Skepsis ved naturmedicin har udviklet sig op og ned
Da jeg var 1.dels kemistuderende. var denatureret ethylalkohol tilsat
pyridin, der gir lidt tømmermænd oveni alkoholens, og da laboratoriet havde
store mængder aktivt kul på de åbne hylder, brugte min sidemand det til at
rense til drikkelig alkohol, og det smagte hæderligt og var ufarligt ved den
grad af fuldskab som vi valgte ved fester på Egmont kollegiet.
Vi gik meget videnskabeligt op i om afgiftningen var perfekt eller
halv-perfekt og hvilke anis-urter der gav god kamouflage af den sidste rest
pyridin-smag og jeg fandt at lakridsrod og anis var rigeligt, men andre
havde romantik om at når et virvar af kristtjørn, isop og artemissia og
malurt og stjerneanis var udtrukket så opnåedes noget naturligt og
harmonisk der kunne konkurere med Pernod fra Paris.
At bruge sin smagssans som analyseinstrument var vi alle tændt på som
tilbage-til-naturen alkymi, og ved analysekurser gik vi meget op i at smage
på alt og vurdere om omkrystallisationen eller destillationen havde oprenset
60% eller 99% og vore skøn blev så gode at vi på 2. del da ulovlig
amfetamin-syntese blev stor sag for os, kunne optimere synteseopskriften
betydeligt og opnå højt udbytte og høj renhed med få procedurer.
Da jeg siden på Farmaceutisk højskole smagte hovedpinepiller af original
pileudtræk som tyskerne i 1890 erstattede med syntetisk, ren
acetylsalicylsyre var jeg udfra smagen sikker på at der var ingen
sporkomponenter i naturmedicinen som kunne forbedre på det syntetisk rene
aktive stof fra BASF-fabrikken i Mainz,
og når drikkebrødre siden har pralet af, at absint har rus-effekt udover
alkoholens, fordi thujin/malurt er tilsat, har jeg doseret meget og lidt
malurt og fundet ingen forskel i rus, og er sikker på at vinhandlernes
salestalk om særlig rus (udover alkoholens) er ren Kejserens Ny Klær
Snobberi er under stadig udvikling, helt som dametøjmode
Selv de mest giftige stoffer har tyske kemikere altid smagt på, for tungen
kan skønne om koncentration selvom den indtagne "knivspids" er under 1% af
dødelig dosis. Typisk noterer man sig bitterhed udfra eget subjektive "index
og man kan ikke genkende smagen af et stof, men man kan vurdere om
koncentrationen er halv eller promille af, hvad den var i går.
Derfor tror jeg det er romantik at vurdere naturmedicin som generelt bedre
end syntetisk medicin, og så vidt jeg har forstået er de vigtigste
medicin-virknings-mekanismer følgende
1.. det aktive stofs molekylform gør det en puslespilsbrik, der udfylder
et hulrum i en proteinoverflade, så blokering bliver varig og sygdom
helbredes hurtigere end ellers af immunforsvaret.
Eksempel er sulfonamider der går ind i stedet for aminobenzosyre-amids i
bakteriers cellevægge og fostyrrer den patologiske bakteries celledeling, så
den går langsomt og vore modstoffer kan lime bakterierne sammen og udskille
dem og patienten bliver rask hurtigt.
2.. vitaminer og lignende næringsstoffer erstatter naturlige og gør rask i
de tilfælde hvor der er vitaminmangel.
3.. medicinmolekylet fx fra digitalis-urten virker som signalstof vedr
hjerterytmen og denne reguleres til gavn for hjertepatienten.
Også her er der tale om eet aktivt stof som er syntetisk fremstillet.
og fordel ved at bruge "den naturlige urt fra Henrik Harpenstrengs
medicinbog" er kun økonomisk hvis det er dyrt at oprense synteseblanding og
naturstoffet er let at oprense fra planteopkoget.
Som barn boede jeg nær Novo insulin fabrikken på Frederiksberg (nær G13) og
kunne lugte den primitive opresning af svinebugspytskirtler, som blev bedre
og bedre med tiden, så det tilsidst ikke stank kvalmende og vammelt når
vinden bar mod vor altan.
Gensplejsning gør det i dag muligt at producere menneskelig insulin som er
en anelse forskellig fra svineinsulin, men fordelene er ikke indlysende for
problemet er sporstoffer som er (eller var) endnu sværere at fjerne fra
gensplejs-bakterie-mix end fra svinekirtel-mix.
Der er således ikke forudsigelige fordele ved det ene frem for det andet
her, heller, og jeg tror denne puslespilsbrik i stofskiftehormon-profilen er
så velundersøgt, at der ville være sikker viden om fordel ved "natur eller
syntetisk" i dette tilfælde, men der er for mange komplicerede parametre der
spiller ind, til at sukkersygeforskningen har klare preferencer - snobberi
spiller ind.
Her er der ikke stor placebo-fejlkilde, for glukoseomsætninger er lette at
måle, men vedr medicin, hvor der er en placeboeffekt er evt fordel ved
original natur ctr syntetisk rent stof sjældent entydig.
Et smart navn på pakken og attraktiv emballage kan betyde mere end
natur-ikkenatur detaljer vedr selve produktet. Troen kan flytte bjerge
Hvor tro er vigtig (dvs placeboeffekt er stor også ved dobbeltblind-test)
burde man snarere overveje at lade medicinen blive betalt af patientens eget
budget, for hvis folk har haft lommesmerter pga medicinindkøb, værdsætter de
effekten i den grad og er overfyldt med positive fordomme, og så er effekten
er langt bedre end ellers
Hvis troen kan flytte bjerge, er det uetisk overhovedet at bruge skat på
læger og medicintilskud, for så kan helbredelse sket lige så godt ved at
patienten hanker op i sig selv og forstærker sin tro - sådan som Jesus kunne
få blindheds- og spledalskheds patienter til pga sin karisma.
Det gælder ikke det "maskinmæssigt forudsigeligt og entydigt virkende "
insulin, men derimod de fleste psykofarmaka, og disse har ofte bivirkninger,
og det ville være bedre at tale med karismatiske kloge mænd på kvarterets
bodegaer og finde en, der har hypnotisk virkning på netop denne patient, og
de trælse bivirkninger kan dermed undgås.
Jo mindre man kan basere sig på en Kejserens Ny Klær tro, jo bedre.
Og jo mere man kan erstatte alt med kemisk rene stoffer med kun én slags
molekyle, jo bedre.
Medicinfabrikkerne vil fortsat søge ny planter i regnskov etc men finder de
noget der består dobbeltblind test, vil det oftest blive isoleret og
renfremstillet, dyrket på plantager eller fremstillet syntetisk.
Digialis var uforudsigelig planteudtræk fra middelalderen til ca 1910, for
planternes indhold af det aktive stof afhang af vækst og jordbund og selvom
man ekstraherede ens var man ofte ude for at dødelig dosis var overskredet
eller at man slet ikke nåede op på mærkbar dosis.
Det er saga blot med alt sådant i lægemiddelkataloget i dag
Jeg lærte om gaskromatografi på 2. del at der er fundet 200 molekyltyper i
kaffe og blandes syntetiske udgaver af dem i korrekt forhold, smager det
ikke af kaffe. Der er altså sporstoffer i bittesmå mængder, som er
afgørende - og tropelandenes rædsel at deres plantager blev overflødiggjort
af vore fabrikker, har vist sig ubegrundet.
Men som enhver vinsmager ved, har blandinger her en næsten mystisk kemi - at
give et hjernecenter et "kemisk spark" med et rent stof er langt enklere og
mere forudsigeligt.
Den sporstof-romantik som endnu levede blandt farmaceuter, da jeg forlod
universitetslaboratorierne i 1970 er stort set død i dag - hvilket dog ikke
har overflødiggjort eskursioner til frodige afsides dale og snak med
shamaner om deres urte-erfaringer i lokal-praksis.
|