> Calle skrev:
har er nemlig
> skrækslagen for dyrlægen.
> Efter han faldt ned og slog ryggen og senere kastrationen, er han
> bange for alt og alle, hvis han hører en fremmed stemme i huset, så
> kan han sidde under en sofa i timevis og vente på at de går, så vil
> familien se vores kat, må de på maven - lidt træls.
> Er der iøvrigt noget man kan gøre for at han kan glemme
> de besøg hos dyrlægen ?
> Som sagt, tak for de gode råd og hav en god jul.
> Lige et billede af ham.
>
http://home7.inet.tele.dk/exphirts/nymis2.jpg
> Venlig hilsen -
> Calle
>
Årh hvor er han bare dejlig! Dit heldige asen!
Mht dyrlægeskrækken, så forstår man jo godt den lille. Og hvad gør kloge
forældre så?
Viser, med masser af ømhed, tålmodighed og lidt "bestikkelse", at det
ikke er nær så slemt. Måske slet ikke slemt. Så forsvinder angsten.
Men det kræver tiiiid, og tåååålmoooodiiiiigheeed! Masser! Med helt ro på.
Allerbedst laver en 'snakke-og-hygge' aftale med lægen, så barnet finder
ud af, at han er et menneske. Et rart et.
Det er måske lidt mange penge.... Men godt givet ud på langt sigt.
Jeg er så heldig, at min dyrlæge har en gratis spørgetid hver
eftermiddag, hvor man kan smutte forbi, hvis man bare vil spørge, og
katten ikke skal undersøges eller behandles. Så før jeg fik Gia, var jeg
lige inde at hilse på for at se, hvordan de var - flinke folk! Og da hun
så kom, var vi henne et par gange, hvor det var hans flinke assistenter,
stud. vet. piger, der gerne hyggesnakkede, nussede katten, hun blev
vejet osv., så hun lærte stedet og dets dufte at kende. En dag var
dyrlægen der så selv, så kom hun lige i hænder hos ham - dvs hun
oplevede hele stedet og menneskene, før der overhovedet var noget, der
gjorde ondt nogen steder.
Ligeså kan man lade transportboksen stå fremme med foder i, som en
ekstra hule. Så forsvinder skrækken for den, hvis det er.
Gå tur med katten i boksen hen forbi klinikken - gerne mange gange -
uden at gå ind.
Stop op, kæl for katten, giv den yndlingsfoderet osv.
Senere - gå ind, og gå straks ud igen (aftal det med dem, så de ved,
hvad der foregår, når du kommer og går igen
).
Og så fremdeles. Med megen kærlighed.
Til sidst kan I hilse på dyrlægen, og lave et 'hyggebesøg' hos ham (hvis
han er flink, koster det ikke - eller ialtfald billigt - det er jo en
fast klient, han så får fremover).
Uden at være ekspert - så er det sådan, jeg har gjort med Gia, også mht
at gå i sele, blive redt, og hvad jeg ellers har villet lære hende af
praktiske ting.
Jeg ville gøre, som man ville gøre med et meget lille barn, som man ikke
kan ræsonnere med. "Tale" meget, meget tålmodigt til følelserne, og
gøre, som man selv gerne ville behandles.
Lidt besværligt, måske, men egentlig enkelt.
Nu er han jo ikke så gammel, så der er gode chancer for at få ham mere
vant til gæster. Bed dem være rolige i det, lok ham frem med legetøj og
bidder, og nus ham. Lad ikke gæsterne håndtere ham før han kender dem
godt. Han er jo skræmt, den lille. Hav ham på armen, når de kommer, nus
ham osv. så han er tryg hos dig.
Efter jul kan du evt spørge igen, så er de mere erfarne her nok knap så
travle.
Der er også en del gode sites med artikler og råd (katteinfo.dk,
netdyredoktor, Kattens Værns sites), og der er bestemte gode kattebøger,
jeg altid slår op i, hvis der er noget.
Held og lykke med det - og meld gerne tilbage, hvordan det går med den
lille skattedreng (sååå nuttet!)
Med venlig hilsen
Siri
- Tøm kattebakken ved privat svar
Postet fra
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk