/ Forside / Teknologi / Udvikling / Java / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Java
#NavnPoint
molokyle 3688
Klaudi 855
strarup 740
Forvirret 660
gøgeungen 500
Teil 373
Stouenberg 360
vnc 360
pmbruun 341
10  mccracken 320
Undervisning i programmering søges
Fra : dav


Dato : 05-12-07 19:39

Hej

Jeg har sat mig det mål at blive bedre til at programmere. Jeg er på
begynderniveau og ønsker at få en større forståelse for dette område.
Men det er svært at finde gode kurser i programmering, der strækker sig
over en længere periode og hvis man ikke har studentereksamen
Derfor søger jeg nye veje. Og da personlig coaching er blevet meget
populært, tænkte jeg at det måske er muligt at blive "coachet" i
programmering.
Derfor undersøger jeg nu muligheden for at finde en engageret lærer der
har lyst til at formidle sin viden.
Jeg forestiller mig personlige møder af 1 til 1,5 times varighed, hvor
vi kan drøfte forskellige relevante opgaver.
Undervisningen skal selvfølgelig tilpasses mit niveau og målsætning.

Undervisningens form.
Jeg er fleksibel, men det er fordelagtigt og praktisk at det sker
centralt i København hvor jeg arbejder, eller omkring Roskilde hvor jeg bor.
Mere præcist hvor, ved jeg ikke, men det kan som udgangspunkt foregå hos
mig privat. Har du forslag, er jeg åben for forslag.
Tidspunktet skal nok være uden for normal arbejdstid - aften eller
weekend. Måske er det muligt i arbejdstiden - det har jeg endnu ikke
undersøgt.
Frekvensen kan som udgangspunkt være 1 gang om ugen, men det kan
varieres efter behov.

Undervisningens indhold.
Et godt udgangspunkt kunne f.eks. være bøgerne "Objektorienteret
programmering i Java" og "Webprogrammering med JSP" af Jakob Nordfalk.
Men jeg kan også sagtens finde konkrete opgaver eller problemstillinger
som jeg gerne vil dykke ned i og have uddybende forklaringer på.
Det kunne være kodeeksempler, grundlæggende principper - ting der er
vigtige for at komme videre ind i den verden.
Eller det kunne være små "cases" fra det virkelige liv, evt. specifikke
opgaver fra mit job.
Jeg kunne også godt tænke mig at vælge nogle specifikke ting som jeg
ikke kan forstå og så blive ved med at arbejde med dette afgrænsede
område til det virkelig sidder fast.
Jeg kan godt lide at dykke ned i et problem og blive ved indtil jeg
virkelig har forstået det.

Om dig.
Du skal naturligvis have lyst til at undervise og formidle din viden. Du
skal have en god viden om programmeringens grundprincipper - og gerne
objektorienteret.
Det er en fordel hvis du ved noget om JSP og Java. En god teoretisk
forståelse og praktisk erfaring en stor fordel.

Om mig.
Jeg arbejder som webmaster på et af landets største websites.
Lige nu arbejder jeg primært med css, html, og grafik - men ønsker som
sagt at udvikle min faglige kompetence.
Jeg arbejder primært i et JSP/Java miljø. Eclipse, Dreamweaver m.m.

Mit niveau.
Jeg betragter mig selv som begynder.
Jeg har deltaget i Objektorienteret programmering i Java (for erfarne)
på CVU i Ballerup. (14 gange á 4 timer.) Baseret på bogen af Jakob
Nordfalk "Objektorienteret programmering i Java".
Det var et superkursus, men niveauet var lidt for højt til mig. Men
noget lærte jeg dog og undervisningen var god.

Honorar.
Jeg har et budget, så antallet af coaching sessions afhænger af din
pris. Det må vi aftale nærmere når vi kommer så langt i forløbet.

Kontakt
Hvis dette kunne have din interesse er du velkommen til at kontakte mig.
Så kan vi drøfte hvordan det kan lade sig gøre rent praktisk.
Hvis det ikke er noget for dig, men hvis du kender nogen der måske kunne
være interesseret, er du også meget velkommen til at sende denne mail
videre.
Min email adresse jep111111@FJERNDETTEgmail.com

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste