---

hvordan skal jeg som bilist/borger finde mig i at blive talt til af politiet
og omvendt, hvad kan jeg tillade mig overfor politiet ?

har lært hjemmefra at behandle andre som de behandler dig ... men har været
udsat for noget af en vernal "overhaling" af en betjent i forbindelse med en
mindre trafikuenighed/forseelse i forbindelse med en forbikørsel højre om en
politibil i/ved et 2 sporet lyssignal.

er der regler eller § der fortæller hvordan man som borger skal forholde sig
når man bliver kaldt til standsning af politiet ?
har man pligt til f.eks.:
- tale med dem ?
- skrue ned for evt. musik ?

hvis jeg f.eks. føler mig presset i sådan en situation af betjenten, kan jeg
så sige at jeg ikke ønsker at snakke med ham efter han har givet mig en
verbal lussing med uhørt dansk slang og ukvemsord ?

hvornår har jeg som borger ret til at sige "nu er det nok" ?

kan jeg hvis muligt lave en cevil anholdelse af en uniformet betjent, hvis
han ikke overholder sine regler/forpligtigelser ?

--
Johnny B [2000 Frb.]
"all my life i wanted a computer, now all i want is my life back"
¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤
fjern KAGEN_I_DÅSEN i mailadr. for direkte mail

---

> hvordan skal jeg som bilist/borger finde mig i at blive talt til af
> politiet og omvendt, hvad kan jeg tillade mig overfor politiet ?
>
> har lært hjemmefra at behandle andre som de behandler dig ... men har
> været udsat for noget af en vernal "overhaling" af en betjent i
> forbindelse med en mindre trafikuenighed/forseelse i forbindelse med en
> forbikørsel højre om en politibil i/ved et 2 sporet lyssignal.
>
> er der regler eller § der fortæller hvordan man som borger skal forholde
> sig når man bliver kaldt til standsning af politiet ?
> har man pligt til f.eks.:
> - tale med dem ?
> - skrue ned for evt. musik ?

Man får altid af vide som sigtet, at man ikke har pligt til at udtale sig.
Er du ikke sigtet, men bare skal have skæld-ud, så har du heller ikke pligt
til at udtale dig.
Ikke at udtale sig kan dog resultere i en bøde som han måske ikke ville
havde givet dig hvis du havde udtalt dig.....

Samtidig skal man efterkomme politiets anvisninger. (musik)


> hvis jeg f.eks. føler mig presset i sådan en situation af betjenten, kan
> jeg så sige at jeg ikke ønsker at snakke med ham efter han har givet mig
> en verbal lussing med uhørt dansk slang og ukvemsord ?

ja, og forøge din risiko for en bøde (klip) hvis du har overtrådt
Færdselsloven.

> hvornår har jeg som borger ret til at sige "nu er det nok" ?

Hvordan skal man kunne svare på det? Hvis du føler dig forulempet har du
mulighed for at klage (adfærdsklage) over betjentens behandling af dig.


> kan jeg hvis muligt lave en cevil anholdelse af en uniformet betjent, hvis
> han ikke overholder sine regler/forpligtigelser ?

Haha - du kan da prøve og se om det går godt

---

"Rune Vestergaard" <runev@REMOVErunev.dk> skrev i en meddelelse
news:4646dcb6$0$452$c3e8da3@news.astraweb.com...
>> hvornår har jeg som borger ret til at sige "nu er det nok" ?
>
> Hvordan skal man kunne svare på det? Hvis du føler dig forulempet har du
> mulighed for at klage (adfærdsklage) over betjentens behandling af dig.

og i det tilfældet hvor betjenten ikke vil oplyse sit tjeneste nummer, hvad
gør jeg så ?

>
>
>> kan jeg hvis muligt lave en cevil anholdelse af en uniformet betjent,
>> hvis han ikke overholder sine regler/forpligtigelser ?
>
> Haha - du kan da prøve og se om det går godt

skulle da ikke være helt umuligt de er jo også kun mennesker og på
visse område er de jo ikke altid overlegne
- men udfaldet af en betjent der er pænt passiviseret ... kunne måske skabe
lidt uro, når kollegaerne skal hente ham

--
Johnny B [2000 Frb.]
"all my life i wanted a computer, now all i want is my life back"
¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤
fjern KAGEN_I_DÅSEN i mailadr. for direkte mail

---

On Sun, 13 May 2007 12:06:56 +0200 "Johnny B [2000]" <FJERN_KAGEN_I_
DÅSENjohnnyb2000@gmail.com> sent the following smoke signals:

>"Rune Vestergaard" <runev@REMOVErunev.dk> skrev i en meddelelse
>news:4646dcb6$0$452$c3e8da3@news.astraweb.com...
>>> hvornår har jeg som borger ret til at sige "nu er det nok" ?
>>
>> Hvordan skal man kunne svare på det? Hvis du føler dig forulempet har du
>> mulighed for at klage (adfærdsklage) over betjentens behandling af dig.
>
>og i det tilfældet hvor betjenten ikke vil oplyse sit tjeneste nummer, hvad
>gør jeg så ?

Fortæller ham at du ringer til politiet hvis han ikke legitimerer sig
øjeblikkeligt. De har fået deres ID-kort for at de skal bruges, ikke for
at ligge derhjemme på køkkenbordet.

Dog har jeg aldrig mødt en betjent, der havde "glemt" kortet. Så vi skal
jo heller ikke male Fanden på væggen...

--
Thomas

The Hangman's Knot Inn

---

Hr. Jensen skrev:
> On Sun, 13 May 2007 12:06:56 +0200 "Johnny B [2000]" <FJERN_KAGEN_I_
> DÅSENjohnnyb2000@gmail.com> sent the following smoke signals:
>
>> "Rune Vestergaard" <runev@REMOVErunev.dk> skrev i en meddelelse
>> news:4646dcb6$0$452$c3e8da3@news.astraweb.com...
>>>> hvornår har jeg som borger ret til at sige "nu er det nok" ?
>>> Hvordan skal man kunne svare på det? Hvis du føler dig forulempet har du
>>> mulighed for at klage (adfærdsklage) over betjentens behandling af dig.
>> og i det tilfældet hvor betjenten ikke vil oplyse sit tjeneste nummer, hvad
>> gør jeg så ?
>
> Fortæller ham at du ringer til politiet hvis han ikke legitimerer sig
> øjeblikkeligt. De har fået deres ID-kort for at de skal bruges, ikke for
> at ligge derhjemme på køkkenbordet.
>
> Dog har jeg aldrig mødt en betjent, der havde "glemt" kortet. Så vi skal
> jo heller ikke male Fanden på væggen...
>
Nu er vi jo heller ikke lige for ordensmagten, selvom vi er det for loven.
Der er forskel på et myndigt selvhøjtideligt magtmenneske i habit og en
flok unge med ungdomshus-symboler, der griner og siger fuck.

Det er heldigvis de færreste af os, som har oplevet ordensmagten fra
deres mest ubehagelige side, men det hører med til et retssamfund, at
man også beskæftiger sig med den slags tilfælde.

Jeg er lidt skeptisk over for, hvad den vagthavende på en politistation
eller alarmcentral vil gøre ved det, hvis en borger endelig kommer
igennem på en mobil og fortæller om en strømer, der ikke vil legitimere sig.
Har man lov at fotografere den pågældende, eller kan man forvente at
blive forhindret i det med politivold?

Er der nogen der kender til konkrete tilfælde?

Bjarne

---

Bjarne skrev:

> Har man lov at fotografere den pågældende, eller kan man forvente at
> blive forhindret i det med politivold?
>
> Er der nogen der kender til konkrete tilfælde?

Yes.

Man skal bare søge her i gruppen, så er der en lang række konkrete
tilfælde, hvor du pænt er blevet bedt om at holde dig til juraen og
efterlade politikken i mere passende grupper.

Hvordan kom politivold ind i billedet denne gang?



--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

Jesper Brock skrev:
> Bjarne skrev:
>
>> Har man lov at fotografere den pågældende, eller kan man forvente at
>> blive forhindret i det med politivold?
>>
>> Er der nogen der kender til konkrete tilfælde?
>
> Yes.
>
> Man skal bare søge her i gruppen, så er der en lang række konkrete
> tilfælde, hvor du pænt er blevet bedt om at holde dig til juraen og
> efterlade politikken i mere passende grupper.
>
> Hvordan kom politivold ind i billedet denne gang?

Jeg skal meget beklage udtrykket.
Men mit spørgmål var, om det i et tilfælde som det der blev spurgt om
ville være lovligt at fotografere politiet.
Eksempelvis hvis de nægter at legitimere sig.

vh
Bjarne

---

Bjarne skrev:

> Men mit spørgmål var, om det i et tilfælde som det der blev spurgt om
> ville være lovligt at fotografere politiet.

Man må gerne fotografere personer der befinder sig på et frit
tilgængeligt område. Man må også gerne offentliggøre billedet
forudsat at det ikke udstiller folks private forhold eller viser
dem i en situation der åbenlyst kan forlanges unddraget
offentligheden.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen skrev:
> Bjarne skrev:
>
>> Men mit spørgmål var, om det i et tilfælde som det der blev spurgt om
>> ville være lovligt at fotografere politiet.
>
> Man må gerne fotografere personer der befinder sig på et frit
> tilgængeligt område. Man må også gerne offentliggøre billedet
> forudsat at det ikke udstiller folks private forhold eller viser
> dem i en situation der åbenlyst kan forlanges unddraget
> offentligheden.
>
Tak, det var mere vidtgående end jeg forestillede mig.

Er der nogen retspraksis for situationer, hvor et sidste er tilfældet
hvad angår politifolk?

Bjarne

---

Bjarne explained on 13-05-2007 :
> Jeg er lidt skeptisk over for, hvad den vagthavende på en politistation eller
> alarmcentral vil gøre ved det, hvis en borger endelig kommer igennem på en
> mobil og fortæller om en strømer, der ikke vil legitimere sig.

Du skal nok regne med at de tager det *MEGET* alvorligt. Men den
vagthavende vil sandsynligvis ret hurtigt kunne afgøre sagen ved at
kontakte sine patruljer. Er der ingen af dem der vil give sig til kende
som værende "oppe at skændes med en borger" ja så skal du se, så kommer
der nok ret hurtigt nogen ægte betjente for at checke sagen.

Det værste der kan ske for politiet er hvis borgerne ikke kan stole på
at det er ægte betjente.

--
Henrik Stidsen - http://henrikstidsen.dk/
"Hot or Not" for fugle: http://fuglemarkedet.dk/galleriet/
"Books have the same enemies as people: fire, humidity, animals,
weather, and their own content." - Paul Valery

---

>>"Rune Vestergaard" <runev@REMOVErunev.dk> skrev i en meddelelse
>>news:4646dcb6$0$452$c3e8da3@news.astraweb.com...
>>>> hvornår har jeg som borger ret til at sige "nu er det nok" ?
>>>
>>> Hvordan skal man kunne svare på det? Hvis du føler dig forulempet har du
>>> mulighed for at klage (adfærdsklage) over betjentens behandling af dig.
>>
>>og i det tilfældet hvor betjenten ikke vil oplyse sit tjeneste nummer,
>>hvad
>>gør jeg så ?
>
> Fortæller ham at du ringer til politiet hvis han ikke legitimerer sig
> øjeblikkeligt. De har fået deres ID-kort for at de skal bruges, ikke for
> at ligge derhjemme på køkkenbordet.

De bestemmer 100% selv om de vil vise skiltet til en person der beder om
det.

Er personen provokerende, fuld, voldelig eller måske noget helt 4., så er
betjenten ikke tvunget til at vise legitimation.

---

On Mon, 14 May 2007 05:59:17 +0200 "Rune Vestergaard"
<runev@REMOVErunev.dk> sent the following smoke signals:

>> Fortæller ham at du ringer til politiet hvis han ikke legitimerer sig
>> øjeblikkeligt. De har fået deres ID-kort for at de skal bruges, ikke for
>> at ligge derhjemme på køkkenbordet.
>
>De bestemmer 100% selv om de vil vise skiltet til en person der beder om
>det.

Så bliver polisen også behandlet derefter, MAO man kører fra bonderøven.

Når afhøringen kommer (efter biljagten, der først slutter når der kommer
flere politikøretøjer til), fortæller man, at man havde læst, at der var
røvere/svindlere forklædt som betjente i falske politibiler, der
forsøgte at tage folks penge fra dem.
Og da betenten ikke ønskede at verificere, at han _var_ betjent, var det
logisk at konkludere, at der var tale om en svindler uden lovhjemmel til
at tilbageholde folk. Men at man selvfølgelig overgav sig da man under
biljagten kunne se mere end én betjent og ét køretøj.
For logikken sagde nu at det måtte være rigtige betjente, og at man
selvfølgelig var ked af at det skulle nå så vidt.
Hvis betjenten bare havde vist sit "politiskilt", så havde man ikke
siddet her i dag.

Cause and effect.

Prøv at få folk dømt på at være forsigtige.

--
Thomas

The Hangman's Knot Inn

---

Hr. Jensen skrev:
> On Mon, 14 May 2007 05:59:17 +0200 "Rune Vestergaard"
> <runev@REMOVErunev.dk> sent the following smoke signals:
>
>>> Fortæller ham at du ringer til politiet hvis han ikke legitimerer sig
>>> øjeblikkeligt. De har fået deres ID-kort for at de skal bruges, ikke for
>>> at ligge derhjemme på køkkenbordet.
>> De bestemmer 100% selv om de vil vise skiltet til en person der beder om
>> det.
>
> Så bliver polisen også behandlet derefter, MAO man kører fra bonderøven.
>
> Når afhøringen kommer (efter biljagten, der først slutter når der kommer
> flere politikøretøjer til), fortæller man, at man havde læst, at der var
> røvere/svindlere forklædt som betjente i falske politibiler, der
> forsøgte at tage folks penge fra dem.
> Og da betenten ikke ønskede at verificere, at han _var_ betjent, var det
> logisk at konkludere, at der var tale om en svindler uden lovhjemmel til
> at tilbageholde folk. Men at man selvfølgelig overgav sig da man under
> biljagten kunne se mere end én betjent og ét køretøj.
> For logikken sagde nu at det måtte være rigtige betjente, og at man
> selvfølgelig var ked af at det skulle nå så vidt.
> Hvis betjenten bare havde vist sit "politiskilt", så havde man ikke
> siddet her i dag.
>
> Cause and effect.
>
> Prøv at få folk dømt på at være forsigtige.
>
Du mangler en enkelt lille afgørende detalje i din historie.

Når du står i byretten, godt forslået af dit møde med det varmeapparat,
du gentagne gange kastede dig ind imod, mens du angreb de fire
granvoksne betjente, så er der ingen andre end dig, der fortæller
historien om, at betjentene var uhøflige og nægtede at legitimere sig.

Betjentene har simpelthen optrådt tålmodigt og høfligt over for dig og
prøvet at berolige dig, da du råbte og skreg sjofle bemærkninger og
forsøgte at køre fra dem. Hvordan tror du, man vil taksere det i retten,
og mon det bliver efterår, inden du kommer ud igen?

Bjarne

---

> Så bliver polisen også behandlet derefter, MAO man kører fra bonderøven.
>
> Når afhøringen kommer (efter biljagten, der først slutter når der kommer
> flere politikøretøjer til), fortæller man, at man havde læst, at der var
> røvere/svindlere forklædt som betjente i falske politibiler, der
> forsøgte at tage folks penge fra dem.
> Og da betenten ikke ønskede at verificere, at han _var_ betjent, var det
> logisk at konkludere, at der var tale om en svindler uden lovhjemmel til
> at tilbageholde folk. Men at man selvfølgelig overgav sig da man under
> biljagten kunne se mere end én betjent og ét køretøj.
> For logikken sagde nu at det måtte være rigtige betjente, og at man
> selvfølgelig var ked af at det skulle nå så vidt.
> Hvis betjenten bare havde vist sit "politiskilt", så havde man ikke
> siddet her i dag.
>
> Cause and effect.
>
> Prøv at få folk dømt på at være forsigtige.

Ja,og hvis Godzilla pludselig kom op af søen ved Sortedamsdosseringen og
begyndte at spyde ild.....

---

"Rune Vestergaard" <runev@REMOVErunev.dk> skrev i en meddelelse
news:4647deb9$0$13716$c3e8da3@news.astraweb.com...
>>>"Rune Vestergaard" <runev@REMOVErunev.dk> skrev i en meddelelse
>>>news:4646dcb6$0$452$c3e8da3@news.astraweb.com...
>>>>> hvornår har jeg som borger ret til at sige "nu er det nok" ?
>>>>
>>>> Hvordan skal man kunne svare på det? Hvis du føler dig forulempet har
>>>> du
>>>> mulighed for at klage (adfærdsklage) over betjentens behandling af dig.
>>>
>>>og i det tilfældet hvor betjenten ikke vil oplyse sit tjeneste nummer,
>>>hvad
>>>gør jeg så ?
>>
>> Fortæller ham at du ringer til politiet hvis han ikke legitimerer sig
>> øjeblikkeligt. De har fået deres ID-kort for at de skal bruges, ikke for
>> at ligge derhjemme på køkkenbordet.
>
> De bestemmer 100% selv om de vil vise skiltet til en person der beder om
> det.
>
Niks. Udgangspunktet er at de skal vise deres politilegitimation på
forespørgsel.
Herefter er der så i deres regelsæt beskrevet et par undtagelser, bl.a.
meget fuld/ophidset. Men det er undtagelser.

Kurt

---

Kurt B. Andersen skrev:

>>
> Niks. Udgangspunktet er at de skal vise deres politilegitimation på
> forespørgsel.
> Herefter er der så i deres regelsæt beskrevet et par undtagelser, bl.a.
> meget fuld/ophidset. Men det er undtagelser.
>
Somme tider kan undtagelserne være afgørende for retssikkerheden.

Hvis en polititjenestemand kan undlade at legitimere sig over for en
"ophidset" borger, vil polititjenestemanden naturligvis altid i den
situation hævde, at borgeren virkede ophidset eller fuld.

Derved bliver borgerens krav på at se legitimation værdiløst netop i de
tilfælde, hvor det er mest berettiget, nemlig hvor borgeren oplever
magtmisbrug hos polititjenestemanden.


Bjarne

---

> Niks. Udgangspunktet er at de skal vise deres politilegitimation på
> forespørgsel.

Udgangspunktet.... men man styrer stadig selv om man vil vise det eller ej!
Det kommer an på en vurdering fra den enkelte politimand. Føler han ikke at
han vil vise sin legitimation i en given situation, så kan du klage og råbe
alt det du vil. Der sker INTET ved det!

---

Rune Vestergaard wrote:

>> Niks. Udgangspunktet er at de skal vise deres politilegitimation
>> på forespørgsel.
>
> Udgangspunktet.... men man styrer stadig selv om man vil vise det
> eller ej! Det kommer an på en vurdering fra den enkelte
> politimand. Føler han ikke at han vil vise sin legitimation i en
> given situation, så kan du klage og råbe alt det du vil. Der sker
> INTET ved det!

Det er muligt at politiet selv anlægger denne fortolkning af loven, men
det er i så fald en ulovlig praksis. Der *skal* være en relevant
begrundelse for at undlade at vise legitimation. Jeg går desuden ud fra
at man som borger kan klage over at en politimand ikke vil vise
legitimation, og at denne klage naturligvis bliver realitetsbehandlet
(det er forhåbentligt ikke givet, at der INTET sker ved det).

Fra "Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb
og oplysningspligter":
§ 6. Tvangsindgreb, der foretages uden for myndighedernes embedssteder,
må kun foretages mod forevisning af legitimation.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 kan undtagelsesvis helt eller delvis
fraviges, hvis afgørende hensyn taler for det.

Nedenstående er uddrag af lovens forarbejder
http://www.folketinget.dk/Samling/20031/lovforslag_som_fremsat/L96.htm

3.3.13. Legitimation

3.3.13.1. Kommissionens forslag

Kommissionens flertal foreslår, at der fastsættes en udtrykkelig
bestemmelse om, at tvangsindgreb, der foretages uden for myndighedernes
embedssteder, som hovedregel kun må foretages mod forevisning af
legitimation.

Flertallet finder, at den nævnte legitimation bør vise, hvilken
myndighed vedkommende person repræsenterer, samt indeholde
identificerbare oplysninger om den pågældendes identitet (f.eks.
tjenestenummer). Endvidere finder flertallet, at legitimationen skal
forevises uopfordret, når der træffes nogen på stedet.

Kommissionens flertal foreslår herudover en bestemmelse, hvorefter en
myndighed undtagelsesvis helt eller delvist kan undlade at følge den
foreslåede bestemmelse om fremvisning af legitimation, hvis afgørende
hensyn taler for det. Flertallet henviser i den forbindelse til, at der
kan forekomme tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering
undtagelsesvist vil være velbegrundet ikke at oplyse navn mv. Det kan
således efter omstændighederne være tilfældet, hvis den eller de
personer, som et tvangsindgreb rettes mod, udviser en truende adfærd mv.

Kommissionen bemærker, at der på politiets område i Rigspolitichefens
kundgørelse II nr. 32 af 17. november 1993 er fastsat særlige regler om
forevisning af legitimationskort. Det fremgår heraf bl.a., at en
polititjenestemand på opfordring af nogen, som vedkommende kommer i
forbindelse med i tjenstlig anledning, skal opgive charge, navn og
tjenestested, ligesom legitimationskort normalt skal forevises.
Fremsættes opfordringen under anholdelse eller uroligheder, eller
fremsættes den af en person, der er spirituspåvirket, provokerende eller
stærkt uligevægtig, kan en polititjenestemand dog undlade at give de
nævnte oplysninger og undlade at fremvise legitimationskort. Den, der
fremsætter opfordringen, skal i sådanne tilfælde henvises til
polititjenestemandens tjenestested, som derfor snarest skal underrettes
om forholdet.

Kommissionens flertal påpeger, at Rigspolitichefens kundgørelse giver en
videregående mulighed for at undlade (uopfordret) at forevise
legitimation end den bestemmelse, som kommissionens flertal foreslår.
Flertallet har i den forbindelse ikke nærmere overvejet og taget
stilling til, om der for politiet kan gøre sig særlige hensyn gældende,
således at der i bekræftende fald vil være behov for de særlige regler i
kundgørelsen i tilfælde, hvor politiet gennemfører eller bistår ved
gennemførelsen af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen.

Der henvises til side 135f.

3.3.13.2. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan tilslutte sig flertallets forslag om, at
tvangsindgreb, der foretages uden for myndighedernes embedssteder, som
hovedregel kun må foretages mod forevisning af legitimation.

Justitsministeriet finder ligesom flertallet, at den nævnte legitimation
bør vise, hvilken myndighed vedkommende person repræsenterer, samt
indeholde identificerbare oplysninger om den pågældendes identitet
(f.eks. tjenestenummer). Justitsministeriet deler endvidere flertallets
opfattelse af, at legitimationen skal forevises uopfordret, når der
træffes nogen på stedet.

Justitsministeriet er desuden enig i, at der kan forekomme tilfælde,
hvor det efter en konkret vurdering undtagelsesvist vil være
velbegrundet ikke at oplyse navn mv. Justitsministeriet kan derfor
tilslutte sig flertallets forslag om, at en myndighed undtagelsesvist
helt eller delvist kan undlade at følge den foreslåede bestemmelse om
fremvisning af legitimation, hvis afgørende hensyn taler for det.

Hvad angår politiets område, er det Justitsministeriets opfattelse, at
der i tilfælde, hvor politiet gennemfører tvangsindgreb uden for
strafferetsplejen, ikke gør sig sådanne særlige hensyn gældende, som kan
begrunde, at politiet skulle have en mindre vidtgående pligt til
uopfordret at fremvise legitimation, end hvad der efter den foreslåede
bestemmelse vil gælde for andre forvaltningsmyndigheder.

Justitsministeriet har derfor ikke fundet anledning til at foreslå, at
reglen om fremvisning af legitimation ikke skal gælde i samme
udstrækning for politiet som for andre myndigheder, der gennemfører
tvangsindgreb uden for strafferetsplejen.

Det bemærkes i den forbindelse, at de særlige situationer, hvor en
polititjenestemand efter Rigspolitichefens kundgørelse kan undlade at
opgive navn mv. - f.eks. hvor den, som indgrebet rettes imod er stærkt
uligevægtig - vil være omfattet af bestemmelsen i lovforslagets § 6,
stk. 2, når indgrebet foretages uden for strafferetsplejen.

Der henvises til lovforslagets § 6.

--
Jesper Lund

---

"Kommissionens flertal foreslår herudover en bestemmelse, hvorefter en
myndighed undtagelsesvis helt eller delvist kan undlade at følge den
foreslåede bestemmelse om fremvisning af legitimation, hvis afgørende
hensyn taler for det."

Det er så her den enkelte polititjenestemand har mulighed for at lave sin
fortolkning af om det afgørende hensyn taler herfor....

---

Rune Vestergaard wrote:

> "Kommissionens flertal foreslår herudover en bestemmelse,
> hvorefter en myndighed undtagelsesvis helt eller delvist kan
> undlade at følge den foreslåede bestemmelse om fremvisning af
> legitimation, hvis afgørende hensyn taler for det."
>
> Det er så her den enkelte polititjenestemand har mulighed for at
> lave sin fortolkning af om det afgørende hensyn taler herfor....

En afgørelse som borgeren naturligvis kan klage over. Derudover overser
du ordene "afgørende", politimanden skal have en rimelige begrundelse,
ikke bare "jeg gad ikke".

--
Jesper Lund

---

"Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> wrote in message
news:464ab14b$0$2110$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Rune Vestergaard wrote:
>
>> "Kommissionens flertal foreslår herudover en bestemmelse,
>> hvorefter en myndighed undtagelsesvis helt eller delvist kan
>> undlade at følge den foreslåede bestemmelse om fremvisning af
>> legitimation, hvis afgørende hensyn taler for det."
>>
>> Det er så her den enkelte polititjenestemand har mulighed for at
>> lave sin fortolkning af om det afgørende hensyn taler herfor....


> En afgørelse som borgeren naturligvis kan klage over. Derudover overser du
> ordene "afgørende", politimanden skal have en rimelige begrundelse, ikke
> bare "jeg gad ikke".

Jaja, borgerne kan klage over ALTING og det gør de også i stor udstrækning.
Manger af klagerne er bare så indholdsløse at de blirmakuleret inden de når
særligt langt i systemet.

Selvfølgelig skal han have en begrundelse, men bare det at han ikke "føler"
sig tryg ved situationen er mere end nok til at det godtages som "rimelig
begrundelse".

---

Rune Vestergaard wrote:

> Selvfølgelig skal han have en begrundelse, men bare det at han
> ikke "føler" sig tryg ved situationen er mere end nok til at det
> godtages som "rimelig begrundelse".

Hvordan kan en politimand føle sig "utryg" ved at opgive sit
tjenestenummer? Men bevares i disse tider, hvor mange har mobiltelefoner
med kamera, kan borgeren indsamle sit egen bevismateriale, hvis der
senere skulle blive behov for en identifikation af politibetjenten.

> Jaja, borgerne kan klage over ALTING og det gør de også i stor
> udstrækning. Manger af klagerne er bare så indholdsløse at de
> blirmakuleret inden de når særligt langt i systemet.

Det lyder skam meget "betryggende", men du har utvivlsomt ret eftersom
politiet undersøger sig selv.

--
Jesper Lund

---

Jesper Lund skrev:
> Rune Vestergaard wrote:
>
>> "Kommissionens flertal foreslår herudover en bestemmelse,
>> hvorefter en myndighed undtagelsesvis helt eller delvist kan
>> undlade at følge den foreslåede bestemmelse om fremvisning af
>> legitimation, hvis afgørende hensyn taler for det."
>>
>> Det er så her den enkelte polititjenestemand har mulighed for at
>> lave sin fortolkning af om det afgørende hensyn taler herfor....
>
> En afgørelse som borgeren naturligvis kan klage over. Derudover overser
> du ordene "afgørende", politimanden skal have en rimelige begrundelse,
> ikke bare "jeg gad ikke".
>
Vil en domstol anse det for en "rimelig begrundelse", såfremt
polititjenestemanden(/mændene) hævder, at borgeren virkede vred, truende
eller ophidset?

(Perspektivet i forhold til retssikkerheden burde være indlysende)

Bjarne

---

> Vil en domstol anse det for en "rimelig begrundelse", såfremt
> polititjenestemanden(/mændene) hævder, at borgeren virkede vred, truende
> eller ophidset?
>
> (Perspektivet i forhold til retssikkerheden burde være indlysende)
>
> Bjarne

Har aldrig hørt om en politier der er røget i retten fordi han ikke har vist
sin legitimation!

---

Rune Vestergaard skrev:
>> Vil en domstol anse det for en "rimelig begrundelse", såfremt
>> polititjenestemanden(/mændene) hævder, at borgeren virkede vred, truende
>> eller ophidset?
>>
>> (Perspektivet i forhold til retssikkerheden burde være indlysende)
>>
>> Bjarne
>
> Har aldrig hørt om en politier der er røget i retten fordi han ikke har vist
> sin legitimation!
>
Hvoffor snakker du om politikere?

Bjarne

---

"Rune Vestergaard" <runev@REMOVErunev.dk> skrev i en meddelelse
news:464a0a17$0$30919$c3e8da3@news.astraweb.com...
>
>> Niks. Udgangspunktet er at de skal vise deres politilegitimation på
>> forespørgsel.
>
> Udgangspunktet.... men man styrer stadig selv om man vil vise det eller
> ej! Det kommer an på en vurdering fra den enkelte politimand. Føler han
> ikke at han vil vise sin legitimation i en given situation, så kan du
> klage og råbe alt det du vil. Der sker INTET ved det!
>
Det er jeg så absolut ikke enig i.
Se indlæg fra Jesper Lund, hvor politiets kundgørelse om forevisning af
legitimation er beskrevet.
Den er jo ikke lavet for sjov.
Hvis man læser rigsadvokatens årlige beretning om bl.a. adfærdsklager over
politifolk, vil man hvert år kunne se diverse sager, hvor klagerne får ret
i, at de har været udsat for urimeligt sprogbrug osv.
Man kan så selvfølgelig have en personlig holdning til, om ikke endnu flere
skulle have osv.
Men der vil jo som oftest være tale om bevismæssige problemer, hvor reglen
om at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist, træder i kraft.
Det skal vel på en eller anden måde vel også gælde begge veje.

Kurt

---

> Det er jeg så absolut ikke enig i.
> Se indlæg fra Jesper Lund, hvor politiets kundgørelse om forevisning af
> legitimation er beskrevet.
> Den er jo ikke lavet for sjov.
> Hvis man læser rigsadvokatens årlige beretning om bl.a. adfærdsklager over
> politifolk, vil man hvert år kunne se diverse sager, hvor klagerne får ret
> i, at de har været udsat for urimeligt sprogbrug osv.
> Man kan så selvfølgelig have en personlig holdning til, om ikke endnu
> flere skulle have osv.
> Men der vil jo som oftest være tale om bevismæssige problemer, hvor reglen
> om at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist, træder i kraft.
> Det skal vel på en eller anden måde vel også gælde begge veje.

Hvad har urimeligt sporgbrug med politilegitimationen at gøre?

---

Rune Vestergaard skrev:
>> Det er jeg så absolut ikke enig i.
>> Se indlæg fra Jesper Lund, hvor politiets kundgørelse om forevisning af
>> legitimation er beskrevet.
>> Den er jo ikke lavet for sjov.
>> Hvis man læser rigsadvokatens årlige beretning om bl.a. adfærdsklager over
>> politifolk, vil man hvert år kunne se diverse sager, hvor klagerne får ret
>> i, at de har været udsat for urimeligt sprogbrug osv.
>> Man kan så selvfølgelig have en personlig holdning til, om ikke endnu
>> flere skulle have osv.
>> Men der vil jo som oftest være tale om bevismæssige problemer, hvor reglen
>> om at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist, træder i kraft.
>> Det skal vel på en eller anden måde vel også gælde begge veje.
>
> Hvad har urimeligt sporgbrug med politilegitimationen at gøre?
>
- at behovet for at se legitimation er størst, når borgeren oplever
krænkende adfærd fra ordensmagtens side og ønsker at forfølge sagen over
for den pågældende polititjenestemand.

- at i de situationer, hvor klagen faktisk er berettiget, vil
poltitjenestemanden være en person, der ikke har den fornødne respekt
over for borgerne og sit ansvar, og netop i de tilfælde bør vedkommende
ikke kunne undtages fra at legitimere sig.

- at lige netop de brådne kar, der er tale om ovenfor, vil have en klar
interesse i at unddrage sig identifikation ved at hævde, at borgeren
optrådte som ballademager.

Bjarne

---

"Rune Vestergaard" <runev@REMOVErunev.dk> skrev i en meddelelse
news:464aa885$0$30946$c3e8da3@news.astraweb.com...
>
>> Det er jeg så absolut ikke enig i.
>> Se indlæg fra Jesper Lund, hvor politiets kundgørelse om forevisning af
>> legitimation er beskrevet.
>> Den er jo ikke lavet for sjov.
>> Hvis man læser rigsadvokatens årlige beretning om bl.a. adfærdsklager
>> over politifolk, vil man hvert år kunne se diverse sager, hvor klagerne
>> får ret i, at de har været udsat for urimeligt sprogbrug osv.
>> Man kan så selvfølgelig have en personlig holdning til, om ikke endnu
>> flere skulle have osv.
>> Men der vil jo som oftest være tale om bevismæssige problemer, hvor
>> reglen om at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist, træder i
>> kraft.
>> Det skal vel på en eller anden måde vel også gælde begge veje.
>
> Hvad har urimeligt sporgbrug med politilegitimationen at gøre?
>
>
Du skrev:

>> Niks. Udgangspunktet er at de skal vise deres politilegitimation på
>> forespørgsel.
>
> Udgangspunktet.... men man styrer stadig selv om man vil vise det eller
> ej! Det kommer an på en vurdering fra den enkelte politimand. Føler han
> ikke at han vil vise sin legitimation i en given situation, så kan du
> klage og råbe alt det du vil. Der sker INTET ved det!

Det var det jeg svarede på.
Så hvorfor skal jeg nu fortælle om forskellen på sprogbrug og
politilegitimation?

Kurt

---

Rune Vestergaard skrev:
>> hvordan skal jeg som bilist/borger finde mig i at blive talt til af
>> politiet og omvendt, hvad kan jeg tillade mig overfor politiet ?
>>
>> har lært hjemmefra at behandle andre som de behandler dig ... men har
>> været udsat for noget af en vernal "overhaling" af en betjent i
>> forbindelse med en mindre trafikuenighed/forseelse i forbindelse med en
>> forbikørsel højre om en politibil i/ved et 2 sporet lyssignal.
>>
>> er der regler eller § der fortæller hvordan man som borger skal forholde
>> sig når man bliver kaldt til standsning af politiet ?
>> har man pligt til f.eks.:
>> - tale med dem ?
>> - skrue ned for evt. musik ?
>
> Man får altid af vide som sigtet, at man ikke har pligt til at udtale sig.
> Er du ikke sigtet, men bare skal have skæld-ud, så har du heller ikke pligt
> til at udtale dig.
> Ikke at udtale sig kan dog resultere i en bøde som han måske ikke ville
> havde givet dig hvis du havde udtalt dig.....
>
> Samtidig skal man efterkomme politiets anvisninger. (musik)

Jeg synes faktisk, det er et ganske begavet spørgsmål i en retsstat.

Er der nogen her, som kan give et mere præcist bud på, hvad man egentlig
er forpligtet til, når man bliver kontaktet af politiet?

Mig bekendt er der ingen tvivl om, at politiet altid kan spørge efter en
borgers identitet.

Men har de krav på at få svar på f.eks.
- hvor borgeren er på vej hen?
- hvad borgeren har til hensigt at gøre?

Og i hvilke tilfælde kan man som borger forpligtes til at fremvise
f.eks. indhold af tøj, tasker eller køretøj?

Til det med klagemuligheder over ubehøvlet adfærd antager jeg, at man
som borger i det store og hele ikke nyder nogen retssikkerhed, med
mindre man har gode forbindelser inden for politietaten eller det
politiske system.
Som systemet er indrettet med at politiet undersøger klager over sig
selv og statsadvokater generelt altid giver politiet medhold, er
sandsynligheden for repressalier større end for medhold.

Det er lidt uhyggeligt, men det er vilkårene.
>
>> kan jeg hvis muligt lave en cevil anholdelse af en uniformet betjent, hvis
>> han ikke overholder sine regler/forpligtigelser ?
>
> Haha - du kan da prøve og se om det går godt

Her tør jeg godt som ikke-jurist vove den påstand, at sagen vil havne
hos en dommer, der ud fra politiets forudsigelige vidneforklaring med
overvejende sandsynlighed vil dømme "vold mod tjenestemand".

Bemærk også, at man som borger er magtesløs, hvis 4 stærke politifolk
samstemmende udtaler, at det var borgeren der gik amok og angreb dem og
efterfølgende slog sig på en radiator, da han blev puffet til side.

Bjarne

---

"Rune Vestergaard" <runev@REMOVErunev.dk> skrev:

> Ikke at udtale sig kan dog resultere i en bøde som han måske ikke
> ville havde givet dig hvis du havde udtalt dig.....

Hvilket ikke er lovligt ud fra simple lighedsbetragtninger.

> Samtidig skal man efterkomme politiets anvisninger. (musik)

Med hvilken hjemmel?


>> hvis jeg f.eks. føler mig presset i sådan en situation af
>> betjenten, kan jeg så sige at jeg ikke ønsker at snakke med ham
>> efter han har givet mig en verbal lussing med uhørt dansk slang
>> og ukvemsord ?
>
> ja, og forøge din risiko for en bøde (klip) hvis du har overtrådt
> Færdselsloven.

Igen en sådan forskelsbehandling er ikke lovlig.


>> kan jeg hvis muligt lave en cevil anholdelse af en uniformet
>> betjent, hvis han ikke overholder sine regler/forpligtigelser ?
>
> Haha - du kan da prøve og se om det går godt

Tja...

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

Bjarne <netmolotow@varmpost.com> skrev:

> Er der nogen her, som kan give et mere præcist bud på, hvad man
> egentlig er forpligtet til, når man bliver kontaktet af politiet?

Udelukkende at oplyse navn, adresse samt fødselsdato.
Hvis du bliver stoppet i et køretøj skal der fremvises kørekort.

I visitationszoner har politiet hjemmel til visitation uden mistanke.
Ellers skal der være en konkret mistanke.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

> Ellers skal der være en konkret mistanke.

.....og en sigtelse for at man må gå i lommerne på folk.

---

Rune Vestergaard wrote:

>> Ellers skal der være en konkret mistanke.
>
> ....og en sigtelse for at man må gå i lommerne på folk.

.... hvilket udløser erstatning, hvis politiet ikke finder noget i
lommerne. Formålet med at indføre visitationszonerne i sin tid var at
spare statskassen for penge, så man slipper for at kompensere borgerne
for de overgreb, som statsmagten udsætter dem for (den hyppige
politiaktivitet på Christiania sprængte politiets budgetter for
uberettiget anholdelse; med visitationszonerne forsvandt det problem).

--
Jesper Lund

---

> ... hvilket udløser erstatning, hvis politiet ikke finder noget i
> lommerne.

Det er så ikke korrekt.....

---

Rune Vestergaard wrote:

>> ... hvilket udløser erstatning, hvis politiet ikke finder noget i
>> lommerne.
>
> Det er så ikke korrekt.....

Erstatning for uberettiget anholdelse? Hvis jeg ikke er i en
visitationszone, kan jeg uden videre nægte politiet at gennemsøge mine
lommer. De kan så anholde mig, hvis de absolut vil gennemsøge mine
lommer...

--
Jesper Lund

---

> Erstatning for uberettiget anholdelse? Hvis jeg ikke er i en
> visitationszone, kan jeg uden videre nægte politiet at gennemsøge mine
> lommer. De kan så anholde mig, hvis de absolut vil gennemsøge mine
> lommer...

Anholde?

Det er da nok at sigte en person for at visitere.

Læs lidt mere i dine polititeori bøger.

---

Johnny B [2000] skrev:

> kan jeg hvis muligt lave en cevil anholdelse af en uniformet betjent, hvis
> han ikke overholder sine regler/forpligtigelser ?

Fra retsplejeloven om civil anholdelse (§ 755):

Stk. 4. Anholdelse må ikke foretages, hvis frihedsberøvelse efter
sagens art eller omstændighederne i øvrigt ville være et
uforholdsmæssigt indgreb.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:rzu6rou91mps$.9jjiv43oor39$.dlg@40tude.net...
> Johnny B [2000] skrev:
>
>> kan jeg hvis muligt lave en cevil anholdelse af en uniformet betjent,
>> hvis
>> han ikke overholder sine regler/forpligtigelser ?
>
> Fra retsplejeloven om civil anholdelse (§ 755):
>
> Stk. 4. Anholdelse må ikke foretages, hvis frihedsberøvelse efter
> sagens art eller omstændighederne i øvrigt ville være et
> uforholdsmæssigt indgreb.

dvs uanset hvad en ½ sindsyg betjent kunne finde på at gøre, måtte jeg intet
foretage mig andet end at følge dennes anvisninger ?
- også selvom jeg ( og andre ) syntes det var langt mere end magtmisbrug ?

--
Johnny B [2000 Frb.]
"all my life i wanted a computer, now all i want is my life back"
¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤
fjern KAGEN_I_DÅSEN i mailadr. for direkte mail

---

"Johnny B [2000]" <FJERN_KAGEN_I_ DÅSENjohnnyb2000@gmail.com> skrev i en
meddelelse news:4646e4de$0$90267$14726298@news.sunsite.dk...
> "Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
> news:rzu6rou91mps$.9jjiv43oor39$.dlg@40tude.net...
>> Johnny B [2000] skrev:
>>
>>> kan jeg hvis muligt lave en cevil anholdelse af en uniformet betjent,
>>> hvis
>>> han ikke overholder sine regler/forpligtigelser ?
>>
>> Fra retsplejeloven om civil anholdelse (§ 755):
>>
>> Stk. 4. Anholdelse må ikke foretages, hvis frihedsberøvelse efter
>> sagens art eller omstændighederne i øvrigt ville være et
>> uforholdsmæssigt indgreb.
>
> dvs uanset hvad en ½ sindsyg betjent kunne finde på at gøre, måtte jeg
> intet foretage mig andet end at følge dennes anvisninger ?
> - også selvom jeg ( og andre ) syntes det var langt mere end magtmisbrug ?

En halv betjent som er sindssyg kan jo ikke udrette ret meget

---

"Hansen" <nejtak@ingenmail.dk> skrev i en meddelelse
news:464718e0$0$47032$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>> dvs uanset hvad en ½ sindsyg betjent kunne finde på at gøre, måtte jeg
>> intet foretage mig andet end at følge dennes anvisninger ?
>> - også selvom jeg ( og andre ) syntes det var langt mere end magtmisbrug
>> ?
>
> En halv betjent som er sindssyg kan jo ikke udrette ret meget

men en ½ sindsyg betjent kan udrette en del ... i sær hvis de er i flertal


--
Johnny B [2000 Frb.]
"all my life i wanted a computer, now all i want is my life back"
¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤
fjern KAGEN_I_DÅSEN i mailadr. for direkte mail

---

"Johnny B [2000]" <FJERN_KAGEN_I_ DÅSENjohnnyb2000@gmail.com> skrev i en
meddelelse news:46474f5c$0$90267$14726298@news.sunsite.dk...
> "Hansen" <nejtak@ingenmail.dk> skrev i en meddelelse
> news:464718e0$0$47032$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>> dvs uanset hvad en ½ sindsyg betjent kunne finde på at gøre, måtte jeg
>>> intet foretage mig andet end at følge dennes anvisninger ?
>>> - også selvom jeg ( og andre ) syntes det var langt mere end magtmisbrug
>>> ?
>>
>> En halv betjent som er sindssyg kan jo ikke udrette ret meget
>
> men en ½ sindsyg betjent kan udrette en del ... i sær hvis de er i flertal
>

Jeg går ud fra at du mener en halvsindssyg betjent og ikke en ½ sindssyg
betjent

Der er nemlig stor forskel. Men nu er jeg OT. Det hører mere hjemme i
sproggruppen.

---

Johnny B [2000] skrev:

> dvs uanset hvad en ½ sindsyg betjent kunne finde på at gøre,
> måtte jeg intet foretage mig andet end at følge dennes
> anvisninger ?

Du skyder mig i skoene at jeg har sagt det.

> - også selvom jeg ( og andre ) syntes det var langt mere end magtmisbrug ?

Dine spørgsmål hører hjemme i dk.politik. Der er ikke meget jura
i dem.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

"Johnny B [2000]" <FJERN_KAGEN_I_ DÅSENjohnnyb2000@gmail.com> skrev i en
meddelelse news:4646e4de$0$90267$14726298@news.sunsite.dk...
> "Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
> news:rzu6rou91mps$.9jjiv43oor39$.dlg@40tude.net...
>> Johnny B [2000] skrev:
>>
>>> kan jeg hvis muligt lave en cevil anholdelse af en uniformet betjent,
>>> hvis
>>> han ikke overholder sine regler/forpligtigelser ?
>>
>> Fra retsplejeloven om civil anholdelse (§ 755):
>>
>> Stk. 4. Anholdelse må ikke foretages, hvis frihedsberøvelse efter
>> sagens art eller omstændighederne i øvrigt ville være et
>> uforholdsmæssigt indgreb.
>
> dvs uanset hvad en ½ sindsyg betjent kunne finde på at gøre, måtte jeg
> intet foretage mig andet end at følge dennes anvisninger ?
> - også selvom jeg ( og andre ) syntes det var langt mere end magtmisbrug ?

Nej, det betyder at du ikke kan anholde nogen blot fordi de ikke taler pænt
til dig (forhold dig dog til det du selv spørger om, selv om det burde være
indlysende for de fleste at det vil være ude af proportioner).

---

Bertel Lund Hansen <unospamo@lundhansen.dk> skrev:

>> kan jeg hvis muligt lave en cevil anholdelse af en uniformet
>> betjent, hvis han ikke overholder sine regler/forpligtigelser ?
>
> Fra retsplejeloven om civil anholdelse (§ 755):
>
> Stk. 4. Anholdelse må ikke foretages, hvis frihedsberøvelse efter
> sagens art eller omstændighederne i øvrigt ville være et
> uforholdsmæssigt indgreb.

Det betyder ikke, at en betjent ikke kan anholdes civilt efter stk. 2.
Men betjenten skal have overtrådt en straffelovsbestemmelse der er
offentligt påtalt for at stk. 2 kan bruges.

Men uagtet at betjenten har det er det nok klogere at få betjentens
adfærd dokumenteret på den ene eller anden måde og tage den bagefter.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

"Morten Bjergstrøm " <nospam01@miljokemi.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns992FBD9CF3B57.miljokemi.dk@miljokemi.dk...
>
> Det betyder ikke, at en betjent ikke kan anholdes civilt efter stk. 2.
> Men betjenten skal have overtrådt en straffelovsbestemmelse der er
> offentligt påtalt for at stk. 2 kan bruges.
>
> Men uagtet at betjenten har det er det nok klogere at få betjentens
> adfærd dokumenteret på den ene eller anden måde og tage den bagefter.

tro ikke det sker så tit at en betjent bliver dømt ud fra hvad der er sket,
men mere ud fra hvad dommeren tror der er sket ... og her vejer politiets
ord nok 100x mere end godt er ... da de som alle andre sikkert skal få det
til at lyde som om det er dem der er de forurettigede ... det er set et par
gange

--
Johnny B [2000 Frb.]
"all my life i wanted a computer, now all i want is my life back"
¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤
fjern KAGEN_I_DÅSEN i mailadr. for direkte mail

---

Johnny B [2000] skrev:

> tro ikke det sker så tit at en betjent bliver dømt ud fra hvad der er sket,
> men mere ud fra hvad dommeren tror der er sket ...

Det gælder i enhver retssag at den afgøres ud fra hvad de
dømmende personer tror på af beviser og forklaringer.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

"Johnny B [2000]" <FJERN_KAGEN_I_ DÅSENjohnnyb2000@gmail.com> skrev:

> tro ikke det sker så tit at en betjent bliver dømt ud fra hvad der
> er sket, men mere ud fra hvad dommeren tror der er sket ...

Sådan er det nødvendigvis i alle sager.


> og her
> vejer politiets ord nok 100x mere end godt er ...

Det er en anden alvorlig, men mere politisk problemstilling.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

Johnny B [2000] wrote:
> hvordan skal jeg som bilist/borger finde mig i at blive talt til af
> politiet og omvendt, hvad kan jeg tillade mig overfor politiet ?

Enhver normal dansker har en telefon. Slå video eller
samtaleoptagefunktionen til og lad stå til. Er der noget at brokke sig over
efterfølgende har du det på "bånd".

Skælder betjenten ud så lad det fise lige igennem. Alternativet er en bøde,
hvis vedkommende betjent mener du ikke følger lektionen.

Betjente er mennesker også. Måske har han lige underrettet forældrene til en
dræbt person og har endnu ikke "afleveret" sine oplevelser hos sine
kollegaer.

Du er lidt tilbageholdende med dine oplevelser ... har du noget at fortælle?
:)

--
Per, Esbjerg

---

men findes der en eller anden bestemmelse eller § hvori der står hvordan en
betjent skal opfører sig og ligitimere sig, når de skal i kontakt med cicile
mennesker ?
er der forskellige regler for civil og uniformerede betjente ?

eller kan de stort set gøre hvad der passer dem eller kan jeg som borger
fortælle en ubehøvlet betjent at iflg. § skal og har han bare at tale pænt ?
-
for i jeg kan jo være ligeglad med og uvidende om at betjenten lige har
været udefor før han stoppede mig ... er han ikke istand til at skelne
mellem 2 forskellige situationer ... bør han ikke være på job ... han er
trods alt uddannet ofr mange skattekroner til at kunne takle dagens opgaver
som betjent.

--
Johnny B [2000 Frb.]
"all my life i wanted a computer, now all i want is my life back"
¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤~¤
fjern KAGEN_I_DÅSEN i mailadr. for direkte mail

---

Johnny B [2000] skrev:
> men findes der en eller anden bestemmelse eller § hvori der står hvordan en
> betjent skal opfører sig og ligitimere sig, når de skal i kontakt med cicile
> mennesker ?
> er der forskellige regler for civil og uniformerede betjente ?
>
> eller kan de stort set gøre hvad der passer dem eller kan jeg som borger
> fortælle en ubehøvlet betjent at iflg. § skal og har han bare at tale pænt ?
> -
> for i jeg kan jo være ligeglad med og uvidende om at betjenten lige har
> været udefor før han stoppede mig ... er han ikke istand til at skelne
> mellem 2 forskellige situationer ... bør han ikke være på job ... han er
> trods alt uddannet ofr mange skattekroner til at kunne takle dagens opgaver
> som betjent.
>
Hej Johnny.

Jeg kan meget anbefale at læse Scherfigs bog Skorpionen. Og når du så
synes, at den er lidt for fantasifuld kan du genopfriske historierne om
Ungdomshuset. Bare for at sætte teori(jura) og praksis lidt i et
almindeligt perspektiv.

Selvfølgelig skal en politibetjent tiltale dig høfligt og
respektfuldt,ligesom du skal tiltale politibetjenten høfligt og
respektfuldt. Det er det korrekte svar, som du vil modtage fra jurister,
politi eller justitsminister. Og det er sædvanligvis også tilfældet.

Du er i din gode ret til at klage over politiet, men du kan meget vel
forvente, at politifolkene giver en anden version af hændelsen,
hvorefter det meget vel kan være dig, der står som ballademager og evt.
ryger i varetægt.

Som en anden foreslog: optag hændelsen på din mobiltelefon.

Bjarne

---

On 13 Maj, 15:35, Hr. Jensen <aage...@musikalsk.invalid> wrote:
> On Sun, 13 May 2007 12:06:56 +0200 "Johnny B [2000]" <FJERN_KAGEN_I_
> DÅSENjohnnyb2...@gmail.com> sent the following smoke signals:
>
> >"Rune Vestergaard" <r...@REMOVErunev.dk> skrev i en meddelelse
> >news:4646dcb6$0$452$c3e8da3@news.astraweb.com...
> >>> hvornår har jeg som borger ret til at sige "nu er det nok" ?
>
> >> Hvordan skal man kunne svare på det? Hvis du føler dig forulempet har du
> >> mulighed for at klage (adfærdsklage) over betjentens behandling af dig.
>
> >og i det tilfældet hvor betjenten ikke vil oplyse sit tjeneste nummer, hvad
> >gør jeg så ?
>
> Fortæller ham at du ringer til politiet hvis han ikke legitimerer sig
> øjeblikkeligt. De har fået deres ID-kort for at de skal bruges, ikke for
> at ligge derhjemme på køkkenbordet.

Hvordan kan du få et lighedstegn mellem tjenestenumre og
legitimation? Kan du henvise til nogle relevante §§, der siger at
politibetjente skal oplyse deres tjenestenumre.

Mvh
Kent

---

"Johnny B [2000]" <FJERN_KAGEN_I_ DÅSENjohnnyb2000@gmail.com> skrev i en
meddelelse news:4646c672$0$90268$14726298@news.sunsite.dk...
> hvordan skal jeg som bilist/borger finde mig i at blive talt til af
> politiet og omvendt, hvad kan jeg tillade mig overfor politiet ?

> hvornår har jeg som borger ret til at sige "nu er det nok" ?
>
Hej Johnny

Der var en bog som hed "Hvad må politiet", jeg ved ikke om den findes i en
opdateret version, den er skrevet af Jan Shult-Lorentzen, ISBN: 8774450581.


eller denne "Straffebogen Når dommen falder"

Jeg har haft god nytte af den første bog.



OT
--------------
Jeg forstår hvordan du har det, jeg har selv et par gange været i den
situation, endda uden at have foretaget mig noget ulovligt. ( Er ikke har
har aldrig været straffet, har dog fået en bøde for at køre overfor rødt på
cykel).

Men de gange jeg var ude for uforskammede betjente var udelukkende begrundet
i min påklædning. Intet andet, jeg er sikker på at hvis jeg havde haft mit
arbejdstøj på (Skjorte og slips) så havde de opført sig anderledes, men
fordi jeg havde mit køretøj på , læderjakke mv. oplevede jeg dem fra en helt
anden side end når de stoppede mig i min Audi.
Utroligt at ens tøj kan medføre forskelsbehandling.
OT slut

Mvh

---

On 16 Maj, 19:25, "Jesper Lund" <use...@jesperlund.com> wrote:

> Hvordan kan en politimand føle sig "utryg" ved at opgive sit
> tjenestenummer?

Det vil han sikkert ikke være utryg ved, det er blot ikke noget du har
noget som helst krav på at få oplyst, så enkelt er det.

Mvh
Kent.

---

sluppermand skrev:
> On 16 Maj, 19:25, "Jesper Lund" <use...@jesperlund.com> wrote:
>
>> Hvordan kan en politimand føle sig "utryg" ved at opgive sit
>> tjenestenummer?
>
> Det vil han sikkert ikke være utryg ved, det er blot ikke noget du har
> noget som helst krav på at få oplyst, så enkelt er det.
>
Det er da en gang "sikkert"-sludder, du kommer med.

Der er to gode grunde til at ordensmagten skal legitimere sig.

For det første er det overordentligt vigtigt i et retssamfund, at den
udøvedne magt kan kontrolleres og at man så vidt muligt kan få standset
polititjenestemænd og andre, som misbruger de magtbeføjelser som de er
udstyret med. (Det sker faktisk)
I netop disse tilfælde har borgeren et yderst berettiget behov for at
polititjenestemanden legitimerer sig og netop i disse tilfælde har
polititjenestemanden et oplagt behov for at undgå identifikation.

For det andet skal det være muligt at kontrollere, at
polititjenestemanden faktisk er hvad han udgiver sig for at være og ikke
en, der har stjålet en uniform eller optræder som bedrager i civil.

Og så kunne jeg godt tænke mig at spørge, hvilke forpligtelser borgeren
helt nøjagtigt har til at efterkomme anvisninger fra en person, som
nægter at legitimere sig.

Hvornår vil det f.eks. være "vold mod tjenestemand", i situationer, hvor
borgeren betvivler, at det er en polititjenestemand, han bruger magt
overfor eller sætter sig til nødværge imod?
Er der eksempler på dette?

Bjarne

---

>>> Hvordan kan en politimand føle sig "utryg" ved at opgive sit
>>> tjenestenummer?
>>
>> Det vil han sikkert ikke være utryg ved, det er blot ikke noget du har
>> noget som helst krav på at få oplyst, så enkelt er det.
>>
> Det er da en gang "sikkert"-sludder, du kommer med.
>
> Der er to gode grunde til at ordensmagten skal legitimere sig.
>
> For det første er det overordentligt vigtigt i et retssamfund, at den
> udøvedne magt kan kontrolleres og at man så vidt muligt kan få standset
> polititjenestemænd og andre, som misbruger de magtbeføjelser som de er
> udstyret med. (Det sker faktisk)
> I netop disse tilfælde har borgeren et yderst berettiget behov for at
> polititjenestemanden legitimerer sig og netop i disse tilfælde har
> polititjenestemanden et oplagt behov for at undgå identifikation.
>
> For det andet skal det være muligt at kontrollere, at polititjenestemanden
> faktisk er hvad han udgiver sig for at være og ikke en, der har stjålet en
> uniform eller optræder som bedrager i civil.

Nej Bjarne, politiet bestemmer selv hvornår de vil legitimere sig! Længere
er den ikke....

---

"Rune Vestergaard" <runev@REMOVErunev.dk> skrev i en meddelelse
news:464c2bb9$0$502$c3e8da3@news.astraweb.com...
>
>>>> Hvordan kan en politimand føle sig "utryg" ved at opgive sit
>>>> tjenestenummer?
>>>
>>> Det vil han sikkert ikke være utryg ved, det er blot ikke noget du har
>>> noget som helst krav på at få oplyst, så enkelt er det.
>>>
>> Det er da en gang "sikkert"-sludder, du kommer med.
>>
>> Der er to gode grunde til at ordensmagten skal legitimere sig.
>>
>> For det første er det overordentligt vigtigt i et retssamfund, at den
>> udøvedne magt kan kontrolleres og at man så vidt muligt kan få standset
>> polititjenestemænd og andre, som misbruger de magtbeføjelser som de er
>> udstyret med. (Det sker faktisk)
>> I netop disse tilfælde har borgeren et yderst berettiget behov for at
>> polititjenestemanden legitimerer sig og netop i disse tilfælde har
>> polititjenestemanden et oplagt behov for at undgå identifikation.
>>
>> For det andet skal det være muligt at kontrollere, at
>> polititjenestemanden faktisk er hvad han udgiver sig for at være og ikke
>> en, der har stjålet en uniform eller optræder som bedrager i civil.
>
> Nej Bjarne, politiet bestemmer selv hvornår de vil legitimere sig! Længere
> er den ikke....
>

...en anelse længere..

ad lov om våben og eksplosivstoffer, se bekendtgørelsens § 24

"§ 24. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til kontrol af:

1) våbensamlinger,

2) krudtoplaget hos personer, der har tilladelse til genopladning af
ammunition eller køb af sortkrudt, fænghætter mv., og

3) lokaler, hvor de i våben- og eksplosivstoflovens § 9, stk. 2, nævnte
skytteforeninger opbevarer våben"

Hans Poulsen

1804 Frederiksberg C

..

---

> ..en anelse længere..
>
> ad lov om våben og eksplosivstoffer, se bekendtgørelsens § 24
>
> "§ 24. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
> behørig legitimation uden retskendelse adgang til kontrol af:
>
> 1) våbensamlinger,
>
> 2) krudtoplaget hos personer, der har tilladelse til genopladning af
> ammunition eller køb af sortkrudt, fænghætter mv., og
>
> 3) lokaler, hvor de i våben- og eksplosivstoflovens § 9, stk. 2, nævnte
> skytteforeninger opbevarer våben"
>
> Hans Poulsen
>
> 1804 Frederiksberg C

Vi snakke om legitimation når borgerne beder om det.....

---

"Rune Vestergaard" <runev@REMOVErunev.dk> skrev i en meddelelse
news:464c6011$0$32240$c3e8da3@news.astraweb.com...
>
>> ..en anelse længere..
>>
>> ad lov om våben og eksplosivstoffer, se bekendtgørelsens § 24
>>
>> "§ 24. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
>> behørig legitimation uden retskendelse adgang til kontrol af:
>>
>> 1) våbensamlinger,
>>
>> 2) krudtoplaget hos personer, der har tilladelse til genopladning af
>> ammunition eller køb af sortkrudt, fænghætter mv., og
>>
>> 3) lokaler, hvor de i våben- og eksplosivstoflovens § 9, stk. 2, nævnte
>> skytteforeninger opbevarer våben"
>>
>> Hans Poulsen
>>
>> 1804 Frederiksberg C
>
> Vi snakke om legitimation når borgerne beder om det.....
>

Lad os forudsætte, at jeg fuldt legalt ejer en stor, sjælden våbensamling.
Der sker i mit nabolag et manddrab med en skydevåben, der peger på et
sjældent våben.
Under efterforskningen ønsker politiet at besigtige min samling og eventuelt
stille mig diverse spøgsmål. Politiet møder op uden retskendelse.

Jeg beder om legitimation, ser den og må tolerere, at politiet trænger ind i
mit hjem.

Kan du ud fra ordene "§ 24. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang..." entydigt
afgøre, om politiet af egen drift skal vise legitimation, eller om politiet
skal efterkomme borgerens anmodning, før adgang til mit hjem tolereres?

Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

---

Rune Vestergaard skrev:
>>>> Hvordan kan en politimand føle sig "utryg" ved at opgive sit
>>>> tjenestenummer?
>>> Det vil han sikkert ikke være utryg ved, det er blot ikke noget du har
>>> noget som helst krav på at få oplyst, så enkelt er det.
>>>
>> Det er da en gang "sikkert"-sludder, du kommer med.
>>
>> Der er to gode grunde til at ordensmagten skal legitimere sig.
>>
>> For det første er det overordentligt vigtigt i et retssamfund, at den
>> udøvedne magt kan kontrolleres og at man så vidt muligt kan få standset
>> polititjenestemænd og andre, som misbruger de magtbeføjelser som de er
>> udstyret med. (Det sker faktisk)
>> I netop disse tilfælde har borgeren et yderst berettiget behov for at
>> polititjenestemanden legitimerer sig og netop i disse tilfælde har
>> polititjenestemanden et oplagt behov for at undgå identifikation.
>>
>> For det andet skal det være muligt at kontrollere, at polititjenestemanden
>> faktisk er hvad han udgiver sig for at være og ikke en, der har stjålet en
>> uniform eller optræder som bedrager i civil.
>
> Nej Bjarne, politiet bestemmer selv hvornår de vil legitimere sig! Længere
> er den ikke....
>
Det ville han her vist også gerne have bestemt selv.

Men ifølge din opfattelse kunne han altså bare have sagt " vel vil jeg
ikke nikke nej"

http://www.dr.dk/Regioner/Syd/Nyheder/Esbjerg/2006/12/05/112134.htm?rss=true

http://www.dr.dk/Regioner/Syd/Nyheder/Krimi/2005/08/05/163559.htm

(M.fl.)

Og Hvidovre Hospitals personale skal anmode civilt politi om at
legitimere sig. http://www.gyncph.dk/procedur/gyn/politi.htm

Nu er jeg ikke jurist, men det ville da undre mig meget, om civile
polititjenestemænd er fritaget for at legitimere sig.
Hvordan kan borgerne eller se, at de er bemyndiget til politimæssig
magtudøvelse?



Bjarne

---

> Nu er jeg ikke jurist, men det ville da undre mig meget, om civile
> polititjenestemænd er fritaget for at legitimere sig.
> Hvordan kan borgerne eller se, at de er bemyndiget til politimæssig
> magtudøvelse?

Snakker vi nu pludselig civile politimænd?

---

On 17 Maj, 08:33, Bjarne <netmolo...@varmpost.com> wrote:
> sluppermand skrev:> On 16 Maj, 19:25, "Jesper Lund" <use...@jesperlund.com> wrote:
>
> >> Hvordan kan en politimand føle sig "utryg" ved at opgive sit
> >> tjenestenummer?
>
> > Det vil han sikkert ikke være utryg ved, det er blot ikke noget du har
> > noget som helst krav på at få oplyst, så enkelt er det.
>
> Det er da en gang "sikkert"-sludder, du kommer med.
>
> Der er to gode grunde til at ordensmagten skal legitimere sig.


Så skærer jeg det lige ud i pap: Der har i denne tråd været nævnt
legitimation og tjenestenumre; tjenestenumre var det jeg reflekterede
på. Tjenestenumre og legitimation har intet med hinanden at gøre.

Der finde regler for politiets forevisning af _legitimation_ og denne
har ikke noget som helst med tjenestenumre at gøre. Så når du skriver
"sikkert"-sludder om min bemærkning, så er det jo bare et udtryk for
at du, lige som andre har set for mange amerikanske kriminalfilm og
tror at en politimand skal oplyse sit tjenestenummer, som iøvrigt er
et "københavnerfænomen" og _udelukkende_ til intern brug.

Jeg har været i politiet i mere end 22 år og mener selv jeg har lært,
i modsætning til mange civile, at skelne mellem _legitimation_ og
_tjenestenummer_ . Dette med tjenestenumre har været oppe før og der
findes faktisk et utal af borgere der er overbevist om, at politifolk
skal oplyse et tjenestenummer - jeg har endda fået en klage på
statsadvokatniveau, fori jeg ikke ville oplyse mit
tjenestenummer. . . . .

Nedennævnte kan findes på retsinformation og hvis du deri kan finde
noget om _tjenestenumre_ , så belær mig endelig:

CIR nr 10676 af 17/11/1993


1. Politiets legitimation er et legitimationskort, der udstedes af
Rigspolitichefen.



Legitimationskortet er bevis for, at indehaveren er berettiget til at
udøve politimyndighed.



2. Legitimationskortet, der er politiets ejendom, udleveres til
polititjenestemænd, politiets juridiske personale, forsvarets
auditører samt sognefogeder.



Efter Rigspolitichefens bestemmelse kan legitimationskort udleveres
til enkelte andre personer, der er berettiget til at udøve
politimyndighed.



Legitimationskortet



3. Legitimationskortet er trykt på grønt sikkerhedspapir med bundtryk
"POLITI DAN-

MARK"



Følgende oplysninger fremgår af legitimationskortet:




foto af indehaveren


efternavn/fornavne


underskrift


udstedelsesdato


registreringsnummer (i stedet for personnummer)


kortnummer (fortløbende legitimationskortnummer).



På bagsiden er trykt oplysninger på dansk og engelsk om
kortindehaverens myndighed samt forholdsregler ved fund af
legitimationskort.



Til legitimationskortet hører et sikkerhedskort, som er trykt på samme
type grønne sikkerhedspapir og med bundtryk "POLITI DANMARK"



Sikkerhedskortet er forsynet med følgende oplysninger:




registreringsnummer


kortnummer.



Begge numre skal være identiske med legitimationskortets tilsvarende
numre.



På bagsiden er trykt oplysninger på dansk og engelsk om forholdsregler
ved fund af sikkerhedskort.



4. Sikkerheden i legitimationskortet findes i papirkvaliteten,
bundtrykket og lamineringen, og i sammenhængen mellem legitimations-
og sikkerhedskortets numre, der altid skal være identiske.



5. Legitimations-og sikkerhedskort skal opbevares i sort skindetui,
der udleveres af Rigspolitichefen.



Benyttelse



6. Legitimationskortet skal medføres under enhver form for tjeneste,
og må ikke anvendes uden tjenstlig anledning.



7. Legitimationskortet skal som hovedregel forevises som en helhed -
såvel legitimationskort som sikkerhedskort.



8. En polititjenestemand i civil beklædning, der i tjenstlig anledning
retter henvendelse til en person, skal inden ærindet fremføres som
hovedregel sikre sig, at den pågældende er klar over, at han er
politimand. Dette kan ske ved forevisning af legitimationskort eller
ved klart at gøre pågældende bekendt dermed.



Legitimationskortet skal altid forevises på opfordring.



9. En uniformeret polititjenestemand skal på opfordring legitimere sig
med legitimationskort, medmindre opfordringen sker under anholdelse
eller uroligheder eller fremsættes af en person, der er
spirituspåvirket, provokerende eller stærkt uligevægtig.



10. En polititjenestemand skal på opfordring af nogen, han kommer i
forbindelse med i tjenstlig anledning, opgive charge, navn og
tjenestested.



Fremsættes opfordringen under de i punkt 9 omhandlede omstændigheder,
kan denne regel dog fraviges, men den pågældende skal i disse
situationer henvises til polititjenestemandens tjenestested, som
derfor snarest må underrettes om forholdet.



11. Når en polititjenestemand i tjenstlig anledning overværer
offentlig forlystelse, skaI han på opfordring af repræsentanter for
arrangøren forevise legitimationskort og oplyse anledningen til sin
tilstedeværelse.



Såfremt det under hensyn til den konkrete opgave ikke er
formålstjenligt at oplyse om anledningen til tilstedeværelsen, skal
den pågældende henvises til at forelægge dette spørgsmål for
vedkommende Politimester (Politidirektøren i København).



Udstedelse til nyansatte



12. Ved ansættelse af personale med politimyndighed udstedes
legitimationskort, som snarest derefter udleveres til pågældende.



13. Ved ansættelse som politibetjent på prøve udstedes
legitimationskort.



Legitimationskort udleveres til politibetjente på prøve i forbindelse
med de pågældendes første praktiske polititjeneste.



Fra ansættelsestidspunktet til første praktiske polititjeneste
forsynes politibetjente på prøve med et politiskolekort, som giver
adgang til politiskolens område.



Genudstedelse ved tab, tyveri mv.



14. Når et legitimationskort mistes som følge af tab eller tyveri,
skal der straks (første hverdag) ske telefonisk indberetning til
Rigspolitichefen, hvor det registreres, at det pågældende
legitimationskort er bortkommet.



15. Via tjenestestedet indberettes omstændighederne ved bortkomsten
skriftligt til Rigspolitichefen, og samtidig dermed fremsendes foto
med navn og personnummer samt udfyldt underskriftslabel med henblik på
udstedelse af nyt legitimationskort.



16. Ved fund af bortkommet legitimationskort rettes der telefonisk
henvendelse til Rigspolitichefen for oplysning om, hvorvidt nyt kort
er udstedt, eller det fundne skal beholdes/udleveres til rette
indehaver.



Legitimationskortet må ikke udleveres uden tilladelse fra
Rigspolitichefen.



17. Såfremt der er udstedt nyt legitimationskort, jf. punkt 16,
indsendes det fundne kort til Rigspolitichefen, eller kortet
destrueres efter konkret aftale i det enkelte tilfælde.



18. Tabte eller stjålne legitimationskort skal som hovedregel ikke
opdateres i KR, idet bortkomne legitimations- og sikkerhedskort
registreres hos Rigspolitichefen, jf. punkt 14.



Inddragelse ved afsked, orlov eller lignende



19. Ved afsked fra politiet indfordres legitimationskortet sammen med
uniforms- og udrustningsgenstande og våben.



Denne indfordring sker fra Rigspolitichefen.



20. Ved suspension påhviler det Politimesteren (Politidirektøren i
København) at drage omsorg for, at politilegitimationskortet sammen
med våben mv. inddrages. Legtimationskortet kan i suspensionsperioden
opbevares på tjenestestedet.



Ved genindtræden efter en suspensionsperiodes udløb, udleveres samme
kort på ny til indehaveren.



21. Ved tjenestefrihed uden løn eller orlov hvor tjenesten skal
genoptages på samme tjenestested, indfordres legitimationskortet
sammen med våben og anden udrustning.



Såfremt dette ikke er iværksat fra Rigspolitichefen, påhviler det
Politimesteren (Politidirektøren i København) at drage omsorg for, at
dette sker inden tjenestefriheden påbegyndes.



Inddragne legitimationskort indsendes til Rigspolitichefen, eller
opbevares på tjenestestedet efter nærmere aftale i det enkelte
tilfælde.



Udskiftning/fornyelse



22. Politiets legitimationskort udskiftes efter en årrække, der ikke
er endelig fastlagt. Meddelelse derom vil blive udsendt fra
Rigspolitichefen.



23. Ved ændring af navn, jf. bestemmelserne i kundgørelse I, nr. 1,
fremsendes via tjenestestedet til Rigspolitichefen anmodning om nyt
legitimationskort.



Endvidere bør legitimationskortet udskiftes, såfremt indehaverens
udseende ændres i et sådant omfang, at der er uoverensstemmelse mellem
pågældendes udseende og kortets foto.



Der medsendes foto med navn og personnummer samt udfyldt
underskriftslabel.



Det gamle legitimationskort indsendes til Rigspolitichefen straks
efter modtagelse af det nye kort eller destrueres efter nærmere aftale
i det enkelte tilfælde.



Særlige legitimationskort



24. Visse afdelinger har tidligere været udstyret med særlige
legitimationskort.



Sådanne legitimationskort er efter ibrugtagning af politiets
legitimationskort ugyldige og skal ved afdelingsledernes
foranstaltning inddrages og destrueres.



Ikrafttræden



25. Denne kundgørelses bestemmelser træder i kraft den 1. maj 1994.



Kundgørelse II nr. 32 af 5. maj 1971 ophæves.



Rigspolitichefen, den 17. november 1993

Boye


Mvh
Kent.

---

sluppermand wrote:

> Så skærer jeg det lige ud i pap: Der har i denne tråd været nævnt
> legitimation og tjenestenumre; tjenestenumre var det jeg
> reflekterede på. Tjenestenumre og legitimation har intet
> med hinanden at gøre.

Nu har tråden primært handlet om borgerens ret til at se politimandens
legimation, så borgeren er klar over hvem han/hun er i kontakt med (og
ikke bare at det nu også er politiet). Om det sker med et nummer eller
navn/tjenestested er for så vidt ligegyldigt.

> CIR nr 10676 af 17/11/1993
[klip]
> Legitimationskortet skal altid forevises på opfordring.
>
> 9. En uniformeret polititjenestemand skal på opfordring
> legitimere sig
> med legitimationskort, medmindre opfordringen sker under
> anholdelse
> eller uroligheder eller fremsættes af en person, der er
> spirituspåvirket, provokerende eller stærkt uligevægtig.
>
> 10. En polititjenestemand skal på opfordring af nogen, han kommer
> i forbindelse med i tjenstlig anledning, opgive charge, navn og
> tjenestested.
>
> Fremsættes opfordringen under de i punkt 9 omhandlede
> omstændigheder,
> kan denne regel dog fraviges, men den pågældende skal i disse
> situationer henvises til polititjenestemandens tjenestested, som
> derfor snarest må underrettes om forholdet.

Heraf vil jeg konkludere at borgeren, bortset fra et par ganske
specifikke undtagelser, har en ubetinget ret til at se politimandens
legitimation. Hvis politimanden mener at han er berettiget til *ikke* at
vise sin legitimation til en borger (undtagelserne), skal borgeren i
stedet henvises til tjenestestedet, og tjenestestedet skal underrettes
om forholdet. Hvis disse regler ellers bliver overholdt, må det på den
ene eller den anden måde være muligt for borgeren at få identificeret
den politimand, som borgeren har været i kontakt med, hvis det skulle
blive relevant (f.eks. i forbindelse med undersøgelse af en klage over
politiet).

--
Jesper Lund

---

"Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> skrev i en meddelelse
news:464ccdc1$0$2087$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Nu har tråden primært handlet om borgerens ret til at se politimandens
> legimation, så borgeren er klar over hvem han/hun er i kontakt med (og
> ikke bare at det nu også er politiet). Om det sker med et nummer eller
> navn/tjenestested er for så vidt ligegyldigt.
>
>> CIR nr 10676 af 17/11/1993

>> 9. En uniformeret polititjenestemand skal på opfordring
>> legitimere sig
>> med legitimationskort, medmindre opfordringen sker under
>> anholdelse
>> eller uroligheder eller fremsættes af en person, der er
>> spirituspåvirket, provokerende eller stærkt uligevægtig.
>>
>> 10. En polititjenestemand skal på opfordring af nogen, han kommer
>> i forbindelse med i tjenstlig anledning, opgive charge, navn og
>> tjenestested.
>>
>> Fremsættes opfordringen under de i punkt 9 omhandlede
>> omstændigheder,
>> kan denne regel dog fraviges, men den pågældende skal i disse
>> situationer henvises til polititjenestemandens tjenestested, som
>> derfor snarest må underrettes om forholdet.
>
> Heraf vil jeg konkludere at borgeren, bortset fra et par ganske
> specifikke undtagelser, har en ubetinget ret til at se politimandens
> legitimation. Hvis politimanden mener at han er berettiget til *ikke* at
> vise sin legitimation til en borger (undtagelserne), skal borgeren i
> stedet henvises til tjenestestedet, og tjenestestedet skal underrettes om
> forholdet. Hvis disse regler ellers bliver overholdt, må det på den ene
> eller den anden måde være muligt for borgeren at få identificeret den
> politimand, som borgeren har været i kontakt med, hvis det skulle blive
> relevant (f.eks. i forbindelse med undersøgelse af en klage over
> politiet).

Og tænk, også hvor fantastisk afklarende, det kan være, at nogen ligefrem
giver sig til at fastlægge regelgrundlaget for diskussionens emne...
Det begrænser selvfølgelig den frie argumentation, men til gengæld kan man
så holde sig indenfor gruppens fundats

/Per

---

per christoffersen wrote:

> Og tænk, også hvor fantastisk afklarende, det kan være, at nogen
> ligefrem giver sig til at fastlægge regelgrundlaget for
> diskussionens emne... Det begrænser selvfølgelig den frie
> argumentation, men til
> gengæld kan man så holde sig indenfor gruppens fundats

Ikke forstået, hvis kommentaren var møntet på mit indlæg? Tidligere i
denne del (sub-tråd) af tråden blev regelgrundlaget også citeret (se mit
indlæg den 15/5 kl. 22:07), men derefter blev der fra anden side (Rune
Vestergaard) argumenteret for at det altid var politimandens eget *valg*
om han ville vise sin legitimation overfor borgeren.

--
Jesper Lund

---

"Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> skrev i en meddelelse
news:464da130$0$2104$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> per christoffersen wrote:
>
>> Og tænk, også hvor fantastisk afklarende, det kan være, at nogen
>> ligefrem giver sig til at fastlægge regelgrundlaget for
>> diskussionens emne... Det begrænser selvfølgelig den frie
>> argumentation, men til
>> gengæld kan man så holde sig indenfor gruppens fundats
>
> Ikke forstået, hvis kommentaren var møntet på mit indlæg?

Ikke direkte, - det var bare i forlængelse af din konklusion på baggrund af
regelsættet, at jeg følte anledning til at kommentere, at det da var dejligt
at der var nogen i debatten, der nåede frem til en eller anden form for
juridisk baggrund for deres udtalelser (og det var så dig og Kent i denne
omgang).

/Per

---

On 16 Maj, 21:07, Bjarne <netmolo...@varmpost.com> wrote:
> Rune Vestergaard skrev:>> Vil en domstol anse det for en "rimelig begrundelse", såfremt
> >> polititjenestemanden(/mændene) hævder, at borgeren virkede vred, truende
> >> eller ophidset?
>
> >> (Perspektivet i forhold til retssikkerheden burde være indlysende)
>
> >> Bjarne
>
> > Har aldrig hørt om en politier der er røget i retten fordi han ikke har vist
> > sin legitimation!
>
> Hvoffor snakker du om politikere?

Han taler ikke om politikere, men skriver P O L I T I E R, et ret
almindeligt udtryk om en. . . politimand.

Mvh
Kent.

---

sluppermand skrev:
> On 16 Maj, 21:07, Bjarne <netmolo...@varmpost.com> wrote:
>> Rune Vestergaard skrev:>> Vil en domstol anse det for en "rimelig begrundelse", såfremt
>>>> polititjenestemanden(/mændene) hævder, at borgeren virkede vred, truende
>>>> eller ophidset?
>>>> (Perspektivet i forhold til retssikkerheden burde være indlysende)
>>>> Bjarne
>>> Har aldrig hørt om en politier der er røget i retten fordi han ikke har vist
>>> sin legitimation!
>> Hvoffor snakker du om politikere?
>
> Han taler ikke om politikere, men skriver P O L I T I E R, et ret
> almindeligt udtryk om en. . . politimand.
>
OK, når du laver dobbelt mellemrum kan jeg godt se det, udtrykket var
ikke "almindeligt" for mig, det er formentlig københavnsk.

Bjarne

---

Bjarne wrote:
> sluppermand skrev:
>
>> Han taler ikke om politikere, men skriver P O L I T I E R, et ret
>> almindeligt udtryk om en. . . politimand.
>>
> OK, når du laver dobbelt mellemrum kan jeg godt se det, udtrykket var
> ikke "almindeligt" for mig, det er formentlig københavnsk.

Det er børnesprog.

--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

"Erik Olsen DK" <me@privacy.net> wrote in message
news:7ab5e$464db8d4$55187a41$26672@news.arrownet.dk...
> Bjarne wrote:
>> sluppermand skrev:
>>
>>> Han taler ikke om politikere, men skriver P O L I T I E R, et ret
>>> almindeligt udtryk om en. . . politimand.
>>>
>> OK, når du laver dobbelt mellemrum kan jeg godt se det, udtrykket var
>> ikke "almindeligt" for mig, det er formentlig københavnsk.
>
> Det er børnesprog.

Så er alle i KBH politi børn!

---

On 17 Maj, 23:48, "Jesper Lund" <use...@jesperlund.com> wrote:
> sluppermand wrote:
> > Så skærer jeg det lige ud i pap: Der har i denne tråd været nævnt
> > legitimation og tjenestenumre; tjenestenumre var det jeg
> > reflekterede på. Tjenestenumre og legitimation har intet
> > med hinanden at gøre.
>
> Nu har tråden primært handlet om borgerens ret til at se politimandens
> legimation, så borgeren er klar over hvem han/hun er i kontakt med (og
> ikke bare at det nu også er politiet). Om det sker med et nummer eller
> navn/tjenestested er for så vidt ligegyldigt.

Nej, det er ikke ligegyldigt. Når debattører begynder at blande
tjenestenumre ind i debatten, går det galt.

Mvh
Kent.