---

Selvmords arvelighed i van Gogh-familien



Manidepressivitet fandtes i mange former hos Vincent van Goghs nære
slægtninge og siden han fødtes i 1853 har han kopieret deres adfærd på mange
måder og havde mange epilepsiagtige anfald og mani-episoder



Selvfølgelig kan genteknologi og neurobiologi intet bidrage med vedr den
berømte maleri-genis sygdom og kreativitet og evt forbindelse



Porfyri og andre arvelige stofskiftesygdomme giver ofte desperate
smertefulde anfald, fx hos den britiske kong Georg3, - ophobning af
giftstoffer i blodet kan da kan udløse sær adfærd, der kaldes sindsyge,
men som går over, når kropssmerterne er væk.



van Gogh var opdraget til at ville frelse verden og tog som ung job som
lægprædikant hos meget fattige minearbejdere og siden hos kartoffeldyrkere
af fattigst tænkelig type. Også ved at udvikle ny malerkunst var han
idealist og ville forbedre verden - og gjorde det.



Kirken fyrede ham som prædikant fordi han var for fanatisk og de etablerede
præster har nok haft et mindrevædskompleks fordi de selv var lunkne i
sammenligning.



Han gejlede sig op til at han måtte tjene Gud og verden som kunstner og var
derfor ligeglad med at få indtægter på sine malerier - der var jo folk der
hjalp ham til at overleve, både en bror og læger på diverse
alkoholikerhjem - asyler - ikke egentlige sindsyghospitaler, hvilket også
gjaldt de lægehuse hvor Nietzsche på netop samme tid boede i korte perioder.



Som oprører foretrak han at male fattige mennesker



Afgørende for hans fornyelse var at Japan var begyndt at sende porcelæn til
Europa og på skibene emballeredes det med træsnit og disse skabte van Goghs
og TolouseLautrecs og Rodins fornyelser med sære afklipninger af del af
motivet og med surrealisme, der foregreb Freud.

Japanerne havde udviklet extrem stor kunst som tiden netop var moden til i
Eropa.



Han udviklede vildere afvigelse fra naturalisme end impressionisternes -
brug af komplementærfarverr - og hans fornyelser kom længe før der var
afgørende sygdom i hans sind mht anfald og depressioner.



Hans breve til hans bror er ikke kun om at tigge penge men også om
højtravende intellektuelle ideer. Og om hans mavesmerter. Så mange
forskellige smerter og lidelser oveni, at han næsten må have været
hypokonder - hvilket også gælder Nietzsche. Er al hypokondri en
selvdestruktiv sindsyge - en fobi imod at være rask?



Van Gogh skrev selv at han nok ikke kunne have lavet geniale malerier uden
sine smerter.



Ved at have sygdommen som fjendebillede havde han et fjendebillede at kæmpe
imod og føle sig som martyr



Han drak meget bl.a. absint og indhold af malurt påstås at være LSD-agtigt
hallucinationsfremmende, hvilket nok er overtro og selvopfyldende profeti, i
mange tilfælde. Alkoholisme kan forklare det hele.



Skænderi med den samboende ven, maleren Gaugain, skete få dage før han
sendte en lille del af sin indtørrede øreflip til en kæreste og nogle dage
senere skød han sig i maven og vandrede upåvirket rundt i lang tid før han
døde - han var jo vant til selvopfundne smerter og skudsårets kunne næsten
ikke konkurere med dem. Om øret har vi ikke bevidnede historier - kun
Gaugains og intet fra von Goghs dagbog eller breve.



Han drømte om at oprette et kunstnerkollektiv hvor skønånder diskuterede
fornyelser.

Han var uden situationsfornemmelse mht hvornår han skulle afbryde et samvær
med en ven.

Så han kom i bitre skænderier med sine "venner."



Når legemlige og hypokondriske symptomer er del af sygdomsbilledet bør man
afvise snak om sindsyge



At van Gogh kalder sig sindsyge beviser ikke at han var det.



Før van Gogh skjulte malerne penselstrøg som var uordentlige og en fejl.
Sidenhar det været kriterium på den ny halv-abstrakte kunst. Hvirvelstrømme
i penselstrøg er god metafor for ophidselse i sindet.



Hele von Goghs familie har nok haft lev-stærk-dø-ung lifescript ved at
kopiere hinanden og holde af hinanden og hvis de alle har haft det godt med
det og været udbrændte, da de døde, så er det jo et gode og ikke en sygdom.

Han åd maling og terpentin nu og da.

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i meddelelsen
news:n8G4j.3078$iO5.1046@fe39.usenetserver.com...
> Manidepressivitet fandtes i mange former hos Vincent van Goghs nære
> slægtninge og siden han fødtes i 1853 har han kopieret deres adfærd på
> mange måder og havde mange epilepsiagtige anfald og mani-episoder
> Selvfølgelig kan genteknologi og neurobiologi intet bidrage med vedr den
> berømte maleri-genis sygdom og kreativitet og evt forbindelse
>
> Hele von Goghs familie har nok haft lev-stærk-dø-ung lifescript ved at
> kopiere hinanden og holde af hinanden og hvis de alle har haft det godt
> med det og været udbrændte, da de døde, så er det jo et gode og ikke en
> sygdom.
>

Så længe man ikke har fundet fysiske forklaringer på forskellige sygdomme,
kan mange teorier forfægtes hårdnakket.

Nedarvningen af forskellige sygdomme kan være svær at bevise, når der ikke
er tale om en fejl i et enkelt gen. Manier er typisk et tegn på manglende
fortrængningsevne, så her skal man nok lede efter en mangel på de stoffer i
hjernen, som hos normale fremkalder hæmninger.

Den socialmedicinske forklaring på sindssygdom, alkoholisme, homoseksualitet
osv. troede man på for 50 år siden, men efterhånden tyder meget på at der er
fysiske årsager, som selvfølgelig godt kan blive influeret af en social
situation.

---

"Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:47533fa3$0$15880$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i meddelelsen
> news:n8G4j.3078$iO5.1046@fe39.usenetserver.com...
> > Manidepressivitet fandtes i mange former hos Vincent van Goghs nære
>> slægtninge og siden han fødtes i 1853 har han kopieret deres adfærd på
>> mange måder og havde mange epilepsiagtige anfald og mani-episoder
>> Selvfølgelig kan genteknologi og neurobiologi intet bidrage med vedr den
>> berømte maleri-genis sygdom og kreativitet og evt forbindelse
>>
>> Hele von Goghs familie har nok haft lev-stærk-dø-ung lifescript ved at
>> kopiere hinanden og holde af hinanden og hvis de alle har haft det godt
>> med det og været udbrændte, da de døde, så er det jo et gode og ikke en
>> sygdom.
>>
>
> Så længe man ikke har fundet fysiske forklaringer på forskellige sygdomme,
> kan mange teorier forfægtes hårdnakket.
>
> Nedarvningen af forskellige sygdomme kan være svær at bevise, når der ikke
> er tale om en fejl i et enkelt gen. Manier er typisk et tegn på manglende
> fortrængningsevne, så her skal man nok lede efter en mangel på de stoffer
> i hjernen, som hos normale fremkalder hæmninger.
>
> Den socialmedicinske forklaring på sindssygdom, alkoholisme,
> homoseksualitet osv. troede man på for 50 år siden, men efterhånden tyder
> meget på at der er fysiske årsager, som selvfølgelig godt kan blive
> influeret af en social situation.
>
Ingen fysiske - eller kemiske - årsager er lokaliseret

Hvis en komputer går ned igenog igen umotiveret så er der i chips en fejl
vedr elektronbevægelser og det er der måske også i hjernen hvis man får lyst
til selvmord ofte. Måske i software., måske i hardwiring af ram eller
harddisk. Alt er muligt - både i hjerne og komputer

Måske fejlen er spredt over DET HELE og intet kan gøres.

Der er ingen stoffer i hjernen der følger selvmordslyst og det er alt for
kompliceret til vor primitive universitetsforskning.
De kan kun købe handlingslammende Zombi-medicin hos Ferrosan a/s m.m. og
aner så lidt om evt helbredelse som du gør hvis du slår på en radio og
pludselig er den virksom igen.

Per Rønne har bragt link om skanning - læs dem og erfar hvor uinteressant og
ubrugelig den fine viden er vedr helbredelse

Arvelighed af psykose er umulig at blive klog på, indtil vi måske en dag
kloner mennesker - så kan vi udføre kontrolleret forsøg med to individer med
helt ens arv
Enæggede tvilling forsøg har alt for mange fejlkilder.

Forsøg med kloner skal var i årtier så det sker aldrig.

De meget få, der er blevet raske efter psykiatriindgreb pr elektricitet
eller kemi, har måske alle frygtet ny overgreb og derfor valgt normalitet -
dvs læger lyver når de påstår, at medicinen har påvirket hjernestrukturer
vedr generelle , fælles psykose-apparatfejl