/ Forside / Karriere / Penge / Andet penge / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet penge
#NavnPoint
Nordsted1 3802
ans 3266
Bille1948 3022
refi 2235
dova 2160
alka 1580
o.v.n. 1270
katekismus 1260
transor 1235
10  jakjoe 1088
er han en idiot eller hvad ?
Fra : jytte jensen


Dato : 24-05-08 08:30

Den person som er refereret i radioavisen, for udtalelser om at man
for guds skyld skal ikke skal købe en andelsbolig lige fortiden.
Begrundelsen skulle være at andelsværdien er alt for høj pt. i forhold
til ejerlejligheder.

Det er da rigtig nok at andelskronen mange steder er skruet alt for
højt op efter den sidste vanvittige ejendomsvurdering på 150 %. (som
f.eks. hos os) Men det siger jo nok mere om ejendomsvurderingerne.

Men det har da altid til 7. og sidst været markedet der bestemte
prisen.
Og når ejerlejlighederne falder i pris, gør andelsboligerne det også.
Så nu er muligheder der jo nu for at få en bolig til en mere anstændig
pris.

vh
Jytte


 
 
" (24-05-2008)
Kommentar
Fra : "


Dato : 24-05-08 09:05


"jytte jensen (slet BLINV)" <mismerkur@BLINVgmail.dk> skrev i en meddelelse
news:12116145630.522013610732881@dtext.news.tele.dk...
> Den person som er refereret i radioavisen, for udtalelser om at man
> for guds skyld skal ikke skal købe en andelsbolig lige fortiden.
> Begrundelsen skulle være at andelsværdien er alt for høj pt. i forhold
> til ejerlejligheder.
>
> Det er da rigtig nok at andelskronen mange steder er skruet alt for
> højt op efter den sidste vanvittige ejendomsvurdering på 150 %. (som
> f.eks. hos os) Men det siger jo nok mere om ejendomsvurderingerne.
>
> Men det har da altid til 7. og sidst været markedet der bestemte
> prisen.
> Og når ejerlejlighederne falder i pris, gør andelsboligerne det også.
> Så nu er muligheder der jo nu for at få en bolig til en mere anstændig
> pris.
>
> vh
> Jytte
>

Han har ret
http://epn.dk/finans/realkredit_bolig/article1350509.ece



jytte jensen (24-05-2008)
Kommentar
Fra : jytte jensen


Dato : 24-05-08 11:32

<-fish-> <fisk@NOspam.nu> skrev:
>
>"jytte jensen (slet BLINV)"
><mismerkur@BLINVgmail.dk> skrev i en meddelelse
>news:12116145630.522013610732881@dtex
>t.news.tele.dk...
>> Den person som er refereret i
>>radioavisen, for udtalelser om at man
>> for guds skyld skal ikke skal købe
>>en andelsbolig lige fortiden.
>> Begrundelsen skulle være at
>>andelsværdien er alt for høj pt. i forhold
>> til ejerlejligheder.
>>
>> Det er da rigtig nok at
>>andelskronen mange steder er skruet alt for
>> højt op efter den sidste vanvittige
>>ejendomsvurdering på 150 %. (som
>> f.eks. hos os) Men det siger jo nok
>>mere om ejendomsvurderingerne.
>>
>> Men det har da altid til 7. og
>>sidst været markedet der bestemte
>> prisen.
>> Og når ejerlejlighederne falder i
>>pris, gør andelsboligerne det også.
>> Så nu er muligheder der jo nu for
>>at få en bolig til en mere anstændig
>> pris.
>>
>> vh
>> Jytte
>>
>
>Han har ret
>http://epn.dk/finans/realkredit_bolig
>/article1350509.ece

Nej det har han ikke. Han sagde at evt. andelsboligkøbere
endelig skulle holde sig væk. Men som artiklen, ligesom jeg
siger, at det er markedet der bestemmer prisen. Og intet andet.
Og lige nu kan man få en noget billigere andelsbolig end sidste
år.

Jytte

Jytte


alexbo (24-05-2008)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 24-05-08 09:26


"jytte jensen skrev

> Men det har da altid til 7. og sidst været markedet der bestemte
> prisen.

Næh ikke på andelsboliger, i modsætning til stort set alt andet, har det
ikke kun været udbud og efterspørgsel der bestemte prisen.

Nu har jeg svært ved at tage stilling til selve emnet, du skriver hvad en
person er refereret i radioavisen for.
Man skulle måske lige finde ud af hvad den pågældende har sagt, måske at man
ikke bare skal tage andelskronen for den rigtige værdi af en andelsbolig.

Om man skal købe det ene eller det andet, afhænger af behov, ønsker, pris og
forventet prisudvikling.

mvh
Alex Christensen



jytte jensen (24-05-2008)
Kommentar
Fra : jytte jensen


Dato : 24-05-08 11:29

alexbo <alexbo@email.dk> skrev:
>
>"jytte jensen skrev
>
>> Men det har da altid til 7. og sidst
>>været markedet der bestemte
>> prisen.
>
>Næh ikke på andelsboliger, i
>modsætning til stort set alt andet, har det
>ikke kun været udbud og efterspørgsel
>der bestemte prisen.
>
>Nu har jeg svært ved at tage stilling
>til selve emnet, du skriver hvad en
>person er refereret i radioavisen for.

Han sagde helt klart, at evt. andelskøbere skulle holde fingrene
væk.
Men som linket fortæller i forrige indlæg, og det er også det
jeg siger: markedet bestemmer !
og som jeg også siger: den ejendomsværdistigning som kom sidte
år (forår 2007)hvor bl.a. andelsværdierne blev ekstremt
forhøjet, således at GF´ erne rundt omkring vedtog nogle helt
urealistiske andelskroner. Markedet bestemmer !!

jytte


>Man skulle måske lige finde ud af hvad
>den pågældende har sagt, måske at man
>ikke bare skal tage andelskronen for
>den rigtige værdi af en andelsbolig.

Selvfølgelig ikke. I virkeligheden en urealistisk størrelse,
(men det synes jeg nu også jeg skrev i mit indlæg)

Jytte
>
>Om man skal købe det ene eller det
>andet, afhænger af behov, ønsker, pris og
>forventet prisudvikling.
>
>mvh
>Alex Christensen


Jesper Lund (24-05-2008)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 24-05-08 12:07

alexbo wrote:

> Næh ikke på andelsboliger, i modsætning til stort set alt andet, har det
> ikke kun været udbud og efterspørgsel der bestemte prisen.

Der er en lovbestemt maksimalpris, men der er ikke nogen nedre grænse.

Hvis maksimalprisen er for lav i forhold til den reelle markedsværdi, vil
markedet ikke fungere, og der vil komme kødannelse (eller penge under
bordet).

I den omvendte situation, markedsværdi under maksimalprisen, vil det være
udbud og efterspørgsel som bestemmer prisen (markedsværdien).

--
Jesper Lund

"Morten Bjergstrøm" (24-05-2008)
Kommentar
Fra : "Morten Bjergstrøm"


Dato : 24-05-08 14:12

jytte jensen <mismerkur@BLINVgmail.dk> (slet BLINV) skrev:

> Den person som er refereret i radioavisen, for udtalelser om at
> man for guds skyld skal ikke skal købe en andelsbolig lige
> fortiden. Begrundelsen skulle være at andelsværdien er alt for høj
> pt. i forhold til ejerlejligheder.

Det jo lidt mere kompliceret end som så og har ikke noget med
ejerlejligheder at gøre. Artiklen her forklarer det lidt:

http://www.bt.dk/article/20080523/nyheder/80523096/


> Det er da rigtig nok at andelskronen mange steder er skruet alt
> for højt op efter den sidste vanvittige ejendomsvurdering på 150
> %. (som f.eks. hos os) Men det siger jo nok mere om
> ejendomsvurderingerne.

Ejendomsvurderingerne fejler ikke noget. Boligejerne har bare
misforstået hvad ejendomsvurderingen er for en størrelse. Vurderingen
er baseret på priserne oktober 2007. At prisen siden da er faldet 20-
30% eller mere i visse områder er helt uden betydning. Og et
kvalificeret bud er da også at langt de fleste klager vil blive afvist
som værende grundløse.

Skægt nok har boligejerne ikke brokket sig de mange år, hvor
vurderingerne har været alt for lave.


> Men det har da altid til 7. og sidst været markedet der bestemte
> prisen.

Ikke på andelsboliger. Og gennem de sidste 10 års tid reelt heller ikke
på ejerboligmarkedet.
Årsagen til stigningerne på ejerboliger udover den alm. lønudvikling er
30-årige lån, afdragsfri lån, SDO-lån mv.

Når boligerne stiger mere end lønudviklingen er det umiddelbart klart,
at det vil gå grueligt galt på et tidspunkt, da der trods alt er
grænser for hvor mange politiske indgreb der kan laves for at holde
hånden under markedet.


> Og når ejerlejlighederne falder i pris, gør andelsboligerne det
> også. Så nu er muligheder der jo nu for at få en bolig til en mere
> anstændig pris.

Nej priserne er fortsat alt for høje både for andelsboliger og
ejerboliger. At købe nu er med stor sandsynlighed dømt til at give et
økonomisk tab - specielt hvis det er for en kortere årrække man vil bo
det pågældende sted.

Og jeg er fuldstændigt enig med Jens Lunde i, at man skal holde sig
meget langt fra de andelsboliger, hvor andelskronen er skudt i vejret.
Der er slet ikke værdier i foreningerne til at dække de beløb ind.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

"Morten Bjergstrøm" (24-05-2008)
Kommentar
Fra : "Morten Bjergstrøm"


Dato : 24-05-08 15:59

Jesper Lund <usenet@jesperlund.com> skrev:

>> Ikke på andelsboliger. Og gennem de sidste 10 års tid reelt
>> heller ikke på ejerboligmarkedet.
>
> Øh?? Den må du lige forklare nærmere.

Det har jeg jo gjort.


> Andelsboliger "lider" under
> maksimalpris begrænsningen, men det problem er nok begrænset p.t.
> i en del andelsboligforeninger. Prisdannelsen på ejerlejligheder
> er ikke underlagt nogen regulering.

I princippet nej. I prakis er prisen på ejerboliger afhængig af hvad
politikerne giver af muligheder for låntagning samt beskatningen af
ejerboliger. Så at kalde ejerboligmarkedet for ureguleret er en sandhed
med store modifikationer.
Men ja der er ingen maksimum- eller minimumpriser.


>> Årsagen til stigningerne på ejerboliger udover den alm.
>> lønudvikling er 30-årige lån, afdragsfri lån, SDO-lån mv.
>
> 30-årige lån blev GENindført i starten af 1990'erne.

Ja og skægt nok var det i starten af 90erne, at prisudviklingen på
ejerboligmarkedet overhalede lønudviklingen (you du the math som du
selv skriver).


> Det er ikke
> ligefrem nogen nyhed (indtil 1970 var standarden i øvrigt 60-årige
> lån, så 30- årige og i en relativt kort periode i 1980'erne
> 20-årige lån).
>
> Det er korrekt at afdragsfrie lån giver lavere ydelse, men tror du
> virkelig af boligejerne er så dumme?

Det er der desværre en del der er. Tænk bare på begrebet "friværdi".
Pengene er bundet i mursten og man kan ikke leve af at spise mursten.


> Afdrag er opsparing, men der
> er mange andre former for opsparing. For eksempel
> skattebegunstiget pensionsopsparing (you do the math; der er penge
> at hente) eller tilbagebetaling af dyr bankgæld før den billigere
> realkreditgæld.

Ja men hvor mange har været så fornuftige, og hvor mange har brugt
"friværdien" til forbrug?


> SDO lovgivningen har ikke givet låntagerne nye muligheder. SDO
> lovgivningen (og de danske tinglysningsregler) giver ikke mulighed
> for teaserlån (afdragsfrie og næsten-rentefrie) lån, som vi har
> set i USA.

Du kan få lån med en i princippet uendelig løbetid. Det giver alt andet
lige en lavere ydelse år for år (men ikke samlet) så også dette er
kunstigt åndedræt til et skrantende boligmarked.

Bemærk at jeg ikke påstår, at vi har eller får en subprime krise i
Danmark. Men at vi vil se nogle fortsat markante fald på boligerne så
de kommer ned i et niveau der modsvarer det folk rent faktisk er i
stand til at betale. Noget der egentligt ikke kræver den store
økonomiske indsigt at komme frem til.


> Ingen vil bestride at boligpriserne er faldet, herunder ikke
> mindst ejerlejligheder i København (sigh!?). Men renten er altså
> også væsentligt højere end for et par år siden (lang rente
> 2%-point højere, kort rente vel omkring 3%-point). Når
> boligpriserne stiger ved rentefald, må man selvfølgelig forvente
> at det går den modsatte vej ved rentestigning.

Renten er ikke hovedårsagen. Pt. er det fortsat sådan at personer med
selv høje indkomster som førstegangskøbere ikke kan komme ind på
ejerboligmarkedet. En privatansat single akademiker med få års
anciennitet kan låne 1-1,3 mio - et par godt det dobbelte. Det får du
ikke megen bolig for i hovedstadsområdet, hvor de fleste
akademikerstillinger er placeret.

Man skal ikke bruge lang tid på at regne ud, at det er et problem.
Endnu værre ser det ud for folk med lavere indkomster.

De faldende priser på ejerlejlighedsmarkedet har også brudt fødekæden
så personer der sælger deres ejerlejligheder ikke længere får
tilstrækkeligt stort overskud til at kunne købe hus.


--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Peder Porse (25-05-2008)
Kommentar
Fra : Peder Porse


Dato : 25-05-08 11:58

Morten Bjergstrøm skrev:

>
> Ejendomsvurderingerne fejler ikke noget. Boligejerne har bare
> misforstået hvad ejendomsvurderingen er for en størrelse. Vurderingen
> er baseret på priserne oktober 2007. At prisen siden da er faldet 20-
> 30% eller mere i visse områder er helt uden betydning. Og et
> kvalificeret bud er da også at langt de fleste klager vil blive afvist
> som værende grundløse.
>
> Skægt nok har boligejerne ikke brokket sig de mange år, hvor
> vurderingerne har været alt for lave.
>
>
>> Men det har da altid til 7. og sidst været markedet der bestemte
>> prisen.
>
>
Det er´jeg helt enig i, men du mener vel oktober 2006? ikke 2007?
pp

"Morten Bjergstrøm" (25-05-2008)
Kommentar
Fra : "Morten Bjergstrøm"


Dato : 25-05-08 14:06

Peder Porse <pppsamblok@pederporse.dk> skrev:

> Det er´jeg helt enig i, men du mener vel oktober 2006? ikke 2007?

Nej det er oktober 2007 - jeg tjekkede lige:

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1741530&vId=0

De er iøvrigt meget pædagogiske overfor alle dem der kunne tænke sig at
brokke sig fordi deres boliger nu er 25% eller mere mindre værd pt. :)

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

"Morten Bjergstrøm" (25-05-2008)
Kommentar
Fra : "Morten Bjergstrøm"


Dato : 25-05-08 14:31

Carsten Riis <carsten.riis@gmail.com> skrev:

> Husk lige på, at selv ved en lønindkomst på 400.000 om året, så er
> det kun ca. 4500 kroner som er topskatten.

Ja det er 4830 men det er den skat du betaler men ved indbetaling på en
ratepension så kan du indbetale 32.200 for at undgå
topskattebetalingen.
Beløbene du har tilrådighed til forbrug er:

Uden pensionsindbetaling: 236.737
Med pensionsindbetaling: 255.825 - 32.200 = 223.625

Så for 13.112 årligt kan du spare 32.200 op der kan udbetales til en
lavere skatteprocent senere, hvis man tænker sig lidt om - dvs. spreder
ratepensionen over mere end 10 år.
Dvs. hvis man betaler topskat og kan undvære pengene så er det mest
fornuftigt at sætte dem ind på en ratepension.


> Og for at spare dem, så skal du sætte ca. 32.400 kroner til side i
> ratepensionsordning
>
> Så hvad vil du hellere spare? Et par småpenge i skat eller spare
> en fandens masse penge i "selvbetalte" renter?

Jesper har nu en pointe i at bruge de udskudte afdrag til indbetaling
på en pensionsordning. Det er bare ikke det de fleste gør og så er det
det bliver mere risikabelt, selvom Jesper dog har ret i at
fluktuationerne på ejerboligmarkedet har været store i forhold til
afdragene i starten af et annuitetslån, men igen boligmarkedet har ikke
været "normalt" i en del år.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Carsten Riis (25-05-2008)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 25-05-08 22:04

Morten Bjergstrøm skrev den 25-05-2008 15:30:
> Carsten Riis <carsten.riis@gmail.com> skrev:
>
>> Husk lige på, at selv ved en lønindkomst på 400.000 om året, så er
>> det kun ca. 4500 kroner som er topskatten.
>
> Ja det er 4830 men det er den skat du betaler men ved indbetaling på en
> ratepension så kan du indbetale 32.200 for at undgå
> topskattebetalingen.


Jeg fik det til 4546 kroner
Prøv selv via skat.dk's skatteberegner.
Jeg regner med at personen bor i Aabenraa kommune og det eneste tal jeg
indtaster 400.000 i lønindkomst.


Regnede du med Københavns Kommune?



> Beløbene du har tilrådighed til forbrug er:
>
> Uden pensionsindbetaling: 236.737
> Med pensionsindbetaling: 255.825 - 32.200 = 223.625
>
> Så for 13.112 årligt kan du spare 32.200 op der kan udbetales til en
> lavere skatteprocent senere, hvis man tænker sig lidt om - dvs. spreder
> ratepensionen over mere end 10 år.

så for at undgå en skattebetaling på ca. 4500 kroner pr. år, så skal man
undvære ca. 13000 kroner om året.


> Dvs. hvis man betaler topskat og kan undvære pengene så er det mest
> fornuftigt at sætte dem ind på en ratepension.
>

Det forudsætter naturligvis uændret skattelovgivning

Og naturligvis er det fornuftigt at spare op til sin alderdom...uanset
om man betaler topskat eller ej.

>
>> Og for at spare dem, så skal du sætte ca. 32.400 kroner til side i
>> ratepensionsordning
>>
>> Så hvad vil du hellere spare? Et par småpenge i skat eller spare
>> en fandens masse penge i "selvbetalte" renter?
>
> Jesper har nu en pointe i at bruge de udskudte afdrag til indbetaling
> på en pensionsordning. Det er bare ikke det de fleste gør ......

Nemlig!

Og netop når de fleste ikke gør hvad der er fornuftigt, så bør man ikke
have mulighed for det.

Al markedsføringen hos ejendomsmæglerne blev jo lavet til de "billige
lån" dvs. afdragsfrie lån og når den afdragsfrie periode er udløbet, så
sidder man i saksen eller bliver nød til at lave en ny kontrakt for igen
at få 10 år uden afdrag....og den kontrakt koster.



> og så er det
> det bliver mere risikabelt, selvom Jesper dog har ret i at
> fluktuationerne på ejerboligmarkedet har været store i forhold til
> afdragene i starten af et annuitetslån, men igen boligmarkedet har ikke
> været "normalt" i en del år.
>

Netop pga. den unormale tilstand, så bør man ikke kaste benzin (læs:
flere lånekoncepter) på det unormale for at se, hvor store flammerne kan
blive.
Det ender sgu bare til låntagernes ulempe.


--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk

"Morten Bjergstrøm" (26-05-2008)
Kommentar
Fra : "Morten Bjergstrøm"


Dato : 26-05-08 22:00

Carsten Riis <carsten.riis@gmail.com> skrev:

> Jeg fik det til 4546 kroner
> Prøv selv via skat.dk's skatteberegner.
> Jeg regner med at personen bor i Aabenraa kommune og det eneste
> tal jeg indtaster 400.000 i lønindkomst.
>
>
> Regnede du med Københavns Kommune?

Jep. De præcise tal er heller ikke så vigtige
Jeg bruger http://www.tax.dk


>> Så for 13.112 årligt kan du spare 32.200 op der kan udbetales til
>> en lavere skatteprocent senere, hvis man tænker sig lidt om -
>> dvs. spreder ratepensionen over mere end 10 år.
>
> så for at undgå en skattebetaling på ca. 4500 kroner pr. år, så
> skal man undvære ca. 13000 kroner om året.

Det er da som sådan rigtigt, men som du selv skriver så er det vigtigt
at spare op til alderdommen.


>> Dvs. hvis man betaler topskat og kan undvære pengene så er det
>> mest fornuftigt at sætte dem ind på en ratepension.
>>
>
> Det forudsætter naturligvis uændret skattelovgivning

Det er formentligt meget svært at ændre væsentligt på
pensionsbeskatningen, hvis man skal tro nedenstående:
http://menneskeret.dk/internationalt/till%C3%A6gsprotokoller/protokol+n
r+1/1+beskyttelse+af+ejendom



>>> Og for at spare dem, så skal du sætte ca. 32.400 kroner til side
>>> i ratepensionsordning
>>>
>>> Så hvad vil du hellere spare? Et par småpenge i skat eller
>>> spare en fandens masse penge i "selvbetalte" renter?
>>
>> Jesper har nu en pointe i at bruge de udskudte afdrag til
>> indbetaling på en pensionsordning. Det er bare ikke det de fleste
>> gør ......
>
> Nemlig!
>
> Og netop når de fleste ikke gør hvad der er fornuftigt, så bør man
> ikke have mulighed for det.

Det tror jeg hurtigt vi kan blive enige om. Som du kan se er jeg meget
kritisk indstillet overfor de forhold der hersker på ejerbolig og
andelsboligmarkedet pt.


>> og så er det
>> det bliver mere risikabelt, selvom Jesper dog har ret i at
>> fluktuationerne på ejerboligmarkedet har været store i forhold
>> til afdragene i starten af et annuitetslån, men igen
>> boligmarkedet har ikke været "normalt" i en del år.
>>
>
> Netop pga. den unormale tilstand, så bør man ikke kaste benzin
> (læs: flere lånekoncepter) på det unormale for at se, hvor store
> flammerne kan blive.

Desværre har vi en politisk situation i Danmark, hvor boligejerne er
fredet i klasse A, selvom en del økonomer er enige i, at det netop er
på ejerboliger der skal beskattes fremfor på arbejde.

> Det ender sgu bare til låntagernes ulempe.

Ja dem der købte især lejligheder i 2005 og 2006 kan have et alvorligt
problem, hvis de vil flytte indenfor de nærmeste par år.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Carsten Riis (26-05-2008)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 26-05-08 23:44

Morten Bjergstrøm skrev den 26-05-2008 23:00:
> Carsten Riis <carsten.riis@gmail.com> skrev:
>
>> Jeg fik det til 4546 kroner
>> Prøv selv via skat.dk's skatteberegner.
>> Jeg regner med at personen bor i Aabenraa kommune og det eneste
>> tal jeg indtaster 400.000 i lønindkomst.
>>
>>
>> Regnede du med Københavns Kommune?
>
> Jep. De præcise tal er heller ikke så vigtige
> Jeg bruger http://www.tax.dk
>
ok


>
>>> Dvs. hvis man betaler topskat og kan undvære pengene så er det
>>> mest fornuftigt at sætte dem ind på en ratepension.
>>>
>> Det forudsætter naturligvis uændret skattelovgivning
>
> Det er formentligt meget svært at ændre væsentligt på
> pensionsbeskatningen, hvis man skal tro nedenstående:
> http://menneskeret.dk/internationalt/till%C3%A6gsprotokoller/protokol+n
> r+1/1+beskyttelse+af+ejendom
>
>

Ej vel, Morten. Du burde virkelig læse, hvad du henviser til:


---------
"Enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til uforstyrret
nydelse af sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i
samfundets interesse og i overensstemmelse med de ved lov og
folkerettens almindelige principper fastsatte betingelser.
Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke på nogen måde gøre
indgreb i statens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser for
nødvendige for at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse
med almenhedens interesse, eller for at sikre betaling af skatter, andre
afgifter og bøder."


Hvad er "ejendom"?
Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er ejendom ikke kun
fysiske ting: jord, huse, løsøre osv. Også fx retten til erstatning for
lidt skade er ejendom. En persons indbetaling til pensioner og
forsikringer er udtryk for at vedkommende har skabt ejendom. Men
resultatet af en pensionsopsparing falder ikke ind under beskyttelsen af
ejendom, for resultatet kan foruden skiftende konjunkturer være påvirket
af regeringens politik.

Staten kan dog have krænket en persons ejendomsret hvis der er sket en
meget stor reduktion af hans eller hendes pensionsopsparing. Men klager
man, skal man under alle omstændigheder kunne argumentere for at man har
haft en "berettiget forventning" om fortjeneste. Desuden skal klagen
vedrøre krav på noget som man har ydet noget for. Fx kan man ikke som
arving henvise til artikel 1 så længe testator lever. Artikel 1
beskytter ejendom man har; den vedrører ikke en ret til at erhverve
ejendom, fx en kommende arv.

----------
fra det link du henviser til
Læg særlig mærke til andet afsnit i artikel-teksten.



Det du hæfter dig ved er , at der SKAL være en stor reduktion af
opsparingen før der i hele KAN være tale om en krænkelse.


Derudover:
A: Der kan laves pænt mange krumspring (læs: reduktioner) i fradragsret
på indskud før selve opsparingen bliver reduceret. man skal faktisk
beskatte indskud på pensionsopsparinger før der sker en reduktion af
opsoaringen.
B: Der kan laves ganske betydelige ændringer på hvordan forskellige
former for indkomster, formuers afkast, ejendomme mv. bliver beskattet.
Bare se aktiebeskatningsområdet, som i mange år var blevet betragtet som
urørlig, men nu er eksempelsvis 3 års reglen blevet afskaffet hhv.
bliver udfaset pga. overgangsregler.
Det samme med fradragsretten for renter...det var også i mange år
utænkeligt at fradragsretten blev reduceret, men så opfandt man lige
udtrykket "skatteværdi af fradrag" og vupti, så blev fradraget lige
pludselig kun en tredjedel værd, selvom man fortæller hele beløbet
alligevel.
Eller hvad med pensionsafkastbeskatnings-lovgivningen...den er vist
temmelig ny.


Tro mig Morten, kreativiteten i skattelovgivningen har meget vidde
grænser før man bør i hele taget bare kan overveje at tænke på at
argumentere med krænkelse af menneskerettigheder.
For som der står i Artikel 1: .....Foranstående bestemmelser skal
imidlertid ikke på nogen måde gøre indgreb i statens ret til at håndhæve
sådanne love, som den anser for nødvendige for at overvåge, at
ejendomsretten udøves i overensstemmelse med almenhedens interesse,......





Du er forhåbentlig godt klar over, at dit argument med at ændringer på
pensionsbeskatningsområdet er meget svære at gennemføre pga.
menneskerettighederne hænger i en meget tynd tråd.




--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk

"Morten Bjergstrøm" (26-05-2008)
Kommentar
Fra : "Morten Bjergstrøm"


Dato : 26-05-08 22:07

Carsten Riis <carsten.riis@gmail.com> skrev:

> Jesper Lund skrev den 25-05-2008 23:51:
>> Carsten Riis wrote:
>>
>>> så for at undgå en skattebetaling på ca. 4500 kroner pr. år, så
>>> skal man undvære ca. 13000 kroner om året.
>>
>> Nu kommer pengene tilbage igen ved pensioniering (eller førtidig
>> ophævelse af pensionsordningen, hvis du ikke vil vente så længe).
>>
>
> ved førtidig ophævelse koster det 60% i statsafgift

Hvis man betaler topskat kan man faktisk udnytte dette. Skatten ved
aktiegevinster er 28/43(/45?) men hvis man investerer via en
ratepension slipper man med 15%.

Ved indbetalingen på ratepensionen har man haft en fradragsværdi på 59%
så strafafgiften er reelt kun 1% i forhold til hvad man ellers skulle
have betalt - samtidig har man sparet rigtigt meget i skat på
kursgevinster.

Jeg er dog lidt i tvivl om det at ophæve pensionsordningen kan have
konsekvenser for mulighederne for fremover at oprette nye
pensionsordninger. Det synes jeg jeg har læst et sted, men det virker
nu underligt, hvis det skulle være tilfældet.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Poul Christensen (28-05-2008)
Kommentar
Fra : Poul Christensen


Dato : 28-05-08 21:53

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> wrote in
news:Xns9AAAEB4681B2A.miljokemi.dk@miljokemi.dk:

>
> ....... Skatten ved > aktiegevinster er 28/43(/45?) men hvis man
investerer via en ratepension slipper man med 15%.
>

Den reelle forskel mellem beskatningen af frie midler og pensionsmidler er
noget mindre end satserne umiddelbart indikerer.

Det skyldes, at pensionsafkastet beskattes løbende (lagerprincippet), mens
afkastet af frie midler først beskattes ved realisationen.

Eksempelvis svarer de 15 pct.s løbende beskatning til en
realisationsbeskatning på 26 - 27 pct. ved en årlig værdistigning og en
investeringsperiode på 25 år.

Man skal ikke lade sig forblænde af den lave sats

mvh poul christensen


Carsten Riis (29-05-2008)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 29-05-08 21:59

Poul Christensen skrev den 28-05-2008 22:53:
>
>
> Man skal ikke lade sig forblænde af den lave sats

Akkkk, husk lige på at når man betaler topskat, så betaler man jo hele
63% i skat...og på bilerner er der 180% beskatning......det må så blive
til 243% beskatning
(i hvert fald, hvis man regner som Aase D. Madsen gjorde fra
Folketingets talerstol i 1999 om besøgende på bibliotekerne).

--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk

"Morten Bjergstrøm" (27-05-2008)
Kommentar
Fra : "Morten Bjergstrøm"


Dato : 27-05-08 20:55

Carsten Riis <carsten.riis@gmail.com> skrev:

> Du er forhåbentlig godt klar over, at dit argument med at
> ændringer på pensionsbeskatningsområdet er meget svære at
> gennemføre pga. menneskerettighederne hænger i en meget tynd
> tråd.

Det var nu heller ikke helt det jeg påstod. Bemærk at jeg skrev
følgende:

"Det er formentligt meget svært at ændre væsentligt på
pensionsbeskatningen, hvis man skal tro nedenstående:"

Den noget vage formulering var helt bevidst.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Carsten Riis (27-05-2008)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 27-05-08 21:30

Morten Bjergstrøm skrev den 27-05-2008 21:54:
> Carsten Riis <carsten.riis@gmail.com> skrev:
>
>> Du er forhåbentlig godt klar over, at dit argument med at
>> ændringer på pensionsbeskatningsområdet er meget svære at
>> gennemføre pga. menneskerettighederne hænger i en meget tynd
>> tråd.
>
> Det var nu heller ikke helt det jeg påstod.

Og alligevel gentager du det.


"Nedenstående" er jo netop 1. tillægsprotokol til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention



> Bemærk at jeg skrev
> følgende:
>
> "Det er formentligt meget svært at ændre væsentligt på
> pensionsbeskatningen, hvis man skal tro nedenstående:"
>
> Den noget vage formulering var helt bevidst.
>

Jamen Morten vi ved alle, at der er gemt en ph-d.dr.dr.prof.jur i dig.

Det er helt fantastisk hvad du har forstand på jura (herunder: politiets
rettigheder; straffelov; pensionsbeskatningslov; lovgivnings tilblivelse
og helt andre juridiske spidsfindigheder) og du kun har lavet dit
speciale i miljøkemi som hobby.

Man kan jo næsten ikke andet end at bøje sig i støvet for dine juridiske
lærebøger som du er så venlig at skrive direkte her på usenet.
det kan ikke tage lang tid før du har vippet Karnov af banen for
juristernes foretrukne opslagsværk


Den næste jura-pulitzer-nobelpris er din.


--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk

"Morten Bjergstrøm" (28-05-2008)
Kommentar
Fra : "Morten Bjergstrøm"


Dato : 28-05-08 15:18

Carsten Riis <carsten.riis@gmail.com> skrev:

>>> Du er forhåbentlig godt klar over, at dit argument med at
>>> ændringer på pensionsbeskatningsområdet er meget svære at
>>> gennemføre pga. menneskerettighederne hænger i en meget tynd
>>> tråd.
>>
>> Det var nu heller ikke helt det jeg påstod.
>
> Og alligevel gentager du det.

Øh nej.

Prøv nu at læs hvad der bliver skrevet i de indlæg du svarer på og
helst før du trykker på send-knappen.

Det tror jeg faktisk mange deltagere i nyhedsgrupperne ville sætte pris
på - jeg vil ihvertfald.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

"Morten Bjergstrøm" (29-05-2008)
Kommentar
Fra : "Morten Bjergstrøm"


Dato : 29-05-08 17:05

Poul Christensen <poulchr03xdelx@ofir.dk> skrev:

> Eksempelvis svarer de 15 pct.s løbende beskatning til en
> realisationsbeskatning på 26 - 27 pct. ved en årlig værdistigning
> og en investeringsperiode på 25 år.

Du har utvivlsomt ret. Men kan jeg få et (simpelt) taleksempel for jeg
er ikke helt sikker på, at jeg helt forstår det?

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Poul Christensen (29-05-2008)
Kommentar
Fra : Poul Christensen


Dato : 29-05-08 20:32

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> wrote in
news:Xns9AADB7F3AD1DF.miljokemi.dk@miljokemi.dk:

> Poul Christensen <poulchr03xdelx@ofir.dk> skrev:
>
>> Eksempelvis svarer de 15 pct.s løbende beskatning til en
>> realisationsbeskatning på 26 - 27 pct. ved en årlig værdistigning
>> og en investeringsperiode på 25 år.
>
> Du har utvivlsomt ret. Men kan jeg få et (simpelt) taleksempel for jeg
> er ikke helt sikker på, at jeg helt forstår det?
>


Med et afkast før skat på 7 pct pa bliver tilvæksten over 25 år 443 pct.
Med 15 pct's løbende skat bliver tilvæksten 324 pct. Forskellen
(skattebelastningen) udgør ca 27 pct. af tilvæksten før skat.

Virkningen af lagerprincippet vokser med med afkastets størrelse og med
investeringsperioden.

Det er selvfølgeligt et stærkt forenklet eksempel for at understrege
pointen om at der er en betydelig forskel mellem løbende beskatning og
beskatning ved realisation.

At det i virkelighedens verden er svært at investeringsaktiver uden
løbende afkast over en så lang periode som Jesper anfører er ren helt
anden sag........

mvh poul christensen





"Morten Bjergstrøm" (29-05-2008)
Kommentar
Fra : "Morten Bjergstrøm"


Dato : 29-05-08 21:15

Poul Christensen <poulchr03xdelx@ofir.dk> skrev:

>>> Eksempelvis svarer de 15 pct.s løbende beskatning til en
>>> realisationsbeskatning på 26 - 27 pct. ved en årlig
>>> værdistigning og en investeringsperiode på 25 år.
>>
>> Du har utvivlsomt ret. Men kan jeg få et (simpelt) taleksempel
>> for jeg er ikke helt sikker på, at jeg helt forstår det?
>>
>
>
> Med et afkast før skat på 7 pct pa bliver tilvæksten over 25 år
> 443 pct. Med 15 pct's løbende skat bliver tilvæksten 324 pct.
> Forskellen (skattebelastningen) udgør ca 27 pct. af tilvæksten før
> skat.

Jeg kan ikke rigtigt få dine tal til at passe.
Hvis vi laver det mest simple eksempel, hvor der indsættes 1000,- på
dag 0 der forrentes med 7% pro anno så vil der efter 25 år efter skat
stå:
4241,54 på kontoen
Hvis der ikke betales skat ville der have stået:
5427,43 på kontoen

Dvs. den faktiske skattebetaling har været ca. 22%. Det jo relativt
langt fra de 28%/45% hvor de 45% vil være det der vil være almindeligt
ved investering af frie midler i en størrelsesorden så det vil være
relevant at bruge en ratepension til investeringen.
De 22% er selvfølgelig helt uafhængig af størrelsen af afkastet.


> Virkningen af lagerprincippet vokser med med afkastets størrelse
> og med investeringsperioden.

Med investeringsperiodens længde ja, men ikke med afkastets størrelse.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Poul Christensen (29-05-2008)
Kommentar
Fra : Poul Christensen


Dato : 29-05-08 21:52

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> wrote in
news:Xns9AADE26596F68.miljokemi.dk@miljokemi.dk:
>> Med et afkast før skat på 7 pct pa bliver tilvæksten over 25 år
>> 443 pct. Med 15 pct's løbende skat bliver tilvæksten 324 pct.
>> Forskellen (skattebelastningen) udgør ca 27 pct. af tilvæksten før
>> skat.
>
> Jeg kan ikke rigtigt få dine tal til at passe.
> Hvis vi laver det mest simple eksempel, hvor der indsættes 1000,- på
> dag 0 der forrentes med 7% pro anno så vil der efter 25 år efter skat
> stå:
> 4241,54 på kontoen
> Hvis der ikke betales skat ville der have stået:
> 5427,43 på kontoen
>
> Dvs. den faktiske skattebetaling har været ca. 22%. Det jo relativt
> langt fra de 28%/45% hvor de 45% vil være det der vil være almindeligt
> ved investering af frie midler i en størrelsesorden så det vil være
> relevant at bruge en ratepension til investeringen.
> De 22% er selvfølgelig helt uafhængig af størrelsen af afkastet.

22 pct er også væsentlig mere end 15 pct.

De 22 pct får du ved at sætte skatten på 1186 kr i forhold til
indestående, men skatten hviler jo alene på afkastet og skal derfor
sættes i forhold til afkastet, dvs til 4427,43 kr. Så fremkommer de 27
pct.


>> Virkningen af lagerprincippet vokser med med afkastets størrelse
>> og med investeringsperioden.
>
> Med investeringsperiodens længde ja, men ikke med afkastets størrelse.


Jo med 10 pct.s afkast svarer den løbende 15 pct.s beskatning til 32 pct.
realisationsskat.

mvh poul christensen


Jesper Lund (24-05-2008)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 24-05-08 15:07

Morten Bjergstrøm wrote:

> Ikke på andelsboliger. Og gennem de sidste 10 års tid reelt heller ikke
> på ejerboligmarkedet.

Øh?? Den må du lige forklare nærmere. Andelsboliger "lider" under
maksimalpris begrænsningen, men det problem er nok begrænset p.t. i en
del andelsboligforeninger. Prisdannelsen på ejerlejligheder er ikke
underlagt nogen regulering.

> Årsagen til stigningerne på ejerboliger udover den alm. lønudvikling er
> 30-årige lån, afdragsfri lån, SDO-lån mv.

30-årige lån blev GENindført i starten af 1990'erne. Det er ikke ligefrem
nogen nyhed (indtil 1970 var standarden i øvrigt 60-årige lån, så 30-
årige og i en relativt kort periode i 1980'erne 20-årige lån).

Det er korrekt at afdragsfrie lån giver lavere ydelse, men tror du
virkelig af boligejerne er så dumme? Afdrag er opsparing, men der er
mange andre former for opsparing. For eksempel skattebegunstiget
pensionsopsparing (you do the math; der er penge at hente) eller
tilbagebetaling af dyr bankgæld før den billigere realkreditgæld.

SDO lovgivningen har ikke givet låntagerne nye muligheder. SDO
lovgivningen (og de danske tinglysningsregler) giver ikke mulighed for
teaserlån (afdragsfrie og næsten-rentefrie) lån, som vi har set i USA.

Ingen vil bestride at boligpriserne er faldet, herunder ikke mindst
ejerlejligheder i København (sigh!?). Men renten er altså også væsentligt
højere end for et par år siden (lang rente 2%-point højere, kort rente
vel omkring 3%-point). Når boligpriserne stiger ved rentefald, må man
selvfølgelig forvente at det går den modsatte vej ved rentestigning.

--
Jesper Lund

Carsten Riis (24-05-2008)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 24-05-08 17:18

Jesper Lund skrev den 24-05-2008 16:06:

> Det er korrekt at afdragsfrie lån giver lavere ydelse, men tror du
> virkelig af boligejerne er så dumme?

Tja, i hvert fald dem som laver afdragsfrie lån.

Det svarer til at bo til leje med kreditforeningen som udlejer.

>
> SDO lovgivningen har ikke givet låntagerne nye muligheder. SDO
> lovgivningen (og de danske tinglysningsregler) giver ikke mulighed for
> teaserlån (afdragsfrie og næsten-rentefrie) lån, som vi har set i USA.
>

Og det er et ejerboligmarked som du mener er noget som er noget at
stræbe efter?




--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk

Jesper Lund (24-05-2008)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 24-05-08 17:45

Carsten Riis wrote:

>> Det er korrekt at afdragsfrie lån giver lavere ydelse, men tror du
>> virkelig af boligejerne er så dumme?
>
> Tja, i hvert fald dem som laver afdragsfrie lån.

Man kunne også sige at det er dumt at afdrage på sin realkreditgæld i
stedet for at indbetale noget mere ind på sine pensionsordninger. Begge
dele er opsparing.

Rentefradraget har ca. 32% skatteværdi. Afkast på pensionsordninger
beskattes med 15%. Dertil kommer effekten af at marginalskatten ved
pensionering måske er lavere end din nuværende marginalskat (eksempel: du
betaler topskat nu, men vil ikke gøre det som pensionist når
ratepensionen spredes over 20 år eller konverteres til en livrente).

> Det svarer til at bo til leje med kreditforeningen som udlejer.

Lejer = du har ingen risiko for markedsværdien af ejendommen
Ejer = du har risikoen for markedsværdien af ejendommen

SÃ¥ nej.. Ejerskab er knyttet til risikoen, ikke om der afdrages eller ej
(sammenlign fluktuationerne i prisudviklingen for ejerboliger med hvor
meget der afdrages på et 30-årigt annuitetslån i de første 3 år; det er
under 5% af hovedstolen).

>> SDO lovgivningen har ikke givet låntagerne nye muligheder. SDO
>> lovgivningen (og de danske tinglysningsregler) giver ikke mulighed for
>> teaserlån (afdragsfrie og næsten-rentefrie) lån, som vi har set i USA.
>>
> Og det er et ejerboligmarked som du mener er noget som er noget at
> stræbe efter?

Jeg synes at valgfrihed for låntagerne er en god ting. Teaserlån tror jeg
ikke kommer til Danmark.

--
Jesper Lund

Carsten Riis (25-05-2008)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 25-05-08 12:22

Jesper Lund skrev den 24-05-2008 18:44:
> Carsten Riis wrote:
>
>>> Det er korrekt at afdragsfrie lån giver lavere ydelse, men tror du
>>> virkelig af boligejerne er så dumme?
>> Tja, i hvert fald dem som laver afdragsfrie lån.
>
> Man kunne også sige at det er dumt at afdrage på sin realkreditgæld i
> stedet for at indbetale noget mere ind på sine pensionsordninger. Begge
> dele er opsparing.
>
> Rentefradraget har ca. 32% skatteværdi.

dvs. man betaler stadig selv de 68%.

> Afkast på pensionsordninger
> beskattes med 15%. Dertil kommer effekten af at marginalskatten ved
> pensionering måske er lavere end din nuværende marginalskat (eksempel: du
> betaler topskat nu, men vil ikke gøre det som pensionist når
> ratepensionen spredes over 20 år eller konverteres til en livrente).
>

den effekt er minimal.

Husk lige på, at selv ved en lønindkomst på 400.000 om året, så er det
kun ca. 4500 kroner som er topskatten.
Og for at spare dem, så skal du sætte ca. 32.400 kroner til side i
ratepensionsordning

Så hvad vil du hellere spare? Et par småpenge i skat eller spare en
fandens masse penge i "selvbetalte" renter?




>> Det svarer til at bo til leje med kreditforeningen som udlejer.
>
> Lejer = du har ingen risiko for markedsværdien af ejendommen
> Ejer = du har risikoen for markedsværdien af ejendommen
>

Når man ser bort fra de små kriser som har været og pt. er igang... så
markedsværdien fuldstændig uinteressant, medmindre man er i en
købe/salgs-situation.

Såfremt man er nomade dvs. køber og sælger ejerbolig hele tiden, jamen
så har man da risiko så det basker.
De fleste køber vel en ejerbolig for at bo i den i mange år.

Det er lidt ligesom at eje en aktie.
Sålænge du ikke er i en købe/sælge-situation, så er "markedsværdien"
fuldstændig ligegyldig. Købe/sælge-situation herunder: konkurs mv.




> SÃ¥ nej.. Ejerskab er knyttet til risikoen, ikke om der afdrages eller ej
> (sammenlign fluktuationerne i prisudviklingen for ejerboliger med hvor
> meget der afdrages på et 30-årigt annuitetslån i de første 3 år; det er
> under 5% af hovedstolen).
>

At leje en bolig er sandelig heller ikke risikofrit, hvis man skal tro
de historier som man hører om tåbelige udlejere, som laver lejernes liv
om til helevedes forgård.

>>> SDO lovgivningen har ikke givet låntagerne nye muligheder. SDO
>>> lovgivningen (og de danske tinglysningsregler) giver ikke mulighed for
>>> teaserlån (afdragsfrie og næsten-rentefrie) lån, som vi har set i USA.
>>>
>> Og det er et ejerboligmarked som du mener er noget som er noget at
>> stræbe efter?
>
> Jeg synes at valgfrihed for låntagerne er en god ting. Teaserlån tror jeg
> ikke kommer til Danmark.
>

Det sagde man også om afdragsfrie lån og SDO'ere.
Det morsomme er bare, at det ikke er til låntagernes interesse, at disse
lån kommer. Der er kun kreditorerne som vinder på at lave
uigennemsigtige lånemuligheder.



--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk

Jesper Lund (25-05-2008)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 25-05-08 13:52

Carsten Riis wrote:

> Så hvad vil du hellere spare? Et par småpenge i skat eller spare en
> fandens masse penge i "selvbetalte" renter?

Begge dele. Jeg kan for en gang skyld blæse og have mel i munden.

1) Jeg sparer topskat, hvis min marginalskat ved pensionering er lavere
end min nuværende marginalskat. Det vil være tilfældet for mange personer
(størsteparten af dem som betaler topskat i dag).

2) Rentefradraget har 32% skatteværdi, mens mit kapitalafkast ("renter")
på pensionsordningen kun beskattes med 15%. Det er ikke småpenge over 30
år. Du kan lave beregninger som viser at det er rentabelt at købe de
samme obligationer til pensionsdepotet, som du har optaget lån i, selv
ved en rentemarginal på 0.5 til 0.6 procentpoint (bidragssatsen til
realkreditinstituttet). Din bank har ordningen parat - du skal bare
spørge hvor du skal skrive under

--
Jesper Lund

Jesper Lund (25-05-2008)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 25-05-08 22:52

Carsten Riis wrote:

> så for at undgå en skattebetaling på ca. 4500 kroner pr. år, så skal man
> undvære ca. 13000 kroner om året.

Nu kommer pengene tilbage igen ved pensioniering (eller førtidig
ophævelse af pensionsordningen, hvis du ikke vil vente så længe).

>> Jesper har nu en pointe i at bruge de udskudte afdrag til indbetaling
>> på en pensionsordning. Det er bare ikke det de fleste gør ......
>
> Nemlig!
>
> Og netop når de fleste ikke gør hvad der er fornuftigt, så bør man ikke
> have mulighed for det.

SÃ¥ staten ved hvad der er bedst for borgerne?

MÃ¥ske skulle vi ved samme lejlighed forbyde folk at eje deres egen bolig,
og lade staten stå for al boligudlejning til fast pris efter et Sovjet-
agtigt køsystem? Så risikerer vi ikke at folk tjener eller taber en
million på deres bolig. Dernæst er der aktierne, som også er farlige.
Store lønstigninger er også farlige, for sæt nu folk mister deres arbejde
og må tage et lavere lønnet job (i virkeligheden er din "human capital"
det mest risikable aktiv medmindre du er livstidsansat ved staten).

Der er mange risici i livet. Ovenstående er endda kun de finansielle..

--
Jesper Lund

Carsten Riis (26-05-2008)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 26-05-08 18:06

Jesper Lund skrev den 25-05-2008 23:51:
> Carsten Riis wrote:
>
>> så for at undgå en skattebetaling på ca. 4500 kroner pr. år, så skal man
>> undvære ca. 13000 kroner om året.
>
> Nu kommer pengene tilbage igen ved pensioniering (eller førtidig
> ophævelse af pensionsordningen, hvis du ikke vil vente så længe).
>

ved førtidig ophævelse koster det 60% i statsafgift

>>> Jesper har nu en pointe i at bruge de udskudte afdrag til indbetaling
>>> på en pensionsordning. Det er bare ikke det de fleste gør ......
>> Nemlig!
>>
>> Og netop når de fleste ikke gør hvad der er fornuftigt, så bør man ikke
>> have mulighed for det.
>
> SÃ¥ staten ved hvad der er bedst for borgerne?
>

I visse sammenhænge ja.

Fx færdselsloven. Der er også mange risici ved at færdes i trafikken,
men alligevel er de fleste vel fortaler for, at det er smartest at der
er et sæt spilleregler, som er så enkle, så alle kan finde ud af dem.
Det ville være et kønt syn, hvis fx hvert bilmærke fik sit eget
lyskurve-system for så er det jo tilpasset den enkelte efter ens eget ønske.



> MÃ¥ske skulle vi ved samme lejlighed forbyde folk at eje deres egen bolig,
> og lade staten stå for al boligudlejning til fast pris efter et Sovjet-
> agtigt køsystem?
> SÃ¥ risikerer vi ikke at folk tjener eller taber en
> million på deres bolig.


Hvorfor?

et normalt boligmarked (både du og morten siger jo selv, at
boligmarkedet var anormalt de sidste mange år) kan sagtens fungere.


> Dernæst er der aktierne, som også er farlige.

Næh, og bemærk lige, at netop aktiemarkedet er meget overvåget og krav
om gennemsigtighed fra virksomhederne.
Derudover er der netop indført beskyttelsesregler på EU-niveau, så
forbrugeren skal indformeres endnu grundigere end hidtil.

Så ja, aktiemarkedet er et godt eksempel på, at der selv i et
liberalistisk system er sovjetagtige kontroller.


> Store lønstigninger er også farlige, for sæt nu folk mister deres arbejde
> og må tage et lavere lønnet job (i virkeligheden er din "human capital"
> det mest risikable aktiv medmindre du er livstidsansat ved staten).

Hvad har det med markeder a la bolig og aktiemarkedet at gøre


--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk
Hjerne, Hjerte, Indkøbskurv - ting, der skal til for at opnå vægttab.

Jesper Lund (27-05-2008)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 27-05-08 00:13

Carsten Riis wrote:

> Du er forhåbentlig godt klar over, at dit argument med at ændringer på
> pensionsbeskatningsområdet er meget svære at gennemføre pga.
> menneskerettighederne hænger i en meget tynd tråd.

Det er givetvis korrekt, men på den anden side begrænser EU i praksis
mulighederne for beskatning af pensionsordninger.

Det sikre valg er selvfølgelig altid at placere sin formue i Schweiz
eller andet sted uden for statens rækkevidde...

--
Jesper Lund

Jesper Lund (28-05-2008)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 28-05-08 22:22

Poul Christensen wrote:

> Den reelle forskel mellem beskatningen af frie midler og pensionsmidler
> er noget mindre end satserne umiddelbart indikerer.
>
> Det skyldes, at pensionsafkastet beskattes løbende (lagerprincippet),
> mens afkastet af frie midler først beskattes ved realisationen.
>
> Eksempelvis svarer de 15 pct.s løbende beskatning til en
> realisationsbeskatning på 26 - 27 pct. ved en årlig værdistigning og en
> investeringsperiode på 25 år.

Dine antagelser:
a) Ingen udbyttebetalinger fra værdipapiret
b) Investeringshorisont på 25 år uden omlægninger

Hvor ofte er disse forudsætninger opfyldte?

Akkumulerende investeringsselskaber (eller -foreninger) uden
udbyttebetaling eller intern beskatning bliver lagerbeskattet ved frie
midler.

Lange nulkuponobligationer (STRIPs) kan dog opfylde dine betingelser. Til
frie midler er blåstemplede obligationer med 2% kuponrente dog mere
oplagte.

Hvis du investerer lidt mere "eksotisk" (aktier, obligationer, og
specielt finansielle instrumenter) har pensionsdepotet den fordel at der
generelt er bedre modregningsadgang mellem tab/gevinst på forskellige
investeringstyper.

--
Jesper Lund

Jesper Lund (29-05-2008)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 29-05-08 22:46

Carsten Riis wrote:

> Poul Christensen skrev den 28-05-2008 22:53:
>>
>> Man skal ikke lade sig forblænde af den lave sats
>
> Akkkk, husk lige på at når man betaler topskat, så betaler man jo hele
> 63% i skat...og på bilerner er der 180% beskatning......det må så blive
> til 243% beskatning

Prøver du bevidst at sabotere en relevant diskussion om fordelagtigheden
af forskellige opsparingsformer ved at komme med irrelevante
betragtninger?

Der er vist ingen steder i landet hvor man betaler 4% i kirkeskat, og
dermed kan fradraget aldrig blive 63%. Bruttoskatten på 8% betaler du,
eller dit pensionsselskab, under alle omstændigheder.

--
Jesper Lund

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste