Lasse wrote:
> Er værdien ikke afhængig af alle betalinger (evt. årlige), der falder i
> den 20 årige periode?. Og tilbagdiskonteres nettobetalingerne så ikke
> fra det pågældende år?
For at gøre en lang historie kort: at være modtager (receiver) i en
renteswap giver dig samme renterisiko som en almindelig obligation
(stående lån) med samme løbetid.[1] Altså renterisikoen ved at modtage
betalingen C hvert år og 100+C ved udløb, hvor C=swaprente. Derved
fremkommer konklusionen om at værdien af en N-årig swap primært afhænger
af den N-årige rente. Selvfølgelig har de andre løbetider også betydning,
specielt hvis N er stor (N = 20 år er "stor" i den forbindelse).
[1] Man kan føre et matematisk bevis for denne påstand, men det tillader
pladsen (og tiden) ikke.
> Hvis nu at man i en renteswap modtager en fast rente og betaler en
> variabel (f.eks. LIBOR), så skal man vel - for at ansætte værdien -
> bruge et "gæt" på den fremtidige LIBOR de næste 20 år, og hvordan
> "gætter" man lige værdierne i alle årene ? Så at sige lave en rentekurve
> for den fremtidige LIBOR.
Rentekurven (swaprenterne) afspejler markedets forventninger til de
fremtidige LIBOR (variabel rente) fixinger.
> Jeg kan bare ikke lige til at få dette til at hænge sammen med, at det
> kun er den 20 årige rente der er interessant og rigtigt betyder noget
> for værdien. Kunne du uddybe dit svar lidt på denne baggrund.
Se ovenfor. Derudover kan du overveje at konsultere en lærebog i
obligationsanalyse, f.eks. Michael Christensen, Obligationsinvestering
http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757411484
eller eventuelt kapitel 3 "Rentestrukturteori" i denne bog
http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757410771
Ja, renterisiko er en kompliceret sag :)
--
Jesper Lund