---

Fra en anden tråd..kom spørgsmålet :
Hvorfor har du valgt den hund/race/blanding som du har nu?
Lad os tage en fordomsfri snak om det

Jeg kan jo bare selv lægge ud.....
Jeg er vokset op med wippets. De hunde jeg selv har haft tidligere er alle
hunde der bare er landet her hos os, af forskellige årsager, men alle
manglede de et nyt hjem. Engelsk cocker spaniel, Lab/schæferblnading og
Border collie.
Sidstnævnte race har altid fascineret mig, dens intelligens, den
aktivitetsniveau, dens arbejdsiver den lægger for dagen når den har fundet
"sit job".
Min sidste border måtte aflives p.g.a. sygdom og efter jeg havde tudet
øjnene ud af hovedet, nåede jeg til erkendelsen af at mit liv ikke er
optimalt for en border, men jeg ville have en hyrdehund, dog med et lidt
mindre aktiveringsbehov. Jeg ville have en selvstændig hund, der ikke bare
følger med, men som tænker sig om, en som er intelligent nok til at være nem
at træne, en hund der udfordrer min fantasi til træningen og til hverdag. En
aktiv hund, som "tvinger" mig til at lette måsen og få gået de lange ture,
som jo egentlig gerne vil, men ikke gider hvis jeg ikke har en hund med.
Først ledte jeg rundt efter en Old English Sheepdog, som jo også er en super
lækker hund, da jeg faldt over PON'en. Det var ikke en race jeg kendte eller
havde set før. Jeg læste side op og ned om den, og ringede til de få
opdrættere der er af racen her i landet, og fik lange gode snakker om
PON'er. En måned senere ringede en af dem tilbage til mig, at en af deres
hvalpe, skulle omplaceres, 5 mdr gammel. En tænkepause, på ca 30 sekunder og
vi tilbød at besøge hunden, velvidende at vi sikkert ville falde pladask for
den krudtugle. 3 uger senere havde vi købt hund igen.

Vores hundetræner har schapendoes hunde, og via raceklubben lød et nødråb om
at en 5 årig tæve havde mistet sin ejer. Hundetræneren vidste at vi havde
snakket om at anskaffe en hund mere - om det var noget for os med en super
lydighedshund, sød, høflig og omgængelig? To besøg hos den hund - og hunden
valgte at det var os hun ville bo hos. Og det samme skete så et år senere
med hanhunden.

Så...derfor

/ Anette
www.philana.dk

---

Anette, skrev:
> Fra en anden tråd..kom spørgsmålet :
> Hvorfor har du valgt den hund/race/blanding som du har nu?
> Lad os tage en fordomsfri snak om det

Jeg har vist fortalt det flere gange før, men på opforordring
fra Anette giver jeg gerne historien igen

Tyson som er min første egen hund, skulle oprindeligt
have været en fra et internat, det lykkedes mig så ikke at finde.
Der kunne jeg self ikke stille specille krav til racer,
men søgte efter en hund i Schæferstørrelse, helst en han.

Da jeg så beslutte mig for at få en hvalp i stedet for var det
en Labrador jeg lagde mig fast på, den lød for mig som en
god og rar førstegangshund.
Jeg gjorde så det man ikke skal, jeg tog ud og så på et kuld
af Lab/Schæfere, og snuppede self en af dem
Han er også en god og rar hund, ingen fejl på det.
Men han ville passe bedre til en børnefamilie, han er et stort legebarn,
så jeg tvivler på at jeg igen tager en af hans "race".

Angel var der lidt mere plan i, jeg var begyndt at blive lun på en Rottweiler,
men var samtidigt lidt usikker på om racen ville værer god sammen med andre hunde.
Jeg havde så mødt et par stykker der havde Lab/Rotte blandinger,
og de hunde virkede meget tiltalende på mig.
Så sådan en "race" begyndte jeg at lede efter, de hænger bare ikke på træerne
Det lykkedes mig heldigvis at finde et kærstepar hvor deres hunde havde
parret sig ved et uheld. Jeg tog derop for at se hvalpene, og self også forældrene.
Moderen (Labben) var kælen som sådan nogle labtæver gerne er, og Rottefaderen
var der ikke det mindste agrassivt at sporer i. Så jeg snuppede Angel, eller rettere
sagt,
jeg fik ejeren af dem til at vælge hende ud, den skrappeste tæve i kuldet

Ellers har jeg været meget forelsket i en GD'er, men jeg syntes at det lød til at
den er for sart i opvæksten til at jeg ville komme hjem til Tyson med sådan en
der skulle passes på, og ikke måtte køres alt for hårdt den første lange tid.
En Ridgeback var jeg også tæt på at købe, er helt vild med den race,
men fandt ud af at der nok er for meget jagthund i den til mit temperament.

Skal det værer raceren hund næste gang bliver det nok en Rottweiler,
jeg føler mig efter at have opdraget mine 2 hunde overbevist om at jeg
sagtens kan få sådan en socaliceret godt.
Og racen tiltaler mig ved den ro og selvsikkerhed den udstråler,
og så er den jo rigtigt flot at se på ved siden af.

Men det kunne såmænd sagtens blive en blanding igen,
"faldt" jeg over et kuld GD'er/Rotte eller Rotte/andet
kunne jeg da sagtens ryge på sådan en

/Jens

---

pwh skrev:

*klip*
God historie!

> Men det kunne såmænd sagtens blive en blanding igen,
> "faldt" jeg over et kuld GD'er/Rotte eller Rotte/andet
> kunne jeg da sagtens ryge på sådan en
>
> /Jens

DG/Rott-blandingen er absolut anbefalelsesværdig! Rott-delen gør at den
ikke er helt så sart som en ren GD'er (afhænger selvfølgelig af den
specifikke gen-deling) ifølge mine erfaringer.

Kommer du til Jylland, skal du være velkommen til at føle Gabby lidt på
tænderne - hun er en dejlig og tillidsfuld hund. Og hun er slet ikke
klar over at folk synes hun ser farlig ud *lol*

---

Brian, skrev:
> pwh skrev:
>
>> Men det kunne såmænd sagtens blive en blanding igen,
>> "faldt" jeg over et kuld GD'er/Rotte eller Rotte/andet
>> kunne jeg da sagtens ryge på sådan en
>>
>> /Jens
>
> DG/Rott-blandingen er absolut anbefalelsesværdig! Rott-delen gør at
> den ikke er helt så sart som en ren GD'er (afhænger selvfølgelig af
> den specifikke gen-deling) ifølge mine erfaringer.

Den var også højt på ønskelisten sammen med Rotte/Lab
da jeg skulle have Angel. Men gode blandinger hænger som
du ved jo ikke på træerne, og en X-blanding ville jeg ikke have,
synes det er for uforudsigeligt hvad man ender op med når den
bliver voksen, både fysisk og psykisk.

> Kommer du til Jylland, skal du være velkommen til at føle Gabby lidt
> på tænderne - hun er en dejlig og tillidsfuld hund. Og hun er slet
> ikke klar over at folk synes hun ser farlig ud *lol*

Takker, men jeg kommer sjældent til hovedlandet

/Jens

---

pwh wrote:
> Jeg har vist fortalt det flere gange før, men på opforordring
> fra Anette giver jeg gerne historien igen

Tak
> Der kunne jeg self ikke stille specille krav til racer,
> men søgte efter en hund i Schæferstørrelse, helst en han.

Hvorfor schæferstørrelse?
Det er lidt spøjst, men jeg har det sådan at alt under
cockerspanielstørrelse er ikke en rigtig hund, for mig (undskyld til alle
der har mops, chihuahua og lignende - jeg ved det godt, men altså Jeg
har det bedst med en hund jeg kan tumle med

> Men han ville passe bedre til en børnefamilie, han er et stort
> legebarn, så jeg tvivler på at jeg igen tager en af hans "race".

Hmm han er vel engetlig også en meget god kontrast til Angel, fordi han
netop er så blid?


Om rottweiler:
> Og racen tiltaler mig ved den ro og selvsikkerhed den udstråler,
> og så er den jo rigtigt flot at se på ved siden af.

Det er en flot hund, og de fleste jeg har kendt har været venlige hunde, men
for mig ville en rottweiler ikke passe. Den er for meget en-mands-hund til
at den ville fungere optimalt her.
Hyrdehunde har altid et "bedste-menneske" men fårehunde accepterer at lystre
andre, modsat kvæghunde
>
> Men det kunne såmænd sagtens blive en blanding igen,
> "faldt" jeg over et kuld GD'er/Rotte eller Rotte/andet
> kunne jeg da sagtens ryge på sådan en

Knagme også en lækker hund

/ Anette
www.philana.dk

---

Anette, skrev:
> pwh wrote:

>> Der kunne jeg self ikke stille specille krav til racer,
>> men søgte efter en hund i Schæferstørrelse, helst en han.
>
> Hvorfor schæferstørrelse?
> Det er lidt spøjst, men jeg har det sådan at alt under
> cockerspanielstørrelse er ikke en rigtig hund, for mig (undskyld til
> alle der har mops, chihuahua og lignende - jeg ved det godt, men
> altså Jeg har det bedst med en hund jeg kan tumle med

Det er lidt ud fra det samme som dig, jeg holder såmænd meget
af små hunde. Men de passer bare ikke til mig.

>> Men han ville passe bedre til en børnefamilie, han er et stort
>> legebarn, så jeg tvivler på at jeg igen tager en af hans "race".
>
> Hmm han er vel engetlig også en meget god kontrast til Angel, fordi
> han netop er så blid?

Så blid er han nu heller ikke, bare ikke så skrap som Angel
Han er lidt anstrengende for mig at have ind imellem fordi han
gerne vil lege så meget med mig, der er Angel bedre til at underholde
sig selv, det evner Tyson slet ikke på samme måde.

> Om rottweiler:
>> Og racen tiltaler mig ved den ro og selvsikkerhed den udstråler,
>> og så er den jo rigtigt flot at se på ved siden af.
>
> Det er en flot hund, og de fleste jeg har kendt har været venlige
> hunde, men for mig ville en rottweiler ikke passe. Den er for meget
> en-mands-hund til at den ville fungere optimalt her.

Det er såmænd optimalt nok for mig, jeg bor jo alene

>> Men det kunne såmænd sagtens blive en blanding igen,
>> "faldt" jeg over et kuld GD'er/Rotte eller Rotte/andet
>> kunne jeg da sagtens ryge på sådan en
>
> Knagme også en lækker hund

De par stykker jeg har mødt har været det,
GD'er har som regel også et blidt sind, det kan jo
også lige tage toppen af det eventuelle skarpe hos en Rotte.
Den tanke jeg også havde da jeg valgte Angels blanding,
og det viste sig at holde stik.

/Jens

---

Anette skrev:
> Fra en anden tråd..kom spørgsmålet :
> Hvorfor har du valgt den hund/race/blanding som du har nu?
> Lad os tage en fordomsfri snak om det

*klip*

Min Gabby er ½ Rottweiler og ½ Grand Danois.

Hvorfor vi valgte denne blanding er lidt en svær udfordring..

Elise (min kæreste) har altid været vild med Grand Danois'ere. Jeg har
altid været vild med Rottweilere, GD'ere, Berner Sennen, New
Foundlændere og Skt. Bernhard. Men de sødeste, kvikkeste og mest
behagelige hunde jeg nogensinde har oplevet, er blandingshunde.

Mit barndomshjems hund, Sigurd, var en blanding af Retriever, Collie, og
nærmest alle andre racer der kunne findes i den lille landsby vi boede i
dengang. Han lignede en Retriever på terrier-ben :)
Han var klog, loyal og passede på familien (og familiens kat), hvis der
kom fremmede hunde ind på gården.

Elise er vokset op i Golden Retriever-land (med fin stamtavle og det
hele - hunden altså *lol*). Flossi passede på Elise som spæd, og jeg har
set mangt et billede, af en lille fed baby, der bliver holdt siddende af
en fin Retriever.

Vi fik Gabby på et mærkeligt tidspunkt i vores liv. Vi havde igennem
lang tid snakket om at anskaffe os en hund, men hvilken?
Umiddelbart ville Elise gerne have en lille hund (f.eks en Mops) men jeg
sagde at jeg ikke kunne tage de helt små hunde seriøst, og ville komme
til at mobbe hunden *lol* og vi begyndte at snakke seriøst om det
herefter ;)

Vi fandt nogle hjemmesider, omkring hunderacer, og begyndte at læse om
de forskellige racers temperament, motions behov, kostvaner (som jeg
håber på snart at kunne lave lidt om på) og så videre.

Vi var begge rigtig vilde med både GD og Rott. og på et tidspunkt faldt
vi over en annonce som skrev om præcis denne blanding. I annoncen stod
der at en bror fra et tidligere kuld kunne ses, da de stadig havde
denne. Vi skrev nogle emails, frem og tilbage og besluttede os for at
mødes. Det tog ikke mange sekunder før vi forstod at denne blanding var
alt for lækker!

Broren fra det tidligere kuld, modtog os i indkørslen. Mage til hund
havde jeg aldrig set! Han stod på bagbenene op af et hegn, og gøede ad
de fremmede der var ankommet. Vi ventede pænt på ejerne, og de
præsenterede os for hundeflokken, der var Gabbys mor (Rott.), bror, en
Dogue de Bourdeax og et par andre vi ikke kan huske racerne på. Broren
havde et rigtig dejligt sind, og accepterede os da ejerne havde givet
lov til det. Gabby og hendes søster, tumlede rundt på græsplænen bag
huset, og vi mødte dem begge, mens de tævede hinanden på skift.

Så købte vi Gabby!

Det var (og er stadig) vigtigt for mig, at hvis jeg var nødt til at være
væk i en uge, at Elise så kunne blive "passet på" af en hund, så denne
skulle have en ordentlig størrelse og et bestemt sind. Vi ville ikke
have en aggressiv hund, og heller ikke en tøse-hund der flygtede hvis
der var fare på færde.

Vi boede på det tidspunkt under en regulær hash-klub, og de fleste der
frekventerede stedet var flinke folk som bare skulle op og ryge en
joint. Der var dog også nogle folk, som man ikke ønskede at møde en mørk
aften og enkelte gange var der blod på døren ud til gaden, når vi stod
op om morgenen. Jeg havde et job der krævede at jeg var på Sjælland en
gang imellem og derfor ville jeg have en hund der kunne beskytte Elise,
afskrække folk fra at bryde ind og frem for alt, en at hygge med i
sofaen - Gabby kan alle de ting!

Hvis jeg kommer ud fra toilettet om natten, lyset er slukket og Gabby
ikke har opdaget jeg gik derud, starter hun en dyb knurren, mens hun
langsomt går hen imod døren. Lige indtil hun kan se det er farmand - så
slår hun over i vrikken med hele bagkroppen pga. halens kraftige
svingninger!

Ved ikke helt om det her besvarer din post, hvis ikke, så spørg og jeg
skal gladeligt uddybe eller forklare :)

-Brian (hvis farlige rovdyr ligger og piver i søvne i sin kurv)

---

Brian wrote:
>
> Ved ikke helt om det her besvarer din post, hvis ikke, så spørg og jeg
> skal gladeligt uddybe eller forklare :)

Orrrk jo da
Lyder som en hund lige efter jeres behov/smag - super.
Skægt iøvrigt, at den samme hund som kan høre naboens kat liste forbi ude i
haven, og være helt oppe på dupperne over det, kan sove fra at man træder
hen over den og lister på wc om natten - for derfor at blive dødvagtsom når
man forsøger at liste i seng igen
Mine tre gør det samme - Spøjse vovdyr

/ Anette
www.philana.dk

---

"Anette" <abc@def.es> skrev i en meddelelse
news:46743647$0$8189$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Fra en anden tråd..kom spørgsmålet :
> Hvorfor har du valgt den hund/race/blanding som du har nu?
> Lad os tage en fordomsfri snak om det
>
> Jeg kan jo bare selv lægge ud.....
> Jeg er vokset op med wippets. De hunde jeg selv har haft tidligere er alle
> hunde der bare er landet her hos os, af forskellige årsager, men alle
> manglede de et nyt hjem. Engelsk cocker spaniel, Lab/schæferblnading og
> Border collie.
> Sidstnævnte race har altid fascineret mig, dens intelligens, den
> aktivitetsniveau, dens arbejdsiver den lægger for dagen når den har fundet
> "sit job".
> Min sidste border måtte aflives p.g.a. sygdom og efter jeg havde tudet
> øjnene ud af hovedet, nåede jeg til erkendelsen af at mit liv ikke er
> optimalt for en border, men jeg ville have en hyrdehund, dog med et lidt
> mindre aktiveringsbehov. Jeg ville have en selvstændig hund, der ikke bare
> følger med, men som tænker sig om, en som er intelligent nok til at være
> nem at træne, en hund der udfordrer min fantasi til træningen og til
> hverdag. En aktiv hund, som "tvinger" mig til at lette måsen og få gået de
> lange ture, som jo egentlig gerne vil, men ikke gider hvis jeg ikke har en
> hund med.
> Først ledte jeg rundt efter en Old English Sheepdog, som jo også er en
> super lækker hund, da jeg faldt over PON'en. Det var ikke en race jeg
> kendte eller havde set før. Jeg læste side op og ned om den, og ringede
> til de få opdrættere der er af racen her i landet, og fik lange gode
> snakker om PON'er. En måned senere ringede en af dem tilbage til mig, at
> en af deres hvalpe, skulle omplaceres, 5 mdr gammel. En tænkepause, på ca
> 30 sekunder og vi tilbød at besøge hunden, velvidende at vi sikkert ville
> falde pladask for den krudtugle. 3 uger senere havde vi købt hund igen.
>
> Vores hundetræner har schapendoes hunde, og via raceklubben lød et nødråb
> om at en 5 årig tæve havde mistet sin ejer. Hundetræneren vidste at vi
> havde snakket om at anskaffe en hund mere - om det var noget for os med en
> super lydighedshund, sød, høflig og omgængelig? To besøg hos den hund - og
> hunden valgte at det var os hun ville bo hos. Og det samme skete så et år
> senere med hanhunden.
>
> Så...derfor
>
> / Anette
> www.philana.dk
>

Schæfer er favoritten her i huset - og det er nok fordi schæferen har været
familiens foretrukne i generationer. Jeg er opvokset med schæferfolk på både
min mors og fars side af familien og har altid haft det skønt med den race.
Da vi valgte Meck, som er vores gamle og afdøde hund, var det nok mindre
reflekteret end det er nu. Jeg har altid elsket schæfere, min mand har bare
elsket hunde - og så fik konen da sin vilje.
Efter selv at have opdraget en schæfer har vi selvfølgelig lært racen endnu
bedre at kende og ved, at den passer godt til vores temperament. Dog er det
en schæfer med krudt i enden, vi skal have - de fleste af min øvrige
families schæfere har faktisk været nogle af de lidt roligere af slagsen.
Meck var der fuld knald på, og da vi skulle have schæfer igen for knap et år
siden, ville vi være sikre på, at vi atter fik en, der kørte i et af de gode
gear.
Derfor valgte vi denne gang en grå schæfer. Og det har været en succes. Vi
har fået det vi ønskede

Skulle jeg vælge en anden race end en schæfer har jeg altid tænkt, at det
skulle være en rottweiler. Men der er sneget sig et par andre racer ind, som
jeg også er ganske vild med - boxer og GD.... Aner ikke hvorfor, kender ikke
specielt til disse to racer, men finder dem af en eller anden grund
tiltrækkende
Men - nu skal jeg ikke vælge, så jeg vil tro, at schæferen er kommet for at
blive her i huset. (Hvem ved - min mand har forelsket sig i en lille ruhåret
gravhund, der hedder Bonita... Det er ikke svært at forestille sig, at han
en dag kidnapper en af hendes hvalpe med hjem.... Som om Cassius ikke gjorde
det ud for en skødehund!! )

Connie

---

C.H wrote:
> Jeg har
> altid elsket schæfere, min mand har bare elsket hunde - og så fik
> konen da sin vilje.

Du er heldig, Connie, min mand hadede hunde - indtil jeg og vores
lab/shæferblanding, Laban fik lært ham at hunde er andet end hysteriske
pekingesere, som hans mormor havde og voldsomme store hunde der angriber
havelågen når avisbudet ville aflevere avisen

> Derfor valgte vi denne gang en grå schæfer. Og det har været en
> succes. Vi har fået det vi ønskede

Dejligt. Da jeg havde min første hund, cockerspanielen, gik vi hver aften
lange ture i en stor park med en politibetjent og hans to schæfere. De
hunde var for lækre, superlydige, opmærksomme, helt fremme og med hele
tiden....hvilket fik min tumbe af en hund til at ligne noget der var løgn

Han fattede ikke en bjælde af alle de træningsøvelser schæferne lavede hver
aften Men det passede nok meget godt dengang, for det gjorde jeg heller
ikke, selvom vi prøvede
>
> Det er ikke svært at
> forestille sig, at han en dag kidnapper en af hendes hvalpe med
> hjem.... Som om Cassius ikke gjorde det ud for en skødehund!! )

*LOL* En gravhund er en meget meget stor hund, der tilfældigvis befinder
sig i en lille bitte pølse af en hundekrop - men mon ikke Cassius lærer at
man spøger ikke med en gravhund )

/ Anette
www.philana.dk

---

C.H, skrev:
>
> Skulle jeg vælge en anden race end en schæfer har jeg altid tænkt, at
> det skulle være en rottweiler. Men der er sneget sig et par andre
> racer ind, som jeg også er ganske vild med - boxer og GD.... Aner
> ikke hvorfor, kender ikke specielt til disse to racer, men finder dem
> af en eller anden grund tiltrækkende

Du har lyttet for meget til mig og Marie
Faktisk kunne jeg også godt finde på en dag at få en Boxer,
specielt hannerne udstråler også som Rotterne den styrke
og selvtillid jeg værdsætter hos en hund

/Jens

---

On 16 Jun., 21:13, "Anette" <a...@def.es> wrote:

> Fra en anden tråd..kom spørgsmålet :
> Hvorfor har du valgt den hund/race/blanding som du har nu?
> Lad os tage en fordomsfri snak om det
>

Min første hund var en ruhåret hønsehund. Naboens hund fik hvalpe, og
de havde ikke prøvet det før. De havde taget deres ferie lige efter
føslen, men da behøvede hvalpene ikke meget pasning. Da hvalpene var 5
uger var det min tur til ferie, og så blev der noget at se til. En af
hvalpene valgte bare at flytte ind hos mig, og sådan blev det så. jeg
har aldrig gået på jagt, og har heller ikke tænkt mig at gøre det.
Inden det blev endelig afgjort havde jeg dog kontaktet både en dyrlæge
og en hundeinstruktør for at diskutere det at have en jagthund uden at
gå på jagt. De gav tips til hvordan det kunne lade sig gøre.
Bento levede i næsten 13 år Senere kom en genbrugshund til af samme
slags, trods en alder på 11½ år har han stadig fuld turbo på. Det er
Bjørn. Efter Bentos død ville jeg have en makker til Bjørn. Men de
ruhårede er lige lovligt meget turbo, så valget faldt på en spinone,
som jeg hentede i Finland. Måske har de ikke helt så meget turbo, men
så kører de til gengæld duracell. Eye er nu 4 år.
Jeg har altid været fascineret af irske ulvehundes venlige væsen, men
aldrig selv villet have en, fordi jeg har det indtryk at de er mindst
lige så meget på værksted som et IC-4 tog. Nå, det blev der lavet om
på for en måned siden, da Happy flyttede ind, en I.U. hvalp på 16
uger. Hans første ejer var ikke i stand til at beholde ham, og med
opdrætterens mellemkomst landede han hos mig. Og han er bare en helt
ekstrem god hund. Stueren fra starten, bortset fra en enkelt uheld
sidste uge, som skyldtes en ormekur der bragte maven ud af kontrol.
Trods det at ulvehunde beskyldes for at være dumme, kan han sidde,
dæk, komme ved kald, og apportering lykkes ved første forsøg i dag.
Blilleder findes på http://musikmuseum.dk/laby/

Hilsen Kim

---

In news:1182028092.182156.279820@u2g2000hsc.googlegroups.com,
Kim Christensen <SLETTESnemoris@yahoo.com> typed:
>
> Min første hund var en ruhåret hønsehund. Naboens hund fik hvalpe,
> og de havde ikke prøvet det før. De havde taget deres ferie lige
> efter føslen, men da behøvede hvalpene ikke meget pasning. Da
> hvalpene var 5 uger var det min tur til ferie, og så blev der
> noget
> at se til. En af hvalpene valgte bare at flytte ind hos mig, og
> sådan blev det så. jeg har aldrig gået på jagt, og har heller
> ikke
> tænkt mig at gøre det. Inden det blev endelig afgjort havde jeg
> dog
> kontaktet både en dyrlæge og en hundeinstruktør for at diskutere
> det at have en jagthund uden at gå på jagt. De gav tips til
> hvordan
> det kunne lade sig gøre.
> Bento levede i næsten 13 år Senere kom en genbrugshund til af
> samme
> slags, trods en alder på 11½ år har han stadig fuld turbo på. Det
> er
> Bjørn. Efter Bentos død ville jeg have en makker til Bjørn. Men de
> ruhårede er lige lovligt meget turbo, så valget faldt på en
> spinone,
> som jeg hentede i Finland. Måske har de ikke helt så meget turbo,
> men så kører de til gengæld duracell. Eye er nu 4 år.
> Jeg har altid været fascineret af irske ulvehundes venlige væsen,
> men aldrig selv villet have en, fordi jeg har det indtryk at de er
> mindst lige så meget på værksted som et IC-4 tog. Nå, det blev der
> lavet om på for en måned siden, da Happy flyttede ind, en I.U.
> hvalp på 16 uger. Hans første ejer var ikke i stand til at beholde
> ham, og med opdrætterens mellemkomst landede han hos mig. Og han
> er
> bare en helt ekstrem god hund. Stueren fra starten, bortset fra en
> enkelt uheld sidste uge, som skyldtes en ormekur der bragte maven
> ud af kontrol. Trods det at ulvehunde beskyldes for at være dumme,
> kan han sidde, dæk, komme ved kald, og apportering lykkes ved
> første forsøg i dag. Blilleder findes på
> http://musikmuseum.dk/laby/
>
> Hilsen Kim

Dejlige vovser med fint legetøj Også flere billeder til
album'et - skønt


--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats

---

Kim Christensen wrote:

> . En af hvalpene valgte bare at flytte ind hos mig, og sådan blev det så.

Hmm det lyder som noget jeg-kender-agtigt )

> Men de
> ruhårede er lige lovligt meget turbo, så valget faldt på en spinone,

Den race kender jeg ikke - men kors hvor ser den vidunderlig ud. Har lige
hurtigt læst et par sites - lyder da som en superhund.
Skønne billeder, især det af Eye med indkøbskurv - superbillede

> Jeg har altid været fascineret af irske ulvehundes venlige væsen, men
> aldrig selv villet have en, fordi jeg har det indtryk at de er mindst
> lige så meget på værksted som et IC-4 tog.

Enig Har kendt en enkelt IU og han var da bare tålmodigheden selv.
Umiddelbart tror jeg ikke jeg kunne tænke mig en en IU - men man ved jo
aldrig hvad der lige falder forbi

/ Anette
www.philana.dk

---

Kim Christensen skrev:

*klip*

> Blilleder findes på http://musikmuseum.dk/laby/
>
> Hilsen Kim

God historie, og super gode billeder! Alt for lækkert med så meget
"legetøj" til hundene! Ville ønske jeg selv havde plads til alt det!

-Brian (som er i misundelses-modus)

---

Har altid haft hund i barndommen .. i str. lab/rotte .. Hvilket sjovt nok
er de hunde vi har haft og siden er mine forældre gået over til D/S
gårdhund .. mest pga. størrelsen .. Min fader havde inden hans pension
hunden med i lastbilen dagligt .. og den nød det

Da jeg så fik natarbejde og kæresten ikk var helt tryg ved at være alene om
natten (del ballade i området) .
Da hun ikke kommer fra familie med hund var det lidt svært at vælge.. Den
skulel jo både kunne passe på .. eller ihvertfald have en overbevisede
størrelse, Rotte schæfer og div. muskel hunde var udelukket (de sidste er
jeg modstander af) da kæresten med 98% sandsynlighed ikke ville kunne magte
den.
Efter at have kiket de racer jeg selv var bekendt med faldt vi over en 8
uger gammel samojedehvalp.. Og hun var solgt .. såen lille dejlig pelsklump

Så var valget ligesom taget og vi gik på jagt efter en samojede gerne en
blanding men fandt så Bugsy på ~5år som nærmest valgte os.

Ham har vi så haft siden og han var lige alt det vi håbede på .. dog ikk
helt problem fri hvilket havde sin forklaring .. Han havde aldrig "modtaget"
nogen form for opdragelse .. Det er der dog blevet rette en del op på
Som det er nu er det desværre kun mig der har 110% kontrol over den ..
kærsten lystre den ikk mere en højest nødvendig .. Men den passer på hende
når de er alene.. ingen fremmede komme ind uden at få lov.. Selv jeg må sige
hvem det er der er kommet kl 4 om morgnen før jeg får lov at komme ind


Erik

---

OZ3BTO wrote:
> Så var valget ligesom taget og vi gik på jagt efter en samojede gerne
> en blanding men fandt så Bugsy på ~5år som nærmest valgte os.

Herligt - det er lidt svært at undslå sig når det er hunden der bare vælger
at "det er dig jeg vil bo hos"
>
> Selv jeg må sige hvem det er der er kommet kl 4 om morgenen før jeg
> får lov at komme ind

Sådan Bugsy!

/ Anette
www.philana.dk

---

Min mand sad en dag og sagde: Hvis jeg nogensinde skulle have en hund,
skulle det være en Yorkshire terrier. Han er inkarneret katteelsker og jeg
er ikke så vild med katte ud over det faktum at jeg ikke kan tåle dem, så da
han sagde det, skyndte jeg mig at finde en kennel på nettet. Jeg gik på
biblioteket for at læse om de små tæppetissere, som jeg troede var
irriterende, uopdragne og ikke rigtige hunde. Men jeg blev klogere - alle
bøger skrev at den lille fine hund har en kæmpe personlighed og at det
kræver træning at have sådan en "ordentligt".

Vi var ude og se på kennelen og HELT tilfældigt havde de en tævehvalp som
egentlig var lovet væk, men hvor parret var sprunget fra og hende måtte vi
bare have.
Hendes første år kan i se her: http://www.metteogthomas.dk/hund/hund.htm

Senere besluttede vi så at få en til, hun er simpelthen en hjerneblødning
(jeg tror hun er for lille og vi vil aldrig have så lille en hund igen) og
langt fra at være en hund (personlighedsmæssigt), men meget sød og kælen og
vi elsker hende.

Her http://www.metteogthomas.dk/images/2005/maj/strand.jpg er min mand med
dem begge to - jeg gik til træning med den store og han med den lille - det
fremkaldte en del smil at den store mand trænede den lille hund.

Der var ikke så mange racer at vælge imellem, for han er allergisk overfor
pelsdyr generelt. Men vi har ikke fortrudt - vi troede ikke at små hunde var
rigtige hunde, men vi er blevet klogere - bare fordi man er lille er man
ikke mindre værd end de store!

Mange hilsner

Mare, Kali, Thomas og Mette

---

Nå, nu har manden endelig fået sat password på hjemmesiden, så i kan ikke
komme til at se vores private billeder - det må i have til gode

Mette

---

M. Andersen wrote:
> Han er inkarneret katteelsker

Så'en en er jeg også gift med Han vægrer sig stadig når jeg siger "DIN
hund vil gerne ud" Brumme brumme lyder det så "Jeg har ikke nogen hund - det
er dig der har hund" Men han er jo lige så stolt som jeg, når især
hanhunden Andy, tager et lille skridt fremad. Min mand træner med Andy, jeg
med de to tæver.

> - bare fordi
> man er lille er man ikke mindre værd end de store!

Absolut ikke -tværtimod - de små hunde jeg har kendt, har alle haft tårnhøje
personligheder og har sagtens kunnet få deres vilje igennem, uanset hvilke
andre hunde der var i flokken
Mit bøvl, - i forhold til selv at få en lille hund, er bl.a at jeg nyder at
cykle med hunden løbende ved min side - og med en lille hund, bliver det
nogle korte cykelture Lange gåture og agility er også blandt vores
favoritter.

/ Anette
www.philana.dk

---

"Anette" <abc@def.es> skrev i en meddelelse
news:46743647$0$8189$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Fra en anden tråd..kom spørgsmålet :
> Hvorfor har du valgt den hund/race/blanding som du har nu?
> Lad os tage en fordomsfri snak om det

Boxere og cairn terrier..

Hvorfor?

Boxeren fordi jeg faldt og slog hovedet ret så slemt, da jeg fik min første
boxer ved en tilfældighed via den lokale avis, en 4 årig grimrian, men for
pokker han fik sparket benene væk under mig, siden har den race toppet
hitlisten hos mig.
Fordi den har et humør og synlig glæde ved livet, den er sprudlende, har
noget mellem ørene, den er alsidig, robust, og i mine øjne er en velbygget
boxer et smukt syn.
det er ungernes ubestikkelige beskytter, og "mors" lille skødehund,
skraldemandens skræk, og "fars" terrorist.. Derfor.

Cairnen?

ja..vi kunne ikke blive enige om andet, da min tidligere ruhårede gravhund
døde gammel og træt. jeg har altid haft en lillehund, ved siden en mindst en
stor hund i flokken, der skal jo være en til at styre de store..GG.
jeg måtte ikke få gravhund igen, så det blev en cairn.
det har jeg så heller ikke fortrudt på nogen måde, den er endnu sjovere en
gravhunden, er nok også mere samarbejdsvillig, robust, glad og en god
børnehund. og så styrer han dyreflokken med hård pote.

Derfor! (-;

mvh. marie

---

On Sat, 16 Jun 2007 21:13:11 +0200, "Anette" <abc@def.es> wrote:


>Hvorfor har du valgt den hund/race/blanding som du har nu?

Jeg har slet ikke valgt Vaks, men fik ham foræret aom gave. Rent
faktisk tror jeg det havde været helt ligegyligt hvilken race/blanding
jeg havde fået, så var det bare blevet HUNDEN. Mine første rigtige
egen hund var en chihuahua blanding, og derfra er jeg så nået til
kæmpeskrumlet Vaks.

Hans fik vi som kammerat til Vaks, og eneste præference her var at det
skulle være nogenlunde samme størrelse og aktivitetsniveau, og at
hundene skulle kunne li' hinanden.

Oy er valgt fordi han er Vaks' afkom, og valget faldt på ham, fordi
han så ud til at blive stor (lige som sin far), og fordi han var en
rigtig smuk hvalp, som turde se mig i øjnene. I dag er smuk ikke lige
det ord jeg vil bruge om ham, men han er charmerende og fræk som
bare... *GG*

Skulle jeg vælge hund i dag ville det nok blive en omplaceringshund.
En der ikke var nogen der ville ha'. Jeg siger så fra overfor
muskelhundene. Sådan en VIL jeg bare ikke ha', men ellers er det
egentlig ret underordnet om det er en gravhund eller en GD. Jeg er
generelt glad for hunde.
--
Leyna
http://www.tungogsmuk.dk
Foreningen for den brede del af befolkningen

---

Leyna, skrev:
>
> Skulle jeg vælge hund i dag ville det nok blive en omplaceringshund.
> En der ikke var nogen der ville ha'. Jeg siger så fra overfor
> muskelhundene. Sådan en VIL jeg bare ikke ha', men ellers er det
> egentlig ret underordnet om det er en gravhund eller en GD. Jeg er
> generelt glad for hunde.

Nu er du ikke fordomsfri Leyna

/Jens

---

On Sun, 17 Jun 2007 18:42:01 +0200, "pwh" <gætselv@.dk> wrote:

>Leyna, skrev:
>>
>> Skulle jeg vælge hund i dag ville det nok blive en omplaceringshund.
>> En der ikke var nogen der ville ha'. Jeg siger så fra overfor
>> muskelhundene. Sådan en VIL jeg bare ikke ha', men ellers er det
>> egentlig ret underordnet om det er en gravhund eller en GD. Jeg er
>> generelt glad for hunde.
>
>Nu er du ikke fordomsfri Leyna

hehe... Det har intet med fordomme at gøre, og de muskelhunde jeg selv
kender er pragtfulde, men jeg tør ikke binde an med sådan en. Sådan er
det bare, men ikke et ondt ord om dem iøvrigt.
--
Leyna
http://www.tungogsmuk.dk
Foreningen for den brede del af befolkningen

---

Leyna, skrev:
> On Sun, 17 Jun 2007 18:42:01 +0200, "pwh" <gætselv@.dk> wrote:
>
>> Leyna, skrev:
>>>
>>> Skulle jeg vælge hund i dag ville det nok blive en omplaceringshund.
>>> En der ikke var nogen der ville ha'. Jeg siger så fra overfor
>>> muskelhundene. Sådan en VIL jeg bare ikke ha', men ellers er det
>>> egentlig ret underordnet om det er en gravhund eller en GD. Jeg er
>>> generelt glad for hunde.
>>
>> Nu er du ikke fordomsfri Leyna
>
> hehe... Det har intet med fordomme at gøre, og de muskelhunde jeg selv
> kender er pragtfulde, men jeg tør ikke binde an med sådan en. Sådan er
> det bare, men ikke et ondt ord om dem iøvrigt.

Du trækker bare i land nu for ikke at få Anette på nakken

/Jens

---

pwh wrote:
>
> Du trækker bare i land nu for ikke at få Anette på nakken

Hvem? Mig? Never !
det må da være okay at sige at man ikke kunne tænke sig en muskelhund eller
en hvilken som helst anden slags hund for den sags skyld )))) Jeg kan
da komme i tanke om mange racer jeg ikke kunne tænke mig at dele liv og
hverdag med.

Man skal bare ikke hakke på dem som har valgt en race, man ikke selv kunne
tænke sig, vel?

/ Anette
www.philana.dk

---

Anette, skrev:
> pwh wrote:
>>
>> Du trækker bare i land nu for ikke at få Anette på nakken
>
> Hvem? Mig? Never !
> det må da være okay at sige at man ikke kunne tænke sig en muskelhund
> eller en hvilken som helst anden slags hund for den sags skyld
> )))) Jeg kan da komme i tanke om mange racer jeg ikke kunne
> tænke mig at dele liv og hverdag med.
>
> Man skal bare ikke hakke på dem som har valgt en race, man ikke selv
> kunne tænke sig, vel?

Det er der vel heller ingen der har gjort, Fila-Tom lagde selv tone an,
hvis du mener jeg gjorde det i Fila-tråden.
Men havde han meldt tilbage at han havde fået racen for at skræmme
andre mennesker, ville jeg da føle at det var helt ok at hakke lidt

Jeg (og nok også andre) undres jo ind imellem over hvad der får
folk til at få de der lidt ekstreme racer.
Så dem mangler vi stadig at hører fra i denne tråd,
tror heller ikke vi kommer til det, da denne gruppe vist mest
består af alm "kedelige" familiehundeejere

/Jens

---

On Sun, 17 Jun 2007 19:33:15 +0200, "pwh" <gætselv@.dk> wrote:


>Du trækker bare i land nu for ikke at få Anette på nakken

Seriøst, så ve jeg jo godt at du driller nu, men hvorfor jeg vælger
lige netop muskelhundene fra, har nok mere noget at gøre med at jeg
ikke kunne tænke mig at få hvalp igen, men vil gå tilbage til
genbrugshunde, og lige netop en muskelhund der er kasseret ville jeg
ikke umiddelbart turde binde an med.
--
Leyna
http://www.tungogsmuk.dk
Foreningen for den brede del af befolkningen

---

I adskillige år at har jeg haft racerne Golden Retriever og Flatcoated
Retriever.
Jeg var desværre uheldig med den sidste, en Flat, der endte med at blive
aflivet, som kun 1 år gammel, efter at han helt umotiveret, og ud af den blå
luft, frontalt gik i kødet på mig.

Følte så, at tiden var kommet for et raceskift, der så skulle være
Retrievernes dimentrale modsætning.

14 år tidligere var mine øjne og sind faldet for Shiba Inu'en. Hurtigt blev
Nettet undersøgt for alt om Shiba'en og hurtigt blev jeg klar over, at der
simpelthen ikke kunne komme andre racer på tale. En racehund skulle det
være, for pånær 1 hund, så har alle mine være racerene. Hvorfor, - godt
spørgsmål
Besøgte en fantastisk Shiba kennel, hvor jeg forinden allerede var blevet
skrevet op på en venteliste. Besøget gjorde kun min beslutning endnu
stærkere.
Der skulle dog gå 1 år i utålmodig venten, men så var han der også, - den
skønneste og mest vidunderlige røde Shiba, som blev døbt Usaiji Utaiko, i
daglig tale "Taiko".

Et er sikkert; Shiba'en er Retriverens dimentrale modsætning, og ih Guder,
hvor jeg elsker ham!

Venligst,
Lise-Lotte

---

Vores race er en Boxer - som nogen herinde nok har fundet ud af.

For os er det bare den hund der passer perfekt til os. Vi har fuldt
bevidst valgt Boxeren.

Boxeren er den eneste hund med et ansigt. Den har virkelig mimik.
En sådan charme skal man lede længe efter.
Den er super til børn og forstår at lege roligt med børn. Virkelig
følsom og opmærksom overfor børn.

Og så er det en alsidig brugshund oveni. Og kan også bruges til feks
spor eller agility.

Ja og så kan man vist kun kalde en Boxer for klassens klovn.
Man skal kunne lide en hund med et vist energinivau.
Jeg har oplevt de unghunde der virker som damhunde på speed. Leg leg
leg det er det bedste de ved.
Og ja en stor hund der så stadig er en skødehund.

Der er vist ingen der kan være i tvivl om at jeg har fundet min race.
Generelt en god stærk psyke

LN

---

LN skrev:

*klip*

> Boxeren er den eneste hund med et ansigt. Den har virkelig mimik.

*klip*

Hov hov du! Nu må jeg lige bede dig være flink ;) Alle hunde har masser
af mimik, og deres ejere kan TYDELIGT se på deres dyr, hvad de vil og
nogle gange, hvad de tænker..

Ellers en fin historie :)

-Brian (hvis hund smiler til ham lige nu)

---

"Brian" <doktoreNOn@SPAMdoktorb.dk> skrev i en meddelelse
news:46758566$0$90272$14726298@news.sunsite.dk...
> LN skrev:
>
> *klip*
>
>> Boxeren er den eneste hund med et ansigt. Den har virkelig mimik.
>
> *klip*
>
> Hov hov du! Nu må jeg lige bede dig være flink ;) Alle hunde har masser af
> mimik, og deres ejere kan TYDELIGT se på deres dyr, hvad de vil og nogle
> gange, hvad de tænker..
>
> Ellers en fin historie :)
>
> -Brian (hvis hund smiler til ham lige nu)

jovist har alle hunde mimik, men det er nu rigtigt at boxeren er mere
udtryksfuld end andre racer. Jeg har haft og kender til en del racer, og
holder bestemt af mange typer hunde, men boxeren er altså den med langt de
fleste udtryk.

så det er såmænd ikke en god historie og billig reklame (-;

mvh.marie
www.photopassion.dk
http://www.photopassion.dk/hundene.htm

---

In news:46758872$0$7603$157c6196@dreader2.cybercity.dk,
photopassion <photo@passion.dk> typed:
> "Brian" <doktoreNOn@SPAMdoktorb.dk> skrev i en meddelelse
> news:46758566$0$90272$14726298@news.sunsite.dk...
>> LN skrev:
>>
>> *klip*
>>
>>> Boxeren er den eneste hund med et ansigt. Den har virkelig
>>> mimik.
>>
>> *klip*
>>
>> Hov hov du! Nu må jeg lige bede dig være flink ;) Alle hunde har
>> masser af mimik, og deres ejere kan TYDELIGT se på deres dyr,
>> hvad
>> de vil og nogle gange, hvad de tænker..
>>
>> Ellers en fin historie :)
>>
>> -Brian (hvis hund smiler til ham lige nu)
>
> jovist har alle hunde mimik, men det er nu rigtigt at boxeren er
> mere udtryksfuld end andre racer. Jeg har haft og kender til en
> del
> racer, og holder bestemt af mange typer hunde, men boxeren er
> altså
> den med langt de fleste udtryk.

Det er fuldstændig rigtigt hvad Marie skriver. Min datters boxer
havde den mest udtryksfulde mimik jeg nogen sinde har set hos en
hund, det morede vi os tit over. Vores schäfer kunne slet ikke være
med i vognen hvad mimik angik.

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats

---

"Tove Krieger" <minimiv_nospam_@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:46758ff9$0$165$

.. Vores schäfer kunne slet ikke være
> med i vognen hvad mimik angik.
>
Nej, Tove det er fordi den snakker

Hanne/ hvis hund tit fortæller historier

---

On 17 Jun., 21:02, Brian <doktore...@SPAMdoktorb.dk> wrote:
> LN skrev:
>
> *klip*
>
> > Boxeren er den eneste hund med et ansigt. Den har virkelig mimik.
>
> *klip*
>
> Hov hov du! Nu må jeg lige bede dig være flink ;) Alle hunde har masser
> af mimik, og deres ejere kan TYDELIGT se på deres dyr, hvad de vil og
> nogle gange, hvad de tænker..
>
> Ellers en fin historie :)
>
> -Brian (hvis hund smiler til ham lige nu)

Ja forskellen er så nok at her at ikke kun ejeren tydeligt kan se
det

Har før haft gravhund og jeg mente også han havde mimik. Det kan jeg
godt se i dag, slet ikke kan sammenlignes med boxermimik

LN

---

On 16 Jun., 21:13, "Anette" <a...@def.es> wrote:
> Fra en anden tråd..kom spørgsmålet :
> Hvorfor har du valgt den hund/race/blanding som du har nu?
> Lad os tage en fordomsfri snak om det

Ja men det vil jeg da gerne svare på. Som barn havde vi cocker
spaniels, og sådan en ville jeg også gerne have da jeg havde købt hus
og tiden var til det. Min mand havde haft schæfer og new foundlænder
som barn, og ville helst have en stor hund igen. Og tja, så vi enige
om at finde en i mellemstørrelse og så blev det til en border
collie..... og hvorfor det blev det? ja vi så nogle udsendelser i
fjernsynet om dem, hvor de hyrdede får, og vi syntes, at de så vældig
søde ud!!!!

Bestemt ikke særlig velovervejet, og vi fik da også kamp til stregen,
for hold da op, hvor den hund kunne finde på mange numre, men hvor
blev det en skøn hund. Nu har vi den tredie af slagsen, så vi valgte
åbenbart rigtigt

Jytte M

---

jytte wrote: om Border collie

> Bestemt ikke særlig velovervejet, og vi fik da også kamp til stregen,
> for hold da op, hvor den hund kunne finde på mange numre, men hvor
> blev det en skøn hund. Nu har vi den tredie af slagsen, så vi valgte
> åbenbart rigtigt
>

Det lyder sådan -
Der er ikke noget som en border i sit rigtige element
, når ejer har tiden, lysten og forståelsen for at bruge det energibundt
rigtigt.
Jeg har haft border, ville elske at få border igen, men så skal der vist ske
drastiske ændrnger i den måde vi lever på
Men jeg grovnyder hver eneste gang jeg møder en glad border.

/ Anette
www.philana.dk -opdateret

---

Anette skrev:
> Fra en anden tråd..kom spørgsmålet :
> Hvorfor har du valgt den hund/race/blanding som du har nu?
> Lad os tage en fordomsfri snak om det



Måske vi også lige kan nå at være med...
Jeg kom hjem fra Grønland, hvor jeg var blevet kureret for den angst for
hunde, jeg har haft siden barndommen. Og da vi snart efter flyttede på
landet, skulle vi have hund, masser af hund. Vi ville gerne have en
stor, lækker, vamset hund, der ikke krævede timevis af motion, og kunne
trives med at gå ude. Og så måtte det jo blive en skt. bernhard!

Han er i dag præcis så stor og lækker som vi ønskede os. En rar men
vagtsom fyr der både kan passe på barnevogne og gå tur med rygsæk på.
Eneste minus er, at han kan være lidt svær at have med på besøg, i
offentlig transport osv., alene pga. af størrelsen. Han er 6 år gammel,
og har i sin levetid haft to hundevenner, en basset hound og en anden
skt. bernhard, begge internats/hittehunde, som vi desværre har måttet få
aflivet efter hhv. 4 og 1 år pga. sygdom. Nu får han lov at blive
gammel sammen med vores to små børn, som han elsker at lege med og passe på.

Skal vi engang om mange, mange, mange år have en ny hund, bliver det
enten skt. bernhard igen, eller corgien, som jeg er ret skudt i, efter
at have mødt nogle stykker. Sådan to små røver-corgier kan jeg godt se
tonse rundt på vores to tønder land og hyrde både børn og høns... men
det bliver som sagt forhåbentlig først langt ud i fremtiden.

Hilsen Dorthe
http://www.sevastopol.dk/
Vi har killinger!

---

dpl wrote:
> Skal vi engang om mange, mange, mange år have en ny hund, bliver det
> enten skt. bernhard igen, eller corgien, som jeg er ret skudt i, efter
> at have mødt nogle stykker. Sådan to små røver-corgier kan jeg godt se
> tonse rundt på vores to tønder land og hyrde både børn og høns... men
> det bliver som sagt forhåbentlig først langt ud i fremtiden.

Min mellemste datter er skudt i Skt Bernhard'erne. Jeg har kun kendt enkelt
af slagsen og "Buser"han var bare lige så god som han var stor.
Corgi'er har jeg set mange gange, men kender dem ikke. Skæg lille hund med
et stort hoved, og på korte ben
Hvordan er de af temperament?

/ Anette
www.philana.dk - opdateret

---

Anette skrev:
>
> Min mellemste datter er skudt i Skt Bernhard'erne. Jeg har kun kendt enkelt
> af slagsen og "Buser"han var bare lige så god som han var stor.
> Corgi'er har jeg set mange gange, men kender dem ikke. Skæg lille hund med
> et stort hoved, og på korte ben
> Hvordan er de af temperament?


Hej Anette
På mig virker corgierne meget som bassets, altså en ret stor hund i en
lille indpakning. Intelligent, aktiv og lidt fræk, men ikke skarp eller
specielt vagtsomme. De er ganske krævende tror jeg, og har stor glæde af
at være sammen med andre af samme race. Så en basset i et lidt højere
gear, med sporhundegenerne skiftet ud med hyrde-gener *smil*

Hvis nogen her kender dem bedre, hører jeg for øvrigt gerne mere om dem!

Hilsen Dorthe
http://www.sevastopol.dk/
Vi har killinger!

---

>> Hvis nogen her kender dem bedre, hører jeg for øvrigt gerne mere om dem!
>
>

He he... jeg kender en del corgier - har dog ikke selv en! Skøn, skøn lille
hund - men en basset er det altså ikke! Det er en fuldblodshyrdehund med en
ganske særlig måde at hyrde på, som man skal være meget obs på, når hvalpen
vokser op. Corgier hyrder ved at nappe køerne i haserne - de er så små for
at de ikke bliver ramt, hvis køerne sparker ud efter dem. De gøer også en
del, da dette også er en del af deres hyrdning.

De er dog på ingen måder hyperaktive eller arbejdsnarkomaner, men de vil
gerne have et liv med meningsfyldt (efter deres mening) indhold. De gider
ikke gentage den samme lydighedsøvelse igen og igen bare fordi du gerne vil,
men griber du træningen rigtigt an, kan de lære hvad som helst.

Alt i alt en handy, forholdsvis sund lille hund, med en del af hyrdehundenes
gode egenskaber (samarbejdende, lærenem og arbejdsvillig) uden den
hyperaktive tendens til stress, man finder i mange af de større
hyrdehunderacer.

Selv har jeg parson russell terrier og border collie - parsonen er sød,
dejlig, tough og den lækreste hund at træne med. MEN, meget dårlig til andre
hunde - derfor fik jeg ikke terrier igen Min border, uhhhhh.... i
starten tænkte jeg; ja ja... hun er da sød, men hun har ingen personlighed i
forhold til terrieren... he he, det skulle ændre sig! Jeg er solgt,
fuldstændig solgt til mit lille sort/hvide lyn, der charmer alle mennesker,
leger så fint med børn, omgåes stort set alle hunde med ophøjet ro, putter
op af mig om natten og går til enhver arbejdsopgave, jeg giver hende med en
iver, der overgår alt andet... .når hun stormer rundt på en agilitybane, når
hun nærmest danser ved siden af mig i en fri ved fod, når hun ivrigt
snusende bevæger sig rundt i en ruin for at finde en gemt person, når hun
glad og logrende kommer med en tennisbold til mine arbejdskolleger, når de
er i dårligt humør, smilet på deres ansigter, når de har leget lidt med
hende, måden hun lynhurtigt aflæser børn og finder ud af, hvordan de gerne
vil have, hun opfører sig, for at de kan lege med hende.... jeg kunne blive
ved! Lige nu ligger hun med hendes tykke mave og snorker på gulvet - om
mindre end en uge får jeg små mini Kimmier og jeg glæder mig!

-Trine

---

Hej Trine

Tak for info om corgierne. Lyder da som en super lille hund

>( Min
> border, uhhhhh.... i starten tænkte jeg; ja ja... hun er da sød, men
> hun har ingen personlighed i forhold til terrieren... he he, det
> skulle ændre sig! Jeg er solgt, fuldstændig solgt til mit lille
> sort/hvide lyn,

Uuuh den kan jeg godt følge. Borderen er bare en fabelagtig hund, og min
absolutte favorit.
Har lige idag oplevet en ung bordertæve få tændt sit hyrdeinstinkt - Wauw
for en elektricitet der kom i luften, den intense koncentration, balancen
med fårene og ejer - *suk* hvor ville jeg ønske hun var min, selvom jeg
absolut i samme grad nød at mine rodede gulvtæpper blev mindst lige så
tændte på de der får :o

! Lige nu ligger hun med
> hendes tykke mave og snorker på gulvet - om mindre end en uge får jeg
> små mini Kimmier og jeg glæder mig!

held og lykke med dem..det bliver fantastisk er jeg sikker på

/ Anette
www.philana.dk

---

Trine Dyrgaard skrev:
> He he... jeg kender en del corgier - har dog ikke selv en! Skøn, skøn lille
> hund - men en basset er det altså ikke! Det er en fuldblodshyrdehund med en
> ganske særlig måde at hyrde på, som man skal være meget obs på, når hvalpen
> vokser op. Corgier hyrder ved at nappe køerne i haserne - de er så små for
> at de ikke bliver ramt, hvis køerne sparker ud efter dem. De gøer også en
> del, da dette også er en del af deres hyrdning.
>
> De er dog på ingen måder hyperaktive eller arbejdsnarkomaner, men de vil
> gerne have et liv med meningsfyldt (efter deres mening) indhold. De gider
> ikke gentage den samme lydighedsøvelse igen og igen bare fordi du gerne vil,
> men griber du træningen rigtigt an, kan de lære hvad som helst.
>
> Alt i alt en handy, forholdsvis sund lille hund, med en del af hyrdehundenes
> gode egenskaber (samarbejdende, lærenem og arbejdsvillig) uden den
> hyperaktive tendens til stress, man finder i mange af de større
> hyrdehunderacer.


Hej Trine
Tak for svaret, det passer meget godt overens med hvad jeg selv har
fundet frem til. At de kan nappe i ankler osv. er vel en egenskab man
ofte forbinder med hyrde-racerne. Har du erfaring med, hvorvidt det kan
minimeres med den rette træning?

Jeg kan sagtens følge dig med borderne, men tror ikke vi kan tilbyde nok
aktivering og underholdning til sådan en fætter. Vel er de skønne, jeg
har mødt en del da vi gik til agility med Nansen, men det er nok bedst
at være realistisk, og indse vi ikke helt kan mønstre det nødvendige
engagement til denne race. Et spring fra Skt. bernhard til Corgi ville
nok blive rigeligt af et chok. *smil*

Hilsen Dorthe
http://www.sevastopol.dk/
Vi har killinger!

---

"Anette" <abc@def.es> wrote in message
news:46743647$0$8189$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Fra en anden tråd..kom spørgsmålet :
> Hvorfor har du valgt den hund/race/blanding som du har nu?
> Lad os tage en fordomsfri snak om det
>
min første hund var en schæfer. Den smukkeste dejligste tæve man kunne få.
men hun var rædselsslagen for at være alene.
Med alt hvad jeg ved om hunde i dag ved jeg også hvad der gik galt, så det
skal racen ikke klandres for.
Men at hun fik HD i svær grad og blev mulitallergiker tror jeg har en hel
del med indavl af racen at gøre.
hun blev aflivet da hun var 3 år, da hun havde langt flere dårlige dage end
gode dage pga sin allergi og hofter.

så var det vi mødte et par ridgebacks...og faldt fuldstændig pladask

de er så smukke og så dejlige
men mest at alt synes jeg det er FEDT at de er så selvstændige og
majestætiske.
En schæfer kan man få til hvad som helst, med hundekiks eller tvang
en RR kan du kun få til at gøre det den har lyst til - på betingelse af at
du behandler den ordenligt. Det har jeg så meget respekt for og elsker racen
for det.

Så efter første ridgeback var jeg slet ikke i tvivl da jeg endelig kunne få
hund igen. det var komplet umuligt at finde en hvalp på det tidspunkt, så
jeg overvejede kraftigt at "nøjes" med en rottweiler. Heldigvis dukkede den
rette hvalp op aligevel, for rotten vil til hver en tid have været valg nr
2. (for mit vedkommende i hvert fald, min mand har vist en lidt anden
holdning til racevalg).

At vi så også har fået en dobermann i huset ændrer ikke så meget. Skøn hund,
hyggeligt, heeelt vildt nuttesyg og legeglad. Dejlig at arbejde med og god
helt ind til benet.

Men jeg kan ærligt sige, at den dag Mocka og Thea ikke er hos os længere, så
flytter der en ny Ridgeback ind i huset.

BettinaP