/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Forhandling ved overskridelse af deadline
Fra : Puk Tutein


Dato : 02-07-07 18:23

Hej alle,

Vi er i den dumme situation, at nogle håndværkere vi har gående til at
udnytte vores gamle loft til en 1.sal IGEN er forsinkede. Denne gang er der
dog det problem, at vi har en hård bagkant. Vi kan simpelthen ikke forlænge
tiden mere.

Historien er som følger.
Vi har hyret den lokale produktionsskole til at lave vores 1. sal for os.
Planen var, at en lærer (uddannet tømrer med mange års erfaring) skulle gå
sammen med et hold af de elever, (der var klar til at gå ud og få
lærepladser men blot ikke havde fundet dem endnu) og lave vores 1.sal.

Det blev beskrevet præcis hvad der skulle laves og der blev givet et tilbud.
Der blev lavet en kontrakt som specificerer prisen men desværre ikke nogen
slutdato (vi er blevet klogere siden).

Oprindeligt blev projektet lovet færdig til slutningen af december sidste
år. De kom dog senere igang end forventet og slutdatoen blev rykket til
slutningen af februar. I februar var de stadig ikke færdige og slutdatoen
blev sat til slutningen af april. I april var de stadig ikke færdige og
slutdatoen blev sat til slutningen af juni. I juni var de stadig ikke
færdige og slutdatoen blev sat til fredag i denne uge.

Vi er selvfølgelig under vejs blevet mere og mere strikse med at få planer
for hvad der skulle laves hvornår osv i den dur. Men det er en lang
historie så i får den korte version.

I forbindelse med forsinkelserne har vi naturligvis spurgt til, om man er
rendt ind i noget uforudset i forhold til konstruktionen, men har fået
svaret, at det er man ikke. Vi havde såmænd også forberedt os på
forsinkelser, når der nu netop var elever indblandet. Men det var vi
villige til at tage med i et vist omfang, både fordi prisen var god men så
sandelig også fordi, vi kunne se, hvordan alle parter kunne vinde på
projektet (os på prisen, eleverne på at få noget meningsfyldt at lave
fremfor at rende rundt i et værksted og skolen fordi, de jo så ikke skulle
betale materialer til ting som eleverne kunne lave i værkstedet og samtidig
ville få dækket en del af lærerens løn).

Undervejs har vi i forbindelse med forsinkelser accepteret mod at skolen
påtog sig dele af arbejdet, som oprindeligt ikke var en del af aftalen.
Oprindeligt skulle vi selv spartle, sætte filt op og male. Lige nu er
aftalen at de spartler og sætter filt op.

Nu er vi imidlertid der, hvor vi er helt overbevist om, at de ikke kan nå at
blive færdige til fredag i denne uge. Vi har spurgt til det gentagne gange
og fået lovningen igen og igen, at det skulle de nok. Men det er ikke spor
realistisk. De havde godt nok spartlet et rum og sat filt på til i fredags
og kæresten og jeg skulle så male det. Men vi måtte konstatere at arbejdet
ikke var lavet ordentligt (den første ting, hvor kvaliteten ikke har været
ok), så vi har haft et møde idag med lederen, der er enig i, at de må hive
filten af igen, spartle og spartle om.

Det vil sige, at ud over at hive filt ned, mangler de så at sætte det sidste
lag gips på en enkelt væg, gips ved lodposterne i en del af rummet, spartle
alle 50 kvm (en del af dem går til kip) samt spartle vægge på hemsen (20
kvm). De mangler at sætte filt op på det hele, at lægge gulv på det hele,
sætte fodpaneler op overalt, lave en pæn afslutning udvendigt på gavlen,
hvor de har været nødt til at hæve en altandør, lave inddækning til alle
vinduer, beklædning af skunkstolper (som hos os er 2 brædder sat på hver sin
side af spærrene, de skal beklædes så de kommer til at ligne rigtige
stolper), beklædning af hanebånd (der er ligesom skunkstolperne). Der skal
også skiftes nogle vådrumsplader på badeværelset, hvor de har fået strammet
skruerne for meget, uden at få dem undersænket, med det resultat at planden
er sprunget inde bagved. Der skal nok være nogle flere småting, som jeg
glemmer lige nu.

Der er 4 dage tilbage til fredag. Forstanderen af skolen har selv gået
herude og arbejdet (han er også uddannet tømrer og iøvrigt den der har
indgået aftalen med os) sammen med læreren (ham der har været med hele
vejen) og de har fra tid til anden haft nogle elever med. I dag gik det så
værre eller bedre end at læreren faldt ned fra en stige og har brækket
armen. Reelt betyder det, at forstanderen er den eneste som kan lave noget
på enterprisen i de næste 4 dage, og idag har vi så meddelt ham, at vi ikke
tror på, at han når det, så vi vil have en samtale om, hvad vi så gør. Idag
er også første gang, han selv har indrømmet at de nok ikke når det til
slutningen af ugen, selvom vi har gået ham på klingen ca. hver 3. dag i de
sidste 4 uger.

Som vi ser det er der 3 mulige løsninger:
1) De får en uge mere til at udføre arbejdet. - Dette er dog ikke muligt for
forstanderen går på ferie og vi har også meget lidt tiltro til at de så vil
blive færdige. De har jo fået forlænget fristen adskillige gange.

2) De stopper arbejdet fredag i denne uge. Alt står stille sommeren over og
de kommer til august og laver arbejdet færdigt. - Det er ikke en acceptabel
løsning for os. Vi indgik aftalen med dem i slutningen af august sidste år
og vi orker simpelthen ikke at bo i byggerod i længere tid. De er heller
ikke selv vilde med den løsning. De har jo andre planer for næste semester.

3) Vi tillader dem at lave mindre end det der oprindeligt er aftalt mod at
vi naturligvis betaler mindre end oprindeligt aftalt. Det er her jeg har
brug for hjælpen. For hvordan kommer man frem til, hvad der er rimeligt at
vi betaler mindre? Vi havde jo i forvejen en plan om at snakke med dem om,
at vi måtte have et nedslag i prisen fordi de er så forsinkede

7 mdr er en meget stor overskridelse i forhold til at de altså "kun" har
skullet udnytte et 50 kvm loft til en 1.sal. Der har ikke været tale om at
måtte hæve rejsning på taget etc. De har skullet rette spær op, rette gulv
op, isolere, lave vægge og hems og lægge gulv, sådan i grove træk. Vinduer
i gavle og tagflade samt altandør var allerede sat i.

Så nu er spørgsmålet hvordan vi bærer os smartest ad. Og JO lad mig endelig
gentage det - Vi er MEGET kede af, at vi ikke i kontrakten har sørget for at
få disse ting beskrevet. Altså hvad der skal ske, hvis de overskrider
byggetiden med X-procent. Vi HAR lært vores lektie. Så lige nu går det
altså på, hvordan vi bedst takler det her. Vi er ikke interesserede i at
jorde dem fuldstændig. Men vi synes heller ikke, at vi får det som vi har
betalt for. For det første får vi det alt alt alt for sent og for det
andet, ser det nu også ud til at vi ikke får alt det der var aftalt.

Håber i nåede så langt og kan hjælpe med et godt råd til, hvordan vi
forhandler os frem til et nedslag i prisen og hvor stort et sådant burde
være.

Mange hilsner
Puk



 
 
Erik Ginnerskov (03-07-2007)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 03-07-07 17:38

Puk Tutein wrote:

> Vi har hyret den lokale produktionsskole til at lave vores 1. sal for
> os.

Det siger sådan set alt. Den arbejdskraft, du kan rekvirere den vej, er ikke
kendt som verdens mest stabile. De møder op, hvis de møder op - og har de
ikke lyst den dag, så bliver de bare væk. Ansvarsfølelse er ikke inkluderet
i klienternes ordforråd. Lærerne kan være nok så velmenende og ivrige efter
at hjælpe dig, men de er lige så afhængige som dig af klienternes (ofte
manglende) vilje til at brække madrassen af ryggen om morgenen.

En produktionsskoles første opgave er altid at lære de unge mennesker at
passe deres ting, hvilket ofte er svært for den type klientel.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk/ - http://ginnerskov.dk/
http://html-faq.dk



Ths (03-07-2007)
Kommentar
Fra : Ths


Dato : 03-07-07 19:49

Tal med en advokat. Den første konsultation er ofte gratis.

/Ths


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408943
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste