I dagens JP bringes på:
en kronik om pædagogik, der kan have interesse bredt i
uddannelsessystemet, fra folkeskolen til universitetet. Jeg citerer fra
kronikken:
> Kronik: Hvilken pædagogik?
>
> Af Axel Michelsen, professor, Odense og Helle Michelsen, lærer, Odense
>
> Offentliggjort 30.08.07 kl. 03:00
>
> Direktør Jens Thorhauge refererer i JP-kronik 23/7 anbefalingerne fra et
> udvalg, der har haft til opgave at "opstille modeller for at styrke
> uddannelsesforskningen og samspillet mellem forskning, uddannelse og
> efter- og videreuddannelse". Blandt anbefalingerne er ansættelse af flere
> forskere inden for uddannelsesforskning samt et ønske om, at et nyt Forum
> for Uddannelsesforskning skal kunne diktere institutionernes uddannelse af
> undervisere.
>
> For læsere uden kendskab til de faktiske forhold lyder forslagene nok
> meget rimelige. Hvorfor skal man f.eks. kunne blive professor uden at have
> haft pædagogikum? Og hvem vil ikke gerne reducere frafaldet i
> uddannelsessystemet? Det er ikke svært at gætte på, at anbefalingerne vil
> blive positivt modtaget af rektorer og andre beslutningstagere. Det vil
> være selvmord at argumentere imod.
>
> Når vi alligevel mener, at rapportens anbefalinger bør tages med flere
> spisefulde salt, skyldes det vore erfaringer med den professionelle danske
> pædagogik, der nu ønsker at gå sin sejrsgang over hele landet. I den
> læreruddannelse, som den ene af os gennemførte for få år siden, fyldte
> pædagogikken meget, men indholdet var mest teori, især forskellige
> teoretikeres højtflyvende tanker om undervisning. Selvom der på
> seminarierne er indlagt perioder med praktik i studietiden, bliver de
> studerendes praktiske erfaringer ikke altid sammenholdt med teorierne.
> Teorierne blev gennemgået, uden at lærerne lod dem præge deres egen
> undervisning. Og ikke et ord om, hvordan man får lille Brian til at stoppe
> den vilde jagt gennem klassen og sætte sig ned og høre efter. Intet om den
> stille mobning i klasserne, der pludselig kan eksplodere. Og ingen
> antydning af, at mange adfærdsvanskelige elever kan have forældre, der
> også er "uden for pædagogisk rækkevidde". Og så videre.
>
> En del nyuddannede lærere oplever efter ansættelsen at få ansvaret for en
> af de klasser, som de erfarne lærere har frabedt sig. En sådan umulig
> klasse kan have en lang forhistorie af konflikter mellem elever og lærere,
> mellem eleverne indbyrdes, og mellem lærere og den del af forældrene, der
> enten ikke engagerer sig eller vil bestemme alt. Håndteringen af en sådan
> klasse er hård kost, også for ældre erfarne lærere. For den nyuddannede
> bliver opgaven let til både den første og den sidste pædagogiske
> udfordring. Det er ikke så underligt, at en del nyuddannede lærere
> forlader faget.
>
> På universiteterne, hvor den anden af os har undervist i over 40 år, er
> det sjældent et stort problem at få ro i timerne. De pædagogiske
> overvejelser er bl.a. bestemt af de meget store forskelle i de studerendes
> forudsætninger for at følge undervisningen. Bøgerne er i naturvidenskab
> alle på engelsk, og mange studerende må bruge en god del af det første år
> på at tilegne sig engelsk på et tilstrækkeligt højt niveau. Nogle
> biologistuderende har så megen fornemmelse for f.eks. fysik, at de kan
> følge en argumentation med henvisninger til fysikkens love, men de fleste
> har på forhånd mentalt lukket af over for de eksakte naturvidenskaber.
> Endelig er nogle studerende klart ikke studieegnede, da de mangler de
> nødvendige forudsætninger.
>
> I vore dage kan man kun blive ansat som universitetslærer, hvis man tager
> et kursus i undervisningsmetoder, der varetages af professionelle forskere
> i pædagogik. De holder også foredrag for universiteternes øvrige lærere,
> men dem bliver man ikke meget klogere af. Indholdet er meget abstrakt (men
> en god lejlighed til at lære nye fremmedord). Man leder forgæves efter
> jordnære overvejelser, for ikke at sige praktiske råd. Ved et af disse
> foredrag, der oven i købet var obligatorisk for et helt fakultets lærere,
> fremgik det tydeligt, at pædagogik"eksperten" slet ingen praktisk erfaring
> havde. Figurerne var nemlig ulæselige for alle, der ikke sad på første
> række! Der var eksempler på alle de elementære fejl ved figurer til
> visning i PowerPoint: for små tal og bogstaver, forkerte sammensætninger
> af farver, for mange data i hver figur, osv.
>
> Vender vi os nu mod Jens Thorhauges kronik, så er den præget af en
> umådelig tiltro til kvaliteten af seminariernes undervisning i pædagogik.
> Ikke desto mindre tilskrives en mangelfuld pædagogisk indsats og forskning
> hovedansvaret for den manglende læsefærdighed hos en del af befolkningen!
> Hertil er dels at sige, at læseindlæring og læseundervisning desværre ikke
> altid er en del af danskfaget på seminariet. Desuden kan en manglende evne
> til at læse måske også have noget at gøre med, hvordan eleverne tilbringer
> resten af døgnet. Man lærer ikke megen læsning af at se fodbold på tv.
>
> Der er dog også en anden faktor, der i de kommende år vil forværre dette
> problem. Elever med problemer af personlig eller indlæringsmæssig art har
> hidtil i vid udstrækning fået specialundervisning. De flyttes nu tilbage
> til folkeskolen. Motivet er at spare penge, men officielt er begrundelsen
> et fromt ønske om at skabe "en rummelig folkeskole"!
>
> Også det store frafald ved bacheloruddannelserne skyldes i følge Jens
> Thorhauge en mangelfuld pædagogik. Alle tilmeldte er selvfølgelig
> kvalificerede, for de har jo bestået en adgangsgivende eksamen (og de
> dimiterende skolers vurdering er selvfølgelig slet ikke påvirket af, at de
> betales for antallet af beståede elever). De er også allesammen motiverede
> - selv de, der først tilmeldte sig, da de ikke kunne komme ind på deres
> drømmestudium.
>
> Det er selvfølgelig en ret subjektiv bedømmelse, om man anser en
> studerende for at være kvalificeret, men i nogle tilfælde er det dog ikke
> så svært. At unge indvandrere, der helt mangler et skriftsprog, kan blive
> optaget på et universitetsstudium, tyder dels på en umådelig pengegriskhed
> hos de dimitterende skoler og desuden på en manglende medfølelse med de
> unge, der nu går deres livs største nederlag i møde. Det er et mørkt
> kapitel i vor behandling af de nye danskere.
>
> Vi er enige med Jens Thorhauge i, at der mangler fokus på pædagogik på
> alle niveauer af uddannelsessystemet. Men vi mener, at pædagogikken skal
> være jordnær og relevant for de reelle problemer i uddannelserne. Det
> foreslåede Forum for Uddannelsesforskning kan måske gøre nytte, hvis det
> bliver bemandet med praktikere. Et flertal af teoretiske tågehorn vil blot
> føre til endnu flere kurser a la seminariernes og universiteternes
> pædagogiske ørkenvandringer. Der er brug for konkrete undersøgelser,
> f.eks. af hvilken information der bør gives henholdsvis verbalt og
> visuelt. Er der på dette sted i pensum behov for en differentieret
> undervisning? Osv.
>
> Der er imidlertid også et andet problem, der kræver grundig overvejelse.
> Hvad er målet for de enkelte uddannelser? Fra folkeskolen er det velkendt,
> at det ikke er et trivielt spørgsmål, hvad der er vigtigst. At blive "et
> helt menneske" eller at have kontante færdigheder i læsning, regning osv?
> På de videregående uddannelser er de fleste undervisere ikke enige med
> politikernes opfattelse af, at en kort uddannelsestid er vigtigere end en
> faglig fordybelse. Et konkret eksempel illustrerer hvorfor.
> ...
[Eksemplet må læses på JPs hjemmeside]
Ja, påstanden fra professoren og folkeskolelæreren [åbenbart mand og
kone] er altså at det pædagogiske indhold i læreruddannelserne er for
luftigt, for abstrakt, for teoretisk, og at det der er brug for er noget
mere konkret ... kan det genkendes ?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk