Universets Foster-partikel og Universets første kvante-delings-proces.
Simpel udledning af formlen E = M*c^2
Af Louis Nielsen
http://www.rostra.dk/louis
HVORDAN BEGYNDTE UNIVERSET?
Fra hvilken tilstand dannedes Universet for milliarder år siden?
Og: Hvilke naturlove gjaldt, og hvilke processer fandt sted, da
Universet begyndte sin aktive eksistens?
Disse spørgsmål søges i kosmologien besvaret ved at lade tids-
variablen gå mod nul i en passende tidsafhængig model af Universets
udvikling.
Der er dog problemer med en sådan matematisk tilbageskrivning af tids-
variablen.
For det første: Modeller for Universets udvikling er opstillet ved
studier af naturlovene i vort nuværende Univers. Men: Kan vi være
sikre på, at naturlovene har været de samme og at de har været
uændrede siden Universet blev dannet? Da Universet var meget simplere,
har der da ikke været færre og simplere naturlove?
Og for det andet: Modeller for Universets udvikling, der er baseret på
Einsteins generelle relativitetsteori, der ikke er en kvanteteori,
fører til en begyndelsestilstand af Universet, som ikke er fysisk
realistisk. De benyttede ikke-kvantiserede ligninger bryder sammen i
uendelighedsproblemer. Dette fører til opfindelsen af det ufysiske
begreb 'singularitet', dvs. et punkt uden udstrækning og med uendelig
stor massetæthed.
EMBRYOTONEN - BEGYNDELSEN TIL ALT.
I stedet for at gå tilbage i tiden, hvorfor så ikke begynde med
begyndelsen?
Lad os begynde med Universets fostertilstand, Embryotonen. Og lad os
regne på Universets allerførste kvante-proces, da den kosmiske
Embryoton delte sig. Beregningerne fører til en simpel udledning af
formlen: E = M*c^2.
DEN KOSMISKE EMBRYOTON - UNIVERSETS FOSTER-PARTIKEL.
Alt i det nuværende mangfoldige og fantastiske Univers er dannet ud
fra én 'stof-partikel', den
Kosmiske Embryoton, der var Universets Foster-partikel med en endelig
geometrisk udstrækning og en endelig masse.
Embryotonen er begyndelsen til ALT!
Universets foster-partikel har ved utallige delinger dannet de
grundlæggende stof-energi-kvanter, kaldet Unitoner, som alt i
Universets består af og fungerer ved hjælp af.
Universets foster-partikel kan karakteriseres ved to fysiske
størrelser: 1) Massen M, som er den totale masse også af det udviklede
Univers, og 2) Foster-partiklens fysiske udstrækning d, der definerer
den mindste fysiske længde, kvante-længden.
Alle senere partiklers stofmasser er en rationel brøkdel af M. Og alle
fysiske længder er lig med et naturligt tal, rum-kvantetallet, ganget
med kvante-længden d.
DE PRIMORDIALE UNITONER. TIDENS MULIGHED.
Universets aktive eksistens begyndte, da den kosmiske foster-partikel
delte sig til to stof-energi-kvanter - de Primordiale Unitoner (de
første Enheds-partikler).
Den kosmisk embryonale og fundamentale kvante-forandring giver
mulighed for definition af begrebet og størrelsen 'tid', idet: 'Uden
forandringer ingen tids-forløb!'.
Adskillelses-varigheden af Universets foster-partikel til de to
primordiale Unitoner, definerer det mindste fysiske kvante-tids-
interval t.
Alle senere tids-intervaller er lig med et naturligt tal, tids-
kvantetallet, ganget med kvante-tiden t.
FYSIK-GRUNDLAG: MASSE, LÆNGDE OG TID.
For at kunne beskrive og forklare Universet og dets processer
definerer vi relevante såkaldte fysiske størrelser. En fysisk
størrelse angives ved en tal-værdi, en passende måle-enhed og
eventuelt en retning.
Grundlæggende og kosmologiske kvante-størrelser er:
Universets totale masse M, kvante-længden d og kvante-tiden t.
Alle fysiske størrelser, såsom hastighed, acceleration, kraft, energi
osv., kan defineres ud fra de kosmologiske kvante-størrelser.
Fysiske love er matematiske relationer der sammenknytter fysiske
størrelser.
FARTEN AF DE PRIMORDIALE UNITONER OG LYS.
En meget fundamental hastighed i Universet er lysets hastighed c.
Denne hastighed postuleres at være givet ved brøkforholdet mellem
kvante-længden d og kvante-tiden t:
(1) c = (d/t)
Da kvante-længden d og kvante-tiden t antages at være kosmisk
invariante og absolutte størrelser, så gælder dette også farten c.
Dette er også et af grundpostulaterne i den specielle relativitets-
teori.
UNIVERSETS TOTALE ENERGI E = M*c^2
I det følgende vil vi på en simpel måde udlede, at Universets totale
energi E er givet ved:
(2) E = M*c^2
I ligning (2) er M universets totale masse og c = (d/t) er lig med den
fart som også lys forplanter sig med.
DE EMBRYONALE KVANTEKRÆFTER OG DET EMBRYONALE ARBEJDE.
Universet begyndte sin eksistens og udvikling, da den kosmiske
Embryoton med massen M delte sig i to unitoner, hver med massen M/2.
Denne første kosmiske kvante-delings-proces foregik 'i løbet' af det
første kosmiske kvante-tids-interval t.
De to primordiale unitoner blev, hver især, accelereret op til
hastigheden c over en 'strækning' lig med kvante-længden d. De
accelererende kræfter var de første kosmiske embryonale kvante-
kræfter, der virkede over kvante-længden d og i kvante-tiden t.
Lad os betegne størrelsen af den embryonale kvante-kraft med F. Denne
kan beregnes ved hjælp af Newtons 2. lov, der definerer størrelsen
'resulterende kraft': 'Den resulterende krafts størrelse er lig med
masse gange acceleration, hvis massen under accelerationen er
konstant'.
Der gælder:
(3) F = (M/2)* a = (M/2)*(c/t)
I ligning (3) er a = (c/t) accelerationen af de primordiale unitoner
(Universets første aktive unitoner)
Accelerationen a er den største acceleration, der er mulig i
Universet, en kosmologisk maksimal kvante-acceleration. F er
størrelsen af den maksimale kraft, der satte Universet i gang.
Størrelsen af enhver senere kraft-virkning i Universet er lig med en
hel brøkdel af denne embryonale kvante-kraft F.
Den tilvækst i kinetisk energi E(kin) som de primordiale unitoner fik,
kan beregnes ved hjælp af mekanikkens arbejdssætning: 'Den
resulterende krafts arbejde F(res)*d er lig med tilvæksten i kinetisk
energi E(kin)'.
Da hver af de to primordiale unitoner er påvirket af en resulterende
kraft F, får vi, at Universets totale kinetiske energi E(kin) er givet
ved:
(4) E(kin) = 2*(F*d) = 2*(M/2)*(c/t)*d = M*c^2
Vi ser af (4) at Universets totale energi E(kin) er givet ved:
(5) E(kin) = M*c^2
Formlen (5) svarer til den Energi-masse-formel som Albert Einstein
udledte 1905 i sin specielle relativitetsteori. Udledningen her viser,
at Universets fundamentale energiform er kinetisk energi (bevægelses-
energi) af unitoner. Den skjulte energi i alt stof må således være
kinetisk energi af de unitoner, som en bestemt stofportion består af.
Energi-masse-formlen (5) er her udledt ved hjælp af Newtons mekanik.
Og udledningen er baseret på Universets første embryonale kvante-
delings-proces, da Universet begyndte dets aktive eksistens!
Studér mere på:
http://www.rostra.dk/louis
Hilsen fra
Louis Nielsen