/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
24. december feriedag eller almindelig arb~
Fra : MJ


Dato : 30-04-07 08:39

Hej,

På min abejdsplads har vi altid holdt lukket den 24. december. Ingen af de
ansatte er blevet trukket en feriedag.
Men nu sidder min chef og siger at han har fundet ud af, at i følge
ferieloven er den 24. december en almindelig arbejdsdag, så vi fremover
bliver trukket en feriedag den 24. december. - Firmaet holder lukket.

Vi arbejder på et kontor, alle er funktionær ansatte og vi har ingen
overenskomst.

Er det rigtigt at vi skal trækkes en feriedag den 24. december?
Evt. uddrag af lov eller ligende ville være perfekt :)




Mvh

Morten



 
 
Bjarne (30-04-2007)
Kommentar
Fra : Bjarne


Dato : 30-04-07 08:54

MJ skrev:
> Hej,
>
> På min abejdsplads har vi altid holdt lukket den 24. december. Ingen af de
> ansatte er blevet trukket en feriedag.
> Men nu sidder min chef og siger at han har fundet ud af, at i følge
> ferieloven er den 24. december en almindelig arbejdsdag, så vi fremover
> bliver trukket en feriedag den 24. december. - Firmaet holder lukket.
>
> Vi arbejder på et kontor, alle er funktionær ansatte og vi har ingen
> overenskomst.
>
> Er det rigtigt at vi skal trækkes en feriedag den 24. december?
> Evt. uddrag af lov eller ligende ville være perfekt :)
>
Det rigtige ville være at spørge din tillidsrepræsentant eller
fagforening, hvad der er aftalt.
I har krav på et bestemt antal fridage årligt og på at afholde en vis
del af ferien i sommerperioden, men placeringen af de enkelte feriedage
i øvrigt er så vidt jeg ved aftalestof.

Bjarne

alexbo (30-04-2007)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 30-04-07 09:02


"MJ" <rys_sletdether_@it.dk> skrev

> Er det rigtigt at vi skal trækkes en feriedag den 24. december?
> Evt. uddrag af lov eller ligende ville være perfekt :)

24 december er ikke en helligdag.
http://borger.dk/forside/kirke-og-tro/folkekirken/officielle-helligdage

Men ferielovens "sædvanemæssigt fastsatte fridage" er interessant, det må
siges at være sædvane at kontoransatte funktionærer holder fri juleaften.

Ferieloven.
§ 12. Ferie skal holdes i det år, der går fra 1. maj til 30. april
(ferieåret), og som følger efter optjeningsåret.

Stk. 2. Ferie holdes med 5 dage om ugen, således at arbejdsfrie dage og
vagtdage i turnus indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferien
holdes i øvrigt på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt.

Stk. 3. Ferie kan ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på søgnehelligdage,
overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage eller
erstatningsdage herfor, eller hvis lønmodtageren er afskåret fra at holde
ferie, jf. § 38.

mvh
Alex Christensen









MJ (30-04-2007)
Kommentar
Fra : MJ


Dato : 30-04-07 10:05

> Men ferielovens "sædvanemæssigt fastsatte fridage" er interessant, det må
> siges at være sædvane at kontoransatte funktionærer holder fri juleaften.
>
> Ferieloven.
> § 12. Ferie skal holdes i det år, der går fra 1. maj til 30. april
> (ferieåret), og som følger efter optjeningsåret.
>
> Stk. 2. Ferie holdes med 5 dage om ugen, således at arbejdsfrie dage og
> vagtdage i turnus indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferien
> holdes i øvrigt på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt.
>
> Stk. 3. Ferie kan ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på
> søgnehelligdage,
> overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage eller
> erstatningsdage herfor, eller hvis lønmodtageren er afskåret fra at holde
> ferie, jf. § 38.
>
> mvh
> Alex Christensen
>
Tak for svaret, det vil jeg lige lige maile til chefen :)



Bo G. Christensen (01-05-2007)
Kommentar
Fra : Bo G. Christensen


Dato : 01-05-07 15:55

"MJ" <rys_sletdether_@it.dk> skrev i en meddelelse
news:4635b149$0$52123$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Men ferielovens "sædvanemæssigt fastsatte fridage" er interessant, det må
>> siges at være sædvane at kontoransatte funktionærer holder fri juleaften.
>>
>> Ferieloven.
>> § 12. Ferie skal holdes i det år, der går fra 1. maj til 30. april
>> (ferieåret), og som følger efter optjeningsåret.
>>
>> Stk. 2. Ferie holdes med 5 dage om ugen, således at arbejdsfrie dage og
>> vagtdage i turnus indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferien
>> holdes i øvrigt på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt.
>>
>> Stk. 3. Ferie kan ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på
>> søgnehelligdage,
>> overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage eller
>> erstatningsdage herfor, eller hvis lønmodtageren er afskåret fra at holde
>> ferie, jf. § 38.
>>
>> mvh
>> Alex Christensen
>>
> Tak for svaret, det vil jeg lige lige maile til chefen :)


Tøv en kende, håber ikke du har mailet alt for meget til din chef endnu.....

Ellers ville jeg, hvis jeg var din chef svare dig....

Under henvisning til landets officelle helligdage, se:
http://borger.dk/forside/kirke-og-tro/folkekirken/officielle-helligdage#toplink
samt LBK nr 407 af 28/05/2004, nærmere "Ferieloven".

24 December er ikke en helligdag, og dermed en almindelig arbejdsdag.

Jeg henleder din opmærksomhed på ferielovens § 14, stk. 3:
Stk. 3. Øvrige feriedage skal også gives i sammenhæng af mindst 5 dages
varighed, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvis de øvrige feriedage
udgør mindre end 5 dage, skal disse dage gives i sammenhæng. Hvor
driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives
som enkeltdage

Virksomheden er af den opfattelse, at det er ønskeligt i forhold til vores
drift, at holde lukket den 24 december, såfremt 24 december falder på en
hverdag, idet der arbejdsmæssigt ikke er væsentligt at foretage denne dag.

Under henvisning til ferielovens § 15 stk. 2, skal jeg gøre opmærksom på at
vi betragter det som værende rimeligt varselt at virksomheden holder lukket
24 december fremover, se nærmere her:

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt meddele lønmodtageren,
hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest 3
måneder før hovedferien begynder, og senest 1 måned før ferien begynder for
øvrige feriedage, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette.

Såfremt, du har været ansat i kortere tid, eller ikke har optjent ferie
gælder ferielovens § 17.

§ 17. Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan en lønmodtager, der
ikke er berettiget til optjent ferie i alle de dage, virksomheden holder
lukket, ikke i den anledning rejse krav mod arbejdsgiveren.
Stk. 2. Hvis en virksomhed holder lukket på arbejdsdage mellem jul og nytår,
skal arbejdsgiveren, jf. § 15, fastsætte, at lønmodtageren holder ferie i
disse dage, hvis lønmodtageren har optjent mere end 15 feriedage. Fastsætter
arbejdsgiveren ikke ferien, skal arbejdsgiveren betale lønmodtageren løn for
de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af lønmodtagerens sædvanlige
løn i de sidste 4 uger før jul.

Vi skal i forbindelse med §17 gøre opmærksom på at 24 december ikke er at
betragte som en dag mellem jul og nytår, idet julen efter ovenstående
oversigt over helligdage starter 25 december.

Med venlig hilsen

M. Angepenge

Så, kort svar ja det kan din virksomhed godt, og heldigt at i fik det i
2006, ærgerligt for fremtiden, men som arbejdsgiver.........

Dernæst, så er der det med at: "Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt,
kan de øvrige feriedage dog gives som enkeltdage", fastsættelsen kan
anfægtes af fagforeningen, hvis man har en god indsigt i virksomhedens
drift, og kan modargumentere arbejdsgivers påstand om "lidt at lave på
dagen", og det er som følge af hovedaftalen arbejdsgiverens ret, at udføre
dette skøn.... )-:

Best regards !

Bo G. Christensen - Nuuk.




alexbo (01-05-2007)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 01-05-07 16:48


"Bo G. Christensen" skrev

> Virksomheden er af den opfattelse, at det er ønskeligt i forhold til vores
> drift, at holde lukket den 24 december, såfremt 24 december falder på en
> hverdag, idet der arbejdsmæssigt ikke er væsentligt at foretage denne dag.

Ja og det har vi gjort i mange år, så jeg vil gerne henlede opmærksomheden
på ferielovens §12 stk 3 hvoraf det fremgår at ferie ikke kan holdes på
sædvanemæssigt fastsatte fridage.

§ 12
Stk. 3. Ferie kan ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på søgnehelligdage,
overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage

mvh
Alex Christensen




Bo G. Christensen (01-05-2007)
Kommentar
Fra : Bo G. Christensen


Dato : 01-05-07 20:29

"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i en meddelelse
news:463761c6$0$21924$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "Bo G. Christensen" skrev
>
>> Virksomheden er af den opfattelse, at det er ønskeligt i forhold til
>> vores
>> drift, at holde lukket den 24 december, såfremt 24 december falder på en
>> hverdag, idet der arbejdsmæssigt ikke er væsentligt at foretage denne
>> dag.
>
> Ja og det har vi gjort i mange år, så jeg vil gerne henlede opmærksomheden
> på ferielovens §12 stk 3 hvoraf det fremgår at ferie ikke kan holdes på
> sædvanemæssigt fastsatte fridage.
>
> § 12
> Stk. 3. Ferie kan ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på
> søgnehelligdage,
> overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage
>
> mvh
> Alex Christensen
>

Sædvanemæssigt fastsatte fridage er f.eks. Grundlovsdag, 1 maj (-;, samt
andre af overenskomsten fastsatte fridage, som ikke er hellige, se nærmere
her:
http://www.foa.dk/graphics/Lokalafdelinger/Thisted/Billeder/div/2007%20ferie.pdf
side 3, øverst.

Da der ikke er en overenskomst hos MJ, er arbejdsgiver ikke bundet af andet
end gængs lovgivning, og man kan således ikke henvise til at de er
sædvanemæssigt fastsat, det er sædvenemæssige at der holdes lukket, men de
er ikke fastsat - før de er nævnt i en overenskomst.

Best regards!

Bo - Nuuk




alexbo (01-05-2007)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 01-05-07 23:38


"Bo G. Christensen" skrev

>> Stk. 3. Ferie kan ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på
>> søgnehelligdage,
>> overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage

> Da der ikke er en overenskomst hos MJ, er arbejdsgiver ikke bundet af
> andet end gængs lovgivning, og man kan således ikke henvise til at de er
> sædvanemæssigt fastsat, det er sædvenemæssige at der holdes lukket, men de
> er ikke fastsat - før de er nævnt i en overenskomst.

Skal det forstås sådan at du mener, at en sædvane skal være nævnt i en
overenskomst for at være en sædvane?
For mig betyder formuleringen "overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt", at
enten står det i overenskomsten eller også er det sådan man plejer at gøre.

Morten plejer at have fri, og så siger ferieloven at hvis man plejer det, så
er det ikke en feriedag.

Dit link viser en side hvor der er omtalt overenskomstmæssige fridage, der
står direkte
" her tænkes på f.eks de overenskomster hvor 1 maj og grundlovsdag er
fridag".

mvh
Alex Christensen







Bo G. Christensen (02-05-2007)
Kommentar
Fra : Bo G. Christensen


Dato : 02-05-07 00:08

"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i en meddelelse
news:4637c1c6$0$21924$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "Bo G. Christensen" skrev
>
>>> Stk. 3. Ferie kan ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på
>>> søgnehelligdage,
>>> overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage
>
>> Da der ikke er en overenskomst hos MJ, er arbejdsgiver ikke bundet af
>> andet end gængs lovgivning, og man kan således ikke henvise til at de er
>> sædvanemæssigt fastsat, det er sædvenemæssige at der holdes lukket, men
>> de er ikke fastsat - før de er nævnt i en overenskomst.
>
> Skal det forstås sådan at du mener, at en sædvane skal være nævnt i en
> overenskomst for at være en sædvane?
> For mig betyder formuleringen "overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt",
> at enten står det i overenskomsten eller også er det sådan man plejer at
> gøre.
>
Nej.

Sædvanemæssigt fastsat, betyder at den skal være fastsat på een eller anden
måde,
og den typiske fastsættelse er, at den er indfattet i overenskomsten.
Den kan også være nævnt i en eventuel persoanlehåndbog, eller på en liste i
virksomheden.

Jeg tvivler på at MJ kan vinde, eller har vundet hævd.

Så med mindre det er nedskrevet et eller andet sted hos MJ's virksomhed,
"Vi lukker 24 december hvis det falder på en hverdag, medarbejderne
oppebærer løn under dette forhold",
så er der ingen fastsat sædvane.

Virksomheden har altid retten til at lukke, og sende medarbejderne på ferie,
udfra hvad
der tjener virksomhedens tarv, såfremt det sker med de varsel som
lovgivningen, og eventuel
overenskomst fastlægger.

Såfremt at modellen med, at vi sædvanligvis lukker den dag eller de dage, og
da det er sædvane skal virksomheden betale almindelig løn og ikke ferie,
ville det medføre at hele "industriferien" også falde ind under dette.
Det er sædvane at nogle virksomheden lukker i nogle bestemte uger om året,
og sender alle medarbejderne på ferie, der er en del produktionsvirksomheder
som hele deres liv har lukket i industriferien - det er så absolut
sædvane....

Jeg ville som virksomhed ingen bekymringer have, i forhold til at lade sagen
gå til det fagretslige system, for en afgørelse.

Best regards !

Bo - Nuuk.




alexbo (02-05-2007)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 02-05-07 01:14


"Bo G. Christensen" skrev


> Såfremt at modellen med, at vi sædvanligvis lukker den dag eller de dage,
> og da det er sædvane skal virksomheden betale almindelig løn og ikke
> ferie, ville det medføre at hele "industriferien" også falde ind under
> dette.

Næh, det er usædvanligt at firmaer betaler alm. løn i industriferien.
Derimod er det sædvanligt at Mortens firma betalte alm. løn d. 24/12.

Jeg mener at ordet sædvane byder " vi plejer" du mener, så vidt jeg forstår,
at det skal være skrevet ned.
Det vil jeg kalde aftalemæssige fridage.

Men vi kommer nok ikke længere, vi fik da begge givet udtryk for vores
synspunkt.

mvh
Alex Christensen



Per Hansen (02-05-2007)
Kommentar
Fra : Per Hansen


Dato : 02-05-07 10:09

"MJ" <rys_sletdether_@it.dk> mentioned this

> Hej,
>
> På min abejdsplads har vi altid holdt lukket den 24. december. Ingen
> af de ansatte er blevet trukket en feriedag.
> Men nu sidder min chef og siger at han har fundet ud af, at i følge
> ferieloven er den 24. december en almindelig arbejdsdag, så vi
> fremover bliver trukket en feriedag den 24. december. - Firmaet holder
> lukket.
>
> Vi arbejder på et kontor, alle er funktionær ansatte og vi har ingen
> overenskomst.
>
> Er det rigtigt at vi skal trækkes en feriedag den 24. december?
> Evt. uddrag af lov eller ligende ville være perfekt :)
>
>
>
>
> Mvh
>
> Morten
>
>
>
I det lille hæfte med de nye regler som jeg har modtaget af mit fagforbund,
som der forresten er en underafdeling til Dansk Funtionærforbund, står der:

Tidligere var den 24. December en hel fridag med fuld løn, dog maximalt
kr. 110,00 kr pr. time. Dette er nu ændret til fuld løn unden noget
maximum/loft (står på side 3, nederst).

Så jo, den anses fagligt set fortsat som en hel fridag med løn hos dem.
Det skulle da være underligt hvis det var anderledes inde for jeres
afdeling der også hører under Dansk Funtionærforbund.
Jeg går ud fra at i er medlem af dem, da i er funtionærer.

--
Per Hansen


alexbo (02-05-2007)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 02-05-07 11:02


"Per Hansen" skrev

>> Vi arbejder på et kontor, alle er funktionær ansatte og vi har ingen
>> overenskomst.

> Det skulle da være underligt hvis det var anderledes inde for jeres
> afdeling der også hører under Dansk Funtionærforbund.
> Jeg går ud fra at i er medlem af dem, da i er funtionærer.

Kan man høre ind under Dansk Funtionærforbund uden at være dækket af en
overenskomst?

mvh
Alex Christensen



Per H. Nielsen (02-05-2007)
Kommentar
Fra : Per H. Nielsen


Dato : 02-05-07 11:18

Per Hansen wrote:
> Så jo, den anses fagligt set fortsat som en hel fridag med løn hos
> dem. Det skulle da være underligt hvis det var anderledes inde for
> jeres afdeling der også hører under Dansk Funtionærforbund.

Fremgår det overhovedet at de tidligere indlæg, at det handler om
et område dækket af Dansk Funtionærforbund?

--
Per H. Nielsen <phn@dkscan.dkx>
My Danish Scanner Pages: http://www.dkscan.dk
To reply to this change .dkx to .dk in my address.



MJ (02-05-2007)
Kommentar
Fra : MJ


Dato : 02-05-07 14:36


Der er åbenbart en hel del uklarhed på dette område, hvad kan man kalde
sædvanemæssigt fastsatte fridage og hvad er ikke?

Men det korte og lange er at ledelsen har valgt at alt alligevel forsætter
som det plejer. (Efter at chefen havde læst denne tråd, og så lærte han da
også, at der er noget der hedder nyhedsgrupper)

Vi får en fridag af firmaet den 24. December, uanset om vi ansatte havde
krav på det eller ej.
Dejligt J



-Morten





alexbo (02-05-2007)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 02-05-07 15:55


"MJ" skrev

> Vi får en fridag af firmaet den 24. December, uanset om vi ansatte havde
> krav på det eller ej.
> Dejligt

Tillykke med det, og god jul.

Det var forøvrigt hurtigt reageret, man kunne have forventet en " det skal
jeg lige tænke over" reaktion.

mvh
Alex Christensen




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408943
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste