---

Da Anne Frank fik taget medicinen væk, døde hun



At nogle kz-fanger døde og andre ikke, har mange årsager.



I Bergen Belzen hvor teenageforfatterinden døde, var tyfus udbredt dødsårsag
og der var ingen gaskamre.Inden havde Anne Frank regelmæssig fået
antidepressiv medicin og at hun var afskåret fra det kan have skabt krise.



Attentatmanden på Illinoise Universitetet der massemyrdede medsstuderende
var også i vane med medicin og gik i krise, da medicineringen ophørte



I dag ved vi at Stalins Wirtschaftswunder i høj grad skyldes hans effektive
arbejdslejre, og Nazismens krigsproduktion var også meget afhængig af
kz-lejre. Auschwitz var i perioder en højeffektiv mønsterby og mange lejre
havde gode hospitaler, biografer og den overlevelsesnødvendige mad.

I den tid Anne Frank var i Auschwitz fik hun behandling på lejrens hospital
(pga hudsygdommen scabies, som er skæmmende og almindelig hos
depressions-patienter.).



Speers biografi fremhæver, at når der skulle bruges dygtige arbejdere, så
hentedes disse fra særlige lejre - fx dygtige jødiske bygningshåndværkere
fra Theresienstadt.



Man påstår at sådanne overførseler mellem de to lejre betød
gaskammerhenrettelse men de overførte fanger har formodentlig haft særlig
god overlevelse, ligesom Anne Franks far.



De danske betjente, der overlevede bedst i kz, var de der gjorde sig
nyttige ved oprydning efter bombardementer i tyske storbyer og som derved
fik bedre kår.



Anne Franks far har været et sådant intelligent og hårdtarbejdende
kz-trækdyr, som derfor overlevede i Auschwitz



Fordi han havde høj status som tidligere tysk officer iWW1 og fordi han
udstrålede selvtillid har han overlevet længere tid end sine døtre.



Tyskerne har henrettet visse fanger som ikke var arbejdsegnede og for dyre
ofre mad på.



Men Anne Frank og hendes søster fik normale madrationer og kunne måske have
overlevet, hvis de havde haft så meget selvtillid som faderen.



Det er svært for danskere at forestille sig krigens hårde vilkår, som tvang
tyskerne til brutalitet, og ordrer fra ministerierne har næppe gået på andre
henrettelser end på de klart underskudsgivende fanger. Bl.a. de meget syge
fanger i effektive arbejdslejre blev undertiden aflivet med
fenolindsprøjtninger udfra cost benefit betragtning og med henblik på at
vinde krigen, men næppe pga racisme, sådan som propagandaen siden har
påstået.

Der er ingen mening i at fordømme krigs hårdhed, men det er aldrig nogen
skade til at brainstorme om sandsynlige scenarier og søge at forstå denne
triste tid.