Romantik om dyr-menneskespring og korpsånd
Menneskets oprindelse udfra menneskeaber skal ikke søges i smukke fremskridt
om ornamenter og teknik, kærlighed og religion
Krig er civilisationens far og mor sagde græske filosoffer og etikeren Kant
fastslog at får har for sløvt og fredeligt et liv til, at de kunne have
udviklet civilisation.
Når dyr af samme art slås - fx rivaler, der vil have hunner og territorium -
så udtømmes stresshormoner i blodbanen, og beslutter dyrene at kamp er for
farlig og bakker ud så bruges alarmberedskabet (blod til hjerne og muskler)
til at kamouflere tilbagetoget, idet en ubevidst stimulus får dyret til at
soignere pels eller fjer eller rette aggression mod jorden, der stampes mod,
eller en græstørv, der sparkes til, eller en træ, der stanges mod.
Det oprindelige formål fortrænges og en sindssyg vildledning kommer ud af
fortrængning af aggressionerne. Men helt nytteløs er den såkaldte
overspringshandling ikke, for der kommunikeres styrke. Og ved parringsdans
(og fuglesang) signaleres kreativitet og evnen til at mestre komplicerede
kombinationer.
Mennesket klør sig i nakken, når det er tændt men forvirret. Og er der dræbt
en borger, men den skyldige er en populær smed, så lyder den klassiske
satire, at der henrettes en upopulær bager som straf - og civilisationen er
fuld af sådanne omdirigerede aggressioner, ofte af meget sindssyg og
skadelig karakter.
Dyr, som kender hinanden fra flokken, og angribes, kan advare venner med
forskellige lyde imod forskellige arter fjender, og chimpanser var på vej
mod menneskesprog, da de opfandt en vis enkel grammatik og lod ordforrådet
blive mange hundrede.
Kropssprog var utilstrækkeligt til at holde orden på en stor forsvarshær,
når nabostammer sluttede sig sammen og angreb i store angrebshære.
Særlig store behov for kompliceret sprog opstod, når der efter krig skulle
føres alliancepolitik ved fredsslutninger, og del-og-hersk strategi skulle
splitte fjender op og spille dem ud mod hinanden
Måske allervigtigst var moderens træning af en søskendeflok til at modstå
konkurrenters sladder og bagvaskelse og træne dem i at lyve overbevisende og
spille søskende ud mod hinanden så de dygtigste brillierer og kan udvælges
til officer og general job så stammens hær kan vinde.
Der er mange slags løgne, udover alliancebrud, og næsten alle løgne er
vigtige i menneskelivet, hvis man skal blive vinder.
Krige med bagholdsangreb findes mellem nabostammer blandt chimpanser og en
af de mest afgørende dele af springet fra dyr til menneske var nok da vi
fandt på at kaste overhånds med sten, som vi bar med os gennem savannens
høje græs, mens vi gik på to ben og derved kunne se langt over græsset.
Kast med sten og andre "missiler" trænede os i tankens flugt dvs
abstraktionsevne, for vi skulle simulere, hvor stenen ville ramme og
justere næste kast efter det opnåede resultat
Intelligens kan defineres som hukommelse og kombinationsevne, dvs evnen til
at finde rette huskede data og koble dem sammen, så problemet løses.
Livet igennem udvikler vi en stadig bedre intuitiv forståelse af, hvornår ny
og farlige initiativer er FOR farlige, og hvornår de gør livet forudsigeligt
og kedligt.
Vor hukommelse bliver bedre og bedre ved, at vi således træner og skærper
den, og når vi har data på plads i et fornuftigt system kan vi nå frem til
de bedste resultater.
Med en stort datalager af både paratviden og fortrængte svagt-huskede facts
er det svært at mobilisere den aktuelt relevante del af det huskede
øjeblikkeligt
En vigtig del af at blive geni (eller "overmenneske" ) - som nogle er "heldig"
at blive, er at blive god til at finde det tiltrængte huskede frem. Fx at
det nyttige af det meget huskede materiale spontant maser sig frem til
bevidstheden på rette tid.
At aben blev mennesket delvis via overspringsbevægelser og fortrængninger og
enkle opfindelser af våben, og at ingen fortrin er fundet af anatomer i
menneskehjernen sammenlignet med menneskeabehjernen, tyder på at racister
tager totalt fejl i troen på, at springet fra dyr til menneske er en
mutations-gnist af guddommelig oprindelse (som malet i det sixtinske kapel)
Måske miljø er alt næsten intet - udover at banale anatomiændringer opstod
vedr overhåndskast a la en baseballpitcher og ved at vi fik oprejst gang på
to ben.
|