"Peter Lykkegaard" <plykkegaard@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:46dab420$0$12132$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> >
> Amtets psykolog har lavet en test der viser at den ene er
> auditiv ordblind
> (Hvad det så betyder?)
Det betyder at han har svært ved at forbinde det han hører med
det han læser - for nu at sige det lidt hurtigt.
> Vi har bedt om at få begge drenge testet for ordblindhed
> Svaret var nej, test er ikke nødvendig - børnene er ikke
> ordblinde
> (primærlærer + afdelingsleder + ppr)
PPR er jo netop eksperterne -men mon det er hele historien?
>
>> Det, I ikke kan få svar på, er en matematik-tests
>> resultater,
>> eftersom de ikke må offentliggøres i følge loven.
>
> Men vi er vel enige om at et "positivt" resultat af en test
> betyder en anden form for undervisning hvor det tages hensyn
> til at barnet er ordblindt?
Vi er enige om at kommunerne ikke er særlig villige til at
poste ekstra penge i en undervisning, der muligvis kan give
resultater - det er en skændsel, men det handler om kroner og
ører og skatten. Der er jo mange der advokerer for at skatten
skal ned - det indebærer så at serviceniveauet bliver sænket,
men det kan folk ikke rigtig forstå - de stemmer stadigvæk på
politikerne på højrefløjen, der vil sænke skatten.
Dermed er det blevet dit eget problem - og ikke kommunens.
>
>> Jeg er ikke bekendt med at dine børn går i specialklasse -
>> det
>> har du ikke skrevet noget om.
>> Men hvis de gør det, så er "et tæt samarbejde med
>> forældrene"
>> ikke det samme som at lærerne skal meddele jer alt.
>
> Skal de heller ikke fortælle os at børnene intet forstår i
> fx matematik?
Det bør de da gøre - men jeg har igen kun dine ord for at det
er tilfældet. Det kan være at du har svært ved at erkende at
de ikke ligger i toppen, men jeg kan ikke vide det, da jeg jo
ikke ved hvad "modparten" vil sige om det.
>
>> I kan ikke skyde på lærerne fordi jeres børn er
>> handicappede -
>> det er ikke lærerne der bestemmer specialundervisningens
>> omfang, men alene kommunalbestyrelsen og den enkelte
>> kommunes
>> pengepung.
>
> Jeg skyder ikke specielt på lærerne, de gør sikkert hvad de
> kan indenfor de rammer der er
netop.
>
> Pers udsagn:
> "Det er de færreste der er i stand til selv at undervise
> deres børn på et tilstrækkeligt højt niveau, i alle fag."
>
> Der er sikkert korrekt men forskellige faktorer som skolen
> ikke har indflydelse gør at det bare ikke kan lade sig gøre
> at løfte en elev fagligt
> Og jeg spurgte: Hvad er vigtigst? Pædagogik eller faglighed?
Det er en kunstig modsætning, som ikke lader sig besvare med
det ene eller det andet. Som jeg skrev er begge dele vigtigt.
>
>> Det er muligt at I ikke er tilfredse med jeres børn niveau
>> i
>> matematik, men det kan lærerne sådan set ikke gøre noget
>> ved.
>> Hvis de ikke kan forstå matematik fordi de er handicappede
>> mentalt, så er det ikke noget, lærerne kan gøre noget ved.
>
> Nej men de kan oplyse omkring evt problemer i stedet for at
> at fortælle at det går fantastisk ved det årlige statusmøde
jamen, det er så din udlægning - jeg kender ikke lærernes
begrundelser for at sige det, men jeg kan sige at det ikke er
normalt at lærerne hævder noget der er i stik modsætning til
hvad der er realiteterne. Det kan være at de ikke ønsker at
gøre jer kede af det, at berolige jer eller hvad ved jeg - det
er altså ikke noget man kan afgøre ved en ensidig fremstilling
af en sag, som man af naturlige grunde ikke kan forholde sig
til. Men du har aktindsigt, så mon ikke du kan bede om
aktindsigt i dine børns sager sådan som de foreligger? har du
tænkt på den mulighed? Der er nogle begrænsninger i dette, men
prøv at undersøge den mulighed og bed så om aktindsigt i
afgørelserne. Det kunne være at du blev lidt klogere på
beslutningerne.
> Desuden er de ikke mentalt handicappet der er blot tale om
> en stribe udviklingsforstyrrelser der gør at
> undervisningsituationen er vanskelig at håndtere
Som jeg sagde: det er et følsomt område - jeg er ikke psykolog
og skal ikke kloge mig på dine børns situation. Det ved du
bedst selv - jeg udtaler mig i generelle vendinger.
>
> Det er vel i princippet beskæmmende at vi som forældre uden
> læreruddannelse er bedre til at undervise børnene (løfte dem
> fagligt) end skolen er?
nej, det er det ikke- og igen: det er kun din udlægning og i
dine øjne at I er bedre - det er ikke nødvendigvis noget, som
behøver at være sandt -
>>
>> Hvis I som forældre bakker op om skolen og sørger for at
>> jeres
>> børn får lavet deres skolearbejde hver dag, hvis I går ind
>> i
>> en fornuftig dialog med skolen om evt. vanskeligheder med
>> jeres børn i stedet for at opfatte det som jeres kamp mod
>> skolen, så kan det være at tingene løses på den bedste
>> måde.
>
> Når man går i heldagsskole så bliver lektierne lavet på
> skolen hvis der en sjælden gang er lektier
igen: her har vi endnu en oplysning, som blev forholdt os, da
du sidst skrev - derfor er det, jeg siger: jeg kan ikke
forholde mig til en personlig opfattelse af hvordan verden ser
ud på dine børns skole sålænge jeg ikke sidder med akterne
foran mig. Du kan lade mig dem tilflyde, så kan jeg bedre tage
stilling.
>
> Men en lille historie fra hverdagen
> Skolen meddeler os at børnene nu selv skal have
> skriveredskaber med
> Ok diverse redskaber bliver indkøbt etc
> Senere finder vi ud af at læreren bestemmer i de indkøbte
> blyanter ikke må bruges da det er "beværligt" fordi stiften
> knækker - sjovt knækker stiften "aldrig" når han bruger
> blyanten hjemme
Igen: du kan ikke forlange at man skal tage stilling til dine
tolkninger på et så løst grundlag - du kan påstå
hvad-som-helst uden at jeg kan indvende noget - det virker på
mig som om du har set dig gal på skolen og i det hele taget
ikke er interesseret i et samarbejde -det er muligt at det
ikke er tilfældet, men jeg kan ikke vide det på baggrund af de
sparsomme oplysninger, du kommer med.
> Hvor ville det være meget nemmere hvis læreren skrev det i
> kontaktbogen i stedet for at selv at tage konflikten med
> drengen
Det er ikke alle konflikter man skal skrive hjem om - og
desuden opstår konflikterne jo netop her og nu, og er ikke
noget, man kan løse her og nu ved at skrive hjem. Hvis skolen
i øvrigt har det indtryk at I er nogle kværulanter, der i det
hele taget módarbejder lærerne, så kan jeg godt forstå at man
ikke har lyst til at skrive til jer, når de ved at I måske vil
angribe lærerne for deres skriverier. Tro mig, jeg kender til
den problematik: nogle forældre optræder så agressivt mod
lærerne at ingen har lyst til at kontakte dem for ikke at
risikere at få smidt en skidtspand i hovedet.
Jeg har såmænd oplevet at en elev kastede en stol gennem
lokalet, og da jeg bad eleven om at standse sin voldelige
adfærd omgående, fik jeg blot et beskidt svar.
Da jeg kontaktede hjemmet, fik jeg en agressiv far i røret,
der sagde at hans søn aldrig havde gjort det, for det havde
han selv sagt, og i øvrigt kunne jeg ikke bevise noget.
Jeg forholdt ham at det ikke var en retssag, men at hele
klassen var vidner til begivenheden, hvorerfter han affyrede
en byge af ukvemsord, og hvor han blandt andet sagde, at
eleverne ikke kunne være troværdige vidner, da de ikke var
myndige. Derpå knaldede han røret på.
Det siger sig selv at det ikke er ret mange gange man har lyst
til at kontakte forældrene på noget som helst grundlag. Sagen
blev omhyggeligt skrevet ned og overgivet til skolelederen,
der blot sagde at den pågældende forældre skulle behandles som
et råddent æg, altså med varsomhed.
>
>> Men hvis I afviser at jeres børn fx har brug for at skifte
>> skole, gå et klassetrin om eller i det hele taget afviser
>> enhver form for hjælp, der blot ikke giver jer ret, så er
>> det
>> begrænset hvad skolen kan gøre uden at jeres børn
>> indberettes
>> til det sociale system.
>
> Ja og?
> De sociale myndigheder (dsm) er ikke stand til at hjælpe os,
> det har været rent tidspilde at tage teten op med dem
siger du!
> Dsm er gearet til at håndtere situationer hvor forældrene
> ikke magter det, ikke en situation hvor det er skolen der
> kommer til kort
det er igen din påstand at "skolen er kommet til kort" - det
kan også være at det er dig, der er kommet til kort, men ikke
vil indrømme det.
>
>> Det, du nævner om et tæt samarbejde mellem forældre og
>> skole er jo netop et "sam-arbejde"
>
> Hvor man fx sammen finder den rigtige undervisningsform så
> der er personlig og faglig fremgang
Nej, det er ikke korrekt- et samarbejde betyder ikke at du
kan diktere eller forlange "samarbejde" på lærerens
metodefrihed. Det er læreren og ikke dig, der afgør hvad der
er bedst for dit barn i en undervisningssituation i en
klasse - det er ikke noget, du har indsigt i eller kan kræve.
> Dette griber dybt ind i lærerens personlige frihed til at
> tilrettelægge undervisningen, ikke alle håndtere dette
> "overgreb" lige godt
Netop -du har ingen ret til at forlange en bestemt form for
undervisningstilrettelæggelse - det er alene lærerens ansvar.
>
> Der er kun tre der ved hvordan et autistisk barn reagerer i
> en given situation
> Barnet og forældrene (eller de personer der er tættest på
> barnet i dagligdagen)
ja -og?
>
> Et eksempel
> Den yngste er på koloni og faldt over en stålplade der
> ligger på vejen og slår albuen
> Hændeligt uheld som jeg ikke bebrejder nogen
>
> Men jeg bebrejder lærerne ikke de tager aktion når knægten
> gentagende gange klager over at han ikke kan bruge armen
> Resultatet er fire dage med et brækket spoleben og svære
> smerter
Igen: det er kun din oplevelse - jeg ved ikke om det faktisk
forholder sig sådan! Jeg kan have mine tvivl om at det skulle
være sandt - men det er sikkert din opfattelse af sagen.
>
> Vi tager direkte på fra banegård til skadestue da vi kan se
> på lang afstand at der er noget helt galt
> Og nej han har ikke tendens til at være pivet
DET har jeg heller ikke antydet.
>
> Konsekvensen af "kampen" er at den ældste ikke vil læse
> skønlitteratur mens alderssvarende faglitteratur læses med
> stor fornøjelse
> Lærerens påstand at han fint kunne læse fx Amuletten fra
> Samarkand holder ikke vand i virkelighed for han har ikke
> fattet en meter af den bog (den er ganske fornøjelig at
> læse, jeg har læst den efterfølgende)
Der kan fx være tale om at han fint kan læse ordene højt, men
det kan knibe med indholdsforståelsen -det er der mange børn
der lider af indimellem.
>
>>- det vil sige at det også forpligter jer til dette
>>samarbejde.
>
> Mener du rygklapperi?
> Det kan jeg ikke tro
nej, det er ikke det, jeg skriver - men jeg konstaterer at du
er hurtig til at lægge mig ord i munden af negativ karakter -
det er vel præcis det jeg mener, når jeg fornemmer at du ikke
har lyst til at samarbejde med lærerne på anden måde end den,
du vælger at sætte dagsordenen for.
>
> Ok når kægten for tiende gang får tildelt en ny primærlærer
> over en periode på tre år så kniber det altså med at være
> åben for nye forslag
Lærerne er lønarbejdere - de er ikke lærere som et kald. Hvis
de altså vælger noget andet så har de ret til det - også
selvom du ikke synes om det.
I gamle dage var lærergerningen et kald, så der kunne man få
en ringe uddannet, men dog en stabil lærer - sådan er det ikke
i dag.
Jeg forstår godt din frustration i dette, men det er altså
vilkårene overalt.
> Jeg så helst at man fortsatte med den pædagogik vi har set
> virker
> Det er da faldet nogen for brystet og man ser det som
> modvilje mod forandringer - og det er ganske korrekt
netop -og det betyder så at de opfatter dig som en kværulant -
det er muligt at du tror at den tidligere pædagogik har
virket - det indebærer ikke at du nødvendigvis har ret. Som
sagt: jeg kan kun forholde mig til det du skriver - jeg ved
ikke om det er hele sandheden.
>
>>Man kan ikke samarbejde med en modpart, hvis modparten ikke
>>vil
>> samarbejde på nogen måde.
>
> Nej det har vi fundet ud af
> Vi har haft en tredjepart fra de sociale myndigheder til at
> tage dialogen med skolen
> Det ønskede skolen ikke at støtte op om i praksis viste det
> sig på trods af løfter om det modsatte
Det er igen din udlægning- det er vel sådan at du/I føler
det - men det behøver altså ikke at være sandt.
>>
>> Et tæt samarbejde fordrer naturligvis at begge parter er
>> indstillet på det. Ellers kan det ikke lykkes.
>
> Nej det er klart
>>
>> hvilken forsømmelse? jeres børn er måske dårligt begavede,
>> mentalt handicappede
>
> Som jeg skrev tidligere så bliver begge børn hjemmeundervist
> I nogen fag hænger de stadig fast i andre fag er de blevet
> løftet 2 klasser på et halvt år
Det er din udlægning - har der været en uvildig person der har
bedømt dette og kan det ikke hænge sammen med at børn
gennemgår en naturlig udvikling, der sker i spring?
>
> Af rent praktiske grunde kniber det med fysik/kemi og
> biologi
> Vi underviser i ...
> Engelsk (alderssvarende - 8kl)
> Dansk (femte/sjette klasse)
> Grammatik/stavning er aldersvarende
> Her er de løftet fra 3 klasses niveau!
Det kan meget vel være - men det er igen jeres uprofessionelle
bedømmelse - det er ikke nødvendigvis korrekt - og det kan
også være at de alligevel havde nået det samme i en almindelig
skole.
> Samfundsfag etc (stort set alderssvarende)
igen- din uprofessionelle bedømmelse. Kender du kravene til
samfundsfag? ved du hvad eksamenskravene er?
> Historie (over alderssvarende pga interesse)
igen: din vurdering -
> Biologi/Naturfag (aldersvarende)
din vurdering.
> Matematik (femte klasse)
din vurdering
> Tysk (aldersvarende)
din vurdering.
Det, du taler om er at man kan udtale sig om et fag forstås
alderssvarende- det er kun til dels korrekt. Selv i en
folkeskole er der et spring i hver klasse fra det, man kunne
kalde for 6. klassesniveau og så helt op til
10.klasses-niveau - det behøver ikke at hænge sammen med
alder.
>
> De kniber gevaldigt i dansk og matematik for dem pga de
> abstrakte begreber der findes i begge fag
nej, det er til gengæld ikke korrekt - skolen er meget boglig,
men ikke særlig teoretisk. Men det er igen et udsagn, der
vidner om at du ikke helt er klar over hvad du har med at
gøre. Det er netop vejen fra det abstrakte til det konkrete,
der skaber en udviklende undervisning. Ikke antallet af fakta
du kan lire af dig.
> Fx hvordan forklarer man hvad en brøk er og hvad den skal
> kunne bruges uden at blive abstrakt?
Det kræver en matematiklærers indgriben -vel at mærke en
uddannet lærer i faget.
>
> I øjeblikket arbejder jeg med mængder/delmængder ved hjælp
> af legoklodser
> Det har nogen effekt - arghhh
> Ideer modtages :)
Deri begår du en af de instrumentelle fejltagelser der findes
blandt lægfolk. Man kan godt som udgangspunkt anvende klodser,
men man skal hurtigt forlade dette for at bevæge sig op til
det alment abstrakte - at blive hængende i en konkret
virkelighed skaber ingen udvikling.
>
>> eller lignende - og hvis det er tilfældet, kan I jo selv
>> bede
>> om en psykologisk undersøgelse - hvis I derimod afviser
>> enhver
>> form for samarbejde, kan I ikke bagefter kræve at skolen
>> alligevel udfører mirakler.
>
> På vores foranledning er drengene er blevet undersøgt på
> børnepsykiatrisk hospital hvor man har fundet at de begge er
> autister
> Vi har flere gange blevet lovet talepædagogisk og anden
> specialstøtte uden at dette er sket
>
> Det skal lige forklares at der fandtes specialpædagogisk
> personale å amtets centerklasser men hvis det er kommunen
> der kører centerklassen så står det frit for at tilbyde
> denne bistand
> Dette er naturligvis sparet væk af økonomiske årsager - det
> vil også være dyrere per elev have fx en talepædagog
> fastansat pga det mindre elevantal i det kommunale
> centerklasser
>
>> Så skal undersøgelser m.v. godtgøre det - og det kan I selv
>> tage initiativet til.
>
> Er sket
>
>> Dine nye oplysninger gør at jeg med det samme trækker mig
>> bukkende og småfjærtende tilbage - disse sager er yderst
>> belastende - også for forældrene, og der mangler ofte hjælp
>> til dem, vedr. hvad der bør gøres.
>
> Præcis min pointe
> Der mangler økonomi uden den kan skolen intet gøre
>>
>> Hos os, er det skolevejleder og skolepsykolog samt
>> skolelæge,
>> der rådgiver os i den forbindelse, men det kan være meget
>> forskelligt fra kommune til kommune.
>
> Rent faktisk er Pædagoisk Psykologisk Rådgivning i daglig
> tale PPR
> Men det er sikkert også det du mener
>>
>> Men igen; skriv til Peter K. Nielsen - hvis han vil give
>> dig
>> sin mail-adresse, så kan det være at I kan få en hyggelig
>> snak, da han selv har et autistisk barn og kender til den
>> almindelige skolevæsens mangler og fortrin.
>
> Han har sikkert været ca samme tur igennem :(
> Men der er styr på det nu - (til dels)
>
> Som jeg skrev tidligere så kan der være faktorer der gør at
> hjemmeundervisning fungerer bedre
>
> Hvis vi kan diskutere principperne i dette uden at blive
> personlige så for min skyld gerne :)
Jeg kan som sagt kun sige følgende: jeg kender ikke jeres
børns sager - jeg kender dem kun via jer selv, hvilket blot
viser jeres frustrationer, og det er fair nok. Men jeg kan
ikke uden videre give dig eller din kone ret i at tingene ser
sådan ud som du fremstiller dem.
Da du jo også henad vejen pludselig kommer frem med at de
begge er autister, hvilket ikke er en oplysning som du
behagede at give ved første diskussionsindlæg, så er det jo
netop et bevis på at du er karrig med oplysninger, som gør at
man kan tage en fornuftig stilling til tingene.
Det er ikke noget , man kan bebrejde jer, da I som forældre jo
har en masse følelser i klemme, og det forstår jeg så
udmærket - men det er dog ikke det samme som at man ikke kan
sige, at jeres udlægning er JERES og at vi andre kun kan sige
hvad vi mener generelt.
At gå ind i en sag som jeres der bliver mere og mere
personlig, egner sig imho ikke for nettet her, så derfor vil
jeg standse nu. Det er altid vanskeligt at man involveres i
personsager, hvor ens etik forhindrer en i at udtale sig-
endsige ens tavshedspligt.
Jeg kan kun atter opfordre jer til at kontakte Peter K.
Nielsen - han ved hvad han taler om, og han er bestemt ikke
tilhænger af folkeskolen som sådan, så det er ikke en af mine
rygklappere, sådan som du antydede tidligere at man skulle
være.