Æv.. en kat døde i hænderne på mig idag.
Efter en god rask cykeltur rundt i det fri kørte jeg igennem sengeløse.
Og pludselig så jeg et par folk stå bugget over en kat på vejen. En
ældre kvinde og 2 andre personer. Jeg standsede cyklen og smed den i
rabatten og løb hen for at se hvad der var sket.
En kvinde, ret chokeret, var kommet til at køre katten ned og nu lå den
på vejen halvdød. Jeg kunne se den stadig rørte sig. Den ene person der
viste sig også at være en kvinde der boede i huset lige overfor løftede
katten op og lagde den i vejkanten. På det tisdpunk var katten stadig
ikke død, og jeg spurgte hvad hun så havde tænkt sig ? Ikke noget
svarede hun, hvortil jeg spurgte hvorfor hun så bare lagde katten der ?
Det kunne hun ikke lige svare på. Jeg tog katten op i favnen, og så den
var godt blodig, kvinden havde åbenbart ramt katten i hovedet,
umiddelbart efter jeg samlede den op, gik katten i kramper og vred sig,
og derefter var den helt stille kun en ganske sagte spinden som langsom
forsvandt.
Jeg sagde til nogen at de enten skulle finde mig en spade eller en økse
så jeg selv i en fart kunne aflive katten, men der var ingen der
rigtigt forstod hvad jeg sagde, for ham der boede i huset overfor hvor
katten blev kørt ned talte ret dårligt gansk og ville helst ikke have
noget med det at gøre. Jeg fik dog forkalret, at enten skaffede ham mig
en spade eller en økse, eller også skulle han ringe efter en taxa så
jeg kunne tage den på valby dyrehospital. Imens vi stod der og forsøgte
at gøre os forståelig for hinanden og mig med den blødende kat i
favnen, ebbede det sidste liv ud af katten.
Jeg forsøge at røre omkring øjnene og prikke forsigtigt til det ene
øje, men der var ingen reflekser tilbage, katten var også på det
tidspunkt ved at blive kold, så jeg var helt sikker på den var død.
Ham der boede i huset hvor den blev kørt ned foreslog vi kunne grave
den ned omme bag hans hus,. Så jeg fik med ham om bag huset hvor der
var et flot mose område. Han gravede et godt stort hul og jeg lavde
katten ned i hullet og dækkede til med jord og fik trådt jorden godt
til igen over hullet.
Damen der havde kørt katten ned var stadig meget chokeret, og hun kunne
se min egen reaktion også var voldsom og jeg foklarede hende, at det
var fordi jeg selv havde 3 katte derhjemme. Jeg sagde at vi havde gjort
hvad vi kunne, men uanset hvad havde vi ikke kunne rede dyret.
jeg sagde til hende at hun bare skulle slappe af og forsøge at tage det
roligt og hun blot kunne køre hjem og jeg nok skulle tage mig af det
hele derfra. katten var jo begravet og jeg havde tjekket for
øremærkninger. Det var hun meget glad for og hun gik derfra dog stadig
meget chokeret.
Ham der boede i huset, fortalte senere at katten var et levn fra ham
der boede i huset før, han havde ikke taget katten med sig, så den
havde blot levet i området siden da, og de havde kigget lidt til den,
men dog ikke taget den til sig.
Trist og rigtig sørgelig historie som endte fatalt. Dette er skrevet
med en tåre i øjnene og jeg er stadig selv lidt påvirket af det. Det
føles ret specielt at stå med noget levende i hænderne som livet bare
langsomt forsvinder ud af. At stå med noget som andre åbenbart bare har
opfattet som "en ting" man kunne flytte fra.
Nu vil jeg gå en tur og klare hovedet lidt... måske fælle en lille
sidste tåre...Trist når noget skal ende sådan.
Med venlig hilsen
Tonny Jørgensen
- Tøm kattebakken ved privat svar
