Jeg har netop lavet min første momsindberetning her til fristen 17.8.2007, -
endda via Tast-selv...
Da min forretning er et kultur-arrangement, som finder sted 10
sammenhængende dage om året (i oktober), er det hovedsageligt i den tid samt
den forudgående måned (september) at jeg har de moms-pligtige
billetsalgsindtægter.
Derfor havde jeg ingen momspligtige indtægter for april-kvartalet, men
derimod nogle få momsfradragsberettigede udgifter, som jeg så indberettede.
Dette skulle resultere i at jeg skulle få den fyrstelige sum af 155 kr.
udbetalt om noget tid. Så vidt så godt.
Nu kommer det farlige:
1. Jeg indberettede som nævnt via Tast-Selv på sidstedagen, altså 17.8.2007.
Jeg læste så på selve Tast-selv-siden via et informationslink, at
indberetningen skal være foretaget så en bankindbetaling af moms kan være
SKAT i hænde på skæringsdagen, altså 17.8.2007, hvilket betyder at man
allersenest skal have indberettet d. 16.8.2007, hvis en bank skal nå at
overføre moms til SKAT så de har den d. 17.8.2007.
Men da der i denne omgang ikke er moms for mig at betale (derimod moms at
indkassere), burde det jo ikke betyde noget at jeg har indberettet på selve
dagen.
Eller hvad ? Det vil være temmelig sørgeligt at skulle betale 800 kr. i
straf fordi jeg har indberettet på indberetningsdagen og ikke dagen før.
(P.S: Jeg ønsker blot kommentarer til det aktuelle spørgsmål. Opfordringer
til at være i bedre tid næste gang vil gå direkte i
"Det-ved-jeg-godt-mappen"
..
2. Et banalt spørgsmål som I sikkert kan svare på lynhurtigt: Det er den
kendteste sag i verden, at der går tid fra man har sendt faktura til sin
kunde og indtil pengene står på kontoen. Hvis nu fakturaen er dateret i
moms-periode X, men betalingen falder i moms-periode Y, hvilken periode er
så den korrekte at indberette den i ? (Eks. Faktura dateres 25.9.2007, men
betalingen falder 5.10.2007).
3. Jeg hæftede mig ved at fristen for at indberette april-kvartalet
(april-maj-juni måned, formoder jeg) var 17. august. Er det normalt at man
har 1½ måned efter udgangen af sidste momsperiode til at indberette ? Eller
giver man om sommeren en ekstra måned på grund af at juli er umulig p.gr. af
ferie ?
4. Vedr. efterindberetninger: Jeg formoder at de er gratis såfremt den
ordinære indberetning var rettidig ?
Tak for jeres svar til en famlende begynder.....