/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Beskadiget sofa, dækket af garanti - ka
Fra : Gryffe


Dato : 19-04-07 21:19

Hej

Min sofa købt i en større dansk møbelkæde er gået i stykker i nogle
syninger i stofbetrækket. Et besøg fra møbelkæden har resulteret i, at
de accepterer skaden under garantien, og sofaen skal udskiftes uden
beregning.

Men da de ikke har samme stof længere, tilbyder de os samme type sofa i
et andet betræk efter eget valg, og det er vi ikke umiddelbart
interesseret i.

Hvis der ikke er aftalt andet med butikken, er der så juridisk hjemmel
til at afslå dette tilbud og forlange pengene udbetalt, eller en helt
anden sofa af samme værdi?

Har det betydning, at nogen af de alternative betræk koster mere end det
oprindelige?

Hvis nogen har henvisninger vil jeg blive meget taknemlig!

Og som en sidste ting: Butikken kender ikke ovenstående holdning endnu,
og jeg frygter lidt at de vil gå helt i baglås. Er der en smart måde at
sikre sig dokumentation for, at de HAR accepteret at erstatte os? På
nuværende tidspunkt har vi kun en mundtlig aftale (som jo selvfølgelig
er bindende, men alligevel ...). Har jeg noget at frygte?

På forhånd tak!


--
Mvh Gryffe

 
 
Codexx (19-04-2007)
Kommentar
Fra : Codexx


Dato : 19-04-07 22:07

Gryffe wrote:
> Hej
>
> Min sofa købt i en større dansk møbelkæde er gået i stykker i nogle
> syninger i stofbetrækket. Et besøg fra møbelkæden har resulteret i, at
> de accepterer skaden under garantien, og sofaen skal udskiftes uden
> beregning.

Er der tale om en egentlig garanti og hvad siger den i så fald, eller mener
du Købelovens reklamationsregler?

> Men da de ikke har samme stof længere, tilbyder de os samme type sofa
> i et andet betræk efter eget valg, og det er vi ikke umiddelbart
> interesseret i.
>
> Hvis der ikke er aftalt andet med butikken, er der så juridisk hjemmel
> til at afslå dette tilbud og forlange pengene udbetalt, eller en helt
> anden sofa af samme værdi?

Forudsat du i virkeligheden mener købelovens reklamationsregler og skaden er
sket max. 2 år fra leveringstidspunktet og det er sikkert skaden ikke
skyldes forkert brug eller lign.:

Hvis butikken tilbyder omlevring skal den nye genstand være lig den
oprindelige, så ikke noget med andre farver eller mønstre (måske med mindre
det er helt bagatelagtige afvigelser). Butikken må altså enten reparere
sofaen (hvilket nok er umuligt hvis der ikke findes tilsvarende stof) eller
tilbyde jer at hæve købet.

> Har det betydning, at nogen af de alternative betræk koster mere end
> det oprindelige?

De må gerne tilbyde jer en ny sofa med et andet betræk mod at i betaler
differencen, men i kan frit takke nej.

> Hvis nogen har henvisninger vil jeg blive meget taknemlig!

Købeloven § 78:

§ 78. Lider salgsgenstanden af en mangel, har køberen valget mellem

1) afhjælpning af mangelen,
2) levering af en anden genstand, der stemmer overens med aftalen
(omlevering),
3) et passende afslag i købesummen eller
4) ophævelse af købet, hvis mangelen ikke er uvæsentlig.

Stk. 2. Køberen kan ikke kræve omlevering eller afhjælpning, hvis
gennemførelse af den valgte beføjelse er umulig eller vil påføre sælgeren
uforholdsmæssige omkostninger. Der skal herved tages hensyn til
salgsgenstandens værdi uden mangler, mangelens betydning, og om anden
beføjelse kan gennemføres uden væsentlig ulempe for køberen.
Stk. 3. Tilbyder sælgeren afhjælpning eller omlevering, kan køberen ikke
kræve et passende afslag i købesummen eller ophævelse af købet.
Stk. 4. Sælgeren skal opfylde krav eller tilbud om afhjælpning eller
omlevering inden for rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe for
køberen, jf. § 79. Sker dette ikke, kan køberen kræve et passende afslag i
købesummen, ophævelse af købet, omlevering eller, for så vidt dette kan ske
uden uforholdsmæssige omkostninger, lade mangelen afhjælpe for sælgerens
regning.

> Og som en sidste ting: Butikken kender ikke ovenstående holdning
> endnu, og jeg frygter lidt at de vil gå helt i baglås. Er der en
> smart måde at sikre sig dokumentation for, at de HAR accepteret at
> erstatte os? På nuværende tidspunkt har vi kun en mundtlig aftale
> (som jo selvfølgelig er bindende, men alligevel ...). Har jeg noget
> at frygte?

Hvis i er paranoide sender i en simpel e-mail til butikken hvor i skriver
noget i retning af: "...jeres medarbejder der var hjemme hos os xxxdag os se
på vores sofa var enig i at sofaen ikke er til at redde og i ville skaffe en
ny. Hvornår kan vi komme ned i butikken og finde en god løsning?

Svarer butikken bare noget i retning af "I kan komme mandag" har i et
udemærket bevis.

/Bacher



Gryffe (20-04-2007)
Kommentar
Fra : Gryffe


Dato : 20-04-07 07:05

Codexx skrev:

> Er der tale om en egentlig garanti og hvad siger den i så fald, eller mener
> du Købelovens reklamationsregler?

Jeg var nok lidt upræcis - jeg har ikke lavet nogen særskilte aftaler
overhovedet, så det er kun den generelle lovgivning jeg forsøger at
finde frem til.

> De må gerne tilbyde jer en ny sofa med et andet betræk mod at i betaler
> differencen, men i kan frit takke nej.

.... Og derfor også takke nej til en tilsvarende aftale, bortset fra at
_forretningen_ betaler differencen?

> Købeloven § 78:

Mange tak!


> Hvis i er paranoide sender i en simpel e-mail til butikken hvor i skriver
> noget i retning af: "...jeres medarbejder der var hjemme hos os xxxdag os se
> på vores sofa var enig i at sofaen ikke er til at redde og i ville skaffe en
> ny. Hvornår kan vi komme ned i butikken og finde en god løsning?
>
> Svarer butikken bare noget i retning af "I kan komme mandag" har i et
> udemærket bevis.

Tak igen - jeg var kommet frem til nøjagtig samme løsning.

--
Mvh Gryffe

David T. Metz (20-04-2007)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 20-04-07 09:55

Gryffe skrev:
> Codexx skrev:

>> De må gerne tilbyde jer en ny sofa med et andet betræk mod at i
>> betaler differencen, men i kan frit takke nej.
>
> ... Og derfor også takke nej til en tilsvarende aftale, bortset fra at
> _forretningen_ betaler differencen?

Ja. Om de så tilbyder jer en diamantbesat sofa kan I takke nej.
Tilbuddet skal omfatte en tilsvarende vare, før I ikke kan undslå jer.

David

Christian Madsen (19-04-2007)
Kommentar
Fra : Christian Madsen


Dato : 19-04-07 22:15

Gryffe skrev den 19-04-2007:
> Hej
>
> Min sofa købt i en større dansk møbelkæde er gået i stykker i nogle syninger
> i stofbetrækket. Et besøg fra møbelkæden har resulteret i, at de accepterer
> skaden under garantien, og sofaen skal udskiftes uden beregning.
>
> Men da de ikke har samme stof længere, tilbyder de os samme type sofa i et
> andet betræk efter eget valg, og det er vi ikke umiddelbart interesseret i.
>
> Hvis der ikke er aftalt andet med butikken, er der så juridisk hjemmel til at
> afslå dette tilbud og forlange pengene udbetalt, eller en helt anden sofa af
> samme værdi?
>
> Har det betydning, at nogen af de alternative betræk koster mere end det
> oprindelige?
>
> Hvis nogen har henvisninger vil jeg blive meget taknemlig!
>
> Og som en sidste ting: Butikken kender ikke ovenstående holdning endnu, og
> jeg frygter lidt at de vil gå helt i baglås. Er der en smart måde at sikre
> sig dokumentation for, at de HAR accepteret at erstatte os? På nuværende
> tidspunkt har vi kun en mundtlig aftale (som jo selvfølgelig er bindende, men
> alligevel ...). Har jeg noget at frygte?
>
> På forhånd tak!

Jeg vil ikke mene, at du har pligt til at acceptere dette. Ved et nyt
betræk bliver det jo reelt en anden sofa du får. Sælger har ret til at
forsøge at afhjælpe mangler, f.eks. ved at ombetrække sofaen, jf. KBL §
78, stk. 3. Men hvis han ikke kan bringe sofaen tilbage i den
oprindelige stand, kan du kræve at hæve købet, og få pengene tilbage,
jf. KBL § 78, stk. 4).

Men det afhænger self. af en konkret vurdering af, om sælgeren ved at
komme et andet betrækt på (selvom det ikke er det originale), kan siges
at have afhjulpet manglen. Der taler self. for, at han kan dette, at
sofaen bliver fuldt ud "funktionsdygtig". Imod det taler, at en sofa
som regel indkøbes til at passe ind i et bestemt "miljø", og det vil
den givetvis ikke gøre med et andet betræk.



--
Mvh. stud.jur. Christian Madsen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408943
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste