BettinaP <bep@virkerikke.dk> skrev:
>
>"Rene Hansen (slet ZEL0R)"
><spamjunkie@ZEL0Rnot.me> wrote in message
>news:11808860330.291469607350685@dtext
>.news.tele.dk...
>> Hej gruppe
>snip
>> Så Her er spørgsmålene til gruppen:
>> Hvad er Jeres erfaringer med at
>>sterillisere en tæve, kommer hun slet
>> ikke i løb mere?
>> Virker det hver eneste gang, eller
>>er det sådan lidt op og ned?
>
>altså når hele underlivet bliver
>fjernet ved en sterilisation, skulle tæven
>meget gerne ikke komme i løb igen
>eller udskille de hormoner hanhundene
>reagerer på.
>Jeg oplevede dog for 10 år siden, at
>min hanhund stadig reagerede (ved at
>sidde og hyle ved døren) hver gang min
>brors tæve skule ha været i løbetid.
>Selv år efter hun havde fået fjernet
>livmoderen var han urolig i de
>perioder. Så helt stoppe hormon
>produktionen tror jeg ikke på det gør, men
>uanset hvor meget hanhunden vil prøve
>er der jo ikke mere at komme efter.
>
>Mine to tæver er begge steriliseret og
>det har på ingen måde forandret dem
>psykisk. Den ene skal ha lidt mindre
>at spise, men hun havde i forvejen nemt
>ved at blive lidt for buttet (altså
>tage ½ kilo for meget på).
>De anden - Thea - er 2½ og spurter
>rundt og vil lege fuldstændig som før hun
>blev steriliseret ( da hun var ca 2)
>
>så jeg vil klart mene det er forsøget værd.
>Altså bortset fra, at hvis det er
>dominans Fenris er ude efter, så vil han
>jo nok bare blive ved i samme dur
>
>held og lykke med det
>BettinaP
BettinaP <bep@virkerikke.dk> skrev:
>
>"Rene Hansen (slet ZEL0R)"
><spamjunkie@ZEL0Rnot.me> wrote in message
>news:11808860330.291469607350685@dtext
>.news.tele.dk...
>> Hej gruppe
>snip
>> Så Her er spørgsmålene til gruppen:
>> Hvad er Jeres erfaringer med at
>>sterillisere en tæve, kommer hun slet
>> ikke i løb mere?
>> Virker det hver eneste gang, eller
>>er det sådan lidt op og ned?
>
>altså når hele underlivet bliver
>fjernet ved en sterilisation, skulle tæven
>meget gerne ikke komme i løb igen
>eller udskille de hormoner hanhundene
>reagerer på.
>Jeg oplevede dog for 10 år siden, at
>min hanhund stadig reagerede (ved at
>sidde og hyle ved døren) hver gang min
>brors tæve skule ha været i løbetid.
>Selv år efter hun havde fået fjernet
>livmoderen var han urolig i de
>perioder. Så helt stoppe hormon
>produktionen tror jeg ikke på det gør, men
>uanset hvor meget hanhunden vil prøve
>er der jo ikke mere at komme efter.
>
>Mine to tæver er begge steriliseret og
>det har på ingen måde forandret dem
>psykisk. Den ene skal ha lidt mindre
>at spise, men hun havde i forvejen nemt
>ved at blive lidt for buttet (altså
>tage ½ kilo for meget på).
>De anden - Thea - er 2½ og spurter
>rundt og vil lege fuldstændig som før hun
>blev steriliseret ( da hun var ca 2)
>
>så jeg vil klart mene det er forsøget værd.
>Altså bortset fra, at hvis det er
>dominans Fenris er ude efter, så vil han
>jo nok bare blive ved i samme dur
>
>held og lykke med det
>BettinaP
Hej BettinaP og alle I andre.
Jeg ser lidt stort på citatteknik dennegang (Så kan tråden jo
nok finde på at løbe den vej...)
Tak til Jer allesammen for Jeres meninger og erfaringer.
Vi har efterhånden fået styr på det med hvem der står over hvem
i rangfølgen herhjemme, faktisk er det kun fruen og mig som
stadig prøver hinanden lidt af, men det går bedre: Nu har jeg
fået lov til at bruge varmt vand til opvasken
Jo, Fenris har jo en hel del schæfer i sig, så han er jo næsten
tvunget til at blive ved, men vi fik styr på det med datterens
plads ved at lade hende stå for fodringen af hundene når vi
andre havde spist: Hun giver dem deres madskåle efter at
have "spist" lidt af deres mad.
Fenris ser stadig lidt fortørnet ud over at han skal dele mad
med hende, men det har helt klart hjulpet.
Datterens problem med at være nervøs for hundene har vi klaret
ved at lade hende have ansvaret for Molly, som blandt så mange
ubestemmelige racer vistnok indeholder lidt Old English og vist
også noget Snauzer (og undskyld den sikkert helt elendige
stavning...), og det indebærer en hel del pelspleje og dermed
socialt samvær med hunden.Det er rigtig godt for dem begge, og
det har som sidegevinst betydet at hun nu er blevet meget bedre
til at håndtere Fenris
Hans bolleri på Molly mens hun var i løb bestod praktisk talt af
den ene fyldbyrdede voldtægt efter den anden, og som jeg sagde
den ene dag, hvis vi andre opførte os på den måde overfor de
piger på diskoteket som vi kunne li' (Alle uden undtagelse, bare
de er "i løb"), så ville vi ende i spjældet.
Så det er altså ikke kun dominans, det er i høj grad også
hormoner.
Mht sterilisation, så bliver det måske sørgeligt aktuelt i nær
fremtid eftersom vi går og venter på svar fra dyrlægen omkring
en mistanke til diabetes.
Hvis det viser sig at være tilfældet, og det ikke er værre end
at vi kan holde det i ave forholdsvist nemt, så er det dyrlægens
råd at få opereret hende så Fenris ikke får stresset hende alt
for meget et par gange om året.
For de af Jer som har lagt mærke til at vi ikke ved det helt
store om Molly, kan jeg fortælle at vi fik hende fra et
internat, hvor hun var indbragt af politiet, så derfor er der
ikke rigtig nogen baggrundshistorie.
Vi ved at hun er storbyhund, og vi tror at det må være en
spritter eller narkoman der har haft hende før, for hun var ikke
vant til at komme ind i et hus med de deraf følgende regler og
begrænsninger, og hun havde aldrig gået i snor, så der vsr en
del hun skulle lære, men det går rigtig godt med hende nu: Hun
er rigtig kvik, og det at hun er kommet til at bo på landet er
bare helt genialt hvis man spørger hende.
De to største problemer lige nu er at man skal være i lang snor
for ikke at stikke af efter alle de dejlige harer og fasaner der
byder sig til, og så de forbandede elektriske hegn, specielt
heste og fårehegnene...(Hun fik sig lige en dobbelttur i et
fårehegn forleden da hun efter det første chok fik rendt
sidelæns ind i hegnet igen...)
Tjah, så blev det en af de lange igen, måske jeg skulle skrive
fortsættelsen af Dostojevski's "Krig og Fred..."
Ren
(Fenris, Molly, Amanda og Mette ligger og sover lige nu)