"Henrik Stidsen" <henrikstidsen@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:Xns99D384186EE0Bnews.hs235.dk@130.225.247.90...
> "Peter Lykkegaard" <plykkegaard@gmail.com> wrote in
> news:471f1e77$0$15874$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:
>
>>> Ja, de har ikke haft ret til at hæve pengene på kortet når A ikke har
>>> givet lov.
>
>> Øhh er du sikker på det?
>> Jeg vil have formodet at A skulle hente pengene hos B
>
> Hvis A ikke har givet lov til hævning på A's dankort har butikken ikke lov
> til at hæve pengene. Hvis A har givet B lov at bruge kortet har A også
> givet lov til hævningen. A havde ikke givet B lov og dermed havde butikken
> ikke lov at hæve på kortet.
Kunne man måske overtale d'herrer til at blande lidt jura ind i sagen?
I forholdet mellem bank og kortindehaver skal banken dække tabet, jvf.
Betalingsmiddellovens
§ 11. Udsteder hæfter i forhold til brugeren for tab som følge af andres
uberettigede anvendelse af et betalingsmiddel, medmindre andet følger af
stk. 2-6. Brugeren hæfter kun efter stk. 2-6, hvis transaktionen er korrekt
registreret og bogført.
(stk. 2-6 er ikke interessante her, - de handler om pinkoder og
underskrifter)
Denne ret kan (jvf. utallige kendelser i Pengeinstitutankenævnet) fortabes
ved passivitet, - dvs. hvis man ikke reagerer når man burde have opdaget de
uretmæssige hævninger. Der er tilsyneladende en præcedens for at henvendelse
op til 60 dage efter hævningen ikke kan regnes for passivitet.
Betalingsmiddelloven dækker ikke forholdet mellem bank og sælger, - det gør
indløsningsaftalen mellem sælger og PBS.
Det er længe siden, jeg sidst så sådan en, så det ligger ikke lige top of
mind, hvad de præcise formuleringer er.
Min hukommelse siger mig dog, at forretningen ikke skal dække tabet, men at
det dækkes af PBS.
Men nogen har måske konkret kendskab til en sådan aftale?
/Per