Frustration kan gøre syg og placebo kan gøre rask.
Når vi møder en forhindring, fx en kampindbydende rival, så lader vi ofte
binyrerne tømme stressshormoner ud i blodbanen, så vi kan yde det maximale
med muskler og hjerne.
Adrenalin og cortisol gør os rastløse og ophidsede og vi bliver nødt til at
vinde på rutineaktivitet hvis ikke kampen bliver til noget,
Hvis stress-situationen holdes i live længe, bliver det skadeligt
ubalanceret stress, som gør syg
Man kan beskrive denne ubalancerede splittende stress-situation som
desperation og hvis man netop har gjort en masse forsøg på at gavne
situationen, men er rendt panden ind i en mur, så er man ramt af
frustration.
Hvis man intet gør, men lader kedsomnhedens angst sive ind og øge selvhadet
dvs mangel på selvtillid, så kan "sygdommen" hedde angstneurose eller fobi.
Glistrup ser den vigtigste forklaring på unge mænds skitzofreni - dvs
hovedparten af dansk sindsyge - som nagfølelse= forurettethed,
rethaveriskhed og bitterhed, som er skabt at mødre og undervisere, medier ,
terapeuter og stat har smigret patienten til overdrevne ambitioner og så
frustreres alle håb og man vælger i stedet pseudoliv fx hallucinationer.
Legemlig sygdom kan være skabt af benbrud eller infektion eller andet, som
man selv er næsten uskyldig i, men oftest er man ulykkesfugl eller selvhader
eller hypokondrisk og ønsker sygdommen og dette medvirker til, at
underbevidstheden vælger at slå immunforsvaret fra, så man bliver syg.
Når så en placebopille narrer dig til at tro på, at du pludselig er noget,
er OK, ikke er en jantelovssynder, så blomstrer patienten op og man arbejder
sig ud af sygdommen, for en tid.
Men placebo påvirker ikke ondets rod sådan som et godt job med bæredigtige
resultater kunne gøre.
|