|
| Ekstra kobber til hurtige forbindelser - h~ Fra : Ulrik Brinck |
Dato : 26-03-08 18:03 |
|
Hej NG, er der nogen, der kan opklare denneher?
Jeg har en gl. Tiscali-ADSL, nu hos Tele2, men den skal efter alt at dømme
skiftes ud med noget nyt. En af grundene er, at Tele2 er kommet under
Cybercity, og selskabet ønsker selv, at jeg flytter til Cybecity (læs:
skifter til et Cybercity-produkt), og har sendt mig et velkomsttilbud, hvor
jeg ved at flytte til CC får et tilsyneladende tilsvarende produkt til en
betydeligt lavere pris. Og det er jo under alle omstændigheder ikke holdbart
at være hos et selskab, som selv ønsker, at man flytter væk. :)
Hvis jeg tager imod velkomsttilbuddet, vil overflytningen ske (uden
teknikerbesøg) ved, at jeg får tilsendt nyt udstyr, som jeg blot skal
tilslutte på den af CC oplyste online-dato. Indtil online-datoen vil den
gamle forbindelse stadig fungere. Dette tolker jeg som, at man genbruger
kobberparret fra den gamle ADSL, og på centralen blot flytter det fra
"Tiscalis" Dslam til CC's.
Det er imidlertid den krølle ved sagen, at mit kobberpar har set bedre dage.
Line Capacity er i skrivende stund 2816 kbps down (den har tidligere ligget
på den rigtige side af 8000), og da jeg for nylig har fået sat hastigheden
op til 2 Mbit, betyder det, at linien jævnligt bliver langsom og skal
genstartes, eller også retrainer den pludselig selv.
Og det er jo ikke rigtig nogen god idé at starte et nyt ADSL-produkt på et
kobberpar, som man ved er dårligt allerede fra starten.
(Og ja, forbindelsen har skam været fejlmeldt til Tele2 - lang historie -
men i sidste ende går opgaven jo ud på at overbevise Tele2 om, at de skal
overbevise TDC om, at der er et problem - og dét er jo næsten ikke til at
gøre :( ).
Jeg har derfor talt med CC's kundeservice, forklaret problemet kort, og
spurgt, om vi kan arrangere, at jeg bestiller deres ADSL som en NY
forbindelse i stedet for en overflytning (sådan at jeg får den på et nyt
kobberpar), og stadig får det til velkomsttilbudspris. Det kunne ikke lade
sig gøre, men, siger hun så - "Der bliver bestilt ekstra kobber til
forbindelsen".
A'hvad bliver der? Bliver den da ikke bare sat op på det samme kobberpar?
Jo, det gør den, men "der bliver bestilt ekstra kobber, så den kan trække
vores hastigheder".
Dén forstod jeg ikke. Til den venlige kundeservicemedarbejders ros skal det
siges, at hun gjorde en ihærdig indsats for at prøve at forklare det
nærmere, men jeg forstod det stadig ikke. Et kobberpar er vel et kobberpar,
eller hvad? Eller bruger man TO kobberpar, når der skal køres høje
hastigheder? (Det ville jeg have været ret sikker på, at man ikke gør, men
når jeg tænker over det, ved jeg egentlig ikke, hvor jeg ved det fra).
Er der nogen her, der har et bud på, hvad hun mente? Får jeg eller får jeg
ikke et nyt kobberpar, hvis jeg _flytter_ forbindelsen fra Tele2 til CC ?
Det er ret væsentligt for beslutningen om hvad jeg skal, da det _vil_ give
problemer at køre videre med det nuværende kobberpar, der tilsyneladende
bliver dårligere og dårligere. Og hvis jeg ikke får et nyt kobberpar ved
sådan en flytning, hvad mente hun så egentlig? :)
Mvh. Ulrik.
| |
Jens Åge Holm (26-03-2008)
| Kommentar Fra : Jens Åge Holm |
Dato : 26-03-08 21:25 |
|
On Wed, 26 Mar 2008 18:03:17 +0100, Ulrik Brinck wrote:
> Hej NG, er der nogen, der kan opklare denneher?
>
< klip klip>
>
> Er der nogen her, der har et bud på, hvad hun mente? Får jeg eller får jeg
> ikke et nyt kobberpar, hvis jeg _flytter_ forbindelsen fra Tele2 til CC ?
> Det er ret væsentligt for beslutningen om hvad jeg skal, da det _vil_ give
> problemer at køre videre med det nuværende kobberpar, der tilsyneladende
> bliver dårligere og dårligere. Og hvis jeg ikke får et nyt kobberpar ved
> sådan en flytning, hvad mente hun så egentlig? :)
Jeg tror det eneste nye kobber du får er den interne forbindelse på TDC
centralen - der ruller de nok et nyt stykke af rullen
Den nedadgående kvalitet af kobberet kan også skyldes at der er kommet
flere der har ADSL i nogle af de kobber trunk kabler som du løber i -
dermed kommer der mere krydstale og kobberet kan derved kun trække en
lavere hastighed.
Det med nyt kobber får du antageligvis ikke lige meget hvem du køber
internet ved. Det er TDC der leverer forbindelsen fra dit telefon stik og
helt til udbyderens DSLAM og de bruger den samme forbindelse lige meget
hvem der er udbyder.
--
JÅH
| |
Ulrik Brinck (26-03-2008)
| Kommentar Fra : Ulrik Brinck |
Dato : 26-03-08 22:16 |
|
Jens Åge Holm skrev
> Den nedadgående kvalitet af kobberet kan også skyldes at der er kommet
> flere der har ADSL i nogle af de kobber trunk kabler som du løber i -
> dermed kommer der mere krydstale og kobberet kan derved kun trække en
> lavere hastighed.
Ja, jeg ved ikke... Jeg synes jo umiddelbart, at det virker som en ret stor
nedgang i kapaciteten (fra >8000 til lige nu 2816), gør det ikke? Jeg bor
trods alt kun cirka en kilometer fra centralen, så hvis alene antallet af
ADSL-kunder er årsag til, at ikke engang 2 Mbit kan køre stabilt her, så har
de da i dén grad oversolgt kobberet?
> Det med nyt kobber får du antageligvis ikke lige meget hvem du køber
> internet ved. Det er TDC der leverer forbindelsen fra dit telefon stik og
> helt til udbyderens DSLAM og de bruger den samme forbindelse lige meget
> hvem der er udbyder.
Du har formentlig ret, men min idé er at satse på at få oprettet den nye
ADSL _inden_ jeg opsiger den gamle, sådan at jeg i en periode har dem begge
to. Så må den nye jo i sagens natur komme på et nyt kobberpar. Der kan vel
dårligt gå andet galt end afslag pga. manglende rå kobber?
Mvh. Ulrik.
| |
Kim Voss Schrader (26-03-2008)
| Kommentar Fra : Kim Voss Schrader |
Dato : 26-03-08 22:22 |
|
Hej!
Ulrik Brinck wrote:
....
> Du har formentlig ret, men min idé er at satse på at få oprettet den nye ADSL
> _inden_ jeg opsiger den gamle, sådan at jeg i en periode har dem begge to.
....
Kan du ikke undvære din forbindelse den _ene_ dag du får fjernet den gamle, og
opsat den nye?
Har skiftet 3 gange, og ikke undværet forbindelsen i mere end nogle timer.
--
Mvh, Kim Voss Schrader
| |
Ukendt (26-03-2008)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 26-03-08 22:52 |
|
Kim Voss Schrader wrote:
||
|| Kan du ikke undvære din forbindelse den _ene_ dag du får fjernet den
|| gamle, og opsat den nye?
||
|| Har skiftet 3 gange, og ikke undværet forbindelsen i mere end nogle
|| timer.
||
|| --
|| Mvh, Kim Voss Schrader
Hmmm. Da jeg skiftede fra TDC til Tele2, da var jeg uden tlf. i tre uger, og
Adsl i 5 uger.
Mvh Ebbe
| |
Kim Voss Schrader (26-03-2008)
| Kommentar Fra : Kim Voss Schrader |
Dato : 26-03-08 23:07 |
|
Hej!
Ebbe (7000) wrote:
....
> Hmmm. Da jeg skiftede fra TDC til Tele2, da var jeg uden tlf. i tre uger, og
> Adsl i 5 uger.
Mit første skift var også fra TDC til Tele2. Skete samme dag. Senere skiftede
jeg til FullRate istedet da Tele2's udstyr åbenbart ikke kunne lide min linje.
Nu kører jeg 16Mbps ned "ægte" hos Fullrate, og udstyret kom op samme dag, men
det blev uheldigvis koblet til forkert. Efter en lille uge kom det dog på plads
efter et besøg af en TDC tekniker.
Ja, nu er historien jo en anden (havde faktisk glemt det sidste) Men jeg
synes stadig det er et luksusproblem, og chancen for at de kobler skidtet
forkert op på centralen er sikkert relativt lille.
--
Mvh, Kim Voss Schrader
| |
Ulrik Brinck (27-03-2008)
| Kommentar Fra : Ulrik Brinck |
Dato : 27-03-08 01:58 |
|
Kim Voss Schrader skrev
> Kan du ikke undvære din forbindelse den _ene_ dag du får fjernet den
> gamle, og opsat den nye?
Du har vist ikke læst hele tråden?
Mvh. Ulrik.
| |
Nicolai (27-03-2008)
| Kommentar Fra : Nicolai |
Dato : 27-03-08 20:03 |
|
"Ulrik Brinck" <ulrik@a34bbs.kd> skrev i en meddelelse
news:v2zGj.44$Z9.8@news.get2net.dk...
> Du har formentlig ret, men min idé er at satse på at få oprettet den nye
> ADSL _inden_ jeg opsiger den gamle, sådan at jeg i en periode har dem
> begge to. Så må den nye jo i sagens natur komme på et nyt kobberpar. Der
> kan vel dårligt gå andet galt end afslag pga. manglende rå kobber?
I tidernes morgen, da bestilte jeg et ekstra fastnetstik, således at jeg
havde 2 stik, 2 nume osv. I dette tilfælde krævede det, at jeg fik et ekstra
kobberpar ind i huset. Måske det eneste sikre er at oprette en ekstra
fastnetforbindelse. Hvis ikke det ene går, kan du jo prøve det andet. :)
> Mvh. Ulrik.
>
Nicolai
| |
Jesper Nielsen (27-03-2008)
| Kommentar Fra : Jesper Nielsen |
Dato : 27-03-08 15:32 |
|
> A'hvad bliver der? Bliver den da ikke bare sat op på det samme kobberpar?
Jo, Cybercity bestiller sikkert en overtagelse af operatør hos TDC
Branchesalg - dvs. de overtager ledningsvejen fra Tele2.
> Jo, det gør den, men "der bliver bestilt ekstra kobber, så den kan trække
> vores hastigheder".
Det er noget vrøvl. Cybercity anvender kun et kobberpar - ligesom os andre.
Bestiller du en G.SHDSL.BIS kan der dog være tale om at bundle flere
kobberpar, hvor hvert kobberpar leverer op til (SVJH) 5,6 Mbit i begge
retninger - afhængig af kobberkvalitet og afstand til centralen.
Hvis du vil have et andet kobberpar end det nuværende, vil jeg anbefale dig
at oprette et nyt abonnement hos Cybercity, og så opsige din Tele2 ADSL
efter du er kommet online hos Cybercity.
Det værste der kan ske er, at du bliver afvist pga. manglende rå kobber.
--
Mvh. Jesper
| |
|
|