---

Hej

Jeg ville høre om der er nogle er jer der er bekendt med, hvornår
banker skal stille indbetalte midler som løn, dagpenge, pension,
børnepenge osv. til rådighed på en alm. lønkonto. Sagen er at jeg som
kunde i EIK bank (tidligere Skandia Banken) har fundet ud af, at de
har ændret valørreglerne for disse indbetalinger således at de først
er til rådighed den følgende hverdag (bankdag).

Imidlertid mener jeg at lønnen skal være til disposition den sidste
hverdag i måneden iflg. min overenskomst. Mht. dagpenge og børnepenge
er de ligeledes lovet til disposition en bestemt dato, hvilket ser ud
til at være dagen hvor pengene bogføres. Derfor finder jeg det mystisk
at banken kan ændre dispositionsdagen til en senere dato.

Nogle vil måske mene det er bagateller, men det betyder faktisk at min
løn ikke er til rådighed for mit realkreditlån der betales via PBS den
sidste hverdag i hvert kvartal.

Så spørgsmålet er, må banken forsinke dispositionsdatoen på disse
overførelser?

På forhånd tak.

---

"Mr. Printer" <time4me2write@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:7a7473b7-365e-4837-b3d7-2dc9e5710ae1@k2g2000hse.googlegroups.com...
Så spørgsmålet er, må banken forsinke dispositionsdatoen på disse
overførelser?

På forhånd tak.

Generelt om valørdag:
Den dato, renteberegningen begynder i forbindelse med bogføring på en konto.
Ved overførsler f.eks. den dag, hvor et beløb (rentemæssigt) stilles til
modtagerens disposition. Desuden udtryk for den dato, hvorpå betalingen af
en aftalt handel med f.eks. valuta el. værdipapirer finder sted. På engelsk:
Value date. På tysk: Wert el. Valuta.

Dette er en ret banken har ifølge sine kundebetingelser, så dem må du kikke
i og se om din bank har forbeholdt sig ret til at have og også bestemme
valørdag.

Vedrørende betalinger der udføres via pbs inden valørdag, må du forhandle
dig til at ske efter/på bankens valørdag.

---

"Mr. Printer" <time4me2write@yahoo.com> skrev:

> Imidlertid mener jeg at lønnen skal være til disposition den
> sidste hverdag i måneden iflg. min overenskomst. Mht. dagpenge og
> børnepenge er de ligeledes lovet til disposition en bestemt dato,
> hvilket ser ud til at være dagen hvor pengene bogføres. Derfor
> finder jeg det mystisk at banken kan ændre dispositionsdagen til
> en senere dato.

Valør handler mig bekendt kun om, hvornår renterne regnes fra. Dine
penge er altså til disposition på bogføringsdagen, men der regnes først
renter fra dagen efter.

Den praksis er dog tvivlsom og det er blevet påpeget mange gange
overfor bankerne, men der er åbenbart ingen der har en reel interesse i
at gøre noget ved det.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

Det er interessant. Jeg tog for givet at valørdagen ville være den
samme som dagen hvor pengene er til rådighed. Hvis dette ikke er
tilfældet er problemet kun at man ikke får renter før dagen derpå.

Jeg vil spørge EIK bank om hvordan det forholder sig med
rådighedsdagen.

---

Hej
Mr. Printer wrote:
> Det er interessant. Jeg tog for givet at valørdagen ville være den
> samme som dagen hvor pengene er til rådighed. Hvis dette ikke er
> tilfældet er problemet kun at man ikke får renter før dagen derpå.

Hvis man så hæver alle pengene på rådighedsdagen, der jo ikke er
"registreret" som valørdag endnu, vil det så sige at man reelt hæver nogle
penge der ikke er der endnu? Altså at man hæver pengene der fysisk er på ens
konto, men at man i teorien betaler strafrenter af pengene, fordi
valørdatoen ikke er nået endnu..

Mvh Hauge

---

"Hauge" <hauge@CUTsmart-tech.dk> skrev i en meddelelse
news:4794ef86$0$15891$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> Hvis man så hæver alle pengene på rådighedsdagen, der jo
> ikke er "registreret" som valørdag endnu, vil det så sige
> at man reelt hæver nogle penge der ikke er der endnu?

Nej, de er jo til rådighed..deraf rådighedsdato.

> Altså at man hæver pengene der fysisk er på ens konto,
> men at man i teorien betaler strafrenter af pengene,
> fordi valørdatoen ikke er nået endnu..

Nej, hvorfor skulle man betale strafrenter for at hæve sine penge på
kontoen??

Hvis jeg overføre 1 mill kr til dig en bankdag (torsdag kl feks 12) (fra
Nordea > Den danske Bank) har du rådighed over pengene om fredagen, men
banken gir dig først inlånsrente fra den følgende bankdag, her om mandagen,
så banken "tjener" i princippet mindst en dags renter på dine penge.

Jeg får dog heller ikke renter af mín mill kr om torsdagen, den snupper
banken også småting i det daglige........... men det blir til mange
mange mange penge på et år med de mange millioner (milliarder?) penge
transaktioner de danske banker laver hvert år.

--
Rea721 AKA Leon Andrea. Hvis en troende kræver, at jeg som ikke-troende
skal overholde hans tabuer i den offentlige sfære, så beder han ikke om min
respekt, men om min underkastelse. Og dette er uforeneligt med et sekulært
demokrati. - Flemming Rose

---

Hejsa
Rea721 wrote:
> Nej, hvorfor skulle man betale strafrenter for at hæve sine penge på
> kontoen??

Hvis jeg ikke læser det forkert som Jesper Liund skrev kl. 20:50
__
De fleste kunder vil utvivlsomt mene at når lønnen indgår på kontoen
den 31. marts, kan de også disponere over beløbet (f.eks. betale
realkreditinstituttet) uden at risikere renter/gebyrer for overtræk.
___

Så står der jo reelt at der kan komme gebyr/renter på et beløb hævet før
valør-dagen.

Ellers fatter jeg da klaphat Hvilket sagtens kan være rigtigt.

Mvh Hauge

---

"Hauge" <hauge@CUTsmart-tech.dk> skrev i en meddelelse
news:47951076$0$15873$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> Hvis jeg ikke læser det forkert som Jesper Liund skrev
> kl. 20:50 __
> De fleste kunder vil utvivlsomt mene at når lønnen indgår
> på kontoen den 31. marts, kan de også disponere over
> beløbet (f.eks. betale realkreditinstituttet) uden at
> risikere renter/gebyrer for overtræk. ___

> Så står der jo reelt at der kan komme gebyr/renter på et
> beløb hævet før valør-dagen.

Nej...Der blir blandet lidt æbler og pære sammen her. Når pengene er på
kontoen d 31 kan du gøre med pengene hvad du vil.

Valørdato er den dato der har betydning for renteberegning (altså hvornår du
optjener renter af dit indestående) og har intet med rådighedsdatoen at
gøre. Prøv at læse mit eksempel igen.

--
Rea721 AKA Leon Andrea. Hvis en troende kræver, at jeg som ikke-troende
skal overholde hans tabuer i den offentlige sfære, så beder han ikke om min
respekt, men om min underkastelse. Og dette er uforeneligt med et sekulært
demokrati. - Flemming Rose

---

"Rea721" <skod3@721.dk> wrote in message
news:47951561$0$15884$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Hauge" <hauge@CUTsmart-tech.dk> skrev i en meddelelse
> news:47951076$0$15873$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
>
>> Hvis jeg ikke læser det forkert som Jesper Liund skrev
>> kl. 20:50 __
>> De fleste kunder vil utvivlsomt mene at når lønnen indgår
>> på kontoen den 31. marts, kan de også disponere over
>> beløbet (f.eks. betale realkreditinstituttet) uden at
>> risikere renter/gebyrer for overtræk. ___
>
>> Så står der jo reelt at der kan komme gebyr/renter på et
>> beløb hævet før valør-dagen.
>
> Nej...Der blir blandet lidt æbler og pære sammen her. Når pengene er på
> kontoen d 31 kan du gøre med pengene hvad du vil.
>
> Valørdato er den dato der har betydning for renteberegning (altså hvornår
> du optjener renter af dit indestående) og har intet med rådighedsdatoen at
> gøre. Prøv at læse mit eksempel igen.
>

Du har faktisk ikke helt ret - du kan godt hæve pengene - men såfremt der
ikke i forvejen var penge på kontoen ryger valørsaldoen i så fald i minus
(altså teknisk set et overtræk) og du kommer til at betale strafrenter for
den dag du har taget pengene ud (minusrenter har nemlig normalt valør fra
samme dag)

Knud

---

KN skrev:

> Du har faktisk ikke helt ret - du kan godt hæve pengene - men såfremt der
> ikke i forvejen var penge på kontoen ryger valørsaldoen i så fald i minus
> (altså teknisk set et overtræk) og du kommer til at betale strafrenter for
> den dag du har taget pengene ud (minusrenter har nemlig normalt valør fra
> samme dag)

Der var engang en sag der var omtalt i Politiken. En mand havde
en million kroner i kontanter som var beregnet til huskøb, men
købet trak uventet ud. Han satte derfor pengene i banken en
fredag. Købet gik dog pludselig i orden, så han hævede pengene en
time efter at de var sat ind. Han fik udbetalt 995'000 kr.

Han hidsede sig ret meget op, men fik forklaret at det var helt
normalt. Pengene gik jo ikke ind før om mandagen, så han skulle
betale renter og strafgebyr for at kontoen stod i minus en
million.

Det endte med at han fik det ubeskårede beløb, og bankernes
brancheforening sendte en opfordring ud om at man skulle ændre
den politik.

Se til om det ændrede noget!

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:

> Der var engang en sag der var omtalt i Politiken. En mand havde
> en million kroner i kontanter som var beregnet til huskøb, men
> købet trak uventet ud. Han satte derfor pengene i banken en
> fredag. Købet gik dog pludselig i orden, så han hævede pengene en
> time efter at de var sat ind. Han fik udbetalt 995'000 kr.

Du snakker om kontanter, og ikke en bankoverførsel.
Men hvis det var 'dengang' hvor jeg arbejde med den slags var der altid 3
datoer (i edb systemet) på hver eneste postering:
Posterings dato -> den fysiske dato af hensyn til sporbarhed.
Bogføringsdato -> den regnskabsmæssige dato, dem man kalder
dispositionsdato.
Og endelig den nævnte Valørdato, som ganske rigtigt er datoen i forhold til
renteberegningen.
I det system jeg lavede, opererede vi med kontotyper, som hver havde deres
'valørforskydning'.
For profesionelle kunder var forskydningen 0, og for private var det normalt
i branchen:
'Penge ind banken', valør = bogføring + 1
'Penge ud af banken' valør = bogføring - 1
I det her tilfælde tror jeg der var tale om en negativ valørdag , som vil
give -1 dags rente i 'overtræk'.

Vores system gik dog aldrig i minus på den måde, man kunne vel lave en 'if'.
Og hvis der er nogle der undrer sig over størrrelsen var der tider hvor
rentesatserne var højere end nu.

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

---

"KN" <kn.h@abc.dk> skrev i en meddelelse
news:479583f3$0$15888$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> Du har faktisk ikke helt ret - du kan godt hæve pengene -

?? Jeg har da ikke skrevet noget om at man ikke kan hæve pengene??

> men såfremt der ikke i forvejen var penge på kontoen
> ryger valørsaldoen i så fald i minus (altså teknisk set
> et overtræk) og du kommer til at betale strafrenter for
> den dag du har taget pengene ud (minusrenter har nemlig
> normalt valør fra samme dag)

Valørsaldo i minus, hvor kom det fra??? Hvad har det med rådighedsdato at
gøre??

***
Valørdato er den dato der har betydning for renteberegning (altså hvornår du
optjener renter af dit indestående) og har intet med rådighedsdatoen at
gøre. Prøv at læse mit eksempel igen.
***

Hvad er forkert i ovenstående??

--
Rea721 AKA Leon Andrea. Hvis en troende kræver, at jeg som ikke-troende
skal overholde hans tabuer i den offentlige sfære, så beder han ikke om min
respekt, men om min underkastelse. Og dette er uforeneligt med et sekulært
demokrati. - Flemming Rose

---

Har lige kontaktet EIK Bank igen og spurgt til, hvordan det forholder
sig i en situation som Carsten beskrev.

---

Her er svaret EIK Bank:

Mit spørgsmål:
Jeg har lige et tillægsspørgsmål til dit svar. Hvis jeg hæver hele min
løn samme dag som den indsættes på kontoen, og der i forvejen ikke er
penge på kontoen, betaler jeg så rente frem til næste dag som er
valørdato for min løn?

EIK Banks svar:
Nej, så får du bare ikke rente af beløbet. Du kan kun komme til at
betale rente, hvis kontoen går i overtræk! ( eller ved brug af
kredit )


Det opfatter jeg sådan, at sålænge saldoen uanset valørdato er over
nul, så er der ikke tale om overtræk og dermed overtræksrente eller
andre ubehagelige ting.

---

Det er vel ikke banken (med mindre det er din arbejdsgiver), som bestemmer,
hvornår lønnen skal være til disposition - det er derimod din arbejdgiver
(eller den overenskomst som dækker dit arbejdsforhold).

Derfor tror jeg ikke du skal skyde efter, hvornår EIK bank får præsenteret
pengene, men mere hvornår de er indgået i den almindelige fordeling bankerne
imellem (også kaldet claringen)

Knud



"Mr. Printer" <time4me2write@yahoo.com> wrote in message
news:7a7473b7-365e-4837-b3d7-2dc9e5710ae1@k2g2000hse.googlegroups.com...
Hej

Jeg ville høre om der er nogle er jer der er bekendt med, hvornår
banker skal stille indbetalte midler som løn, dagpenge, pension,
børnepenge osv. til rådighed på en alm. lønkonto. Sagen er at jeg som
kunde i EIK bank (tidligere Skandia Banken) har fundet ud af, at de
har ændret valørreglerne for disse indbetalinger således at de først
er til rådighed den følgende hverdag (bankdag).

Imidlertid mener jeg at lønnen skal være til disposition den sidste
hverdag i måneden iflg. min overenskomst. Mht. dagpenge og børnepenge
er de ligeledes lovet til disposition en bestemt dato, hvilket ser ud
til at være dagen hvor pengene bogføres. Derfor finder jeg det mystisk
at banken kan ændre dispositionsdagen til en senere dato.

Nogle vil måske mene det er bagateller, men det betyder faktisk at min
løn ikke er til rådighed for mit realkreditlån der betales via PBS den
sidste hverdag i hvert kvartal.

Så spørgsmålet er, må banken forsinke dispositionsdatoen på disse
overførelser?

På forhånd tak.

---

Mr. Printer wrote:

> Jeg ville høre om der er nogle er jer der er bekendt med, hvornår banker
> skal stille indbetalte midler som løn, dagpenge, pension, børnepenge
> osv. til rådighed på en alm. lønkonto. Sagen er at jeg som kunde i EIK
> bank (tidligere Skandia Banken) har fundet ud af, at de har ændret
> valørreglerne for disse indbetalinger således at de først er til
> rådighed den følgende hverdag (bankdag).

Hmm, den er sgu "god" nok
<http://www.skandiabanken.dk/images/customer/7_b_forretning_konto.pdf>

Citat: Når du modtager løn, offentlige ydelser m.v. er første
ekspeditionsdato efter bogføringsdagen valørdato.

For lige præcis løn og offentlige ydelser vil jeg mene at dette er et
meget usædvanligt kundevilkår. Det er ikke usædvanligt at den modtagende
bank napper en valørdag ved overførsler (langt fra alle gør dog dette),
men lige præcis løn og offentlige ydelser plejer at have valørdag =
bogføringsdag (Google på "løn + valørdato", og der dukker en del
kundevilkår fra banker op).

Du kan overveje at spørge Finanstilsynet om denne valørregel for løn/
offentlige ydelser er i overensstemmelse med "god skik" reglerne
<http://www.finanstilsynet.dk/sw24207.asp>

De fleste kunder vil utvivlsomt mene at når *lønnen* indgår på kontoen
den 31. marts, kan de også disponere over beløbet (f.eks. betale
realkreditinstituttet) uden at risikere renter/gebyrer for overtræk.

--
Jesper Lund

---

Jesper Lund skrev:

> De fleste kunder vil utvivlsomt mene at når *lønnen* indgår på kontoen
> den 31. marts, kan de også disponere over beløbet (f.eks. betale
> realkreditinstituttet) uden at risikere renter/gebyrer for overtræk.
>
Man burde kunne kræve enten
at arbejdsgiveren anviser lønnen så tidligt, at pengene kan hæves på den
aftalte lønudbetalingsdag ubeskåre, dvs uden rentemæssig ulempe
eller
at arbejdsgiveren godtgør rentetabet.

Som det er beskrevet her kan man jo i virkeligheden kun råde over det
aftalte beløb minus rentetabet.

Bjarne

---

"Bjarne" <alvar.hanso.dk@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:47960004$0$2094$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Som det er beskrevet her kan man jo i virkeligheden kun råde over det
> aftalte beløb minus rentetabet.
>
> Bjarne

Eller bede realkriditfidusen om at trække på pbs den 1 bankdag i måneden og
ikke den sidste.

---

Morten Bjergstrøm wrote:

> Den praksis er dog tvivlsom og det er blevet påpeget mange gange overfor
> bankerne, men der er åbenbart ingen der har en reel interesse i at gøre
> noget ved det.

Man kunne også anlægge det synspunkt at valørreglerne er en del af
aftalen med din bank. Det er langt fra alle banker som snupper en
valørdag ved modtagelse af elektroniske overførsler. På samme måde er der
forskel i rentesatser og gebyrer mellem banker.

--
Jesper Lund

---

Sådant et eksempel har jeg fra BG-Bank, hvor jeg handlede aktier i den
lokale afdeling (det var før netbankernes eksistens). Ubenyttede
midler stod hensat på en opsparingskonto. Når jeg skulle købe eller
sælge aktier kunne pengene imidlertid ikke overføres til/fra
opsparingskontoen hvilket betød at de måtte routes omkring min
lønkonto.

Det var jo blot en ekstra transaktion - troede jeg - men det skulle
senere vise sig at valørdagen var dagen efter pengene blev indsat
hvilket betød at når pengene blev overført til opsparingskontoen samme
dag, blev der overtræk på lønkontoen.

Og det er et eksempel med interne overførelser i banken med en
bankansat som foretog alle transaktionerne baseret på sin egen
vejledning.

---

On Mon, 21 Jan 2008 23:33:35 -0800 (PST), "Mr. Printer"
<time4me2write@yahoo.com> wrote:

>Sådant et eksempel har jeg fra BG-Bank, hvor jeg handlede aktier i den
>lokale afdeling (det var før netbankernes eksistens). Ubenyttede
>midler stod hensat på en opsparingskonto. Når jeg skulle købe eller
>sælge aktier kunne pengene imidlertid ikke overføres til/fra
>opsparingskontoen hvilket betød at de måtte routes omkring min
>lønkonto.
>
>Det var jo blot en ekstra transaktion - troede jeg - men det skulle
>senere vise sig at valørdagen var dagen efter pengene blev indsat
>hvilket betød at når pengene blev overført til opsparingskontoen samme
>dag, blev der overtræk på lønkontoen.
>
>Og det er et eksempel med interne overførelser i banken med en
>bankansat som foretog alle transaktionerne baseret på sin egen
>vejledning.

Et andet eksempel.

Jeg indsatte 300.000 på min konto i sydbank - bad dem lave en noteret
check på 110.000, dette skete i selve banken face 2 face.

Ved næste udskrift fra banken, blev jeg pålagt strafgebyr og
overtræksrenter for en dag, da der ikke var dækning for de 110.000 kr
før dagen efter.

Da det hele foregår i banken, blev jeg mest vred over at de ikke
oplyste mig om dette.

Så i de fleste tilfælde kan du altså ikke disponere over dine penge
den dag de indgår på kontoen - ovenstående eksempel fik mig til at
skifte til skandiabanken, men jeg kan forstå af deres nye
forretningsbetingelser at man nu heller ikke kan disponere over sine
egne penge her før dagen efter.

Så jeg må på jagt igen efter en ny bank.

Steen

---

S. Hansen wrote:
> Så jeg må på jagt igen efter en ny bank.

Men udfra den historie, kan man jo sige at det ville være en fordel for
medarbejderne i en virksomhed, hvis man kunne have 2 lønkonti.
Den ene skal være en alm. lønkonto og den anden budgetkontoen, så slipper
man for den mistede rentedag, som man får når pengene flyttes fra løn til
budgetkonto. Og er man uheldig, så sker overførslen til budget på samme dato
som lønnen overføres til lønkontoen. Så er der strafrenter.

Mvh Hauge

---

Jeg har netop fået svar fra EIK Bank. Det forholder sig sådan, som
flere her har været inde på, at løn er til rådighed den dag pengene
kommer ind på kontoen, men man får først rente dagen efter.

Offentlige ydelser nævnes ikke, men mon ikke det samme gælder her?

Jeg går ud fra at man så ikke betaler overtræksrente eller andre
gebyrer i så fald man hæver lønnen samme dag. Men det kræver jo at
banken opererer med en rådighedsdag som er forskellig fra valørdagen.
Egentlig burde denne dato jo også fremgå i netbanken eller på
kontoudskrifter ligesom valørdatoen gør det.

---

"Mr. Printer" <time4me2write@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:b1f86daa-b0ee-43b4-8a82-767dd9ed120b@s13g2000prd.googlegroups.com...
>Jeg går ud fra at man så ikke betaler overtræksrente eller andre
>gebyrer i så fald man hæver lønnen samme dag

Hvis jeg var dig ville jeg lige gå tilbage til Eik bank med et
tillægsspørgsmål. Jeg har arbejdet i en bank og dengang (1990) var
rentereglerne klare. Hvis du hæver et beløb som ikke er valørmæssigt til
rådighed så trækker det negativ rente. Det er helt standard "bank" regler,
og jeg antager at der ikke er pillet ved den regel i de sidste 15-20 år.

Eksempel:

30. marts 2007 Det er sidst på måneden så saldoen er (som sædvanligt) meget
tæt på 0,00 kr.
31. marts 2007 Dit og konens arbejde sætter deres "almisse" ind via Dataløn,
valørdato er dog 1. april, beløb 2 x 10.000
31. marts 2007 Nykredit hæver terminen for dette kvartal - en ordentlig
røvfuld på 20.000 kr.
1. april 2007 Saldoen er igen 0,00 kr. for lønnen dækkede kun lige
terminen - det bliver en lang måned...

Renteberegningen i banken "kører" hver dag (sikkert til midnat). For din
konto ser den således ud:

30. marts 2007 (midnat) - din rente af 0,00 kr. er lige så lidt - altså 0,00
kr.
31. marts 2007 (midnat) - lønnen er *ikke* gået ind endnu, men nykredit har
taget deres del, rentesaldo er altså -20.000 (minus). Renten bliver derfor
(ikke aftalt overtræk er typisk 20%): 20% x 20.000 / 100 / 360 (der er kun
360 dage i et bankår) = 11,11 kr. i straf/negativ rente
1. april ved midnat - nu er din løn gået ind rent rente-mæssigt, men da
nykredit har været der for længst og saldoen derfor igen er 0,00 så får du
ingen positiv rente ud af din lønindbetaling

Resultat: overtræksrente, selvom saldoen rent teknisk ikke har været under
0,00 kr.

Carsten

---

"Carsten" <carsten@noexists.dk> skrev i en meddelelse
news:4795bb1e$0$15888$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

Med respekt for at du har arbejdet i en bank....godt nok for 18 år siden,
men alligevel :)

> Eksempel:

Det halter.

> 30. marts 2007 Det er sidst på måneden så saldoen er (som
> sædvanligt) meget tæt på 0,00 kr.

0 er et godt udgangspunkt.

> 31. marts 2007 Dit og konens arbejde sætter deres
> "almisse" ind via Dataløn, valørdato er dog 1. april,
> beløb 2 x 10.000

Din forudsætning er forkert...dataløn sætter pengene ind d 30 marts således
at rådighedsdatoen er d 31. Løn skal normalt (altid?) være tilrådighed den
sidste hverdag i måneden. Forudsat at d 31/3 07 er en hverdag (var en lørdag
:-] )
Dit eksempel passer kun hvis valørdato (altså rentedagen) =
ekspeditionsdatoen (1 april) = rådighedsdatoen.

> 31. marts 2007 Nykredit hæver terminen for dette kvartal
> - en ordentlig røvfuld på 20.000 kr.
> 1. april 2007 Saldoen er igen 0,00 kr. for lønnen dækkede
> kun lige terminen - det bliver en lang måned...

> Renteberegningen i banken "kører" hver dag (sikkert til
> midnat). For din konto ser den således ud:

> 30. marts 2007 (midnat) - din rente af 0,00 kr. er lige
> så lidt - altså 0,00 kr.
> 31. marts 2007 (midnat) - lønnen er *ikke* gået ind
> endnu, men nykredit har taget deres del, rentesaldo er
> altså -20.000 (minus). Renten bliver derfor (ikke aftalt
> overtræk er typisk 20%): 20% x 20.000 / 100 / 360 (der er
> kun 360 dage i et bankår) = 11,11 kr. i straf/negativ
> rente 1. april ved midnat - nu er din løn gået ind rent
> rente-mæssigt, men da nykredit har været der for længst
> og saldoen derfor igen er 0,00 så får du ingen positiv
> rente ud af din lønindbetaling

> Resultat: overtræksrente, selvom saldoen rent teknisk
> ikke har været under 0,00 kr.

Selv om din udregning såmænd er rigtig nok...så halter den alligevel i
eksemplet, for din løn *er* indgået d 31 marts....d 31 er rådighedsdatoen og
valørdatoen er irrelevant.

--
Rea721 AKA Leon Andrea. Hvis en troende kræver, at jeg som ikke-troende
skal overholde hans tabuer i den offentlige sfære, så beder han ikke om min
respekt, men om min underkastelse. Og dette er uforeneligt med et sekulært
demokrati. - Flemming Rose

---

Carsten wrote:

> der
> er kun 360 dage i et bankår) = 11,11 kr. i straf/negativ rente

Nu ser jeg først dit indlæg efter jeg selv har skrevet, næsten det samme.
Men jeg kendte nogen, der kørte 360 dage på indlån, og 360 på udlån. ;)

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

---

Mr. Printer skrev:

> Jeg går ud fra at man så ikke betaler overtræksrente eller andre
> gebyrer i så fald man hæver lønnen samme dag.

Hvorfor går du ud fra det? Jeg tror at du tager fejl.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

On 22 Jan., 23:54, "Rea721" <sk...@721.dk> wrote:
> "Carsten" <cars...@noexists.dk> skrev i en meddelelsenews:4795bb1e$0$15888$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
>
> Med respekt for at du har arbejdet i en bank....godt nok for 18 år siden,
> men alligevel :)
>
> > Eksempel:
>
> Det halter.
>
> > 30. marts 2007 Det er sidst på måneden så saldoen er (som
> > sædvanligt) meget tæt på 0,00 kr.
>
> 0 er et godt udgangspunkt.
>
> > 31. marts 2007 Dit og konens arbejde sætter deres
> > "almisse" ind via Dataløn, valørdato er dog 1. april,
> > beløb 2 x 10.000
>
> Din forudsætning er forkert...dataløn sætter pengene ind d 30 marts således
> at rådighedsdatoen er d 31. Løn skal normalt (altid?) være tilrådighed den
> sidste hverdag i måneden. Forudsat at d 31/3 07 er en hverdag (var en lørdag
> :-] )
> Dit eksempel passer kun hvis valørdato (altså rentedagen) =
> ekspeditionsdatoen (1 april) = rådighedsdatoen.
>
>
>
> > 31. marts 2007 Nykredit hæver terminen for dette kvartal
> > - en ordentlig røvfuld på 20.000 kr.
> > 1. april 2007 Saldoen er igen 0,00 kr. for lønnen dækkede
> > kun lige terminen - det bliver en lang måned...
> > Renteberegningen i banken "kører" hver dag (sikkert til
> > midnat). For din konto ser den således ud:
> > 30. marts 2007 (midnat) - din rente af 0,00 kr. er lige
> > så lidt - altså 0,00 kr.
> > 31. marts 2007 (midnat) - lønnen er *ikke* gået ind
> > endnu, men nykredit har taget deres del, rentesaldo er
> > altså -20.000 (minus). Renten bliver derfor (ikke aftalt
> > overtræk er typisk 20%): 20% x 20.000 / 100 / 360 (der er
> > kun 360 dage i et bankår) = 11,11 kr. i straf/negativ
> > rente  1. april ved midnat - nu er din løn gået ind rent
> > rente-mæssigt, men da nykredit har været der for længst
> > og saldoen derfor igen er 0,00 så får du ingen positiv
> > rente ud af din lønindbetaling
> > Resultat: overtræksrente, selvom saldoen rent teknisk
> > ikke har været under 0,00 kr.
>
> Selv om din udregning såmænd er rigtig nok...så halter den alligevel i
> eksemplet, for din løn *er* indgået d 31 marts....d 31 er rådighedsdatoen og
> valørdatoen er irrelevant.
>
> --
> Rea721 AKA Leon Andrea.  Hvis en troende kræver, at jeg som ikke-troende
> skal overholde hans tabuer i den offentlige sfære, så beder han ikke om min
> respekt, men om min underkastelse. Og dette er uforeneligt med et sekulært
> demokrati. - Flemming Rose

Nu er jeg en af de heldige der idag fik månedsindkomst ind på EIK-
kontoen med rentedag 24.1.08, til gengæld var skatteberegningen sket
med det 1.udsendte, trods at der på det 2. af 14.11.08, stod
Hovedkortet sendt til en arbejdsgiver og navnet nævnt, men
arbejdsgiveren havde kun fået det 1. udsendte, så vær opmærksom på,
hvis I har lavet ændringer at jeres arbejdsgiver virkelig har fået
meddelelse derom fra SKAT, igen en fadæse med en masse manuelle
rettelser for arbejdsgivere !
vh Bo

---

Jeg har netop modtaget følgende fra EIK-bank:

"
Bankens valørregler ændres til fordel for kunderne.

Den 14. januar 2008 ændrede vi valørreglerne for indbetalinger på
kundekonti. Ændringen betød, at valørreglerne dermed kom til at
følge sædvanlig praksis i banksektoren.

Dette betød, at indbetalinger (overførsler fra andre bankers Net-
banker og diverse lønindbetalinger) først ville få beregnet renter
dagen efter bogføringsdagen, mod tidligere princip om rentebereg-
ning fra bogføringsdagen.

En del kunder har efterfølgende udtrykt deres utilfredshed med
ændringen. Det er derfor med stor glæde, at vi kan informere om,
at Eik Bank har besluttet at lytte til vores kunder og ændre
valørreglerne tilbage til det, de var før den 14. januar 2008.

Fra 5. februar 2008 vil indbetalinger således blive renteberegnet
på samme måde som de blev før den 14. januar 2008, altså med
renteberegning fra bogføringsdagen. Forretningsbetingelserne
ændres på hjemmesiden i starten af februar måned.

Med denne ændring adskiller Eik Bank sig positivt fra de fleste
andre danske pengeinstitutter.

Med venlig hilsen
Eik Bank
"