"Armand" <kim-armand@mail.dk> skrev Fri, 18 May 2007 22:12:31 +0200
>Med mindre at sagerne er endnu ældre og har ligget upåagtet i den tid hvor
>der var gård/frugthave på arealet - Men hvad hulen kan man så henføre en
>cisterne til??
>
Der er vist ingen tvivl om, at det er god gammeldags muret ajlekule du
er stødt på. De har været på alle gårde fra begyndelsen af 1900 antallet
og findes vel enkelte steder stadigvæk i brug. Men er langt de fleste
steder enten fjernet fordi de ikke længere bruges, eller afløst af mere
moderne støbte gyllebeholdere.
De kunne været enten cirkelrunde med et pumpehul i midten af dækket,
eller aflange med et pumpehul i den ene ende af dækket. Selve hvælvingen
kunne nogen gange være udført med så lille en krumning, at der på det
nærmeste var et helt fladt stykke øverst.
De cirkelrunde kunne være op til en 5 - 6 meter i omkreds, mens de
aflange sjældent var mere en en 2 - 3 meter brede.
Alternativt kunne det være et kartoffelhus, som man nogen gange byggede
ned i jorden for at holde det frostfrit. Men det ville så nok have været
noget større end de mål du antyder, og desuden er det vist heller ikke
en typisk kartoffelegn du bor på.
--
mvh, A:\Feldborg
Slægtsforskning og lokalhistorie i midt- vestjylland
http://hammerum-herred.dk/