---

Hej,

for 5-6 år siden begyndte jeg at få nogle glimt oppe i mit hoved at
min far der forsøgte at kvæle mig (jeg er 28 år nu). Jeg kunne ikke
sove på grund af de billeder der hele tiden fløj gennem mit hoved.

Jeg snakkede med en kammerat om det, og han sørgede for jeg kom i
kontakt med en psykolog. Psykologen mente det var depressioner og jeg
fik "lykkepiller" mod det. Efter det skete oplevede jeg en voldsom
forandring af min person. Jeg blev meget udadvendt, og kunne pludselig
begynde at "føle" noget for andre (forelske mig f.eks.).

Jeg regnede med det var lykkepillerne der virkede. Jeg tænkte
naturligvis over mine flashbacks, men jeg pressede det i baggrunden
fordi jeg havde det så godt som jeg nogensinde havde haft det . Jeg
havde det godt i ca. 2 år. Billederne begyndte
at plage mig igen og jeg snakkede med en anden kammerat om det. Da gik
helvede løs og jeg blev meget paranoid og troede han fortalte min
historie videre til en masse andre mennesker. Jeg lukkede mig ind i
mig selv igen og var hele tiden angst, og sov stort set ikke. Det hele
stod på i et par år (jeg levede vel i min egen verden og ænsede ikke
at søge læge/psykolog). Det kulminerede med at jeg slog til en af mine
kammerater. Han kontaktede politiet og forklarede dem
situationen. Dagen efter fik jeg besøg af min søster som kunne
fortælle mig at hun de sidste par år havde været syg og havde de samme
flashbacks. Det viste sig at hun havde overværet episoden, og efter
hendes skøn havde jeg været omkring 4 år da det skete.

Jeg er meget interesseret i at komme i kontakt med andre personer der
har været udsat for lignende overgreb og hvordan de har tacklet
det. Sådan som jeg kan forstå på min søster har vi begge haft stort
set de samme symptomer.

Hvis der er nogle der har oplevet noget lignende så kontakt mig
venligst thomas@daimi.au.dk. Da jeg selv bor i Århus, er jeg specielt
interesseret i at høre fra personer der bor der så vi eventuelt kan
mødes (jeg har det bedst med at snakke mund-til-mund om den slags :) )

PS:
For ikke at afskrække nogle af mine paranoide tanker, kan jeg fortælle
at jeg er kommet mig og har snakket med en del folk siden. Specielt er
jeg kommet i god kontakt med min søster og får det bedre hver gang vi
taler sammen.

---

> for 5-6 år siden begyndte jeg at få nogle glimt oppe i mit hoved at
> min far der forsøgte at kvæle mig (jeg er 28 år nu). Jeg kunne ikke
> sove på grund af de billeder der hele tiden fløj gennem mit hoved.

Jeg vil gerne først og fremmest understrege, at jeg ikke vil så tvivl om din
oplevelser, da du var barn. Men hvordan kan det være, at en så voldsom
oplevelse først huskes efter 22 år?? Det giver ingen mening for mig.

Mvh Maria

---

Hej Maria (og Thomas)

Den helt åbenlyse grund til at han først får disse
flashbacks så sent, er den mekanisme i den menneskelige
psyke der kaldes fortrængning.
Vi mennesker har en evne til at fortrænge visse oplavelser
fra vores bevidsthed, som oftest psykisk smertefulde
oplevelser, som for eksempel seksuelle eller voldelige overgreb.

Der er "desværre" så også den mulighed at de billeder man ser i et
flashback "lyver" om overgrebets karakter.
Hvis Thomas "ser" at hans far prøver på at kvæle ham, kan
der ligge en helt anden hændelse til grund for disse billeder.
Det er ikke sikkert, men en mulighed.
Måske skal der virkelig graves dybt i de fortrængte følelser,
for at finde den virkelige årsag til at underbevidstheden
begynder at vække bevidstheden med at sætte billeder/følelser på
oplevelser fra de tidlige barneår.
Jeg vil virkelig anbefale Thomas at tale med en Psykiater,
for at finde ud af hvad der reelt er sket dengang.

Venlig hilsen Bro


Maria Frederiksen <mf@easyfrag.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:9hqusr$ahh$1@news.inet.tele.dk...
> > for 5-6 år siden begyndte jeg at få nogle glimt oppe i mit hoved at
> > min far der forsøgte at kvæle mig (jeg er 28 år nu). Jeg kunne ikke
> > sove på grund af de billeder der hele tiden fløj gennem mit hoved.
>
> Jeg vil gerne først og fremmest understrege, at jeg ikke vil så tvivl om
din
> oplevelser, da du var barn. Men hvordan kan det være, at en så voldsom
> oplevelse først huskes efter 22 år?? Det giver ingen mening for mig.
>
> Mvh Maria
>
>

---

"Bro" <bro@zybermail.dk> writes:

> Der er "desværre" så også den mulighed at de billeder man ser i et
> flashback "lyver" om overgrebets karakter.

Den mulighed har jeg overvejet, og det er sikkert også en af grundene
til at man er bange for historien kommer videre (hvis det nu er
forkert). Det er også derfor jeg ikke ville snakke med nogle i min
familie, men jeg er glad for min søster trådte frem og fortalte hun
havde oplevet det samme.

> Jeg vil virkelig anbefale Thomas at tale med en Psykiater,
> for at finde ud af hvad der reelt er sket dengang.

Ja, jeg er kommet i forbindelse med Christine Centeret(*) i Århus, som
egentlig er rettet mod seksuelt misbrugte, men de har kunne henvise
mig til psykologer som var specialiserede i ting af den karakter.

(*) http://www.seksuelt-misbrugte.dk

---

"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> writes:

> Jeg vil gerne først og fremmest understrege, at jeg ikke vil så tvivl om din
> oplevelser, da du var barn. Men hvordan kan det være, at en så voldsom
> oplevelse først huskes efter 22 år?? Det giver ingen mening for mig.

Det er som Bro fortæller meget normalt. Hvis du vil kigge mere på det
så kig på sider som disse:
http://www.sidran.org/
http://twhj.com/ (under forum kan de læse andre folks oplevelser).