/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Shopping i Hamborg
Fra : Anders Houmark


Dato : 22-04-08 09:42

Hejsa

Kan se på HC's indlæg her i går, at jeg ikke er den eneste som har været på
shopping i Hamborg ..
Fik helt lyst til at fortælle om min egen tur derned. Det her bliver nok
rimelig langt, jeg ævler og ævler, så bare hop helt ned, der vil
konklussionen være

En kammerat spurgte mig for ca. en uge siden om jeg ikke havde lyst til at
komme med til Hamborg, for
udvalget af tøj skulle være meget større dernede end herhjemme. Han er
størrelse
viking, 2 meter og det er næsten bare over skuldrene hehe. Når man bruger
størrelse Vikingekriger er udvalget herhjemme i Danmark ikke så stort.

Jeg var selv lidt interesseret i et nyt rygskjold, og evt. en ny
læderdragt..
Man kan jo altid tage afsted og få en dag ud af det, selvom man ikke køber
noget..
Hamborg viste sig faktisk også at være en positiv overraskelse. Trafikken
gennem den gik med 3 baner i hver retning, ingen venstresving muligt på de
veje. Der var meget trafik! Skulle man fra yderste bane og ud til højre
begyndte man blot at
blinke, så var folk flinke til at holde tilbage. Det samme med motorvejen
derned og hjem, den eneste gang vi skulle op på bremsen fra de 160-200km/t
vi kørte, var fordi en dansker i en varevogn bare satte blinket til og trak
ud foran os! Hjulpet godt på vej af en Garmin GPS (med nyeste kort) fandt vi
faktisk lynhurtigt frem til
de rigtige steder. Det var yderst sjældent vi var nødt til at vende om,
faktisk kun pga. manglende parkeringsplads til bilen.. Og ja, vi kørte i bil
derned, sådan vi kunne proviantere cola, og også for at kunne tale sammen


Vi havde på forhånd fundet adresser på de butikker vi var interesserede i.
Louis var selvfølgelig værd at kigge på, og vi startede vores 5 timers
rundtur i Mega butikken på Kieler Strasse. Den var fint inrettet, havde ret
godt udvalg, og de havde den vanucci dragt jeg på forhånd havde udset mig..
Jeg nåede dog ikke at prøve den, da vi først lige ville kigge rundt de
forskellige steder. Virkelig god service af den ekspedient som hjalp os. Han
fangede os på vej ud og spurgte om han kunne hjælpe.. Da hverken min ven
eller jeg er god nok til at kunne føre en samtale om handlebar raisers /
styr-hævere (?) på tysk, slog ekspedienten over i engelsk, til stor hjælp
for os..
Han havde den ikke i sin butik, men gav os lige adressen på Louis Fun, som
er lagerbutikken som har ALT som de har i deres katalog. ALT!. Det var så
stort, at de kun lader kunder stå i en lille forhal, så finder de ud af hvad
kunden vil se, og så cykler(!) ekspedienten gennem lageret og finder varen.


Vi valgte dog at tage videre derfra og til Hein Gericke, fordi man kunne gå
derhen. Stadig Kieler Strasse. Mange hjelme. Lidt kedelig butik.
Og så tog vi bilen igen.. For at finde Biker Fashion Arena,
http://www.bfa-hamburg.de/ , som udelukkende havde IXS tøj. Virkelig fed
butik, de havde bare så meget lædertøj, dragter osv.. Og selvfølgelig også
tekstil. Og i rigtig mange størrelser, også de store!
BFA var eneste sted hvor vi havde en lille smule kommunikationsproblemer,
men det gik alligevel. Vi blev betjent af en charmerende pige, som desværre
ikke var så god til engelsk. Vores tysk er direkte dårligt, så det var ikke
helt brugbart. De fleste tyskere har sikkert en voldsom kærlighed for deres
sprog, og bryder sig nok ikke om, at vi maltrakterede det, men enten var
de vildt gode til at skjule det, eller også gik det ikke dem vi talte med
på, for vi fik ingen sure opstød, kun fremragende behandling. (Det var kun i
Louis Giga der var en lidt popsmart ekspedient)
Min ven endte med at købe et par bukser som passede perfekt. Han fik også
prøvet jakken dertil, ekspedienten var god til sit job.(han tog dog ikke
jakken
med, da han lige havde købt en anden derhjemme). Da han havde jakken fik han
sagt
noget om, at den passede ordentligt.. Tror det var "perfect fit"... og så
sagde pigen "sexy"..
Uh vi forstod ikke lige noget? Så sagde hun vist nok "fit..... and sexy?" ..
Det havde vi meget sjov ud af den sommer.. eller
sådan noget. Rimelig underlig situation, men det var sgu sjovt.. selv nu her
er jeg i tvivl om hvordan samtalen lige kom ind på sexy .. Vi har en
lille teori om, at hun mente at min kammerat var sexy.. Eller også troede
hun, at han havde sagt at jakken var sexy.. hmm.. så deeet :)

Videre til Burger King! Nu skulle heltenes maver fyldes, og for pokker de
blev fyldt. Og noget billigere end i DK. Det gik helt godt, engelsk blev
ikke forstået, så der blev bestilt zwei king xxl burger mit bacon und kola
ohne eis, men
ohne eis betyder åbenbart ikke uden is. Men bacon betyder bacon, for det var
der i burgerne.. Bare et lille tip hvis nu andre med dårlige tyskkundskaber
skal derned :)

Videre til lidt forskellige butikker.. Ind til Polo, vist nok? I hvert fald
i havde de en af de Arlen Ness dragter jeg havde set lidt på hjemmefra.
Ekspedienten mente at jeg skulle i en størrelse 54, men mit andet tøj er nu
altså 58.. og ved mit nuværende Vanucci tøj har jeg problemer med, at når
jeg lyner
bukser + jakke sammen, og bukker mig fremover for at sidde på maskinen, så
bliver sættet
for kort over ryggen (især udpræget når rygbeskytteren kommer på), og
"kvæler" mig.. Så jeg troede faktisk at jeg skulle
op i 60.. Nå, men ekspedienten nægtede at tro mig, så jeg skulle forsøge med
en 56, som var det største de havde.. Den kunne næsten lynes.. manglede bare
5 cm Men der er jo forskel i størrelserne ja..
Da de så ikke havde noget vi kunne bruge, fik vi lige skrevet 2-3 adresser
på andre butikker ned, deriblandt en Helmstudio
(http://www.helmstudio-hamburg.de) så den besøgte vi. Den var i gå afstand
fra de andre butikker. Sjovt makkerpar som var på arbejde derinde. Den ene
mente ikke han kunne engelsk, så vi fik hjælp af den anden, han var rigtig
dygtig til engelsk. Det var dog ikke helt sandt at den første ikke kunne
engelsk. Efter han lige havde set os an, og vi havde grinet lidt kunne han
godt se, at vi vist alligevel ikke var så farlige, så han forsøgte sig på
engelsk, og det gik rigtig godt. Der var enkelte ord som han ikke lige
kendte, men jeg forstod nu godt de tyske og det fandt han også hurtigt ud
af.. Før vi tog derned havde jeg været bekymret for, om vi overhovedet havde
kunne kommunikere med folk dernede (jeg skulle vist have fulgt mere med i
tysktimerne men de tanker blev gjort til skamme, det gik rigtig godt.
Skide god behandling, de havde ikke alt hjemme, men undersøgte hvilke
størrelser og farver tingene kunne fåes i.

Vi stod og kiggede på Berik dragter, og de to ekspedienter mente
sjovt nok også, at jeg skulle i en størrelse 56, men det mente jeg jo
bestemt ikke, og jeg påstod at det skulle være 60.. Men det havde de ikke.
Der var dog en gine med et sæt i 58, så den pillede de da lige af, så jeg
kunne prøve den. Jeg brød mig ikke om farven i starten, da dragten ikke var
hvid, som var det jeg havde gået efter. De mente dog ikke, at hvid var en
særlig god farve til gadebrug. Den ville blive klam at se på lynhurtigt,
pga. insekter som begår selvmord ved at flyve mod læderet med høj fart.. Da
jeg kom ud over det med at farven bare SKULLE være hvid, gik det op for mig,
at den dragt jeg stod med faktisk var ret fed. heh. Og jeg måtte jo også
give dem ret i det med det hvide læder og fluer..

Jeg fik krænget tøjet på, og dragten sad meget bedre end min
gamle Vanucci, som også er i størrelse 58. Pasformen er åbenbart anderledes.
Det passer nok meget godt når folk siger, at Berik + Arlen Ness er lavet til
folk med
større overkroppe end f.eks. Vanucci's er.
Vi talte lidt om varmepåvirkning på det sorte læder, TFL cool leather osv
(som Berik'en ikke havde),
men begge mente, at Berik dragten var lige så kold, pga. den er så
perforeret.. Efter en tur i lørdags må jeg give dem ret, den er dælme
luftig. PERFEKT.. Det er lige det jeg gik efter..... og så kom jeg også til
at købe et Dainese rygskjold.. Det ser både fedt ud (hvilket nok er lidt
ligesom damer der går i frækt undertøj, det er jo ikke lige alle der ser et
rygskjold/frækt undertøj men det er cool selv at vide, at det er noget frækt
noget man har på .. Og så er Dainese'n også mere luftigt end mit gamle
Insize rygskjold. Det bliver en god sommer vi går i møde, håber at kunne
holde temperaturen lidt mere behagelig, samtidig med at jeg er ordentligt
pakket ind.


Konklussion:
- Der er vildt stort udvalg i tøj i Hamborg, sammenlignet med alt andet jeg
har set i Danmark (københavn undtaget)
- Betjeningen er rigtig god
- Selvom vi ikke kunne tysk gik det godt.
- Vi havde en god dag ud af det, Hamborg kan være spændende at være i
- Kan kun anbefale en tur derned, hvis man vil ned og se lidt større udvalg,
samt lave en dag ud af det.
- ....
- profit?



Mvh Anders
PS: hmm der er ikke rettet stavefejl..



 
 
HC (22-04-2008)
Kommentar
Fra : HC


Dato : 22-04-08 10:44

Anders Houmark wrote:

> Når man bruger
> størrelse Vikingekriger er udvalget herhjemme i Danmark ikke så stort.

Det gælder iøvrigt også os der er lidt småfede og har store hoveder! :D

> Da hverken min ven
> eller jeg er god nok til at kunne føre en samtale om handlebar raisers /
> styr-hævere (?) på tysk, slog ekspedienten over i engelsk, til stor hjælp
> for os..

Vi mødte en del der ikke talte engelsk, men de var flinke til at henvise
til nogle som kunne "Nein - ehmn.. meine Kollega!" :D

> Han havde den ikke i sin butik, men gav os lige adressen på Louis Fun, som
> er lagerbutikken som har ALT som de har i deres katalog. ALT!. Det var så
> stort, at de kun lader kunder stå i en lille forhal, så finder de ud af hvad
> kunden vil se, og så cykler(!) ekspedienten gennem lageret og finder varen.
>

Vi måtte også derud forbi for at samle nogle småting up. Vi gik dog glip
af cyklen

> Videre til Burger King! Nu skulle heltenes maver fyldes, og for pokker de

Igen, hvis man er ved Louis.de's lagerbutik, så ligger Landhaus Voigt
rimelig tæt på - hvis man er til store bøffer og bierstube-stemning

Ellers der det ud som om I også havde en fed tur!

Hygge,
HC


--
Keep the rubber side down and the shiny side up!
Honda CB1300 ABS 2005

Torben Scheel (22-04-2008)
Kommentar
Fra : Torben Scheel


Dato : 22-04-08 12:00

Anders Houmark wrote:
> Hejsa
>
> Kan se på HC's indlæg her i går, at jeg ikke er den eneste som har været på
> shopping i Hamborg ..
> Fik helt lyst til at fortælle om min egen tur derned.

Fed beretning - tak for den

--
vh
Torben

Anders Houmark (22-04-2008)
Kommentar
Fra : Anders Houmark


Dato : 22-04-08 14:03


"Torben Scheel" <torben_scheel@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:480dc524$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Anders Houmark wrote:
>> Hejsa
>>
>> Kan se på HC's indlæg her i går, at jeg ikke er den eneste som har været
>> på shopping i Hamborg ..
>> Fik helt lyst til at fortælle om min egen tur derned.
>
> Fed beretning - tak for den

Tak skal du ha' .. Blev undervejs lidt i tvivl om nogen overhovedet fik
læst det.. det var jo alligevel lidt langt hehe

Mvh Anders



Ukendt (22-04-2008)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 22-04-08 16:50


"Anders Houmark" <sunsitenews@fjerndette.andersh.dk> skrev i en meddelelse
news:480de215$0$90268$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Tak skal du ha' .. Blev undervejs lidt i tvivl om nogen overhovedet fik
> læst det.. det var jo alligevel lidt langt hehe


Fint med en "daglig dags beretning" , nogen gange kan der IMHO godt gå lidt
for meget teknik i det, og lidt for lidt "hygge snak"



--
Mvh.
Dennis Pedersen.
99' BMW R 1150 GS
89' Honda XBR 500 S
http://www.dfmc.dk/default.asp?id=66



Per K. Nielsen (24-04-2008)
Kommentar
Fra : Per K. Nielsen


Dato : 24-04-08 21:15

On Tue, 22 Apr 2008 10:42:17 +0200, "Anders Houmark"
<sunsitenews@fjerndette.andersh.dk> wrote:

>Hejsa
>
>Kan se på HC's indlæg her i går, at jeg ikke er den eneste som har været på
>shopping i Hamborg ..

Tak, Anders.
Gode links, gode anmeldelser, gode fortællinger.
Markeret som "Keep" i Agent, så den kan tages frem næste gang jeg skal
sydpå.

Anders Houmark (25-04-2008)
Kommentar
Fra : Anders Houmark


Dato : 25-04-08 08:53


"Per K. Nielsen" <pkn.usenet@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:lfq114pdoo3l7nl5r1bd73fcp4fibvv0os@4ax.com...
> On Tue, 22 Apr 2008 10:42:17 +0200, "Anders Houmark"
> <sunsitenews@fjerndette.andersh.dk> wrote:
>
>>Hejsa
>>
>>Kan se på HC's indlæg her i går, at jeg ikke er den eneste som har været
>>på
>>shopping i Hamborg ..
>
> Tak, Anders.
> Gode links, gode anmeldelser, gode fortællinger.
> Markeret som "Keep" i Agent, så den kan tages frem næste gang jeg skal
> sydpå.

Tak skal du have



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408928
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste