/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Privat lån til ven
Fra : Jørgen


Dato : 24-09-07 11:03


En bekendt ønsker at låne 100.000 kr. i et halvt år mod at
betale 150.000 kr. tilbage ( = 50.000 kr. i renter ).

Er den slags (åger-) renter tilladt ?


Hvor finder jeg et udkast til en sådan aftale ?

--
/Jørgen

 
 
Codexx (24-09-2007)
Kommentar
Fra : Codexx


Dato : 24-09-07 11:17

Jørgen wrote:
> En bekendt ønsker at låne 100.000 kr. i et halvt år mod at
> betale 150.000 kr. tilbage ( = 50.000 kr. i renter ).
>
> Er den slags (åger-) renter tilladt ?

Som udgangspunkt ja. Men renterne kan i grelle tilfælde bortfalde/nedsættes
jf. AFTL § 36.

>
> Hvor finder jeg et udkast til en sådan aftale ?

http://www.retssal.dk/vis_side.php3?side=76

/Bacher



Andreas Plesner Jaco~ (24-09-2007)
Kommentar
Fra : Andreas Plesner Jaco~


Dato : 24-09-07 11:23

On 2007-09-24, Codexx <jensbacher@hotmail.com> wrote:

>> En bekendt ønsker at låne 100.000 kr. i et halvt år mod at
>> betale 150.000 kr. tilbage ( = 50.000 kr. i renter ).
>>
>> Er den slags (åger-) renter tilladt ?
>
> Som udgangspunkt ja. Men renterne kan i grelle tilfælde bortfalde/nedsættes
> jf. AFTL § 36.

Åger er i øvrigt strafbart jf. Straffelovens § 282.

§ 282. For åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige
økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind
eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå
eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til
modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for.

--
Andreas

Per Tolbøll (24-09-2007)
Kommentar
Fra : Per Tolbøll


Dato : 24-09-07 15:19

Andreas Plesner Jacobsen skrev:
> On 2007-09-24, Codexx <jensbacher@hotmail.com> wrote:
>
>>> En bekendt ønsker at låne 100.000 kr. i et halvt år mod at
>>> betale 150.000 kr. tilbage ( = 50.000 kr. i renter ).
>>>
>>> Er den slags (åger-) renter tilladt ?
>> Som udgangspunkt ja. Men renterne kan i grelle tilfælde bortfalde/nedsættes
>> jf. AFTL § 36.
>
> Åger er i øvrigt strafbart jf. Straffelovens § 282.
>
> § 282. For åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige
> økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind
> eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå
> eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til
> modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for.
>

Er nogen blevet dømt efter den paragraf i nyere tid ?

/Per

Andreas Plesner Jaco~ (25-09-2007)
Kommentar
Fra : Andreas Plesner Jaco~


Dato : 25-09-07 10:12

On 2007-09-24, Per Tolbøll <per.tolboll@kolibrinet.dk> wrote:
>>>>
>>>> Er den slags (åger-) renter tilladt ?
>>> Som udgangspunkt ja. Men renterne kan i grelle tilfælde bortfalde/nedsættes
>>> jf. AFTL § 36.
>>
>> Åger er i øvrigt strafbart jf. Straffelovens § 282.
>>
>> § 282. For åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige
>> økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind
>> eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå
>> eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til
>> modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for.
>
> Er nogen blevet dømt efter den paragraf i nyere tid ?

Jeg mener faktisk at have læst at ingen nogen sinde er blevet dømt
efter § 282 i dens nuværende form.

--
Andreas

Jesper Lund (24-09-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 24-09-07 11:28

Codexx wrote:

> Jørgen wrote:
>> En bekendt ønsker at låne 100.000 kr. i et halvt år mod at
>> betale 150.000 kr. tilbage ( = 50.000 kr. i renter ).
>>
>> Er den slags (åger-) renter tilladt ?
>
> Som udgangspunkt ja. Men renterne kan i grelle tilfælde
> bortfalde/nedsættes jf. AFTL § 36.

Hvad med straffelovens §282? (ÅOP for dette lån er over 100% for et
relativt stort lån, modsat de såkaldte SMS lån der også har høje ÅOPer.
Om dette tilsammen er nok til §282, skal jeg ikke kunne sige..).

§ 282. For åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige
økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind
eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå
eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til
modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for.



Lar (24-09-2007)
Kommentar
Fra : Lar


Dato : 24-09-07 11:33


"Jørgen" <jø@jø.jø> skrev i en meddelelse
news:2q2ff3lhrhvst0187nlgtjbecvltujkvlg@4ax.com...
>
> En bekendt ønsker at låne 100.000 kr. i et halvt år mod at
> betale 150.000 kr. tilbage ( = 50.000 kr. i renter ).
>
> Er den slags (åger-) renter tilladt ?
>
>
> Hvor finder jeg et udkast til en sådan aftale ?
>
> --
> /Jørgen

Skattevæsenet vil måske gå ind i det, især hvis det tyder på et fiktivt lån.

Eks.
Jeg låner dig 100000. i år med 50000 som rente. Jeg har en lav indtægt i år
og beskattes stort set ikke af renteindtægten, du har en høj indkomst i år
og kan trække renteudgiften fra. På den måde unddrager vi SKAT penge.

Det er så kun dig der tjener på det, medmindre vi kan lave den omvendte
ordning senere eller du giver mig penge under bordet.

:



Codexx (24-09-2007)
Kommentar
Fra : Codexx


Dato : 24-09-07 23:22

On 24 Sep., 12:28, "Jesper Lund" <use...@jesperlund.com> wrote:
> Codexx wrote:
> > Jørgen wrote:
> >> En bekendt ønsker at låne 100.000 kr. i et halvt år mod at
> >> betale 150.000 kr. tilbage ( = 50.000 kr. i renter ).
>
> >> Er den slags (åger-) renter tilladt ?
>
> > Som udgangspunkt ja. Men renterne kan i grelle tilfælde
> > bortfalde/nedsættes jf. AFTL § 36.
>
> Hvad med straffelovens §282? (ÅOP for dette lån er over 100% for et
> relativt stort lån, modsat de såkaldte SMS lån der også har høje ÅOPer.
> Om dette tilsammen er nok til §282, skal jeg ikke kunne sige..).
>
> § 282. For åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige
> økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind
> eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå
> eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til
> modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for.

Nu stod der i org. indlæg at "...En bekendt ønsker at låne ..." jeg
har umidlbart lidt svært ved at forestile mig en långiver blive dømt
for åger når låntager selv har henvendt sig med et ønske om at låne og
betale en høj rente.... Særligt hvis långiver handler som
privatperson og der er tale om et enkeltstående tilfælde.

/Bacher


Jesper Lund (24-09-2007)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 24-09-07 23:40

Codexx wrote:

> Nu stod der i org. indlæg at "...En bekendt ønsker at låne ..."
> jeg har umidlbart lidt svært ved at forestile mig en långiver
> blive dømt for åger når låntager selv har henvendt sig med et
> ønske om at låne og betale en høj rente.... Særligt hvis
> långiver handler som privatperson og der er tale om et
> enkeltstående tilfælde.

Det er selvfølgelig en pointe, omend personer, som er gode venner i dag,
ikke nødvendigvis er det den dag hvor rentebeløbet forfalder.

En helt anden ting er om skattevæsenet kunne tænkes at fatte interesse
for dette arrangement? Rentebetalingen er meget stor (ÅOP > 100%), og
principielt kunne man bruge et arrangement som dette til at maskere en
gaveudlodning med skattefradrag hos giveren og lavere beskatning hos
modtageren (i hvert fald i det omfang at modtageren i forvejen har
negativ nettokapitalindkomst). Hvis en normal rentebetaling for perioden
er 5000 kr, kunne man så forestille sig at de 45000 blev betragtet som
gavebeløb, med deraf følgende anderledes beskatning?



Codexx (25-09-2007)
Kommentar
Fra : Codexx


Dato : 25-09-07 12:32

On 25 Sep., 11:12, Andreas Plesner Jacobsen <a...@daarligstil.dk>
wrote:
> On 2007-09-24, Per Tolbøll <per.tolb...@kolibrinet.dk> wrote:
>
>
>
> >>>> Er den slags (åger-) renter tilladt ?
> >>> Som udgangspunkt ja. Men renterne kan i grelle tilfælde bortfalde/nedsættes
> >>> jf. AFTL § 36.
>
> >> Åger er i øvrigt strafbart jf. Straffelovens § 282.
>
> >> § 282. For åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige
> >> økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind
> >> eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå
> >> eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til
> >> modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for.
>
> > Er nogen blevet dømt efter den paragraf i nyere tid ?
>
> Jeg mener faktisk at have læst at ingen nogen sinde er blevet dømt
> efter § 282 i dens nuværende form.

U.2007.1450Ø

63-årig T idømt 3 måneders betinget fængsel for åger efter
straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 282, ved at have udnyttet den
alderdomssvækkede da 95-årige F's mentale tilstand ved at hæve i alt
40.000 kr. på F's bankkonto, som T anvendte til eget privatforbrug.
Selv om tiltalen alene vedrørte et beløb på 40.000 kr., havde F
nedlagt påstand om erstatning på i alt 42.000 kr. Byretten frifandt T
for kravet på de sidste 2.000 kr., som også vedrørte en hævning på F's
konto, på grund af manglende bevis. Landsretten ophævede byretsdommens
bestemmelse herom, da der ikke under straffesagen kunne tages stilling
til en erstatningspåstand, som ikke var omfattet af tiltalen.

"Landsrettens bemærkninger:
Det lægges efter bevisførelsen for landsretten til grund, at tiltalte
har foretaget de 6 hævninger, som sagen angår, efter at plejehjemmet
havde fundet behov for at rejse sag om beskikkelse afværge for den da
95-årige F, fordi han ikke fandtes i stand til at varetage sine
økonomiske forhold. Det lægges endvidere til grund, at tiltalte
foretog disse hævninger uden brug af hans bankbog, og på trods af at
plejehjemmet forinden - som så mange gange tidligere - havde nægtet at
udlevere hans bankbog til hende.
Under disse omstændigheder og i øvrigt af de af byretten anførte
grunde kan tiltalte ikke have været uvidende om hans svækkede
tilstand, og det tiltrædes herefter, at tiltalte er fundet skyldig i
åger i overensstemmelse med anklageskriftet som sket. "

Praksis vedr. ågerrenter:
U.1980.845Ø
"I forbindelse med pengeudlån og forlængelse af sådanne udlån, ialt
andragende ca. 1,7 millioner kroner, havde T betinget sig en rente på
ca. 300 p.a. og havde som sikkerhed modtaget checks af pålydende højst
300 kr., bankbøger, veksler, løsøregenstande m.m. Skønt flere af
checkene var dækningsløse, hævede T beløbene og påførte herved de
pågældende pengeinstitutter tab på ca. 27.000 kr. T blev for åger og
forsøg derpå samt for bedrageri idømt en straf, der fastsattes til
fængsel i 1 år og som ikke fandtes at burde gøres betinget. Hans
ulovlige fortjeneste på 300.000 kr. konfiskeredes, og T blev indtil
videre frakendt retten til at udøve eller deltage i erhvervsmæssig
virksomhed som pengeudlåner eller formidler af lån."

U.1981.861V
"T havde gennem et A/S A, i hvilket han ejede 90.000 kr. af
aktiekapitalen på ialt 100.000 kr., i årene 1975-78 ydet mindre,
kortfristede lån til et stort antal personer samlet lånebeløb 3,3
mill. kr. og havde herfor betinget sig renter, der efter en
revisionsrapport for den overvejende del af lånene var mellem 101% og
200%. T modtog for lånene accepterede veksler, fremdaterede checks
eller frivillige forlig eller i nogle tilfælde håndpant i løsøre. T's
samlede bruttofortjeneste udgjorde 689.000 kr. T idømtes for
overtrædelse af strfl. § 282 fængsel i 6 måneder og frakendtes efter
strfl. § 79 indtil videre retten til erhvervsmæssig virksomhed som
pengeudlåner. Hos T konfiskeredes 400.000 kr., svarende til
bruttofortjenesten med fradrag af omkostninger og selskabsskat betalt
af A."

Fra landsrettens præmisser:
"
Efter bevisførelsen finder retten, at der har foreligget et væsentligt
misforhold mellem de ydelser. som låntagerne har måttet betale i form
af provision og rente, og de lån, de har opnået. Der er herved udover
det i revisionsrapporten anførte - lagt vægt på, at de samlede ydelser
for de almindelige lån på 1.200 kr. har andraget 220 kr., hvilket med
en løbetid på henholdsvis een og to måneder svarer til en årsrente på
220% og 110%, selv når der ikke tages hensyn til rentes rente. Ved
ydelse af mindre lån på tilsvarende løbetid eller lån med kortere
løbetid udgør ydelserne større procentsatser. Endvidere er der lagt
vægt på, at lånere, der ved forlængelse eller nytegning af lån gennem
en længere >> 863 >> periode har haft et beløb til rådighed, herfor
årligt har måttet betale ydelser, der væsentligt har oversteget det
lånte beløb. Retten finder endvidere efter den bevisførelse, der har
fundet sted med hensyn til en del af låneforholdene, at måtte lægge
til grund. at låntagerne i de overvejende tilfælde har accepteret de
pågældende lånevilkår på grund af betydelige økonomiske og personlige
vanskeligheder og/eller manglende indsigt om, hvor byrdefulde lånene
var, og tiltalte, der må have indset dette, findes ved aftalernes
indgåelse at have gjort sig skyldig i en udnyttelse, der er omfattet
af straffelovens § 282. Tiltalte findes herefter i overensstemmelse
med tiltalen skyldig i overtrædelse af denne bestemmelse eller - for
så vidt der i nogle tilfælde rent faktisk ikke har foreligget forhold
hos låntagerne som anført i strafbestemmelsen - forsøg herpå."

/Bacher


Andreas Plesner Jaco~ (25-09-2007)
Kommentar
Fra : Andreas Plesner Jaco~


Dato : 25-09-07 17:56

On 2007-09-25, Codexx <jensbacher@hotmail.com> wrote:
>>
>> Jeg mener faktisk at have læst at ingen nogen sinde er blevet dømt
>> efter § 282 i dens nuværende form.
>
> U.2007.1450Ø

Tak. Interessant.

> 63-årig T idømt 3 måneders betinget fængsel for åger efter
> straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 282, ved at have udnyttet den
> alderdomssvækkede da 95-årige F's mentale tilstand ved at hæve i alt
> 40.000 kr. på F's bankkonto, som T anvendte til eget privatforbrug.

Denne forstår jeg ikke. Burde § 280 ikke være langt mere relevant?

> Praksis vedr. ågerrenter:
> U.1980.845Ø
> "I forbindelse med pengeudlån og forlængelse af sådanne udlån, ialt
> andragende ca. 1,7 millioner kroner, havde T betinget sig en rente på

Her lægger jeg vægt på at der ikke alene dømmes for åger, men også
bedrageri.

>
> U.1981.861V
> "T havde gennem et A/S A, i hvilket han ejede 90.000 kr. af
> aktiekapitalen på ialt 100.000 kr., i årene 1975-78 ydet mindre,
> kortfristede lån til et stort antal personer samlet lånebeløb 3,3
> mill. kr. og havde herfor betinget sig renter, der efter en
> revisionsrapport for den overvejende del af lånene var mellem 101% og
> 200%.

Den synes jeg helt klart er den mest interessante, da det kun er
rentesatsen (og løbetid), der bliver taget stilling til.

--
Andreas

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste