---

Absint-bedraget

I 1700-tallet kunne det let spås af kirkemagt ville blive erstattet af
BZ-musikkunst og lovreligiøs universitets-science:



"Den, der ikke har kunst og videnskab, lad ham have religion". Goethe



Kunstner-pionererne, der ligesom fortidens præsteskaber berusede sig
på menighedens eller snu mæceners regning, var bl.a. selvhadere i
Paris, hvor man ikke kunne få respekt som guddommeligt inspireret,
hvis man ikke var alkoholiker, syfilitiker , voldspsykopat,
gal=genial, selvmorder og/eller bruger af absint, som er pernod med
lidt malurt i.



Solkongen vidste at når han skulle skovle afgifts-millioner ind på en
ny vare så var løsningen FORBUDEN FRUGT SMAGER BEDST, så han drillede
sit borgerskab med forbud og så ville alle købe hans ragelse - og det
gentog den franske regering da de ca 1890 forbød absint, så forbruget
mangedobledes - helt som da USA ønskede alkoholisme i forbudstiden og
narkomani sidenhen



Om absinth, 1880'ernes narko-analog for Paris-bohemer: "After the
first glance(drink), you see things as you wish they were. After the
second, you see things as they are not.Finally you see things as they
really are, and that is the most horrible thing in the world". Oscar
Wilde(der var næsten mere pariser end londoner, dengang)



Ikke kun Jacob Haugård og Glistrup ser hash-forbud som et redskab til
at reklamere for det slatne rusmiddel



At man ikke blir klog af dette, er christianitter et indicie på (men
om hukommelse skades af andet end det selvhad der er grund til
virkelighedsflugt, er tvivlsomt)