/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Ny forældreansvarslov - transport af samvæ~
Fra : Jacob Madsen


Dato : 30-08-07 07:18

Hej NG

Er der nogen som har et kvalificeret bud på hvordan følgende paragraf i den
nye forældreamsvarslov (i kraft 1.10.) skal tolkes :

§21 Stk. 3. Statsforvaltningen kan træffe afgørelse om transport af barnet i
forbindelse med samvær og om afholdelse af udgifter hertil.

Konkret er sagen den, at mine børns mor samt børn har bosat sig på Samsø.
Børnene er tvillinger og er 4 år. De kan ikke sejle med færgen alene,
hvorfor jeg indtil nu har hentet og bragt dem til og fra Samsø.
Nu flytter jeg til Sjælland og færgen fra Kalundborg til Samsø sejler på en
måde (dog kun om vinteren) så jeg ikke kan sejle over og aflevere børnene og
sejle hjem igen. Jeg kan sejle over søndag aften kl. 18 og komme hjem med
færgen igen 9:55 den følgende dag. Det er ikke sjovt. Alternativt skal jeg
køre til Jylland (Hou) og sejle frem og tilbage og så køre hjem igen.
OMvendt, hvis moderen tager fra Samsø og til Kalundborg, så passer det med
at hun kan komme hjem igen 20 minutter efter.

Det her drejer sig ikke om økonomi, men om rimelighed. Det er hendes valg at
bosætte sig på en øde ø, så mener jeg også hun må tage konsekvensen deraf og
aflevere børnene på faslandet. Nu har jeg været flink det første år, men
vejrer nu morgenluft idet folketinget har vedtaget en ny og mere fornuftig
lov.

Hvad tror I, at afgørelsen vil blive på en konkret anmodning? Jeg er
delvfølgelig i dialog med moderen, men hun er ikke meget for at give sig i
dette spørgsmål, idet det jo hedder sig at samværsforældren afholder alle
udgifter og sørger for al transport.

Glæder mig til at læse jeres indlæg

Hilsen Jacob




 
 
Henning (30-08-2007)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 30-08-07 08:00


>Konkret er sagen den, at mine børns mor samt børn har bosat sig på Samsø.
>Børnene er tvillinger og er 4 år. De kan ikke sejle med færgen alene,

Hvorfor kan de ikke det? Er der ikke mulighed for at aflevere til en
"steward" eller lign som i fly/DSB?

Holst (30-08-2007)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 30-08-07 08:39


Jacob Madsen wrote:

> Hvad tror I, at afgørelsen vil blive på en konkret anmodning? Jeg er
> delvfølgelig i dialog med moderen, men hun er ikke meget for at give sig i
> dette spørgsmål, idet det jo hedder sig at samværsforældren afholder alle
> udgifter og sørger for al transport.

Det er jo aldrig fremmende for samarbejdet forældrene imellem, hvis
statsamtet skal ind og bestemme.

Du kan jo starte med at sige, at du nok skal afholde hendes udgifter til
færgen for at aflevere børnene i Kalundborg. Så er du jo gået hende
langt i møde.

Finn Stampe Mikkelse~ (30-08-2007)
Kommentar
Fra : Finn Stampe Mikkelse~


Dato : 30-08-07 09:20



"Holst" <newsnov06@shelter.dk> wrote in message
news:46d6741e$0$87826$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Jacob Madsen wrote:
>
>> Hvad tror I, at afgørelsen vil blive på en konkret anmodning? Jeg er
>> delvfølgelig i dialog med moderen, men hun er ikke meget for at give sig
>> i
>> dette spørgsmål, idet det jo hedder sig at samværsforældren afholder alle
>> udgifter og sørger for al transport.
>
> Det er jo aldrig fremmende for samarbejdet forældrene imellem, hvis
> statsamtet skal ind og bestemme.
>
> Du kan jo starte med at sige, at du nok skal afholde hendes udgifter til
> færgen for at aflevere børnene i Kalundborg. Så er du jo gået hende langt
> i møde.

Overordnet set kan du nok have ret. Taberne bliver jo altid børnene og
kampen kunne hurtigt blive en anden...

På den anden side set så er det ikke rimeligt, hvilket lovgiverne også har
indset med denne tilrettelse af loven, at det er samværsforældren der altid
skal afholde denne udgift. Det kan hurtigt løbe op og altsammen blot fordi
modparten har valgt at flytte. En beslutning man ingen indflydelse har på.
Samværsforældren skal egentligt underskrive på folkeregister flytningen, men
det håndhæves ikke og den der har barnet boende kan reelt flytte til den
anden ende af landet uden at samværsforældren kan gøre noget..

Nuvel. jeg kan ingen jura, men rimeligt var vel at det var moderen der
afholdte den del der nu kom oveni på baggrund af hendes flytning, hvis ikke
det hele.

Hvad angår at lade børnene rejse alene, så har DSB en god ordning som klare
dette. Måske de også har dette i forbindelse med den færge. Men kan godt
forstå hvis du er mere tryg ved at rejse med børnene selv..

/Finn
--
Der er 10 slags mennesker - Dem som forstår binær og dem som ikke gør.



Holst (30-08-2007)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 30-08-07 10:16


Finn Stampe Mikkelsen wrote:

> Overordnet set kan du nok have ret. Taberne bliver jo altid børnene og
> kampen kunne hurtigt blive en anden...
>
> På den anden side set så er det ikke rimeligt, hvilket lovgiverne også har
> indset med denne tilrettelse af loven, at det er samværsforældren der altid
> skal afholde denne udgift. Det kan hurtigt løbe op og altsammen blot fordi
> modparten har valgt at flytte. En beslutning man ingen indflydelse har på.

Omvendt kunne samværsforælderen jo også bare blive boende. Som jeg
forstod indlægget, er der i dag ikke større vanskeligheder ved, at
moderen bor på Samsø. Men nu vælger faderen at flytte til Sjælland, og
så passer færgerne åbenbart ikke længere.

> Hvad angår at lade børnene rejse alene, så har DSB en god ordning som klare
> dette. Måske de også har dette i forbindelse med den færge. Men kan godt
> forstå hvis du er mere tryg ved at rejse med børnene selv..

DSBs børneguideordning kræver en vis alder og at børnene er helt
selvhjulpne. Og også her diskrimineres handicappede børn, idet de ikke
har adgang til DSBs børneguideordning.

Næh, forældrene burde tænke på børnene og bosætte sig inden for 15-30
minutters kørsel fra hinanden.

Finn Stampe Mikkelse~ (30-08-2007)
Kommentar
Fra : Finn Stampe Mikkelse~


Dato : 30-08-07 11:38


"Holst" <newsnov06@shelter.dk> wrote in message
news:46d68ac8$0$59133$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Finn Stampe Mikkelsen wrote:
>
>> Overordnet set kan du nok have ret. Taberne bliver jo altid børnene og
>> kampen kunne hurtigt blive en anden...
>>
>> På den anden side set så er det ikke rimeligt, hvilket lovgiverne også
>> har indset med denne tilrettelse af loven, at det er samværsforældren der
>> altid skal afholde denne udgift. Det kan hurtigt løbe op og altsammen
>> blot fordi modparten har valgt at flytte. En beslutning man ingen
>> indflydelse har på.
>
> Omvendt kunne samværsforælderen jo også bare blive boende. Som jeg forstod
> indlægget, er der i dag ikke større vanskeligheder ved, at moderen bor på
> Samsø. Men nu vælger faderen at flytte til Sjælland, og så passer færgerne
> åbenbart ikke længere.

Har lige nærlæst igen og jo, jeg havde lige overset at faderen også flytter
og at det først nu er bliver et problem... Stiller denne situation i lidt et
andet lys, men vil alligevel tro at der vil blive vurderet til fordel for
den der ikke er bosat som moderen er.


>
>> Hvad angår at lade børnene rejse alene, så har DSB en god ordning som
>> klare dette. Måske de også har dette i forbindelse med den færge. Men kan
>> godt forstå hvis du er mere tryg ved at rejse med børnene selv..
>
> DSBs børneguideordning kræver en vis alder og at børnene er helt
> selvhjulpne. Og også her diskrimineres handicappede børn, idet de ikke har
> adgang til DSBs børneguideordning.

Det var jeg ikke klar over. men som jeg skriver, så ville jeg også selv
følge mit barn på sådanne rejser...

>
> Næh, forældrene burde tænke på børnene og bosætte sig inden for 15-30
> minutters kørsel fra hinanden.

Ja, eller helt undlade at skilles, men det er næppe realistisk..

/Finn



Codexx (30-08-2007)
Kommentar
Fra : Codexx


Dato : 30-08-07 10:04

Jacob Madsen wrote:
> Hej NG
>
> Er der nogen som har et kvalificeret bud på hvordan følgende paragraf
> i den nye forældreamsvarslov (i kraft 1.10.) skal tolkes :
>
> §21 Stk. 3. Statsforvaltningen kan træffe afgørelse om transport af
> barnet i forbindelse med samvær og om afholdelse af udgifter hertil.

Fra forarbejderne:

Efter bestemmelsens stk. 3 kan statsforvaltningen træffe afgørelse om
transport af barnet i forbindelse med samvær og om afholdelse af udgifter
hertil. Statsforvaltningen skal almindeligvis tage stilling til, hvem af
forældrene der skal hente og bringe barnet til samvær og afholde
omkostningerne dertil. Efter bestemmelsen ændres gældende praksis, således
at det fremover er udgangspunktet, at samværsforælderen sørger for
afhentningen af barnet ved samværets start, og bopælsforælderen sørger for
afhentningen i forbindelse med afslutningen af samværet. Begge forældre
afholder udgifterne til den del af transporten, som den pågældende er
ansvarlig for, herunder transport af både barnet og eventuel ledsager. Der
kan dog være forhold i sagen, der medfører, at dette udgangspunkt må
fraviges, f.eks. en meget stor forskel i forældrenes økonomi. I tilfælde,
hvor den ene af forældrene vælger at flytte, således at den geografiske
afstand mellem forældrene - og transporttiden - øges væsentligt, og denne
øgede afstand er med til at vanskeliggøre samværet, kan dette tillægges
betydning, således at den forælder, der vælger at flytte, efter
omstændighederne kan pålægges at bære den overvejende del af ansvaret for
transporten, herunder udgifterne hertil. Endelig kan der være praktiske
forhold, der gør det uforholdsmæssigt besværligt eller umuligt for den ene
af forældrene at deltage i transporten, eller det kan være nødvendigt eller
hensigtsmæssigt at fastsætte alternative afhentningssteder, hvilket også kan
føre til en anden fordeling af ansvaret for transporten.

Efter bestemmelsen er det desuden muligt for statsforvaltningen i særlige
tilfælde, hvor dette efter en konkret vurdering er nødvendigt for at
tilrettelægge afhentningen og afleveringen af barnet på den mest
hensigtsmæssige måde, at lade den ene forælder betale den anden forælders
udgifter til f.eks. ledsagelse af barnet eller lignende. Dette gælder både
for samværs- og bopælsforælderens udgifter.

Det er hensigten med bestemmelsen, at det nævnte udgangspunkt vil medvirke
til at fastholde forældrenes ansvar for, at samværet kommer til at fungere,
samtidig med at begge forældre i forbindelse med flytning i højere grad vil
overveje, hvordan samværet vil kunne fungere i praksis efter flytningen. Der
henvises til lovforslagets § 19, stk. 1, hvorefter begge forældrene har et
ansvar for, at samværet kan virkeliggøres og praktiseres.

[klip]

> Hvad tror I, at afgørelsen vil blive på en konkret anmodning? Jeg er
> delvfølgelig i dialog med moderen, men hun er ikke meget for at give
> sig i dette spørgsmål, idet det jo hedder sig at samværsforældren
> afholder alle udgifter og sørger for al transport.

Dit eksempel vil efter min mening åbenlyst lægge op til at moderen pålægges
en eller anden form for deltagelse i transporten, eller økonomisk udgift.

/Bacher



Peter Lykkegaard (30-08-2007)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 30-08-07 22:13

Codexx wrote:
>
> Dit eksempel vil efter min mening åbenlyst lægge op til at moderen
> pålægges en eller anden form for deltagelse i transporten, eller
> økonomisk udgift.
Prøv at læse indlægget igen
Henning flytter til Sjælland hvilket vanskeliggør samværet pga
transportmuligheder til/fra den nye bopæl
Det kan vel ikke lægges børnenes mor til last?

- Peter

--
Hi! I'm a .signature *virus*!
Copy me into your ~/.signature to help me spread!



Codexx (30-08-2007)
Kommentar
Fra : Codexx


Dato : 30-08-07 22:28

Peter Lykkegaard wrote:
> Codexx wrote:
>>
>> Dit eksempel vil efter min mening åbenlyst lægge op til at moderen
>> pålægges en eller anden form for deltagelse i transporten, eller
>> økonomisk udgift.
> Prøv at læse indlægget igen
> Henning flytter til Sjælland hvilket vanskeliggør samværet pga
> transportmuligheder til/fra den nye bopæl
> Det kan vel ikke lægges børnenes mor til last?

Prøv at læse lovforslaget igen.

"Efter bestemmelsen ændres gældende praksis, således
at det fremover er /udgangspunktet/, at samværsforælderen sørger for
afhentningen af barnet ved samværets start, og bopælsforælderen sørger for
afhentningen i forbindelse med afslutningen af samværet. /Begge/ forældre
afholder udgifterne til den del af transporten, som den pågældende er
ansvarlig for, herunder transport af både barnet og eventuel ledsager."

Det gamle mantro om at "afholder alle udgifter og sørger for al transport."
er altså dødt.

/Bacher



Peter Lykkegaard (30-08-2007)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 30-08-07 22:57

Codexx wrote:

> /Begge/ forældre afholder udgifterne til den del af transporten, som
> den pågældende er ansvarlig for

Ok bare vi er enige om at børnenes mor ikke kan pålægges mere end halvdelen
af udgifterne :)

- Peter

--
Hi! I'm a .signature *virus*!
Copy me into your ~/.signature to help me spread!



Søren Blom (31-08-2007)
Kommentar
Fra : Søren Blom


Dato : 31-08-07 00:05

"Peter Lykkegaard" <plykkegaard@gmail.com> skrev
> Henning flytter til Sjælland hvilket vanskeliggør samværet pga
> transportmuligheder til/fra den nye bopæl
> Det kan vel ikke lægges børnenes mor til last?
>

Prøv lige at nærlæs indlægget, det fremgår ikke på noget tidspunkt i det
oprindelige indlæg at faderen har boede på Samsø, tværdigmod skriver han, at
moderen er flyttet til Samsø.

Som jeg læser det, så har begge partner været bosat i det jyske og det har
fungerede fint med at moderen har valgt at flyttet til og børenes bopæl til
Samsø, så længe faderen har været bosat i Jylland, men nu hvor han flytter
til Sjælland, så giver det ham problemer med at aflevere børene, derfor
ønskes deres ordning lavet om.

Hvilket vel kun er rimeligt, moderen har jo selv valgt at bosætte sig på en
ø der kan være lidt vanskelig at komme til.

--
VH

Søren Blom
soren@blom.dk
Mail med spam filter besvares ikke.



Brian K (31-08-2007)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 31-08-07 00:07

"Søren Blom" <soren@blom.dk> skrev i en meddelelse
news:46d74d09$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
> "Peter Lykkegaard" <plykkegaard@gmail.com> skrev
>> Henning flytter til Sjælland hvilket vanskeliggør samværet pga
>> transportmuligheder til/fra den nye bopæl
>> Det kan vel ikke lægges børnenes mor til last?
>>
>
> Prøv lige at nærlæs indlægget, det fremgår ikke på noget tidspunkt i det
> oprindelige indlæg at faderen har boede på Samsø, tværdigmod skriver han,
> at moderen er flyttet til Samsø.
>
> Som jeg læser det, så har begge partner været bosat i det jyske og det har
> fungerede fint med at moderen har valgt at flyttet til og børenes bopæl
> til Samsø, så længe faderen har været bosat i Jylland, men nu hvor han
> flytter til Sjælland, så giver det ham problemer med at aflevere børene,
> derfor ønskes deres ordning lavet om.
>
> Hvilket vel kun er rimeligt, moderen har jo selv valgt at bosætte sig på
> en ø der kan være lidt vanskelig at komme til.
>

Godt svar - jeg er helt enig.

mvh
brian



per christoffersen (31-08-2007)
Kommentar
Fra : per christoffersen


Dato : 31-08-07 07:30


"Brian K" <spam@noway.dk> skrev i en meddelelse
news:46d74da1$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...

>> Hvilket vel kun er rimeligt, moderen har jo selv valgt at bosætte sig på
>> en ø der kan være lidt vanskelig at komme til.

> Godt svar - jeg er helt enig.

Betegnelsen rimelig er kun juridisk holdbar i det omfang loven lægger op til
en rimelighedsbetragtning.
Det gør loven ikke, - som den er forklaret i noterne (som Codexx har
citeret), så er der tale om en simpel deling af udgifter om besvær.

Det er i øvrigt meget sjældent at ordet rimeligt har en egentlig juridisk
værdi.

/Per



Codexx (31-08-2007)
Kommentar
Fra : Codexx


Dato : 31-08-07 18:20

per christoffersen wrote:
> "Brian K" <spam@noway.dk> skrev i en meddelelse
> news:46d74da1$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
>
>>> Hvilket vel kun er rimeligt, moderen har jo selv valgt at bosætte
>>> sig på en ø der kan være lidt vanskelig at komme til.
>
>> Godt svar - jeg er helt enig.
>
> Betegnelsen rimelig er kun juridisk holdbar i det omfang loven lægger
> op til en rimelighedsbetragtning.
> Det gør loven ikke, - som den er forklaret i noterne (som Codexx har
> citeret), så er der tale om en simpel deling af udgifter om besvær.

Arhhh, der tales da om "Der kan dog være forhold i sagen, der medfører, at
dette udgangspunkt må fraviges, f.eks...."

Men klart, det er undtagelsen.

/Bacher



Jacob Madsen (02-09-2007)
Kommentar
Fra : Jacob Madsen


Dato : 02-09-07 07:23

Hej

Tak for de gode indlæg. For at lige at uddybe situationen, så er den som
følger.

Vi bor indtil for to år siden sammen med vores børn i Randers. Vi bliver
skilt, huset sælges, moderen flytter til Fårvang (jylland). Jeg bosætter mig
i umiddelbar nærhed (Silkeborg 20 km).

I november 2006 flytter moderen til Samsø. Jeg har familie og venner på
Sjælland. Men jeg bliver boende indtil nu, hvor livet bliver lidt for ensomt
uden børn samt familie og kæreste på Sjælland.

Når jeg vil tage sagen op nu, så er det fordi loven er ændret. Ellers ville
jeg have taget den op da hun flyttede og så kunne vi have delt transporten
fra den dato.
Jeg er egentlig af den opfattelse, at når man vælger at bosætte sig på en
lille ø, så må udgangspunktet være at børnene afleveres i en havn på
fastlandet (eller i det her tilfælde en større ø Sjælland).

Men jeg vil gerne tage den ene tur, for det er også hyggeligt at rejse med
sine børn. Men det tager tid, fordi jeg skal frem og tilbage 4 gange på en
weekend. Moderen er førtidspensionist og har tiden til det og er på ingen
måde forhindret i at udføve transporten. Hun gider bare ikke, hvis hun kan
blive fri.

Hilsen jacob



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408942
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste