/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Barselsregler for frisører - Kan det virke~
Fra : Peter Haslev


Dato : 24-05-07 19:16

Det lyder i mine ører mærkeligt om man skulle miste sin ret til løn under
barsel blot fordi man skifter job på et "uheldigt" tidspunkt, når man nu
ellers har været i fuld beskæftigelse i mange år.

Historien er som følger:

Min kone skiftede job som frisør 8 måneder inden forventet fødselstidpsunkt.
Hun havde der forinden været i fast ansættelse som frisør i 5 år ved anden
arbejdsgiver.

Den nuværende arbejdsgiver mener ikke, at han skal betale hende løn under
barsel jvf. overenskomsten som er vist nedenfor. Sådan kunne man også godt
læse det.
....men hvordan skal man forstå begreberne "anciennitet" og "beskæftigelse" i
denne sammenhæng?

....I stk. 6 afsnit 1, som omhandler de 14 uger efter fødsel: Er der blot
tale om "beskæftigelse" ved een eller anden arbejdsgiver eller skal det være
9 måneder ved den nuværende? (jeg er tilbøjelig til at tro, at det betyder
beskæftigelse ved een eller anden arbejdsgiver)

....I stk. 6 afsnit 4, som omhandler de 4 uger inden fødsel nævnes der
"anciennitet"...skal det forståes som anciennitet ved den nuværende
arbejdsgiver? (jeg er tilbøjelig til at tro at det betyder anciennitet ved
den nuværende arbejdsgiver)




SAKSET FRA OVERENSKOMST (alt hvad der har med barsel at gøre):

Stk. 6. Med virkning fra den 28. februar 1998 udbetaler arbejdsgiveren til
medarbejdere, der på fødselstidspunktet har været beskæftiget i 9 måneder
inden for de sidste 18 måneder løn under barsel i indtil 14 uger, regnet fra
dagen efter fødsel. Lønnen svarer til den gennemsnitlige løn inden for de
sene­ste 16 uger.
Pr. 1. juli 2003 ydes fuld løn under barsel.

Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under »fædreorlov«.

Fra 1. juli 2004 udbetaler arbejdsgiveren til medarbejdere, der på det
forventede fødselstidspunkt har 9 måneders anciennitet, løn under fravær på
grund af graviditet fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt. Betalingen i
disse 4 uger svarer til den løn, den pågældende villa have oppebåret i
perioden - svarende til sædvanlig timeløn - dog max. kr. 115,00 pr. time.

Fra 1. marts 2005 forhøjes max beløbet til kr. 120,00 pr. time.

Fra 1. juli 2004 i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov yder
arbejdsgiveren betaling under fravær i indtil 6 uger. Betalingen i disse 6
uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden -
svarende til sædvanlig timeløn - dog max. kr. 115,00 pr. time.

Fra 1. marts 2005 forhøjes max beløbet til kr. 120,00 pr. time.

Denne betaling kan ydes til enten faderen eller moderen.

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til
refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte
være mindre nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.

Ordningen er gældende for graviditets-/barselsorlov, der starter 1. juli
2004 eller senere.



 
 
Peter Albrecthsen (24-05-2007)
Kommentar
Fra : Peter Albrecthsen


Dato : 24-05-07 20:48

"Peter Haslev" <peterhaslev_fjern_@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:4655d667$0$7603$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Det lyder i mine ører mærkeligt om man skulle miste sin ret til løn under barsel
> blot fordi man skifter job på et "uheldigt" tidspunkt

Der er noget som tyder på det. Men det er sgu da en ringe overenskomst der ikke tager
højde for den situation som netop din kone er endt i. Hun opfylder i hvert tilfælde
ikke den med de 9 måneders ancinnitet.
Frisørenes Arbejdsgivere har grint godt i skægget da frisørforbundet satte
underskrift på overenskomsten.

Desværre tror jeg at din kone må 'nøjes' med det beløb som kommunen giver i refusion
svarende til den maksimale dagpengesats. Der kommer til at mangle lidt kroner i den
sidste ende, men tillykke med familieforøgelsen.

Peter



enkvinde (25-05-2007)
Kommentar
Fra : enkvinde


Dato : 25-05-07 00:34


"Peter Haslev" <peterhaslev_fjern_@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:4655d667$0$7603$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Det lyder i mine ører mærkeligt om man skulle miste sin ret til løn under
> barsel blot fordi man skifter job på et "uheldigt" tidspunkt, når man nu
> ellers har været i fuld beskæftigelse i mange år.

Hej Peter

Det er en helt almindelig pasus i mange overenskomster, ikke blot for
frisører, men også feks. stort set hele HK området. Og ja, det betyder at
man skal have været ansat hos samme arbejdsgiver i perioden forinden, for at
være omfattet af reglerne om fuld løn under barsel i overenskomsten .

Hilsen Eva



news.telia.dk (25-05-2007)
Kommentar
Fra : news.telia.dk


Dato : 25-05-07 07:45


"enkvinde" <HulkendeHulda@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4656215d$0$885$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Peter Haslev" <peterhaslev_fjern_@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
> news:4655d667$0$7603$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>> Det lyder i mine ører mærkeligt om man skulle miste sin ret til løn under
>> barsel blot fordi man skifter job på et "uheldigt" tidspunkt, når man nu
>> ellers har været i fuld beskæftigelse i mange år.
>
> Hej Peter
>
> Det er en helt almindelig pasus i mange overenskomster, ikke blot for
> frisører, men også feks. stort set hele HK området. Og ja, det betyder at
> man skal have været ansat hos samme arbejdsgiver i perioden forinden, for
> at være omfattet af reglerne om fuld løn under barsel i overenskomsten .
>
Hvilket vel også er rimligt nok, for havde det ikke været sådan havde
vedkommende sikkert aldrig fået ansættelse det nye sted, hvis de skulle have
udgifter herfor.

hilsen

Johnny




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste