Hej hundevenner
Jeg synes da lige I skal høre fortsættelsen på historien om Theas udvikling 
fra internathund til familliehund
Som nogen af jer måske kan huske har jeg haft mange udfordringer med hende, 
først og fremmest det her med, at hun løber efter løbere og cyklister når vi 
er ude at gå tur
og at mænd i sort tøj er nogle farlige nogen
Det er helt vildt så meget der er sket med hende de sidste par måneder.
Det lykkedes mig at få plads hos dansk brugshunde klub, så vi nu går til 
træning derude en gang om ugen og så hos vestegnen en gang om ugen, hvilket 
er lidt mere hygge og lydighed.
Det var altså bare lige det hun manglede.
Spor er det helt store hit, nøj hvor kan hun bare arbejde med dyyyb 
koncentration og totalt hyper energi så snart hun får sporselen på.
Til daglig ligger selen på en reol ved siden af hvor jeg sidder og arbejder, 
og hun kommer nærmest dagligt hen for at snuse til den. lissom for at ssige 
"hey mor, den ligger lige der, skal den ikke bruges til noget?" 
Jeg har fået en helt anden kontakt til hende siden vi er startet derude, det 
er en sand fornøjelse at arbejde med hende nu. Altså der er stadig lang vej 
endnu ik, men håbet er lyserødt eller hvad det hedder.
Hun er holdets kæledægge og de andre "kursister" bliver ved med "arj hun er 
bare så dejlig og rolig og kælesyg så det er helt utroligt"
Ang. det med at løbe efter løbere, så fik jeg et rigtig godt råd af Carina.
Hun bliver stadig holdt i snor de fleste steder, men siden i sommers har hun 
fået en guf hver gang en løber nærmede sig.
Det har resulteret i, at hver gang der kommer en løber, kigger hun over på 
mig (og får så tit en guf)
SKØNT!
Faktisk kan jeg ikke huske at hun har gjort udfald efter nogen siden jeg 
begyndte på det. Og hun får altså lov til at gå løs i hareskoven stadig, og 
et par andre steder. Selvfølgelig kalder jeg hende til mig når der så kommer 
en løber. Forskellen er, at nu kommer hun rent faktisk i stedet for at lukke 
ørene.
Det er bare godt ja det er.
De store farlige mænd der kommer på besøg hjemme hos os skal også have 
væsentlig færre vov inden hun tør hilse på dem, så der sker store fremskridt 
over hele linien.
Vi prøvede bidepølse for første gang her i sidste uge, og jeg skal da lige 
love for det var sjovt. Hun var helt elektrisk, blev hevet og svunget rundt 
i luften, men holdt fast. Og så snart hun fik pølsen var den ikke spændende 
mere.
Det var jo min største bekymring lige omkring bidearbejdet. om hun kunne 
stresse ned igen med det samme, men det gik over al forventning.
Så...alt i alt har jeg fået en meget mere tilfreds hund ud af alt det her 
brugshunde halløj. Hun har endelig fået noget hvor hun kan få afløb for alle 
de drifter hun har i sig og det er en sand fornøjelse.
Så nu står jeg "kun" tilbage med een rigtig stor udfordring. (det der med 
halsgivning lykkes vel før eller siden og er jo ikke ligefrem et problem 
udover når vi skal til prøve)
Nogen gange....og jeg kan bare ikke finde mønstret i det.....ryger hun i 
hovedet på en anden hund.
Som regel når det er i starten af gåturen, dvs hun er ekstra overgearet..og 
som regel når hun er  i snor...og næsten altid når det er en hund vi ikke 
kender. Men det er så også den eneste regel der gælder hver gang...eller 
næsten. For så sent som igår skulle hun spille smart overfor en vi træner 
sammen med, fordi vi lige var kommet og fordi hun var i snor.
Og når jeg skriver som regel er det fordi, det ikke er gældende hver gang.
Nogen gange er hun løs når det sker. Nogen gange sker det efter 1½ times 
gåtur. Og som sagt nogen gange er det en vi kender (dog meget meget 
sjældent)
Oftest er det hunde der er lidt ekstra underdanige eller nervøse, men den 
regel gælder heller ikke hver gang.
Nu lyder det jo nærmest som om det er noget der sker dagligt, og det er det 
altså overhovedet ikke. Tværtimod er hun 99 ud af 100 gange den mest 
socialiserede og legesyge og godmodige vovse, der bare gerne vil hen og 
hilse og lege med alle andre hunde.
Så det er vildt frustrerende at jeg ikke kan gennemskue hvad det er der 
tricker hende.
Det bliver jo ikke bedre af, at hun er en dobermann så folk i forvejen er 
lidt nervøse ved hendes tilstedeværelse. De ser selvfølgelig et frådende 
monster overfalde deres lille vaps når hun får et flip. Og selvom hun da 
heldigvis ikke har forvoldt skade på nogen, så lyder og ser det enormt 
voldsomt ud og kan garanteret udvikle sig til noget meget uheldigt hvis 
uheldet en dag er ude.
Og ja, som regel er hun i snor og så udvikler det sig ikke nej. Så er hun 
bare helt oppe og køre og hiver og flår i snoren og gør..og jeg hiver hende 
tilbage og siger NEJ. Men to gange har hun fået hevet sig ud af haltien og 
et par gange er det sket i bernstorfsparken hvor alle jo går løs.
Hun stopper da heldigvis også når jeg råber rigtig højt af hende.
Men altså...
det skal jo bare ikke forekomme vel....og jeg ville inderligt ønske jeg 
kunne forstå hvad det er der foregår i hovedet på hende. Det gør det jo 
unægteligt noget nemmere at undgå.
Jeg håber det er noget usikkerhed, der med tiden bliver mindre fordi hun nu 
bliver arbejdet så meget med og får den selvtillid hun vist ofte bare lader 
som om hun har.
men hvis der nu sidder et klogt hovede derude, som ved lige nøjagtig hvad 
det handler om, så kom endelig med et bud.
og til dem af jer der har brug for at lukke galde ud over, at jeg 
overhovedet tillader mig at gå løs med en hund der kan finde på den 
slags.....ja ja, så luk det da ud hvis du har brug for det....
Men alt i alt synes jeg selv det er en solstråle historie som I da lige 
skulle have med på vejen.
Spor, feltsøg, rundering og apportering var lige det der manglede hos en 
vaps som Thea med masser af energi og byttedrift i sig. Det kan varmt 
anbefales hvis du har en små frustreret hund der ikke får afløb for sine 
drifter og kanaliserer dem ud i en uheldig adfærd i stedet.
Hav en fortsat fantastisk solbeskinnet dag
BettinaP