"Dybbøl" skrev i en meddelelse:
> (Jeg er ikke medlem af folkekirken - men jeg er kristen alligevel)
Ok. Når du ikke selv er medlem, så forklarer det, hvorfor du
tager helt fejl af folkekirkens stilling i samfundet.
>>> En stor gevist om kirken kunne slippe for at bære en dorsk og åndssløv
>>> dødvægt!!
>> Gevinst for hvem? Jesus?
> Gevinst for kirken!
Der findes ikke noget, der hedder "kirken", bortset fra den enkelte
fysiske kirkebygning. Og så som abstrakt betegnelse for et sted, hvor
der foregår bestemte ting. Helt analogt til "teateret" eller "biografen".
Derimod findes der en samfundsinstitution ved navn "folkekirken",
på linie med "folkeskolen" og "sundhedsvæsenet". Det er service-
organer, som det offentlige stiller til rådighed for borgerne, der
til gengæld betaler udgifterne hertil over skatten.
Der er så det specielle ved folkekirken, at man aht. religionsfriheden
kan melde sig ud og dermed slippe for at betale skattebidraget.
Det kan man hverken med folkeskolen eller sundhedsvæsenet,
(men man kan undlade at benytte begge dele, hvis man har råd til
selv at betale for ydelserne hos en privat udbyder).
Ingen af disse skattebetalte institutioner kan "smide folk ud", for
det ville være det samme som at landsforvise dem. En enkelt
folkeskole kan godt smide en elev ud, men så må det offentlige
tilbyde en alternativ skattebetalt undervisningsmulighed.
Medarbejderne i de pågældende institutioner kan derimod godt
fyres, hvis de ikke leverer de ydelser, som skatteyderne betaler
for. For folkekirken findes der så et par undtagelser, idet man
- igen med afsæt i religionsfriheden - accepterer, at en præst
nægter at velsigne homosexuelle par. Det har tidligere også
været accepteret, at en præst nægter at vie fraskilte; - om det
fortsat gælder, ved jeg ikke.
> Folk og deres tilfredshed burde kirken blæse på! Kan "folk" ikke lide
> budskabet bør de forlade kirken!
Der findes da bestemt folkekirkepræster, der er bedøvende
ligeglade med, om folk melder sig ud af folkekirken eller ej.
De kan så bevare deres verbale idealisme - og samtidig deres
job - i ly af de kolleger, der arbejder aktivt på, at folk faktisk
forbliver i folkekirken.
> Indtægterne fra dødvægten i kirken burde den end ikke tage imod!
Hæhæ! Og hvor skulle indtægterne så i stedet komme fra?
For 200 år siden hørte der til hver kirke et landbrug, som præsten
drev ved hjælp af en forvalter. Indtægterne fra landbruget udgjorde
præstens løn. Han skulle så af egen lomme vedligeholde bygninger
og kirkegård, der derfor forfaldt.
Efter grundloven 1849 overgik ejendomsretten til staten, der så
til gengæld påtog sig lønninger og vedligeholdelse, financieret af
kirkeskatten.
> Så slap kirken også af med alle de præster som er ansat kun for
> levebrødets skyld.
Præsterne er i hvert enkelt sogn ansat af sognets menighedsråd, der
er en - på papiret - demokratisk, folkevalgt forsamling. Det er op
til menighedsrådet at vurdere ansøgernes seriøsitet.
Langt de fleste mennesker arbejder da både af interesse for deres
fag og for at skaffe sig et levebrød. For præsternes vedkommende
er lønnen så ringe (18.000 i begyndelsesløn efter 6-7 års studium),
at det efter min vurdering må være interesse, der får folk til at vælge
et sådant erhverv.
En anden ting er, at et sogn ikke kan slippe af med sin præst, før
han fylder 70, mens menighedsrådet fornyes hvert 4. år. Det kan
være for 30 år siden afdøde mennesker med mere bagstræberiske
holdninger, der i sin tid har vurderet og ansat præsten.
>> Hvordan forestiller du dig scenariet?
> Et brev med en tekst noget i retning af:
> "Du er hermed ekskludet af folkekirken! ....
Som redegjort for ovenstående: Den enkelte præst kan nægte at
udføre visse kirkelige handlinger. Idet han så må henvise til en
kollega i stedet. Præsten kan naturligvis ikke "ekskludere" nogen
som helst, der er døbt, dansk statsborger og kirkeskattebetaler.
Præsten kan (med opbakning fra menighedsrådet) nægte at levere
ceremonier til andre end sognets egne medlemmer. Eller man kan
indkassere et højt pengebeløb for udensogns ydelser. Sådant er
aktuelt for mondæne modekirker som Lyngby og Frederiksberg,
hvor ventelisten for "yndige" bryllupper vist nok er over et år.
> Du har ikke stemmeret ved valg til menighedsråd"
Korrekt, sådan er det. Kun medlemmer og dermed skattebetalere
har stemmeret. Det bliver faktisk kontrolleret.
Næste menighedsrådsvalg er i efteråret 2008. Jeg kan da anbefale
dig at melde dig ind et par måneder før, komme til opstillingsmødet,
stemme - og så melde dig ud igen. Så har du udøvet indflydelse mht.
at få dine synspunkter på folkekirken igennem.
Hvis du tropper op til opstillingsmødet med 10 ligesindede venner,
kan I kuppe en uforberedt menighed og overtage den lokale kirke.
(Det glæder jeg mig til at læse om i EkstraBladet!
V.h. -- Ib