BJ wrote:
> Søger nogle erfaringer omkring at dykke med dobbeltsæt.
>
> Er i øjeblikket certificeret til at dykke til 30 meter på almindelig luft
> men syntes jeg for hurtigt får brugt de 12L på 27 meter. Selvfølgelig kan
> der gøres meget med hensyn til luftforbrug men da jeg overvejet i fremtiden
> at tage Nitrox og dybe til 40 meter kunne jeg jo lige så godt komme igang
> med dobbeltsættet.
>
> Hvordan er det at dykke med ?
Det sidder væsentlig bedre på ryggen end et enkelt 15'er, dog kræves der
en wing der passer til dobbeltsæt (en vest med passende lift+montering
kan gøre det, men jeg syntes wing er rarere at dykke med). Det er
selvfølgelig lidt tungere på land, specielt i forhold til 1x12
Men
typisk kan man hive noget bly af samtidig med skiftet, hvilket altid er
rart.
> Bruger man begge tanke på en gang eller skifter men under dykket ?
Der er nogle forskellige filosofier , og der er religion blandet ind i
det, forskellen ligger i holdningen til om isolationsmanifolden er fuld
åbnet, lidt åbnet eller helt lukket.
Hvis man dykker med fuld åbnet så er der minimal risiko for at den
lukkes under dykket og dermed dykkes med fuld luftmængde tilgængelig på
primær regulator. Ulempen kan være at det tager lang tid at lave en
lukning af manifolden i tilfælde af freeflow.
Hvis man dykker med en smule åben (halv til hel omgang på manifolden) så
har man fuld luftmængde tilgængelig, den er hurtigere at lave en lukning
af manifold hvis man altså husker at dreje den rigtige vej men rammer
man noget under dykket med manifolden kan den blive lukket af sig selv
(jeg har ikke selv oplevet det)
Hvis man dykker med den helt lukket så har man ikke fuld luftmængde på
den primære, fejler primær regulator så har man stadig en del luft
tilbage i anden flaske (ca 50% af fuld luft situation). Hvis man løber
tør for luft på primær flaske skal man enten åbne for manifolden eller
tage sin reserve der sidder monteret på anden ventil. I dette tilfælde
vil det være en fordel med to manometre så man har overblik over tryk på
begge flasker.
Hvad man vælger afhænger meget af holdning og erfaring. Det siger sig
selv at hvis man dykker med manifold lukket så skal det ligge på
rygraden at lave et skift af regulator eller åbne for manifolden.
Uanset hvad man vælger, så skal man have aftalt det med sin makker så
han ikke blive nervøs af at du ligge og roder med ventilerne
> Kræver det meget erfaring ?
Næh, det at dykke med dobbeltsæt i sig selv er ikke mere krævende. Det
vil naturligvis være en stor fordel at træne i nedlukning af ventiler og
manifold, men ikke et decideret krav for at dykke med dobbeltsæt. Vælger
man at dykke med manifold fuld åben (eller uden manifold) er man
sådanset ikke dårligere stillet end at dykke med enkelt flaske.
> evt. andre gode råd ?
Slangeføring og udstyrsmontering er en god ting at overveje. Jeg har
personligt min primære regulator siddende på højre side med en 1.5m
slange som så er trukket ned langs flasken (med en elastik der holder
den ind til flasken) og op igen og over skulderen og ind i munden. På
samme førstetrin sidder også inflatorslangen til tørdragten. På mit
venstre førstetrin sidder så min octopus som er ført bag nakken og rundt
skulderen og hænger i en elastik under hagen. På venstre førstetrin
sidder så inflatorslangen til wing'en samt mit manometer (jeg dykker med
manifold åbnet 1 omgang)
Ved at have denne slangeføring så har jeg slet ingen slanger der
stritter ud og kan hænge fast i noget. Skulle min makker få brug for
luft fra mig, så er meningen at han tager (eller jeg giver ham) mit
primære førstetrin og trækker slangen helt ud, dermed kan vi lave
opstigning og sikkerhedsstop/deko uden at ligge helt op af hinanden.
Makker skal naturligvis være klar over at det er sutten i munden han
skal hive i.
Det var en smule omkring det at dykke med dobbeltflaske... Meget af det
'specielle' har med manifolden at gøre, og det er næsten ren religion
kombineret med personlig præferencer. Dog er det vigtigt at personer der
laver makkercheck (checker ventiler og manifold) er indforstået med hvad
man foretrækker så der ikke opstår misforståelser om sin luftsituation
under dykket.
Når man så kommer ind på nitrox/trimix blandinger på dobbeltsæt så giver
det af og til mere mening at dykke med manifolden lukket, hvert fald
hvis man ikke har adgang til continuos blend da det er nemmere at lave
dekantering til nær-tomme flasker (når O2 flasken er halvtom), men det
stiller dog krav til at dyk er nød til at foretages på samme blandinger
og check af begge flasker er obligatorisk.
Thomas