/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
krakkort eller andet på hjemmeside - scree~
Fra : Per


Dato : 25-01-08 13:41

Hej NG !

Jeg kan ikke lige greje om hvad der er lovligt og hvad der ikke er ifm.
vejvisning på en hjemmeside.

Må man tage et screenshot af fx. et krakkort og så ligge det ind som jpg.
fil på sin hjemmeside for at vise hvor en forretning ligger ?

ER det gratis ?

Findes der alternativer til Krak der er gratis - Google earth ?

Altså hvad må jeg og hvad må jeg ikke.

Ændrer det noget, hvis man redigerer lidt i et screenshot ?

Jeg erindrer noget om deep link og krak, men det er der vist ikke tale om
her !

mvh. Per


 
 
Søren Blom (25-01-2008)
Kommentar
Fra : Søren Blom


Dato : 25-01-08 13:46

"Per" <mesked@hotmail.com> skrev
> Jeg kan ikke lige greje om hvad der er lovligt og hvad der ikke er ifm.
> vejvisning på en hjemmeside.
>
> Må man tage et screenshot af fx. et krakkort og så ligge det ind som jpg.
> fil på sin hjemmeside for at vise hvor en forretning ligger ?
>
> ER det gratis ?
>
> Findes der alternativer til Krak der er gratis - Google earth ?
>
> Altså hvad må jeg og hvad må jeg ikke.
>
> Ændrer det noget, hvis man redigerer lidt i et screenshot ?
>
> Jeg erindrer noget om deep link og krak, men det er der vist ikke tale om
> her !

Prøv at kik på de enkles siders vilkår, der står hvad du må og ikke må.

--
Venlig Hilsen

Søren Blom
soren@blom.dk
mail med spamfilter besvares ikke


Per Christoffersen (25-01-2008)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 25-01-08 13:48


"Per" <mesked@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4799d91c$0$2092$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> Må man tage et screenshot af fx. et krakkort og så ligge det ind som jpg.
> fil på sin hjemmeside for at vise hvor en forretning ligger ?

Nej, - det er et brud på ophavsretten. Man må jo ikke uden videre bruge
andres grafik eller tekst.

> ER det gratis ?

Nej, men man kan få en aftale med Krak om at linke til deres kort. Det
koster penge.

> Ændrer det noget, hvis man redigerer lidt i et screenshot ?

Nej, men du kan tegne et nyt kort selv, der viser placeringen.

/Per



Allan Soerensen (25-01-2008)
Kommentar
Fra : Allan Soerensen


Dato : 25-01-08 15:29

"Per Christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:4799da80$0$2101$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Nej, men man kan få en aftale med Krak om at linke til deres kort. Det
> koster penge.

Nej, det er i langt de fleste tilfælde gratis at lave direkte link til et
kort på Krak.
De har langt om længe fået lavet nogel betingelser, som er til at forstå, og
som ikke er håbløst urimelige i forhold til hvordan nettet fungerer. Se
deres FAQ på http://www.krak.dk/Information/Hjaelp/FAQKort.aspx#linke

<SNIP>
Må jeg linke til en kortvisning på Krak.dk?
Ja. Krak ser gerne, at der linkes dybt til kortvisninger på Krak.dk - i det
omfang at der ikke ændres ved den URL, Krak stiller til rådighed for
brugerne. Endvidere skal siden med kortvisningen præsenteres i Kraks lay-out
(look-and-feel) og siden må ikke vises i udsnit eller manipuleret form.

Adgangen til at linke dybt til en kortvisning på Krak.dk gælder for alle,
dvs. både private og virksomheder.

Se evt. "Send Link" på kortvisningssiderne og "Må min kommercielle
hjemmeside indeholde flere links til Kraks kortvisninger?".


Må jeg lægge et link til Krak.dk's kortvisning på min hjemmeside?
Ja. Krak tillader at såvel private og organisationer som
erhvervsvirksomheder anvender et link, som beskrevet oven for i det omfang
linket ønskes brugt til anvisning af, hvor brugeren eller
erhvervsvirksomheden geografisk er placeret. Anden anvendelse kræver Kraks
tilladelse.

Eksempel: En ejendomsmægler må gerne vise, hvor hans kontor ligger, men må
ikke anvende Kraks dybe links til at vise, hvor han har boliger til salg.
</SNIP>

Der har tidligere været en masse ballade omkring direkte link til et kort på
Krak, hvor de fik temmelig dårlig omtale i pressen. Fra dengang har jeg en
kopi af nedenstående tekst liggende lokalt (kan ikke finde det på
www.krak.dk mere):

<SNIP>
Må man linke til Kraks kortvisninger?
Den seneste tid har Kraks prispolitik for såkaldte dybe links til
kortvisninger på krak.dk været
debatteret på nettet og i pressen.
Særligt mindre erhvervsdrivende, der ønskede at anvende Kraks facilitet til
at have et link på deres
website, som på krak.dk viser virksomhedens geografiske placering, har
tilkendegivet utilfredshed
med Kraks håndtering af disse links.
Desværre har debatten været præget af en række misforståelser, og vi må nok
også erkende, at vi
ikke har været tilstrækkelig præcise i vores udmeldinger.
Krak har haft problematikken til belysning hos flere advokater, som er
førende på området. Den
samstemmende vurdering er, at Krak er i sin fulde ret til at kræve samtykke
og betaling for dybe
links til sine ophavsretsbeskyttede kort.
Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at Krak i alle tilfælde ønsker at
kræve betaling for dybe
links. Snarere er det hovedreglen i Kraks prispolitik vedrørende dybe links,
at sådanne tillades uden
krav om samtykke og betaling. Det er ganske simpelt.
Krak tillader alle at oprette et link til én kortvisning på krak.dk; det vi
hos os kalder en "blå-prikvisning".
Endvidere anser vi det for uproblematisk, at der på en hjemmeside oprettes
flere dybe links
til kortvisninger, hvis de dybe links er oprettet i en ikke-kommerciel
sammenhæng.
I forhold til dybe links er der faktisk kun en ting vi ikke tillader:
Oprettelse af flere dybe links til
kortvisninger på krak.dk på en hjemmeside, som har et kommercielt formål,
dvs. typisk
virksomheders hjemmesider. Til sådanne former for links, som rammer ind i
kernen af Kraks
virksomhed, stiller vi krav om en aftale og betaling.
Eksempel. En ejendomsmægler må gerne vise hvor hans kontor ligger, men må
ikke anvende Kraks
dybe links til at vise, hvor han har boliger til salg.
Hovedregelen er altså den, at en privat person eller virksomhed problemfrit
må linke til en
kortvisning på Krak. Uden samtykke eller betaling.

</SNIP>





Bertel Lund Hansen (25-01-2008)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 25-01-08 13:48

Per skrev:

> Må man tage et screenshot af fx. et krakkort og så ligge det ind som jpg.
> fil på sin hjemmeside for at vise hvor en forretning ligger ?

Her kan du se hvordan man kan linke til Eniro og læse om deres
betingelser:

   http://www.eniro.dk/kortlink/

Sådan et link vil åbne Eniros side i brugerens browser. Jeg
bruger det selv på min hjemmeside.

> Ændrer det noget, hvis man redigerer lidt i et screenshot ?

Ikke hvad det ophavsretslige angår. Man kan bruge små stumper fra
andre værker i en collage, men man kan ikke nøjes med at ændre et
punktum eller en stjerne og dermed påstå at det er ens eget værk.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

joke (25-01-2008)
Kommentar
Fra : joke


Dato : 25-01-08 16:07


"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:lamjp3pd37n5jdr6qvtmvc80moes8i84ok@4ax.com...
> Per skrev:
>
>> Må man tage et screenshot af fx. et krakkort og så ligge det ind som jpg.
>> fil på sin hjemmeside for at vise hvor en forretning ligger ?
>
> Her kan du se hvordan man kan linke til Eniro og læse om deres
> betingelser:
>
> http://www.eniro.dk/kortlink/
>
> Sådan et link vil åbne Eniros side i brugerens browser. Jeg
> bruger det selv på min hjemmeside.
>
>> Ændrer det noget, hvis man redigerer lidt i et screenshot ?
>
> Ikke hvad det ophavsretslige angår. Man kan bruge små stumper fra
> andre værker i en collage, men man kan ikke nøjes med at ændre et
> punktum eller en stjerne og dermed påstå at det er ens eget værk.

Da jeg skulle lave kort til websider indscannede jeg et lokalt kort og
lavede så min helt egen tegning af kortet ovenpå.

derefter blev det oprindelige kort slettet, og jeg fik et kort med de
detaljer jeg havde brug for.

Spørgsmålet er bare om jeg også der har brudt ophavsretten




Kim Ludvigsen (26-01-2008)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 26-01-08 18:49

Den 25-01-08 16.06 skrev joke følgende:

> Da jeg skulle lave kort til websider indscannede jeg et lokalt kort og
> lavede så min helt egen tegning af kortet ovenpå.
>
> derefter blev det oprindelige kort slettet, og jeg fik et kort med de
> detaljer jeg havde brug for.
>
> Spørgsmålet er bare om jeg også der har brudt ophavsretten

Det har du. Du har bearbejdet en andens værk, og så må du ikke
offentliggøre resultatet uden ophavshavers tilladelse. Men det kan blive
svært for ophavshaver at bevise, at din tegning er en bearbejdet udgave
af hans værk.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Økonom Steffen Møller giver et bud på, hvordan internettet vil påvirke
forbrugernes valgmuligheder.
http://kimludvigsen.dk

Bertel Lund Hansen (25-01-2008)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 25-01-08 16:39

Per skrev:

> Findes der alternativer til Krak der er gratis - Google earth ?

Forresten kan man med http://maps.google.com/ få lagt et kort ind
på sin egen hjemmeside. Man kan endda tilføje de elementer til
manipulering som man ønsker.

Se under "Føj Google Maps til din websted:" (flere oplysninger)

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Carsten (25-01-2008)
Kommentar
Fra : Carsten


Dato : 25-01-08 16:53

"Per" <mesked@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4799d91c$0$2092$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Findes der alternativer til Krak der er gratis - Google earth ?

Google maps er din ven (som også andre har skrevet). Se et eksempel på
brugen her:

http://www.odder-skoleparken.dk/map.html

Højreklik evt i det hvide område og sig "vis kilde" for at se hvor let det
er at bruge...

Carsten



Jesper Lund (25-01-2008)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 25-01-08 20:39

Per Christoffersen wrote:

> Nej, men man kan få en aftale med Krak om at linke til deres kort. Det
> koster penge.

Hvad er lovhjemmelen til at man skal indgå en aftale om at linke til en
anden html side?

--
Jesper Lund

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste