---

En ca. 1 år gammel regning er pludselig dukket op og forsøges indrrevet via
advokat. Jeg har et par spørgsmål i den forbindelse, som jeg håber at nogen
vil give et bud på.

Person A har haft et samliv med person B. Det er i forbindelse med et
hussalg ved ophævelsen af dette samliv, at arbejdet som regningen vedrører
bliver bestilt af A og B i forening.
Person A flytter fra adressen inden regningen på arbejdet fremsendes. A ser
således aldrig regningen og glemmer også alt om, at en regning var
forventelig.
Kreditor rykker (efter eget udsagn) efterfølgende for beløbet, men heller
ikke disse rykkere bliver A bekendt med.
Kreditor antager en advokat til at inddrive beløbet, og advokaten kan
åbenbart godt finde ud af at sende post til As nye adresse. For
incassobrevet sendes både til A og til B. Men det er altså første gang, at A
bliver konfronteret med den ubetalte regning.
Er betingelserne i incassolovens §10 om henvendelser til skyldneren
overholdt her for As vedkommende?
A har protesteret over incassoomkostningerne med henvisning til
incassolovens §10 og foreslået, at betale halvdelen af hovedstolen og
halvdelen af renterne, til fuld og endelig afgørelse for As vedkommende.
Det har advokaten afvist, dels med henvisning til at der hæftes solidarisk
men også med henvisning til, at der er fremsendt påkravsskrivelser og "at B
ikke har videreformidlet disse til A er deres klient uvedkommende"

Er omtalte procedure i orden? Skal A acceptere incassoomkostningerne?

--
Martin

---

"Martin Bak" <fornavn@fornavnefternavn.dk> skrev i en meddelelse
news:etgspl$k89$1@newsbin.cybercity.dk...
>
> Er omtalte procedure i orden? Skal A acceptere incassoomkostningerne?
>
>
Er der slet ingen meninger om omtalte case?

Martin

---

"Martin Bak" skrev

>> Er omtalte procedure i orden? Skal A acceptere incassoomkostningerne?
> Er der slet ingen meninger om omtalte case?

Til at starte med mener jeg, at du kan ikke forvente at denne gruppes læsere
ikke har andet at lave en lørdag aften end at spekulere på dit problem.

Dernæst mener jeg at kreditor har overholdt reglen om påkravsskrivelse, hvis
den er sendt til debitors adresse, og ikke kommet tilbage.

Der findes nogle landretsdomme angående påkravsskrivelse, hvor der lægges
til
grund at afsender ikke var bekendt med at modtager ikke opholdt sig på den
adresse afsender forventede.

"Lejer betalte ikke skyldig leje rettidigt, hvorefter udlejer efter behørigt
påkrav ophævede lejemålet og begærede lejeren udsat. Påkrav var sendt med
såvel almindeligt som anbefalet brev til lejemålets adresse, men det
anbefalede brev var ikke blevet afhentet af lejeren. Fogedretten nægtede
udsættelsesforretningen fremme, idet lejeren under sagen forklarede, at han
havde afsonet en fængselsstraf ved påkravets fremkomst til lejemålet, og at
han forinden havde meddelt udlejer dette. Landsretten fandt det ikke bevist,
at udlejer havde været bekendt med lejerens fængsling og fandt derfor den
skete ophævelse berettiget."


"Påkravs- og ophævelsesskrivelse var afsendt til lejemålets adresse men blev
af postvæsenet returneret, da lejer var fraflyttet adressen. Lejer havde
ikke sørget for omadressering af sin post, og havde ikke oplyst sin nye
adresse til udlejer. Under disse omstændigheder fandtes de ikke afleverede
breve at være kommet frem, jf. lejelovens § 93, stk. 2. Det var ikke tillagt
betydning, at udlejer var vidende om at forretningen var lukket, og det var
ej heller tillagt vægt, at udlejer kendte telefonnummeret på lejers
forretning i en anden by. Det var ligeledes uden betydning, at udlejer i den
pågældende periode havde korresponderet med lejerens advokat vedr. afståelse
af lejemålet."


Om du synes det kan sammenlignes med din sag vil jeg overlade til din
afgørelse.
Vidste eller burde kreditor vide at du er flyttet?

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i en meddelelse
news:45fc82bd$0$177$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "Martin Bak" skrev
>
>>> Er omtalte procedure i orden? Skal A acceptere incassoomkostningerne?
>> Er der slet ingen meninger om omtalte case?
>
> Til at starte med mener jeg, at du kan ikke forvente at denne gruppes
> læsere
> ikke har andet at lave en lørdag aften end at spekulere på dit problem.
>
> Dernæst mener jeg at kreditor har overholdt reglen om påkravsskrivelse,
> hvis
> den er sendt til debitors adresse, og ikke kommet tilbage.
>
> Der findes nogle landretsdomme angående påkravsskrivelse, hvor der lægges
> til
> grund at afsender ikke var bekendt med at modtager ikke opholdt sig på den
> adresse afsender forventede.
>
> "Lejer betalte ikke skyldig leje rettidigt, hvorefter udlejer efter
> behørigt
> påkrav ophævede lejemålet og begærede lejeren udsat. Påkrav var sendt med
> såvel almindeligt som anbefalet brev til lejemålets adresse, men det
> anbefalede brev var ikke blevet afhentet af lejeren. Fogedretten nægtede
> udsættelsesforretningen fremme, idet lejeren under sagen forklarede, at
> han
> havde afsonet en fængselsstraf ved påkravets fremkomst til lejemålet, og
> at
> han forinden havde meddelt udlejer dette. Landsretten fandt det ikke
> bevist,
> at udlejer havde været bekendt med lejerens fængsling og fandt derfor den
> skete ophævelse berettiget."
>
>
> "Påkravs- og ophævelsesskrivelse var afsendt til lejemålets adresse men
> blev
> af postvæsenet returneret, da lejer var fraflyttet adressen. Lejer havde
> ikke sørget for omadressering af sin post, og havde ikke oplyst sin nye
> adresse til udlejer. Under disse omstændigheder fandtes de ikke afleverede
> breve at være kommet frem, jf. lejelovens § 93, stk. 2. Det var ikke
> tillagt
> betydning, at udlejer var vidende om at forretningen var lukket, og det
> var
> ej heller tillagt vægt, at udlejer kendte telefonnummeret på lejers
> forretning i en anden by. Det var ligeledes uden betydning, at udlejer i
> den
> pågældende periode havde korresponderet med lejerens advokat vedr.
> afståelse
> af lejemålet."
>
>
> Om du synes det kan sammenlignes med din sag vil jeg overlade til din
> afgørelse.
> Vidste eller burde kreditor vide at du er flyttet?
>
>
Tak. Nu er det ikke mig der er sagens person. Posten til adressen er ikke
blevet returneret, fordi B har modtaget den. A er bare ikke blevet gjort
bekendt med påkravsskrivelserne. Jeg kan sagtens se problemet for kreditoren
med at vide hvor hans debitorer er, men omvendt forekommer det ikke
rimeligt, at A ikke har fået et fornuftigt varsel.

Martin

---

>>>>> "Martin" == Martin Bak <fornavn@fornavnefternavn.dk> writes:

Martin> "alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i en meddelelse
Martin> news:45fc82bd$0$177$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
-snip-
Martin> Tak. Nu er det ikke mig der er sagens person. Posten til
Martin> adressen er ikke blevet returneret, fordi B har modtaget
Martin> den. A er bare ikke blevet gjort bekendt med
Martin> påkravsskrivelserne. Jeg kan sagtens se problemet for
Martin> kreditoren med at vide hvor hans debitorer er, men omvendt
Martin> forekommer det ikke rimeligt, at A ikke har fået et
Martin> fornuftigt varsel.

Det er folks eget ansvar at betale hvad de skylder til tiden!

Når man skylder folk penge og ikke hører fra dem, så er det folks eget
ansvar at kontakte kreditor og aftale betaling. Dette er ikke sket. Du
skal ikke tro at det hjælper noget at "lade som ingenting" og "måske
går tingene i glemmebogen hvis jeg venter længe nok og ikke giver lyd
fra mig".

Derfor er der ikke andet at gøre end at betale nu, før det bliver
dyrere. Kreditor har gjort det han skulle. Hvis man bare kunne lade
som ingenting og tage på ferie eller lignende, ville ingenting jo
fungere i dette samfund.


Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

"Martin "Jørgensen"" <hotmail_spam@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:umguc4-rej.ln1@news.tdc.dk...
>>>>>> "Martin" == Martin Bak <fornavn@fornavnefternavn.dk> writes:
>
>
> Det er folks eget ansvar at betale hvad de skylder til tiden!
>
> Når man skylder folk penge og ikke hører fra dem, så er det folks eget
> ansvar at kontakte kreditor og aftale betaling. Dette er ikke sket. Du
> skal ikke tro at det hjælper noget at "lade som ingenting" og "måske
> går tingene i glemmebogen hvis jeg venter længe nok og ikke giver lyd
> fra mig".
>
>
Tak for din mening, men du svarer ikke på mit spørgsmål.

Martin

---

>> Det er folks eget ansvar at betale hvad de skylder til tiden!
>>
>> Når man skylder folk penge og ikke hører fra dem, så er det folks eget
>> ansvar at kontakte kreditor og aftale betaling. Dette er ikke sket. Du
>> skal ikke tro at det hjælper noget at "lade som ingenting" og "måske
>> går tingene i glemmebogen hvis jeg venter længe nok og ikke giver lyd
>> fra mig".
>>
>>
> Tak for din mening, men du svarer ikke på mit spørgsmål.
>
> Martin
>
>
Jo, det står da klart nok....-Det er til enhver tid skyldneren selv der skal
sørge for betaling...og da arbejdet er bestildt med A som den ene halvdel er
det lidt latterligt at påberåbe sig "jeg glemte det helt" A må til lommerne
og betale hvad han skylder og bagefter må han så prøve at inddrive halvdelen
fra B (dette kan gøres ved et privat søsgmål)

Michael

---

"Michael Nielsen" skrev

>> Tak for din mening, men du svarer ikke på mit spørgsmål.
> Jo, det står da klart nok....-Det er til enhver tid skyldneren selv der
> skal sørge for betaling..

A har fået en opkrævning der includerer inkassoomkostninger.
Det Martin spørger om er om inkassolovens §10 er overholdt.
Ikke om hvis ansvar det er at sørge for betaling.

Inkassoloven.
§ 10. Før der over for skyldneren må iværksættes andre foranstaltninger med
henblik på inddrivelse af en fordring, skal der til skyldneren være sendt en
påkravsskrivelse, der opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, og den i stk. 3
nævnte frist skal være udløbet, jf. dog § 11.

Stk. 2. I påkravsskrivelsen skal tydeligt angives alle oplysninger, som er
nødvendige for skyldnerens bedømmelse af fordringen.

Stk. 3. I påkravsskrivelsen skal angives en frist, inden for hvilken
skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages foranstaltninger,
hvorved der påføres skyldneren yderligere omkostninger. Fristen skal være
mindst 10 dage fra afsendelsen af påkravsskrivelsen,

mvh
Alex Christensen

---

On Sun, 18 Mar 2007 12:30:22 +0100, "alexbo" <alexbo@email.dk> wrote:
in dk.videnskab.jura
>
>"Michael Nielsen" skrev
>
>>> Tak for din mening, men du svarer ikke på mit spørgsmål.
>> Jo, det står da klart nok....-Det er til enhver tid skyldneren selv der
>> skal sørge for betaling..
>
>A har fået en opkrævning der includerer inkassoomkostninger.
>Det Martin spørger om er om inkassolovens §10 er overholdt.
>Ikke om hvis ansvar det er at sørge for betaling.

Nu kom det også ind i billedet at beløbet skyldes af 2 personer i forening, og
et spørgsmål til fremkomsten af påkrav-/rykkerskrivelser m.m. til skyldnerne.

Siger loven noget om at begge personer skal have et separat brev eller er
skyldneren rykket ved blot at sende til een af dem? D.v.s. skyldneren i § 10 er
blevet adviseret om skylden m.m.

Hvis der kun behøves at sende til een af skyldnerne er § 10 overholdt, ellers
ikke, hvis ikke andre forhold, som ukendskab til adresser m.m., gør sig
gældende.
>
>Inkassoloven.
>§ 10. Før der over for skyldneren må iværksættes andre foranstaltninger med
>henblik på inddrivelse af en fordring, skal der til skyldneren være sendt en
>påkravsskrivelse, der opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, og den i stk. 3
>nævnte frist skal være udløbet, jf. dog § 11.
>
>Stk. 2. I påkravsskrivelsen skal tydeligt angives alle oplysninger, som er
>nødvendige for skyldnerens bedømmelse af fordringen.
>
>Stk. 3. I påkravsskrivelsen skal angives en frist, inden for hvilken
>skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages foranstaltninger,
>hvorved der påføres skyldneren yderligere omkostninger. Fristen skal være
>mindst 10 dage fra afsendelsen af påkravsskrivelsen,
>
>mvh
>Alex Christensen
>
>
>

---

Jubii skrev:
> Nu kom det også ind i billedet at beløbet skyldes af 2 personer i forening, og
> et spørgsmål til fremkomsten af påkrav-/rykkerskrivelser m.m. til skyldnerne.
> Siger loven noget om at begge personer skal have et separat brev eller er
> skyldneren rykket ved blot at sende til een af dem? D.v.s. skyldneren i § 10 er
> blevet adviseret om skylden m.m.

Det har ingen betydning, at der er tale om flere ejere.

Eftersom der er tale om et sameje, antages skyldnerne at hæfte
solidarisk overfor tredjemand, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt.
Det indebærer, at at kreditor frit kan henvende sig til en hvilken som
helst debitor, og kræve samejets fulde gæld indfriet.
De enkelte deltagere i samejet må så selv efterfølgende afregne indbyrdes.


Da der ikke oplyses andet, fra oprindelig spørger, må vi antage at der
er tale om solidarisk hæftelse. Spørger må indfri regningen og herefter
rejse erstatningskrav overfor medskyldner.




--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

On Sun, 18 Mar 2007 14:18:08 +0100, Jesper Brock
<jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> wrote:
in dk.videnskab.jura
>Jubii skrev:
>> Nu kom det også ind i billedet at beløbet skyldes af 2 personer i forening, og
>> et spørgsmål til fremkomsten af påkrav-/rykkerskrivelser m.m. til skyldnerne.
>> Siger loven noget om at begge personer skal have et separat brev eller er
>> skyldneren rykket ved blot at sende til een af dem? D.v.s. skyldneren i § 10 er
>> blevet adviseret om skylden m.m.
>
>Det har ingen betydning, at der er tale om flere ejere.

jaså.
>
>Eftersom der er tale om et sameje, antages skyldnerne at hæfte
>solidarisk overfor tredjemand, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt.
>Det indebærer, at at kreditor frit kan henvende sig til en hvilken som
>helst debitor, og kræve samejets fulde gæld indfriet.

Og hvor står så det i incassoloven? Måske specielt § 10.
§ 10 taler kun om 1 skyldner direkte ("skyldneren"), tolker du det til at der
tales om en samlet skyldner, hvis det må udtrykkes på den måde?
Og hvis du tolker det sådan, hvor kan det så ses henne?

>De enkelte deltagere i samejet må så selv efterfølgende afregne indbyrdes.

Ligegyldigt for spørsmålet om loven er overholdt.
>
>
>Da der ikke oplyses andet, fra oprindelig spørger, må vi antage at der
>er tale om solidarisk hæftelse. Spørger må indfri regningen og herefter
>rejse erstatningskrav overfor medskyldner.

Ligegyldigt for spørsmålet om loven er overholdt.

---

>>>>> "Jesper" == Jesper Brock <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> writes:

Jesper> Jubii skrev:
>> Nu kom det også ind i billedet at beløbet skyldes af 2 personer
>> i forening, og et spørgsmål til fremkomsten af
>> påkrav-/rykkerskrivelser m.m. til skyldnerne. Siger loven
>> noget om at begge personer skal have et separat brev eller er
>> skyldneren rykket ved blot at sende til een af dem?
>> D.v.s. skyldneren i § 10 er blevet adviseret om skylden m.m.

Jesper> Det har ingen betydning, at der er tale om flere ejere.

Jesper> Eftersom der er tale om et sameje, antages skyldnerne at
Jesper> hæfte solidarisk overfor tredjemand, medmindre andet er
Jesper> udtrykkeligt aftalt. Det indebærer, at at kreditor frit
Jesper> kan henvende sig til en hvilken som helst debitor, og
Jesper> kræve samejets fulde gæld indfriet. De enkelte deltagere
Jesper> i samejet må så selv efterfølgende afregne indbyrdes.

Enig. Men vedkommende der bare er smuttet fra regningen skal ikke
forvente nogen sympati - det er jo fuldstændigt "egen skyld", hvis du
tænker på det ekstra-gebyr der er forbundet med inkasso alene.

Jesper> Da der ikke oplyses andet, fra oprindelig spørger, må vi
Jesper> antage at der er tale om solidarisk hæftelse. Spørger må
Jesper> indfri regningen og herefter rejse erstatningskrav overfor
Jesper> medskyldner.

Kreditor vidste jo ikke bedre og jeg mener at han har gjort hvad han
kunne, når nu den ene skyldner bare render sin vej uden at give besked
om den nye addresse. Det er "ond tro", hvis man skal bruge det
udtryk. Hvis man nu forestiller sig at der kun var en skyldner og
denne skyldner forsøgte at løbe fra regningen ved ikke at give besked
om den nye addresse så må situationen være den samme: Kreditor
udsender inkasso-varselet til den addresse han troede var gyldig, så
set fra hans synspunkt er §10 ihvertfald opfyldt (hvis nogen kan
modbevise, så værsgo).

Senere viser det sig så at den ene skyldner ikke har læst
inkasso-varslet selvom det er "kommet frem" og kreditor har sikkert en
post-kvittering eller lignende. Til det vil jeg sige:

Jeg har adskillige gange både læst og hørt den her udlægning: Det er
ikke nogen undskyldning ikke at læse sin post. Det her svarer til at
"løbe fra en regning", derved forstås: Man ved godt at man skylder
pengene, men man gider ikke lige at give besked om den nye
addresse... Så ligger man jo som man har redt... Skal kreditor være
tankelæser? Det er at gøre grin med systemet, hvis man tror
det.

Summasummarum: At debitor *IKKE* har læst inkasso-varslet er for
såvidt kreditor uvedkommende. Inkasso-advokaten har fuldstændigt ret,
i mine øjne... Hvordan skulle det kunne blive kreditors ansvar at
nogen der skylder penge ikke gider at fortælle at de har skiftet
addresse?

Det er den samme problematik, hvis debitor smider brevet ud uden at
åbne det, efter at have hentet det op fra postkassen... Så kan man
heller ikke sige: "Jeg har ikke læst det... §10 er ikke overholdt".


Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

"Martin "Jørgensen"" Moraliserede enormt som sædvanligt

Martin, hvis du gad at gøre dig den ulejlighed at læse det oprindelige
indlæg, så ville du se, at du helt kunne spare din ophidselse.

A er ikke stukket af fra noget. Der er tale om et samliv der afsluttedes. A
var den der fraflyttede adressen først. At A så i den forvirrede
efterfølgende tid har glemt at være opmærksom på, at der "da vist skulle
komme en regning på x-arbejde" er selvfølgelig mindre heldigt, men næppe
noget der kan berettige din harme.
A er ganske enkelt aldrig nogensinde blevet præsenteret for en regning på
det arbejde som sagen handler om. Ja ja, -det er As eget ansvar at bla bla
bla.. men i dette tilfælde, og under disse omstændigheder har A altså glemt,
at der burde komme en regning for omtalte arbejde og derfor ikke spurgt
efter den.

B derimod, der må formodes at have modtaget såvel den oprindelige regning og
påkravsskrivelserne men som har undladt at viderebringe disse krav til A, er
den der reelt har haft en mulighed for at få en ordning på mellemværendet,
ved dels at betale sin egen halvdel, og dels bringe sagen til As erindring.
Hvis det var sket, ville sagen utvivlsomt have været ordnet for længst.

Du er meget lidt konstruktiv, og meget lidt juridisk i dine besvarelser, der
ydermere som oftest læner sig op ad forudindtagede holdninger og ikke ad den
aktuelle beskrivelse af sagen. Derfor kan dine besvarelser ikke bruges til
nogetsomhelst.

Martin

---

>>>>> "Martin" == Martin Bak <fornavn@fornavnefternavn.dk> writes:

Martin> "Martin "Jørgensen"" Moraliserede enormt som sædvanligt

Martin> Martin, hvis du gad at gøre dig den ulejlighed at læse det
Martin> oprindelige indlæg, så ville du se, at du helt kunne spare
Martin> din ophidselse.

Jeg har læst det, men jeg tror ikke at du forstår svaret...

Martin> A er ikke stukket af fra noget. Der er tale om et samliv
Martin> der afsluttedes. A var den der fraflyttede adressen
Martin> først. At A så i den forvirrede efterfølgende tid har
Martin> glemt at være opmærksom på, at der "da vist skulle komme
Martin> en regning på x-arbejde" er selvfølgelig mindre heldigt,
Martin> men næppe noget der kan berettige din harme. A er ganske

Det svarer til at "A er stukket af", set fra kreditors side. Det
kræver ihvertfald noget detektiv-arbejde at finde den nye addresse.

Tror du den nye addresse kommer flyvende ind ad vinduet til kreditor
af sig selv? Hint: Det gør den altså ikke...

Martin> enkelt aldrig nogensinde blevet præsenteret for en regning
Martin> på det arbejde som sagen handler om. Ja ja, -det er As

Det er A's problem.

Martin> eget ansvar at bla bla bla.. men i dette tilfælde, og
Martin> under disse omstændigheder har A altså glemt, at der burde
Martin> komme en regning for omtalte arbejde og derfor ikke spurgt
Martin> efter den.

Det er A's problem. A *BURDE* have spurgt efter regningen og A *burde*
ikke have glemt det.

Martin> B derimod, der må formodes at have modtaget såvel den
Martin> oprindelige regning og påkravsskrivelserne men som har
Martin> undladt at viderebringe disse krav til A, er den der reelt
Martin> har haft en mulighed for at få en ordning på
Martin> mellemværendet, ved dels at betale sin egen halvdel, og
Martin> dels bringe sagen til As erindring. Hvis det var sket,
Martin> ville sagen utvivlsomt have været ordnet for længst.

Det er bedøvende ligegyldigt. Hvad syntes du selv at det skulle ændre?

Syntes du at B skulle hænge på inkasso-omkostningerne alene, mens A
skred sin vej? A er ikke bedre end B.

For at være mere præcis: Man kan sige at A afskar sig selv fra at
kunne udøve indflydelse på om der blev pålagt inkasso-omkostninger
eller ej, dengang A "skred fra regningen". Hvis både A og B var
skredet fra regningen, ville resultatet være det samme. Kreditor ikke
underrettet og kreditor i god tro => så har han gjort hvad han kunne
og set fra hans side er §10 opfyldt. Og ved at skride fra regningen
har både A og B i så fald afskåret sig selv fra at forhindre at sagen
går til inkasso... De ekstra omkostninger der løber på til inkasso kan
udelukkende bebrejdes A og B, da kreditor ikke er blevet underrettet
om noget som helst.

Tilbage til din sag: Mener du at A kan kræve noget af B? Nogen
omkostninger dækket? I så fald er det ihvertfald noget de må ordne
indbyrdes og ikke noget der vedrører kreditor.

Martin> Du er meget lidt konstruktiv, og meget lidt juridisk i
Martin> dine besvarelser, der ydermere som oftest læner sig op ad
Martin> forudindtagede holdninger og ikke ad den aktuelle
Martin> beskrivelse af sagen. Derfor kan dine besvarelser ikke
Martin> bruges til nogetsomhelst.

Det er fordi du ikke forstår svaret og det er ellers imponerende,
fordi jeg mener at det lægger sig nøjagtigt opad (ihvertfald i høj
grad) det som en anden skrev om nogen landretsdomme.

Man skulle tro at du var A, som du bliver ved med at prøve at få
situationen ændret. Men for min skyld ingen alarm: Du er velkommen til
at ignorere de ekstra inkasso-omkostninger og gøre som du vil.


Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

"Martin "Jørgensen"" skrev noget.


Jeg må konstatere, at du ikke forstår problemstillingen. Du behøver ikke at
gøre dig ulejlighed med at svare mere i tråden. Dine svar er unuancerede og
moraliserende. Det var ikke lige det jeg eftersøgte. Men tak for din
interesse.

Martin

---

>>>>> "Martin" == Martin Bak <fornavn@fornavnefternavn.dk> writes:

Martin> "Martin "Jørgensen"" skrev noget.


Martin> Jeg må konstatere, at du ikke forstår
Martin> problemstillingen. Du behøver ikke at gøre dig ulejlighed

Så forklar mig hvad jeg ikke forstod.

Martin> med at svare mere i tråden. Dine svar er unuancerede og
Martin> moraliserende. Det var ikke lige det jeg eftersøgte. Men
Martin> tak for din interesse.

Du bliver nødt til at være konkret hvis du vil overbevise mig om det
og lade være med at klippe hele indlægget væk en anden gang, hvis der
er noget af det du syntes jeg skal gøres opmærksom på.


Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

"Jubii" skrev

> Siger loven noget om at begge personer skal have et separat brev eller er
> skyldneren rykket ved blot at sende til een af dem?

Det må være den skyldner man ønsker at foretage inkasso imod, der skal have
et påkrav.
Selv om skyldnerne hæfter in solidum, er det to forskellige juridiske
personer.

En gennemført inkassosag mod den ene, kan da heller ikke berettige et
fogedudlæg hos den anden.

Spørgsmålet er om A kan siges at have fået et påkrav.
I det første indlæg står "med henvisning til, at der er fremsendt
påkravsskrivelser" det kunne tyde på at der er sendt påkrav både til A og B.

At dette ikke er kommet frem til A, gør næppe nogen forskel.

I de sager jeg tidligere har refereret er landsretten stort set ligeglad med
hvor kreditor har opholdt sig, debitor har sendt til kreditors sidst kendte
adresse, det er nok.

Selv om et påkrav blev sendt retur af postvæsenet, blev det regnet for at
være kommet frem.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" skrev

> I de sager jeg tidligere har refereret er landsretten stort set ligeglad
> med
> hvor kreditor har opholdt sig, debitor har sendt til kreditors sidst
> kendte
> adresse, det er nok.

Jeg formoder, at selv om jeg fik byttet rundt på kreditor og debitor, at
meningen fremgår.

mvh
Alex Christensen

---

>>>>> "alexbo" == alexbo <alexbo@email.dk> writes:

alexbo> "Jubii" skrev

>> Siger loven noget om at begge personer skal have et separat
>> brev eller er skyldneren rykket ved blot at sende til een af
>> dem?

alexbo> Det må være den skyldner man ønsker at foretage inkasso
alexbo> imod, der skal have et påkrav. Selv om skyldnerne hæfter
alexbo> in solidum, er det to forskellige juridiske personer.

alexbo> En gennemført inkassosag mod den ene, kan da heller ikke
alexbo> berettige et fogedudlæg hos den anden.

Hvad mener du med en "gennemført inkassosag"? Hvad er en "gennemført
inkassosag"? Er det en inkasso-sag hvor debitor har betalt alt han
skylder? Er det en inkasso-sag, hvor der er foretaget udlæg? En
afdragsordning er indgået?

Jeg tror at man bliver nødt til at forstå hvad du mener med de ord,
før man kan forstå det sidste i sætningen: "... kan da heller ikke
berettige et fogedudlæg hos den anden".

Eller er det bare mig?

alexbo> Spørgsmålet er om A kan siges at have fået et påkrav. I
alexbo> det første indlæg står "med henvisning til, at der er
alexbo> fremsendt påkravsskrivelser" det kunne tyde på at der er
alexbo> sendt påkrav både til A og B.

alexbo> At dette ikke er kommet frem til A, gør næppe nogen
alexbo> forskel.

Det er fordi det er A's egen skyld. A er "skredet fra regningen".

alexbo> I de sager jeg tidligere har refereret er landsretten
alexbo> stort set ligeglad med hvor kreditor har opholdt sig,
alexbo> debitor har sendt til kreditors sidst kendte adresse, det
alexbo> er nok.

Det er fordi det er A's egen skyld. Det er ret forvirrende at du
bytter rundt på kreditor og debitor men ok.

alexbo> Selv om et påkrav blev sendt retur af postvæsenet, blev
alexbo> det regnet for at være kommet frem.

Det er fordi det er A's egen skyld.


Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i en meddelelse
news:45fd5889$0$141$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> "Jubii" skrev
>
>> Siger loven noget om at begge personer skal have et separat brev eller er
>> skyldneren rykket ved blot at sende til een af dem?
>
> Det må være den skyldner man ønsker at foretage inkasso imod, der skal
> have
> et påkrav.
> Selv om skyldnerne hæfter in solidum, er det to forskellige juridiske
> personer.
>
> En gennemført inkassosag mod den ene, kan da heller ikke berettige et
> fogedudlæg hos den anden.
>
> Spørgsmålet er om A kan siges at have fået et påkrav.
> I det første indlæg står "med henvisning til, at der er fremsendt
> påkravsskrivelser" det kunne tyde på at der er sendt påkrav både til A og
> B.
>
Ja det er korrekt, både den oprindelige faktura og påkravsskrivelser er
sendt til både A og B, men til den adresse som A jo var fraflyttet. B har
ikke kontaktet A omkring hverken fakturaen eller rykkerne.
>
> At dette ikke er kommet frem til A, gør næppe nogen forskel.
>
> I de sager jeg tidligere har refereret er landsretten stort set ligeglad
> med
> hvor kreditor har opholdt sig, debitor har sendt til kreditors sidst
> kendte
> adresse, det er nok.
>
> Selv om et påkrav blev sendt retur af postvæsenet, blev det regnet for at
> være kommet frem.
>
>
Ja, det kan jeg forstå, og det besvarer sådan set mit spørgsmål. Tilbage er
så at finde ud af, hvad der er det fornuftigste at gøre nu. Enslydende
incassoskrivelser er sendt til A og B.
B vil med meget stor sandsynlighed ignorere sin.

Hvis A nu ingår frivilligt forlig, vil advokatfirmaet så stille sig tilfreds
og indstille skydningen mod B? De vil jo så have en accept fra A om, at A
hæfter for gælden og afdrager den, og de behøver således ikke at foretage
sig mere fordi de har sikret deres klient hans tilgodehavende. Eller er det
netop fornuftigt at indgå et frivilligt forlig, for at give advokatfirmaet
tid til at fortsætte inddrivelsesforretningen mod B?

Hvis A uden videre og på en gang betaler hele beløbet, er der så nogen reel
mulighed for efterfølgende at inddrive Bs halvdel? Eller vil en sådan
inddrivelse komme til at koste en masse penge?

Martin

---

Martin Bak skrev:

> Ja det er korrekt, både den oprindelige faktura og påkravsskrivelser er
> sendt til både A og B, men til den adresse som A jo var fraflyttet. B har
> ikke kontaktet A omkring hverken fakturaen eller rykkerne.
>> At dette ikke er kommet frem til A, gør næppe nogen forskel.

Det gør i hvert fald ingen forskel i forhold til kreditor. Til gengæld
har det en del betydning i forholdet mellem A & B. Eftersom B
tilsyneladende bevidst har undladt at oplyse A om den fremsendte
påkravsskrivelse, har B bevidst påført A nogle unødvendige omkostninger.

Det antages i de almindelige retsgrundsætninger, at der blandt
deltagerne i et sameje må forudsættes en vis loyalitetspligt mellem
parterne, hvorfor det i retsopgøret mellem A & B vil komme B til skade,
at hun har forholdt A disse oplysninger.... for A havde jo naturligvis
oplyst B om sin nye adresse, ikke?

Hvis brevet var adresseret til både A og B, kan der i øvrigt muligvis
efterfølgende blive tale om en sag efter Straffelovens §263
"§ 263. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som
uberettiget
1) bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket
meddelelse eller optegnelse...."




> Ja, det kan jeg forstå, og det besvarer sådan set mit spørgsmål. Tilbage er
> så at finde ud af, hvad der er det fornuftigste at gøre nu. Enslydende
> incassoskrivelser er sendt til A og B.
> B vil med meget stor sandsynlighed ignorere sin.

Lige for at være sikker: Jeg antager, at det du kalder "enslydende
inkassoskrivelser" dækker over påkravsskrivelser, som defineret i
Inkassolovens §10.


> Hvis A nu ingår frivilligt forlig, vil advokatfirmaet så stille sig tilfreds
> og indstille skydningen mod B? De vil jo så have en accept fra A om, at A
> hæfter for gælden og afdrager den, og de behøver således ikke at foretage
> sig mere fordi de har sikret deres klient hans tilgodehavende. Eller er det
> netop fornuftigt at indgå et frivilligt forlig, for at give advokatfirmaet
> tid til at fortsætte inddrivelsesforretningen mod B?


Advokatfirmaet har ikke nogen pligt til at fortsætte inkassoforretningen
mod B.

Eftersom samejedeltagerne hæfter in solidum (solidarisk) for *hele*
gælden, kan kreditor frit vælge, hvor han vil inddrive pengene. A og B
må så selv afregne efterfølgende, evt via en ny retssag.



> Hvis A uden videre og på en gang betaler hele beløbet, er der så nogen reel
> mulighed for efterfølgende at inddrive Bs halvdel? Eller vil en sådan
> inddrivelse komme til at koste en masse penge?

Det er jo umuligt at svare på uden at kende B's forhold - men A skal
være klar over, at kreditor har en *ret* til at opkræve hele beløbet hos
ham.
Finder A dette urimeligt, skulle han have ladet være med at indgå sameje
med B. Det er jo trods alt A og ikke kreditor, der har valgt B som
samejepartner.



--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

"Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
news:45fdac0c$0$97044$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Martin Bak skrev:
>
>> Ja det er korrekt, både den oprindelige faktura og påkravsskrivelser er
>> sendt til både A og B, men til den adresse som A jo var fraflyttet. B har
>> ikke kontaktet A omkring hverken fakturaen eller rykkerne.
>>> At dette ikke er kommet frem til A, gør næppe nogen forskel.
>
> Det gør i hvert fald ingen forskel i forhold til kreditor. Til gengæld har
> det en del betydning i forholdet mellem A & B. Eftersom B tilsyneladende
> bevidst har undladt at oplyse A om den fremsendte påkravsskrivelse, har B
> bevidst påført A nogle unødvendige omkostninger.
>
> Det antages i de almindelige retsgrundsætninger, at der blandt deltagerne
> i et sameje må forudsættes en vis loyalitetspligt mellem parterne, hvorfor
> det i retsopgøret mellem A & B vil komme B til skade, at hun har forholdt
> A disse oplysninger.... for A havde jo naturligvis oplyst B om sin nye
> adresse, ikke?¨
>
Jo. Og der har såmænd været anden kommunikation immelem A og B i perioden.

>
> Hvis brevet var adresseret til både A og B,
Det vides af gode grunde ikke, for A har fortsat ikke set de nævnte breve.
Men et gæt er, at kreditor har sendt brev i et eksemplar med begges navne
på.
>
> kan der i øvrigt muligvis efterfølgende blive tale om en sag efter
> Straffelovens §263
> "§ 263. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som
> uberettiget
> 1) bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket
> meddelelse eller optegnelse...."
>
>
>
>
>> Ja, det kan jeg forstå, og det besvarer sådan set mit spørgsmål. Tilbage
>> er så at finde ud af, hvad der er det fornuftigste at gøre nu. Enslydende
>> incassoskrivelser er sendt til A og B.
>> B vil med meget stor sandsynlighed ignorere sin.
>
> Lige for at være sikker: Jeg antager, at det du kalder "enslydende
> inkassoskrivelser" dækker over påkravsskrivelser, som defineret i
> Inkassolovens §10.
>
Nej det jeg her omtaler som incassoskrivelser er kravet fra advokaten med
incassoomkostninger på. Disse er fremsendt seperat til henholdsvis A og B på
deres respektive adresser.
>
>> Hvis A nu ingår frivilligt forlig, vil advokatfirmaet så stille sig
>> tilfreds og indstille skydningen mod B? De vil jo så have en accept fra A
>> om, at A hæfter for gælden og afdrager den, og de behøver således ikke at
>> foretage sig mere fordi de har sikret deres klient hans tilgodehavende.
>> Eller er det netop fornuftigt at indgå et frivilligt forlig, for at give
>> advokatfirmaet tid til at fortsætte inddrivelsesforretningen mod B?
>
>
> Advokatfirmaet har ikke nogen pligt til at fortsætte inkassoforretningen
> mod B.
>
> Eftersom samejedeltagerne hæfter in solidum (solidarisk) for *hele*
> gælden, kan kreditor frit vælge, hvor han vil inddrive pengene. A og B må
> så selv afregne efterfølgende, evt via en ny retssag.
>
>
>
>> Hvis A uden videre og på en gang betaler hele beløbet, er der så nogen
>> reel mulighed for efterfølgende at inddrive Bs halvdel? Eller vil en
>> sådan inddrivelse komme til at koste en masse penge?
>
> Det er jo umuligt at svare på uden at kende B's forhold - men A skal være
> klar over, at kreditor har en *ret* til at opkræve hele beløbet hos ham.
>

> Finder A dette urimeligt, skulle han have ladet være med at indgå sameje
> med B. Det er jo trods alt A og ikke kreditor, der har valgt B som
> samejepartner.
>
Det har du ret i. Og mange tak for svaret. Jeg er fortsat i tvivl om,
hvorledes man efterfølgende vil kunne kræve beløbet hos B. Det er oplagt at
B ikke betaler af egen drift. B antages at have økonomiske midler. Hvis
retssystemet skal inddrages, hvordan er proceduren så? og skal der
investeres store beløb i inddrivelsen hos B?

(NB: A er kvinde, B er mand.)

Martin
>
>
>

---

Martin Bak skrev:
>> Det antages i de almindelige retsgrundsætninger, at der blandt deltagerne
>> i et sameje må forudsættes en vis loyalitetspligt mellem parterne, hvorfor
>> det i retsopgøret mellem A & B vil komme B til skade, at hun har forholdt
>> A disse oplysninger.... for A havde jo naturligvis oplyst B om sin nye
>> adresse, ikke?¨
>>
> Jo. Og der har såmænd været anden kommunikation immelem A og B i perioden.


Godt - så er der ingen tvivl mulig, som kunne have kommet B til gode. B
har brudt den loyalitetspligt, som givetvis må eksistere mellem parterne
i et sameje.




>> Hvis brevet var adresseret til både A og B,
> Det vides af gode grunde ikke, for A har fortsat ikke set de nævnte breve.
> Men et gæt er, at kreditor har sendt brev i et eksemplar med begges navne
> på.

Hvis jeg var A, ville jeg forklare kreditor sagen og spørge om det var
muligt at få en kopi af de hidtidige fremsendte rykkerskrivelser. Det
hjælper selvfølgelig ikke i sagen mod kreditor, men er gode beviser i
den efterfølgende sag mod B.


> Det har du ret i. Og mange tak for svaret. Jeg er fortsat i tvivl om,
> hvorledes man efterfølgende vil kunne kræve beløbet hos B. Det er oplagt at
> B ikke betaler af egen drift. B antages at have økonomiske midler.

Der anlægger man et ganske almindeligt civilt søgsmål, altså en
almindelig retssag i civilretten.

Sagen bør kunne overstås på et enkelt retsmøde, da der næppe er tvivl om
hverken beløbets størrelse eller hjemmel.

Faktisk er sagen så enkel, at det er lige før den kunne inddrives via
den forenklede inkassoproces (hvorved sagen kunne sendes direkte i
fogedretten) - *men* ulempen ved den forenklede inkassoproces er
selvfølgelig at hvis debitor (B) gør indsigelse, ja så afvises sagen og
henvises til afgørelse i civilretten. Da det lyder som om B ikke er helt
ærlig og i hvert fald slet ikke samarbejdsvillig, koster det nok en tur
via civilretten, så B kan blive dømt og tilpligtet til at betale sin
halvdel.


> Hvis
> retssystemet skal inddrages, hvordan er proceduren så? og skal der
> investeres store beløb i inddrivelsen hos B?

Tjah, det afhænger jo af hvordan man definerer "store beløb"

Umiddelbart er mit bud, at sagen kan ordnes på et enkelt retsmøde i
civilretten - det er en simpel sag, og ud fra det, du har oplyst indtil
nu ligger hele skylden for inkassosagen hos B. Domsresultatet vil altså
med stor sansynlighed blive, at B tilpligtes at betale sin halvdel plus
erstatning for de ekstra opståede omkostninger. Endelig vil B
formentlig også blive dømt til at betale sagens omkostninger.

Men foreslå da A at konsultere en advokat - jeg mener, sagen er
klokkeklar og ligger lige til højrebenet, så det kan ikke koste mange
arbejdstimer til advokaten.




--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

On Sun, 18 Mar 2007 16:17:56 +0100, "alexbo" <alexbo@email.dk> wrote:
in dk.videnskab.jura
>
>
>Selv om et påkrav blev sendt retur af postvæsenet, blev det regnet for at
>være kommet frem.

Mener du at en dom i en boligretssag kan danne præsedens ved en sag om incasso?
De 2 love må anses for at være ret forskellige, og er der krav i incassoloven på
at skyldner skal give kreditor sin nye adresse, og hvornår det skal gøres?

Der er jo et folkeregister der har en regel om hvornår de skal have folks nye
adresse. Det er også en kilde for kreditorer.
Ok, der findes regler om navne-/bopælsbeskyttelse hos FR, men det er vist de
færreste der benytter det. Og gælder den beskyttelse hvis nogen bruger det til
"at forsvinder fra kreditorer"?

Hvis et påkrav er sendt retur af post danmark til kreditor med "adresse ukendt"
ville det så ikke være inaktivitet hvis kreditor ikke forsøgte at få den nye
adresse hos folkeregistret?

Lejeloven især har regler for inaktivitet som gør et påkrav ugyldigt. F.eks.
påkrav om flytteistandsættelse hvis det ikke er sendt til lejer inden 14 dage
efter reel fraflytning. (altså selve reglen, ikke hvad der kan være sket
iøvrigt) Der er også inaktivitetsregler ved varmeregninger som gør påkrav
ugyldige.
Alt i alt en lejerbeskyttelse, men nogen debitorbeskyttelse findes der ikke i
modsvarende grad i incassosager? (inaktivitetsregler)
>
>mvh
>Alex Christensen
>
>
>
>
>
>
>
>
>

---

"Jubii" skrev

>>Selv om et påkrav blev sendt retur af postvæsenet, blev det regnet for at
>>være kommet frem.
> Mener du at en dom i en boligretssag kan danne præsedens ved en sag om
> incasso?

Jeg mener den giver en rettesnor for hvor lidt der skal til for at et påkrav
er "kommet frem".
I mit første svar til Martin skriver jeg derfor " Om du synes det kan
sammenlignes med din sag vil jeg overlade til din
afgørelse".

> De 2 love må anses for at være ret forskellige, og er der krav i
> incassoloven på
> at skyldner skal give kreditor sin nye adresse, og hvornår det skal gøres?

Nej.

> Ok, der findes regler om navne-/bopælsbeskyttelse hos FR, men det er vist
> de
> færreste der benytter det. Og gælder den beskyttelse hvis nogen bruger det
> til
> "at forsvinder fra kreditorer"?

Det vil jeg tro, ellers kan enhver voldelig mand der vil finde sin ekskone,
kalde sig kreditor.
Men man kan nok ikke forsvinde fra en stævning.

> Hvis et påkrav er sendt retur af post danmark til kreditor med "adresse
> ukendt"
> ville det så ikke være inaktivitet hvis kreditor ikke forsøgte at få den
> nye
> adresse hos folkeregistret?

Kreditor skal sende et påkrav.
Jeg kan ikke se nogen steder han skal være aktiv i at finde debitor.

> Alt i alt en lejerbeskyttelse, men nogen debitorbeskyttelse findes der
> ikke i
> modsvarende grad i incassosager? (inaktivitetsregler)

Nej, man kan være inaktiv i at indrive sin gæld, så den bortfalder.
Men en inkassosag er netop ikke inaktivitet.

mvh
Alex Christensen

---

Jubii skrev:

> Mener du at en dom i en boligretssag kan danne præsedens ved en sag om incasso?
> De 2 love må anses for at være ret forskellige, og er der krav i incassoloven på
> at skyldner skal give kreditor sin nye adresse, og hvornår det skal gøres?

Det er der ikke noget krav om i inkassoloven, men pligten kan så udledes
af en række andre lovbestemmelser.

I dansk ret gælder den helt gennemgående retsgrundsætning at "pengeskyld
er bringeskyld" - dvs. at skyldner selv har pligt til at bringe
betalingen frem til kreditor.
Retsgrundsætningen kan ses som en forlængelse af princippet i
Gældsbrevslovens §3, hvor det fastslås, at skyldner normalt skal betale
med frigørende virkning på *kreditors* normale forretningssted. På samme
måde fastslår §5 at skyldner *skal* betale gælden så snart kreditor
forlanger det - og *har ret til* at betale gælden så snart han vil.

Som skyldner må man derfor - i tråd med ovenstående - have en
forpligtigelse til at holde kreditor informeret om, hvis man skifter
adresse - igen har vi fat i loyalitetspligt i forhold til en indgået
aftale.
Denne opfattelse understøttes også af princippet i "Forældelsesloven af
1908"s bestemmelser omkring afbrydelse af forældelse. Af
forældelseslovens §3 fremgår det således at den 5-årige forældelse
afbrydes, hvis kreditor ikke kan gøre den gældende overfor skylder "på
grund af uvidenhed om debitors opholdssted". Der findes en række
afgørelser, også fra nyere tid, som fastslår dette princip.




--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

On Mon, 19 Mar 2007 12:20:41 +0100, Jesper Brock
<jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> wrote:
in dk.videnskab.jura
>Jubii skrev:
>
>> Mener du at en dom i en boligretssag kan danne præsedens ved en sag om incasso?
>> De 2 love må anses for at være ret forskellige, og er der krav i incassoloven på
>> at skyldner skal give kreditor sin nye adresse, og hvornår det skal gøres?
>
>Det er der ikke noget krav om i inkassoloven, men pligten kan så udledes
>af en række andre lovbestemmelser.

Ok.

---

>>>>> "Martin" == Martin Bak <fornavn@fornavnefternavn.dk> writes:

Martin> "Martin "Jørgensen"" <hotmail_spam@hotmail.com> skrev i en
Martin> meddelelse news:umguc4-rej.ln1@news.tdc.dk...
>>>>>>> "Martin" == Martin Bak <fornavn@fornavnefternavn.dk>
>>>>>>> writes:
>>
>>
>> Det er folks eget ansvar at betale hvad de skylder til tiden!
>>
>> Når man skylder folk penge og ikke hører fra dem, så er det
>> folks eget ansvar at kontakte kreditor og aftale
>> betaling. Dette er ikke sket. Du skal ikke tro at det hjælper
>> noget at "lade som ingenting" og "måske går tingene i
>> glemmebogen hvis jeg venter længe nok og ikke giver lyd fra
>> mig".
>>
>>
Martin> Tak for din mening, men du svarer ikke på mit spørgsmål.

Var det ikke dig der skrev: "... Jeg kan sagtens se problemet for
kreditoren med at vide hvor hans debitorer er, men omvendt forekommer
det ikke rimeligt, at A ikke har fået et fornuftigt varsel."?

Jeg troede at det var svar nok, men hvis du mener at jeg skal svare på
det her spørgsmål: "Er omtalte procedure i orden? Skal A acceptere
incassoomkostningerne?"

Så mener jeg nu nok at du burde kunne læse svaret udfra det jeg
skrev... Kreditor er jo ikke tankelæser og der var vist en anden
herinde der skrev noget der lagde sig nøjagtigt op ad det synspunkt...


Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

"Martin Bak" skrev

> Tak. Nu er det ikke mig der er sagens person.

Min fejl, beklager.

mvh
Alex Christensen