---

Dette er faktisk to spørgsmål. Men de handler begge om motion.

Første spørgsmål:
Når man løber på et løbebånd hælder båndet lidt opad. Svarer det 1:1 til at
løbe opad en tilsvarende stigning på en bakke? Min tanke går på at man jo
ikke tilføjer sig selv potentiel energi, da man forbliver i samme niveau på
løbebåndet, mens man på bakken vil vinde højde og dermed potentiel energi:

Så kort sagt: Giver det lige så meget motion at løbe på et løbebånd med en
hældning som at løbe opad en bakke i naturen med tilsvarende hældning?

Andet spørgsmål:
Mange MTB cykler har affjedring i forgaflen og nogle i baggaflen ligeså. Men
visse ryttere mener at de spilder for meget energi på denne affjedring. Men
kan man ikke argumentere at rytteren istedet selv vil virke som fjederen
vha. armene og ryggen og dermed selv skulle bruge modenergi på at opsuge
energien?

Venlig hilsen
Morten Lund

---

On May 9, 3:28 pm, Morten Lund <m-l...@post8.tele.dk> wrote:
> Dette er faktisk to spørgsmål. Men de handler begge om motion.
>
> Første spørgsmål:
> Når man løber på et løbebånd hælder båndet lidt opad. Svarer det 1:1 til at
> løbe opad en tilsvarende stigning på en bakke? Min tanke går på at man jo
> ikke tilføjer sig selv potentiel energi, da man forbliver i samme niveau på
> løbebåndet, mens man på bakken vil vinde højde og dermed potentiel energi:
>
> Så kort sagt: Giver det lige så meget motion at løbe på et løbebånd med en
> hældning som at løbe opad en bakke i naturen med tilsvarende hældning?
>
> Andet spørgsmål:
> Mange MTB cykler har affjedring i forgaflen og nogle i baggaflen ligeså. Men
> visse ryttere mener at de spilder for meget energi på denne affjedring. Men
> kan man ikke argumentere at rytteren istedet selv vil virke som fjederen
> vha. armene og ryggen og dermed selv skulle bruge modenergi på at opsuge
> energien?

Rytteren forsøger selv at undgå at bruge unødig energi, så han holder
så vidt muligt armene stive. Hvis han vælger at lade armene give
efter, er det smartest (når han kører i ikke alt for ujænt tærran og
fjedrene derfor er låste) at give helt efter, til forskydningen af
styret er overstået, eller at virke som en Rigtig fjedder dvs. én som
bevarer energien.
Ved crosskørsel er et formål med affjedringen at undgå ubehagelig
kørsel, så der er det en fordel, at der tabes energi i fjedderen

---

Morten Lund wrote:
> Dette er faktisk to spørgsmål. Men de handler begge om motion.
>
> Første spørgsmål:
> Når man løber på et løbebånd hælder båndet lidt opad. Svarer det 1:1 til at
> løbe opad en tilsvarende stigning på en bakke?

Nej. - men det er noget mere motionskrævende end et vandret løbebånd, da
benene løftes højere op. Kroppen derimod, er næsten højdemæssig
stationær, så den løftes vel ikke (særligt meget) for hvert skridt?

> Min tanke går på at man jo
> ikke tilføjer sig selv potentiel energi, da man forbliver i samme niveau på
> løbebåndet, mens man på bakken vil vinde højde og dermed potentiel energi:
>
> Så kort sagt: Giver det lige så meget motion at løbe på et løbebånd med en
> hældning som at løbe opad en bakke i naturen med tilsvarende hældning?

Umiddelbart nej, men det giver mere end et vandret løbebånd.

>
> Andet spørgsmål:
> Mange MTB cykler har affjedring i forgaflen og nogle i baggaflen ligeså. Men
> visse ryttere mener at de spilder for meget energi på denne affjedring. Men
> kan man ikke argumentere at rytteren istedet selv vil virke som fjederen
> vha. armene og ryggen og dermed selv skulle bruge modenergi på at opsuge
> energien?

Der er forskel i at løbe på sand og fast underlag (f.eks. asfalt). Det
er ikke utænkeligt, at det er mere belastende at køre med støddæmpende
affjedring. I øvrigt øger affjedringen cyklens vægt? Gør den ikke?

>
> Venlig hilsen
> Morten Lund

hilsen

Glenn

---

Glenn Møller-Holst wrote:
> Morten Lund wrote:
....
>> Andet spørgsmål:
>> Mange MTB cykler har affjedring i forgaflen og nogle i baggaflen
>> ligeså. Men
>> visse ryttere mener at de spilder for meget energi på denne
>> affjedring. Men
>> kan man ikke argumentere at rytteren istedet selv vil virke som fjederen
>> vha. armene og ryggen og dermed selv skulle bruge modenergi på at opsuge
>> energien?
>
> Der er forskel i at løbe på sand og fast underlag (f.eks. asfalt). Det
> er ikke utænkeligt, at det er mere belastende at køre med støddæmpende
> affjedring. I øvrigt øger affjedringen cyklens vægt? Gør den ikke?
>
>>
>> Venlig hilsen
>> Morten Lund
>
> hilsen
>
> Glenn

Bemærk at der ikke ville være synderlig forskel med og uden affjedring
når man kører vandret.

Men MTB kørsel i kuperet terræn vil gøre en forskel.

Mit gæt er at en trænet MTB-listen aktivt kan køre så stødene minskes
ved at "læse" terrænet - men det er blot et gæt.

Dette kan f.eks. gøres ved at kroppens accelerationer mindskes og armene
lader MTB vippe frit op og ned i kørselsretningen og styres nogenlunde
fast i højre/venstreretningen (medmindre man skal balancere eller dreje)
- lidt ligesom en rytter på en hest.

Benene anvendes også til at minske kroppens accelerationer - igen
ligesom en rytter på en hest.

hilsen

Glenn

---

Glenn Møller-Holst wrote:
> Glenn Møller-Holst wrote:
>> Morten Lund wrote:
> ....
....
> Bemærk at der ikke ville være synderlig forskel med og uden affjedring
> når man kører vandret.

Præcisering:

På vandret jævnt underlag, så affjedringen ikke aktiveres og dermed ikke
absorberer energi.

hilsen

Glenn

---

Glenn Møller-Holst wrote:
> Morten Lund wrote:
>> Dette er faktisk to spørgsmål. Men de handler begge om motion.
>>
>> Første spørgsmål:
>> Når man løber på et løbebånd hælder båndet lidt opad. Svarer det 1:1
>> til at løbe opad en tilsvarende stigning på en bakke?
>
> Nej. - men det er noget mere motionskrævende end et vandret løbebånd,
> da benene løftes højere op. Kroppen derimod, er næsten højdemæssig
> stationær, så den løftes vel ikke (særligt meget) for hvert skridt?

Så vidt jeg kan se, så giver det det samme, bortset fra den manglende
luftmodstand. Man løfter godt nok ikke kroppen, men tilfører løbebåndet en
mængde energi der svarer til at man løfter kroppen.

--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark

---

=?ISO-8859-9?Q?Glenn_M=F8ller-Holst?= <nomail@xx.dk> writes:

> Morten Lund wrote:
>> Dette er faktisk to spørgsmål. Men de handler begge om motion.
>> Første spørgsmål:
>> Når man løber på et løbebånd hælder båndet lidt opad. Svarer det 1:1 til at
>> løbe opad en tilsvarende stigning på en bakke?
>
> Nej. -

Jeg vil sige "jo".

> men det er noget mere motionskrævende end et vandret løbebånd,
> da benene løftes højere op. Kroppen derimod, er næsten højdemæssig
> stationær, så den løftes vel ikke (særligt meget) for hvert skridt?

Ikke ret meget, men lidt løftes den, fra bunden af det skrånende løbebånd
til toppen (maksimalt, i praksis nok en del mindre).
Da løbebåndet løber nedad, vil en fod placeret på båndet også sænkes, og
så følger kroppen med.
Den potentielle energi overgives til løbebåndet, som har (lidt)
lettere ved at køre nedad end hvis der ikke var en person på båndet.
Den nedadrettede kraft er dog næppe særlig stor i forhold til den
bagudrettede der kommer når man svinger et ben frem.

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
DHTML Death Colors: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

---

On May 9, 3:28 pm, Morten Lund <m-l...@post8.tele.dk> wrote:

> Når man løber på et løbebånd hælder båndet lidt opad. Svarer det 1:1 til at
> løbe opad en tilsvarende stigning på en bakke? Min tanke går på at man jo
> ikke tilføjer sig selv potentiel energi, da man forbliver i samme niveau på
> løbebåndet, mens man på bakken vil vinde højde og dermed potentiel energi:

Hvis vi gør de sædvanlige laboratorie-antagelser; nul luftmodstand
osv., så ja - du kan ikke mærke forskel på om du går op ad en bakke
eller går på et "rullende fortov"/løbebånd med samme hældning.

Du må selvfølgelig ikke snyde og hænge i håndtagene på løbebåndet e.l.
- du skal gå frit på båndet.

Et lignede problem som er simplere at regne på, og måske også mere
intuitivt forståeligt er følgende:
Forestil dig at du befinder dig i en elevator (med højt til loftet)
der er på vej nedad med 1km/t.
Inde i elevatoren er der en stige, som du nu klatrer op ad med 1km/t.
Dette vil kræve lige så stor energi (arbejde) af dig som hvis
elevatoren stod stille. Man kan ikke mærke forskel.

Set i elevatorens inertialsystem omdanner du "rugbrødsenergi" til
potentiel energi.
Set fra jordens inertialsystem står du stille, men overfører energi
til elevatorens bremsesystem.


Mvh. Bjarke, fysiker (kind of ;)