet af undersøgelsen, og
det lovede pigen på firmaets vegne.
Hun kendte mine artikler om selvhjælp om helbredsproblemet, som jeg har
publiceret i Ergonomi-tidsskriftet i firserne og voldsomt forbedret i
Ugeskrift for Læger i 2004. cirka 20. oktober, og som efterfølges af et
rosende overlæge-svar. Som mine kritikere siger er givet af medlidenhed!
Især skulle antropologen interviewe mere normale pensionist-mænd med en mere
traditionel tilgang til og erfaring med brug af uridom.
Et minut inde i interviewet var det klart for mig, at hendes ærende var et
som jeg sympatiserer med - at nedgøre kommunalt distribuerede bleer, som jeg
selv får i meget beskedent omfang , men som jeg anser for nedværdigende,
upraktiske, klodsede og dyre og et korruptions-fænomen, næsten at
sammenligne i legemlig skadelighed med behandlernes sætten stålklemme om
roden af pensionisters penis for at mindske svinsk urin-efterdryp i
sengetøjet, og som en klog og humanistisk VS-sygeplejerske-aktivist-gruppe
fik sat en stopper for i PrebenWilhjelms tid.
Selvfølgelig passede jeg ikke ind i den skjulte dagsorden, som den
uselvstændige universitetsstuderende var udsendt med.
Da der var gået en måned efter den dato jeg var lovet feedback om
undersøgelsen, ringede jeg til pigen, der bor med sin kæreste lige om
hjørnet og havde givet mig sin adresse og telefonnummer.
Jeg fik oplyst, at hendes sammenskrivning af interviews var forsinket.
Efter to måneder ringede jeg igen.
Og sidste uge igen efter en yderligere måneds løftebrud (jeg kan godt lide
at have noget på folk ;-(.
I går fik jeg hendes - forudsigelige - artikel , se nedenfor, og en
følge.mail om hun ikke ønskede at høre mere fra mig!!! Som om jeg havde
taget over 2 min. af hendes tid, siden hun forlod mit gæstfri hjem...
Hendes aggression er jeg totalt uskyldig i, helt som da jeg blev påduttet
blufærdihedskrænkelse af en smuk, sort flygtningepige, der havde set på
lejlighed i mit hus, og som vistnok kom i kløerne på godhedsindustri, der
ønskede justitsmord skabt imod mig, og havde held til en pjatbøde, som
politiet pga berettiget dårlig samvittighed ikke har gidet indkræve, og
som baseredes på lodret løgn og formodentlig hallucination i pigens sind,
idet det har været et chok for hende at se min rodebutik, hvor dog mange
lejere har trivedes fremragende i mere end ti år.
Jeg vidste godt, at den antropologistuderende under sit halvtimes ophold i
min lejlighed var fobisk stiv, måske fordi lugt af katte i min lejlighed var
noget som unge jetset mennesker kun tror findes i narkoslum, så måske hun
har frygtet at blive dræbt - den kristent opdragne overklassepige fra Gambia
der opfandt blufærdighedskrænkelse har tilsvarende været hylet ud af det, så
kun en grotesk virkeligheds-omskrivning kunne redde hendes illusioner og
selvrespekt
Jeg får også mindelser om en lærerinde fra en Østerbroskole, som besøgte mig
i 1991 og lod sig skore, selvom jeg boede ultra-skummelt i min kælder med
kældersnegle og rottebesøg.
Hun var også indfanget i sit eget spind og opførte sig efter bogen, da jeg
serverede dåseskinke i karry for hende og drak hende fuld i hvidvin og
imponerede hende med min viden om hendes liniefag, religionshistorie. Men
dagen efter da jeg ringede til hende på det nummer hun havde givet mig til
skolens lærerværelse, tog inspektøren røret og oplyste, at hun allervenligst
frabad sig, jeg måtte ringe til hende,havde hun sagt ham.!
Jeg forstår efter sådanne episoder nok bedre end de fleste danske mænd, at
Glistrups vurdering udfra sin kvartårhundreds advokaterfaring er korrekt,
nemlig at det store flertal af voldtægtsdomme er baseret på lodrette løgne
fra de anmeldende piger.
Mænd dér lokker piger til noget de fortrænger og skammer sig over, har som
jeg ikke situationsfornemmelse af den moderne type, hvor man skal tage
ansvar for andres forrykte selviscenesættelse. Faktisk ser jeg det som et
mål i livet, at gå i min fars og Glistrups fodspor og provokere konstruktivt
og skabe debat og situationsfornemmelse er for mig et hykleri for små ånder!
Ærlighed varer længst og det man ikke nedbrydes af, bliver man stærkere af.
Ord sårer kun dem der elsker at blive såret, fx muslimer, hvilket jeg på nær
de to sidste ord vil skrive på mit flotte ny hvide hustag, hvis
hærværk-stilstand der har varet et kvartal fortsætter et år.
--------------------
Bestillingsarbejdet til Coloplast som snart vil blive trykt i Helse er
følgende, her efterfulgt af BW-kritik kommentar
Hjælp til mænd, der ikke kan holde på vandet
Kun få af de omkring 100.000 ældre inkontinente mænd i Danmark kender til
uridomer. Ifølge en ny undersøgelse er uridomer ellers en løsning, der vil
kunne højne livskvaliteten hos mange inkontinente mænd.
Af Alexandra Brandt Ryborg, antropologi-studerende på Københavns
Universitet.
Undersøgelsen af livskvalitet blandt ældre inkontinente mænd er den første
af sin slags i Danmark. Gennem det sidste halve år har artiklens forfatter
besøgt plejehjem, beskyttede boliger og private hjem for at tale med mænd
over 60 år, der på den ene eller den anden måde har problemer med at holde
på vandet.
Samtalerne har ikke fulgt noget fast skema, men derimod taget udgangspunkt i
den enkeltes situation og behov, ligesom mændene selv er blevet bedt om at
vurdere deres livskvalitet. De interviewede har brugt enten ble eller uridom
som løsning på deres problem, og de er blevet bedt om at vurdere fordele og
ulemper ved hjælpemidlet.
Der er to hovedresultater af undersøgelsen:
1. De mænd der har valgt at bruge uridomer giver udtryk for højere
livskvalitet sammenlignet med de mænd der bruger ble.
2. Kendskabet til uridomer er ikke særlig udbredt, og langt de fleste
plejehjem udbyder slet ikke denne løsning.
Det tyder altså på, at mange urininkontinente mænd kunne få det bedre, hvis
de skiftede til uridom, men det forudsætter ofte, at der er enten pårørende
eller personale der kan rådgive den ældre i valget.
Uridomer højner livskvalitet
En af de største ulemper ved urininkontinens er, at mange bliver socialt
inaktive fordi de frygter lækage eller lugt af urin. Afskærmningen fra det
sociale samvær gør ofte den berørte ensom og trist.
Dette er dog ikke tilfældet hos de mænd der har valgt at bruge uridom frem
for ble. 17 af de 21 medvirkende uridombrugere føler, at deres livskvalitet
er god. De fortæller, at de kan lave de samme ting som før de fik
vandladningsproblemer og derfor har fået større frihed: Gåture,
kulturoplevelser, socialt samvær og rejser gøres på lige fod med
ikke-inkontinente, da uridombrugeren ikke er afhængig af toiletforhold for
at kunne skifte ble. Desuden er der en række andre forhold hvor uridomer kan
højne livskvaliteten hos en ældre inkontinent mand.
En 85-årig mand blev vækket tre gange hver nat for at komme på toilettet,
til stor gene for ham selv og hans kone. En sygeplejerske foreslog ham at
bruge uridom og "det er meget, meget storartet" fortæller han. Ægteparret
kan netop tage på udflugter uden at være afhængige af at være i nærheden af
et toilet. Men det bedste er, at de kan sove igennem om natten. Manden ville
kunne have brugt ble, men det har han prøvet og følt "det var et farligt
cirkus", fordi det betød at han skulle have hjælp til at blive skiftet
gennem hele dagen. Nu kommer der i stedet en plejer om morgenen og sætter
uridomet på, og så går dagen sin gang indtil næste morgen. Når urinposen er
fyldt tømmer han den nemt selv.
En anden mand har prøvet at bruge en ble, men fortæller at han følte sig
barnagtiggjort. "Jeg kunne heller ikke finde ud af, hvornår de skulle
skiftes, hvorimod uridom som jeg bruger nu, det er nemt og føles rent hele
tiden". Et af problemerne med bleer, som mange blebrugere beretter om, er de
hudgener, der følger af at gå rundt med en klam, våd ble. Mange synes, det
er pinligt at have en ble på, hvorimod de fleste opfatter uridomer som
noget mere "mandigt".
Mere diskret
Enkelte har også overvejelser omkring diskretion og synlighed af
hjælpemidlet. Visse typer af de større bleer kan man ane gennem tøjet. Et
uridom kan bæres diskret - også i shorts, da urinposen kan sættes hvor man
ønsker. De fleste vælger et sted på låret.
Også når mans skal ud at rejse, er uridomer en fordel. En ferie på en uge
vil, hvis man skifter ble 5 gange i døgnet, betyde, at der skal pakkes 35
bleer i kufferten. Derimod skal der kun bruges 7 uridomer med dertil hørende
slange og pose, og det fylder ikke mere end 7 gajolæsker og 2 mælkekartoner.
Alle mænd kan bruge uridom
Der er ingen fysiske krav til en uridombruger. Mange tror fejlagtigt, at
penis skal have en vis størrelse for at kunne påføres et uridom, men det er
ikke sandt. Alle mænd kan bruge uridom, da de findes i alle størrelser.
Latexallergi er heller ingen hindring, da flere uridomer produceres i
silikone. Det kan kræve lidt tilvænning at påføre korrekt, men hvad enten
man er i stand til at gøre det selv eller man har en hjælper, så er der
nogle tricks, der kan gøre det nemmere. Og øvelse gør mester.
Man behøver heller ikke at være erklæret inkontinent for at kunne have glæde
af uridomet. Det kan være en løsning der udelukkende bruges om natten, så
den ældre er fri for at skulle stå op og gå på toilettet flere gange hver
nat. Netop disse natlige toiletbesøg er skyld i mange farlige fald for de
ældre.
Uridomer kan dog ikke altid bæres af mennesker med senildemens. Brugeren
skal være klar over hvad der er der "sidder dernede" så han ikke piller det
af, hvilket mange demente desværre gør. Men så længe manden er klar over
uridomets funktion, er der altså ingen hindringer i at prøve det.
***************** Fakta **************
Uridomer
Et uridom er en løsning til mænd med urininkontinens. Det anvendes i dag -
og nattimerne og skiftes typisk én gang i døgnet. Uridomet rulles på penis,
hvor en selvklæbende lim får det til at sidde fast på skaftet. På uridomets
udløb påføres en bøjelig slange der i den anden ende er tilsluttet en pose,
der opsamler urinen og kan tømmes efter behov.
Mænd og urininkontinens
Urininkontinens er ikke forbeholdt kvinder, for selvom lidelsen er sjælden
hos yngre mænd, stiger hyppigheden med alderen og 25% af de 75årige mænd
oplever problemer med ufrivillig vandladning.
Trangsinkontinens er den oftest forekommende variant : den viser sig ved en
meget kraftig vandladningstrang, der, hvis den ikke efterkommes, resulterer
i ufrivillig vandladning. Det betyder, at den trangsinkontinente mand
konstant skal være i nærheden af et toilet, for ikke at tisse i bukserne.
Udover trangsinkontinens findes der andre typer, der dog er mere sjældne:
Stressinkontinens er almindeligst blandt kvinder, men viser sig ved urindryp
i bukserne ved hoste, sport eller anden fysisk aktivitet.
Endeligt findes der overløbsinkontinens, som skyldes en overfyldt blære,
hvorfra der siver urin og efterdrypsinkontinens som især forekommer i
forbindelse med forstørret prostata eller forsnævringer i urinrøret.
********************************************
Det viser undersøgelsen
Kun få mænd kender til uridomer
I betragtning af hvor stor en glæde brugerne fortalte de havde ved
uridomerne, er det tankevækkende at kendskabet til denne type hjælpemiddel
er så småt.
Der er i alt interviewet 43 mænd med kontinensproblemer. Hvem der bruger
hvad fordeler sig således:
Grafen skal ikke tolkes på den måde, at der ikke er nogen hjemmeboende, der
bruger ble. Dem er der givetvis mange af, men de har bare ikke deltaget i
undersøgelsen. Det oprindelige mål for undersøgelsen var at fokusere på
plejehjemsbeboere, men da det kun lykkedes at få fat på en enkelt
uridombruger på de i alt 67 kontaktede plejehjem, måtte undersøgelsen bredes
ud til også at gælde hjemmeboende mænd over 60 år.
Billigere end bleer
Men hvorfor bruger plejehjemsbeboere ikke uridomer?
Blandt personalet herskede der forskellige meninger om uridomer, men et af
modargumenterne var økonomisk, da et enkelt uridom er dyrere end en ble.
Dette er dog en forkert beregningsmodel, da uridomer kun skal skiftes en
gang i døgnet modsat bleer, og altså i det lange løb koster det samme eller
bliver billigere end bleer. Uridomer kræver desuden mindre af personalet,
der i forvejen er hårdt tidspresset.
Flere ansatte fortæller, at de simpelthen ikke ved nok om uridomer.
Eksempelvis får social- og sundhedsassistenter på de14 måneder uddannelsen
tager kun undervisning i mandlig intimhygiejne og påsætning af uridomer en
enkelt dag. Læger og sygeplejersker derimod har langt mere indgående viden
på området
De hjemmeboende mænd der brugte uridomer har enten selv søgt oplysninger om
hjælpemidler, eller har været på hospitalet. På de fleste hospitaler bruger
man uridomer til mænd der er inkontinente. De mænd der kan klare sig selv og
kommer hjem til egen bolig fortsætter som regel med uridomer. De mænd der
efterfølgende flytter på plejehjem bliver derimod sat til at bruge bleer.
Fakta er, at mændene på plejehjem sjældent har valget mellem de to typer af
hjælpemidler. De ældre mænd er tit afhængige af, at en sygeplejerske eller
plejer fortæller om alternativer til bleerne, eller en pårørende der kan
tage aktiv del i valget af hjælpemiddel.
Valget bør være individuelt
For nogle vil uridomet være en bedre løsning end bleer. Det er derfor
ærgerligt at så mange ældre mænd ikke får valget. Mænd, der måske døjer med
følelsen af umyndiggørelse, frygt for lugt, hudgener eller andre problemer
på grund af bleen, hvis livskvalitet derfor ville blive markant bedre ved at
skifte til uridomer.
Valget bør altid være individuelt, men det kræver at der rent faktisk gives
et valg. Undersøgelsen viser, at der er brug for mere information om
alternative løsninger inden for engangshjælpemidler. Plejere og pårørende
bør få oplysninger om hvilke valg de ældre mænd har og i samråd træffe den
beslutning der er den rigtige for den enkelte.
- - -
Undersøgelsen er sponsoreret af Coloplast. Coloplast har ikke haft nogen
indflydelse på udfaldet af undersøgelsen. Du kan læse mere om uridomer på
coloplast.dk/kontinens
Kære Bo
Jeg bemærker, at den universitetsstuderende, du nævner, beder dig ikke
kontakte hende. Det forstår jeg godt er sårende.
Jeg vil prøve at give dig et råd. Først vil jeg beskrive et
reaktionsmønster, som du ofte har fulgt i situationer som denne, (og som du
så småt lægger op til i din tekst): nemlig, at du puster dig op. Du henviser
fx (som her) til den artikel, du fik optaget i Ugeskrift for læger i 2004.
Ved andre lignende lejligheder har du henvist til andre duelighedstegn -
både virkelige og nogen, der må betegnes som fantasifostre. Undertiden
havner du i storhedsmani. Parallelt med at du puster dig op plejer du at
udfolde en forestilling om, at man ser ned på dig og 'jødestjerner' dig.
Undertiden havner du i paranoia. Dette mønster har jeg oplevet dig følge
flere gange.
Mit råd er, at du i stedet for at følge det nævnte mønster, overvejer
HVORFOR den universitetsstuderende ikke ønsker, at du kontakter hende? Kunne
det tænkes, at hun oplever dig som sær og besværlig? Hvad enten hendes
billede af dig er sandt eller ej, så vil jeg forslå dig at overveje, om du
kan gøre noget for, at andre mennesker IKKE oplever dig sådan? Det jeg taler
om, kaldes undertiden for situationsfornemmelse, altså at vurdere hvad denne
situation kan bære, og hvad den ikke kan bære? Eller man taler om
proportionssans: hvad er vigtigt at få sagt lige nu, og hvad kan man vente
med til en anden gang?
Overvejelser af denne art kan betyde at du en anden ikke bliver udsat for en
så sårende behandling.
Hilsen XX