Fredag morgen, 130km/t ud af motorvejen - der lyder en "kliklyd" og 
ladelampen begynder at lyse... Vindueshviskeren i bagruden virker ikke 
mere og ur/termometer display er gået ud. Bilen kører dog fint videre.
Nærmere undersøgelse viser at sikringen der dækker hviskerne og 
termometeret også dækker sædevarme, rudehejs og batteritestlampen. 
Ganske rigtigt, ingen af delene virker - og sikringen er sprunget...
Skifter sikringen - den springer så snart jeg sætter tænding på.
Nu er der så grund for en gættekonkurence om hvad fejlen skyldes - men 
det har jeg altså haft nok af allerede...
Lidt kiggen rundt i bilen og strømmen til dørene blev afbrudt. Åbnede 
indtil hviskermotoren i bagklappen og piller stikkene fra - det 
resulterede i vand på fingrene... Ja faktisk dryppede vandet ud af det 
åbne stik. Ny sikring, tænding på - ingen fejl. Tilsluttede dørene 
igen. Stadig ingen fejl. Tilsluttede stikkene til hviskeren - sikringen 
sprang med det samme.
Så nu er spørgsmålet - hvad skal jeg gøre ved stikkene til 
bagrudehviskeren for at undgå fejlen for fremtiden?
Der er tilsyneladende ikke nogen utæthed hvor vandet er løbet ind af og 
der var faktisk ikke vådt andre steder end inde i stikkene.
-- 
Henrik Stidsen - Peugeot 306, HDI, 2.0 - 
http://henrikstidsen.dk/
Tabt gods på motorvejen ? ødelagte skilte ? døde lyssignaler ?
 - Ring til Vejdirektoratets servicetelefon: 8020 2060