For og imod aktiv dødshjælp. Moderniser lægeløftet.
Er jeg sindssyg og afstumpet, når jeg som min far ønsker lægeløftet ophævet
i de situationer, hvor en smertepatient dybfølt ønsker lægens
håndværkerindsigt brugt til BØDDELGERNING snarere end til "ikke at skade",
hvilket oldgræske lægefagforeninger lod deres ny-uddannede kropshåndværkere
lægeløfte-sværge til guden Asklepios i byens sundhedstempel?
Kort før Sokrates valgte sit døds-martyrium og tog gift
( selvom Athen-byrådet havde givet landsforvisning som alternativ til
dødsstraf "for ikke at tro på statens guder") beordrede han Platon og de
andre fornuftsfilosof-disciple, der var hans venner, til at ofre en hane til
sundhedsguden "det skylder vi denne af statens guder". Han var kuet af dum
skyld-følelse, mener jeg.
Min opfinder-far havde langt større respekt for statens læge-religion end
jeg - han havde solgt et narkose-patent til et læge-firma og var ret
autoritetstro , men han følte at han skyldte at efterlade et bedre samfund
end han havde modtaget, og mente, at som opvokset i en dengang enestående
kulturradikal, idealistisk socialdemokratisk professorfamilie havde et kald
til at præke fornuft, der hvor samfundet mangler fornuft. Jeg føler samme
kald.
Da min far havde set sin far og andre slægtninge dø smertefuldt og langsomt
af knoglekræft, meldte han sig ind i foreningen "Mit livstestamente" for at
fremme legal aktiv dødshjælp til smertepatienter, altså medlidenhedsdrab når
patienten selv beder lægen om hjælp til sådan teknisk, hurtig aflivning.
Holland og Belgien har indført, at når 2 interviews med patienten er udført
af 2 forskellige statsautoriserede læger med en måneds mellemrum, og begge
vurderer, at der er et dybfølt, ægte, selvstændigt troværdigt ønske, så
udfører statslægekunsten bøddelgerning.
Men flertal og formand i den danske stats Etiske Råd afviser sådant og tror
på rygter om, at hollandske gamle nu undertiden forlanger hjælp til
selvmord, fordi arvinger presser dem. Men er det ikke min egen fejl, hvis
jeg behagesygt vælger at bo sammen med arvinger og lader mig presse af deres
egoistiske lyst til at få mig af vejen?
Staten kan aldrig gennemskue sådant bedre end den involverede smertepatient.
Statens politi skal hindre at hjælp til selvhjælp ikke bliver alibi for "det
perfekte mord"
Imod pietist-kristnes bl.a. etikrådformand Ole Hartlings forgængeres,
forvirrede ideer om "livets ukrænkelighed" har Glistrups juridiske idol,
professor Alf Ross, argumenteret grundigt i Ugeskrift for Læger, og ingen
har forsøgt , endsige evnet, at argumentere mod hans størst mulig lykke for
flest mulig mennesker fornuftsresonementer.
Her er jeg i klub med Ross, Glistrup og min far, selvom vi måske er ret få
(måske er vi flertal, men fortiede)
Min fars død er for mig et bevis på, at han havde ret.
Da han var 70 fik han 7 afsluttende glade år med mange diagnostiske
hospitalsophold, der pegede frem mod den frygtede knoglekræftdiagnose, som
var udbredt i hans fars slægt.
Den 15.12.92 fik han et brev fra sin praktiserende læge om, at biopsi
beviste knogletumor, og det holdt han i en pinefuld uge hemmeligt for mor og
jeg, der fejrede jul med ham i barndomshjemmet.
Han var forkommen af tiltagende smerter, der skyldtes en helt ny sag, nemlig
kredsløbsproblemer bla.liggesår/siddesår, og mens jeg efter hans fald på
toiletgulv fulgte ham til Gentofte Amtssygehus i en ambulance, fik han
hjertestop og døde.
Jeg vurderer den "strejke som blodomløbet valgte" til at være en
psykosomatisk sygdom skabt af frygt for at få samme smertefulde dødsleje,
som hans far m.m. havde haft.
Hvis danske læger havde været så u-formynderiske som de hollandske og
belgiske, havde han haft en lidt længere og bedre alderdom.
De fleste debatører, som jeg er på bølgelængde med (bl.a. Glistrup)
anerkender læger som gode "oplyst enevældige" formyndere, der skal kunne
afbryde respiratoren, hvad ingen andre skal.
Jeg ser et godt princip i *selvbestemmelse*, men bøjer mig for
flertalsdiktatures gruppepres - dog ikke længere end, at jeg beundrer den
amerikanske læge "Dr Death "(Jack Kevorkian) som fængsledes i mange år for
at have solgt pr postordre selvmordsudstyr a la dødsgangens, hvor gift
injiceres i blodåre fra gørdetselv stativ med højt hævet giftvæskebeholder
og doserings-håndtag. Behøves hjælp til den hule nåls indføring i
arm-blodåren, kan denne gives af en behandler der forlader scenen længe før
patienten selv udfører selvmordet, og dermed er selvmorderen ene-ansvarlig,
juridisk og etisk (når bortset fra at samfundets sammenhængskraft gør enhver
samtalepartner _lidt_ medskyldig i alt, hvad du gør).
|