---

Hvem gavnedes af Gallileo-indsigt om fald i vakuum?

Det er dejligt at kunne drille med bureaukratisk-korrekt paradoks om,
at fjer falder ikke langsommere end bly , når luften er pumpet ud af
beholderen.

Men ved hvilken maskinkonstruktion i de første århundreder efter
renaissancen har den pudsige indsigt gavnet?

At Aristoteles tog fejl, er sølle selvtillidsopbygning, hvis han i
_alt væsentligt_ havde ret.

Da man med kinesisk og von Braun raketkunst kom ud i rummet, så havde
vi et nyt "paradigme " . hvilket vi måske også får, hvis raketter en
dag nærmer sig lys dvs relativity hastigheder. Altså vakuum betød ny
naturlove, som dog har sammenhæng med de gamle.

Men gavn for skatteyderne? Hvor ?

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
news:wXz6h.3625$Ji7.2828@fe187.usenetserver.com...
> Hvem gavnedes af Gallileo-indsigt om fald i vakuum?

Rumstationskonstruktører, Einstein...

> Det er dejligt at kunne drille med bureaukratisk-korrekt paradoks om, at
> fjer falder ikke langsommere end bly , når luften er pumpet ud af
> beholderen.
>
> Men ved hvilken maskinkonstruktion i de første århundreder efter
> renaissancen har den pudsige indsigt gavnet?

En rumstation er i frit fald mod jorden. Konstruktørerne af den har været
glade for denne viden.

> At Aristoteles tog fejl, er sølle selvtillidsopbygning, hvis han i _alt
> væsentligt_ havde ret.

Aristoteles tog ikke fejl. Han kendte ikke et raffineret begreb som
acceleration eller eksistensen af et vacuum. Det han betragtede, var det
frie fald efter at den faldende genstand havde opnaaet en stationær
hastighed paa grund af luftmodstanden. Det er klart at en kugle af bly
opnaar en højere hastighed end en lignende kugle af fjer. Galilei indsaa at
dette ikke gjaldt, naar der ingen luftmodstand var, desuden indrog han den
ikke stationære del (accelerationen) af bevægelsen i sine betragtninger. Saa
begge havde i alt væsentlig ret.

At tyngdeaccelerationen er den samme for alle legemer var en væsentlig
forudsætning for at Einstein kunne fremsætte sin almene relativitetsteori.

Dette er naturligvis ligegyldigt, naar man bare skal købe mælk i Aldi.

Aage

---

"Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote in message
news:455ae69e$0$3509$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
> news:wXz6h.3625$Ji7.2828@fe187.usenetserver.com...
>> Hvem gavnedes af Gallileo-indsigt om fald i vakuum?
>
> Rumstationskonstruktører, Einstein...
>
>> Det er dejligt at kunne drille med bureaukratisk-korrekt paradoks
>> om, at fjer falder ikke langsommere end bly , når luften er pumpet
>> ud af beholderen.
>>
>> Men ved hvilken maskinkonstruktion i de første århundreder efter
>> renaissancen har den pudsige indsigt gavnet?
>
> En rumstation er i frit fald mod jorden. Konstruktørerne af den har
> været glade for denne viden.
>
>> At Aristoteles tog fejl, er sølle selvtillidsopbygning, hvis han i
>> _alt væsentligt_ havde ret.
>
> Aristoteles tog ikke fejl. Han kendte ikke et raffineret begreb som
> acceleration eller eksistensen af et vacuum. Det han betragtede, var
> det frie fald efter at den faldende genstand havde opnaaet en
> stationær hastighed paa grund af luftmodstanden. Det er klart at en
> kugle af bly opnaar en højere hastighed end en lignende kugle af
> fjer. Galilei indsaa at dette ikke gjaldt, naar der ingen
> luftmodstand var, desuden indrog han den ikke stationære del
> (accelerationen) af bevægelsen i sine betragtninger. Saa begge havde
> i alt væsentlig ret.
>
> At tyngdeaccelerationen er den samme for alle legemer var en
> væsentlig forudsætning for at Einstein kunne fremsætte sin almene
> relativitetsteori.
>
> Dette er naturligvis ligegyldigt, naar man bare skal købe mælk i
> Aldi.

Og heller ikke ved køb af speedboat, firhjulstrækker, elektronik, ALT
VÆSENTLIGT

Så Gallilæi sku ifølge os rindalister ikke have haft statsstøtte.

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> Så Gallilæi sku ifølge os rindalister ikke have haft statsstøtte.

Kan du principielt ikke være ligeglad med hvad italienernes
skattepenge er gået til for flere hundrede år siden?

Uanset hvad, så burde du da lovprise værdien af Galileis empiriske data!


PS: Kald ham nu det rigtige:
http://da.wikipedia.org/wiki/Galileo_Galilei
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> wrote in message
news:yu2irhg6a14.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
>> Så Gallilæi sku ifølge os rindalister ikke have haft statsstøtte.
>
> Kan du principielt ikke være ligeglad med hvad italienernes
> skattepenge er gået til for flere hundrede år siden?
>
> Uanset hvad, så burde du da lovprise værdien af Galileis empiriske
> data!

Jeg har altid haft sympati for hans bondefornuft-forskning og at han
gik imod paven

men efter min prøveballon om Einstein-nul-gavn er blevet bekræftet ved
at ingen kan påvise gavn, er jeg gået videre at også Newton var
unyttig og nu leger jeg med tanken om at Galileo også er lidt
opreklameret

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> men efter min prøveballon om Einstein-nul-gavn er blevet bekræftet ved
> at ingen kan påvise gavn, er jeg gået videre at også Newton var
> unyttig og nu leger jeg med tanken om at Galileo også er lidt
> opreklameret

Nu hvor du ER varmet op, kan du saa ikke foretage den endelige
proeveballon og se om du selv goer gavn?

--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

Bo Warming skrev:
> ""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> wrote in message
> news:yu2r6vxc7y6.fsf@luhmann.netc.dk...
> > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
> >
> >> Og det du kalder forkert, og højst burde kalde generaliserende/
> >> forenklet, har ingen kunne påvise noget præcist forkert ved
> >
> > Uden grundlæggende teoretisk forståelse kan empiri kun bruges hvis
> > man
> > har måleresultater fra PRÆCIS det man skal løse.
> >
> > Din konsekvente udmelding om at empiri er tilstrækkelig er derfor
> > lodret forkert.
>
> Selvfølgelig ikke
>
> Da første kastemaskine skulle smadre muren til en fjendtlig borg, så
> prøvede man sig frem og
> da man stod ved næste højere borgmur så ekstrapolerede man intuitivt
> udfra forrige erfaringer - og netop sådant gik man fra V1-2
> til måneraketter - mer brændstof, mere sophistikeret automatpilot
>
> Aldrig behøvede Wernher von BRaun Gallileo og Newton - eller at
> integrere, matricer, algoritmer eller stokastiske variable

forkert

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
news:1164135204.815431.101700@h48g2000cwc.googlegroups.com...
Bo Warming skrev:
> ""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> wrote in message
> news:yu2r6vxc7y6.fsf@luhmann.netc.dk...
> > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
> >
> >> Og det du kalder forkert, og højst burde kalde generaliserende/
> >> forenklet, har ingen kunne påvise noget præcist forkert ved
> >
> > Uden grundlæggende teoretisk forståelse kan empiri kun bruges hvis
> > man
> > har måleresultater fra PRÆCIS det man skal løse.
> >
> > Din konsekvente udmelding om at empiri er tilstrækkelig er derfor
> > lodret forkert.
>
> Selvfølgelig ikke
>
> Da første kastemaskine skulle smadre muren til en fjendtlig borg, så
> prøvede man sig frem og
> da man stod ved næste højere borgmur så ekstrapolerede man intuitivt
> udfra forrige erfaringer - og netop sådant gik man fra V1-2
> til måneraketter - mer brændstof, mere sophistikeret automatpilot
>
> Aldrig behøvede Wernher von BRaun Gallileo og Newton - eller at
> integrere, matricer, algoritmer eller stokastiske variable

forkert

Hvad er forkert.
Hvordan mener du at opfindelser skabes
- på tegnebrættet og vupti så er den der?
Trial and error er falliterklæring for dig?

At von Braun har kendt formler og måske brugt dem - eller aflydt
kravet om at det ser godt ud at bruge dem - betyder ikke at det var en
flaskehals dvs nødvendighed og at han stod på skuldrene af andre end
de kinesiske krudt og raket opfindere

Når han eksperimenterede med G-kræfter på mus i sin skoletid, så var
det ikke fordi acceleration var indlært da Newton 2 lov var pensum -
han havde gjort det under alle omstændigheder, ligesom
mejericentrifugen opfandtes uden teori.

Når du ryster vand af hænderne er du ikke fremmedgjort af G-teori, men
det virker

---

Bo Warming skrev:
> ""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> wrote in message
> news:yu2irhg6a14.fsf@luhmann.netc.dk...
> > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
> >
> >> Så Gallilæi sku ifølge os rindalister ikke have haft statsstøtte.
> >
> > Kan du principielt ikke være ligeglad med hvad italienernes
> > skattepenge er gået til for flere hundrede år siden?
> >
> > Uanset hvad, så burde du da lovprise værdien af Galileis empiriske
> > data!
>
> Jeg har altid haft sympati for hans bondefornuft-forskning og at han
> gik imod paven
>
> men efter min prøveballon om Einstein-nul-gavn er blevet bekræftet ved
> at ingen kan påvise gavn, er jeg gået videre at også Newton var
> unyttig og nu leger jeg med tanken om at Galileo også er lidt
> opreklameret

Det viser kun, at du ikke ved noget om fysik, selvom du poster en del
indlæg om det.
Newton både havde og 'har' en stor rolle i forståelsen af fysiken.
Galilei ved jeg ikke meget om, men han hørte til blandt dem der
arbejdede 'videnskabeligt' for at forstå de fysiske fænomener og
bidrog dermed til overgangen til den moderne fysik.

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
news:1163793743.875982.257070@f16g2000cwb.googlegroups.com...
Bo Warming skrev:
> ""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> wrote in message
> news:yu2irhg6a14.fsf@luhmann.netc.dk...
> > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
> >
> >> Så Gallilæi sku ifølge os rindalister ikke have haft statsstøtte.
> >
> > Kan du principielt ikke være ligeglad med hvad italienernes
> > skattepenge er gået til for flere hundrede år siden?
> >
> > Uanset hvad, så burde du da lovprise værdien af Galileis empiriske
> > data!
>
> Jeg har altid haft sympati for hans bondefornuft-forskning og at han
> gik imod paven
>
> men efter min prøveballon om Einstein-nul-gavn er blevet bekræftet
> ved
> at ingen kan påvise gavn, er jeg gået videre at også Newton var
> unyttig og nu leger jeg med tanken om at Galileo også er lidt
> opreklameret

Det viser kun, at du ikke ved noget om fysik, selvom du poster en del
indlæg om det.
Newton både havde og 'har' en stor rolle i forståelsen af fysiken.
Galilei ved jeg ikke meget om, men han hørte til blandt dem der
arbejdede 'videnskabeligt' for at forstå de fysiske fænomener og
bidrog dermed til overgangen til den moderne fysik.

En stor rolle i fysikken er måske ikke det samme som at bidrage til
trivselsskabende opfindelser

Jeg ser stor skønhed i moderne fysik og moderne kemi - men Picasso
skal heller ikke have statsstøtte for sin æstetik.

Er det noget værd, kan det klare sig pr udbud og efterspørgsel, køb og
salg

---

Bo Warming skrev:

> Hvad er forkert.
> Hvordan mener du at opfindelser skabes
> - på tegnebrættet og vupti så er den der?
> Trial and error er falliterklæring for dig?
>
> At von Braun har kendt formler og måske brugt dem - eller aflydt
> kravet om at det ser godt ud at bruge dem - betyder ikke at det var en
> flaskehals dvs nødvendighed og at han stod på skuldrene af andre end
> de kinesiske krudt og raket opfindere
>
> Når han eksperimenterede med G-kræfter på mus i sin skoletid, så var
> det ikke fordi acceleration var indlært da Newton 2 lov var pensum -
> han havde gjort det under alle omstændigheder, ligesom
> mejericentrifugen opfandtes uden teori.
>
> Når du ryster vand af hænderne er du ikke fremmedgjort af G-teori, men
> det virker

Du har tilsyneladende laest en del om Von Braun, men uden at saette dig
ind i hvordan han arbejdede videskabeligt - saa lad vaere med at lade
som om du har.

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
news:1164196812.727623.285140@f16g2000cwb.googlegroups.com...
Bo Warming skrev:

> Hvad er forkert.
> Hvordan mener du at opfindelser skabes
> - på tegnebrættet og vupti så er den der?
> Trial and error er falliterklæring for dig?
>
> At von Braun har kendt formler og måske brugt dem - eller aflydt
> kravet om at det ser godt ud at bruge dem - betyder ikke at det var
> en
> flaskehals dvs nødvendighed og at han stod på skuldrene af andre end
> de kinesiske krudt og raket opfindere
>
> Når han eksperimenterede med G-kræfter på mus i sin skoletid, så var
> det ikke fordi acceleration var indlært da Newton 2 lov var pensum -
> han havde gjort det under alle omstændigheder, ligesom
> mejericentrifugen opfandtes uden teori.
>
> Når du ryster vand af hænderne er du ikke fremmedgjort af G-teori,
> men
> det virker

Du har tilsyneladende laest en del om Von Braun, men uden at saette
dig
ind i hvordan han arbejdede videskabeligt - saa lad vaere med at lade
som om du har.

BW: Vær præcis om hvor du ønsker uddybning. JEg er ikke fejlfri men at
forbedre min forklaring er umuligt når du ikke er konkret oplysende om
hvad du betvivler

Thorbjørns krav om taleksempler er ikke noget jeg har tid til, men gå
efter bolden og lad os se HVOR vi er uenige - måske det er om
bagateller

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> Thorbjørns krav om taleksempler er ikke noget jeg har tid til, men gå

Du flygter.
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> wrote in message
news:yu2d57fh92r.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
>> Thorbjørns krav om taleksempler er ikke noget jeg har tid til, men
>> gå
>
> Du flygter.

Du er uklar. Stil et præcis spørgsmål. Fremskaf de tabelværdier som
behøves. Jeg skaffer ikke selv tabelværdier osv til noget du ikke
gider være præcis om.

Gå efter bolden. Dette er ikke om hvorvidt du kan ironisere og
profilere egen person.
Behøvedes Galileofaldlovene for at sende raket op med gps-satelitter?

Empirisk ingeniørarbejde var alt, tror jeg, men jeg vil gerne belæres
hvis nogen VED NOGET

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> >> Thorbjørns krav om taleksempler er ikke noget jeg har tid til, men
> >> gå
> >
> > Du flygter.
>
> Du er uklar. Stil et præcis spørgsmål. Fremskaf de tabelværdier som
> behøves. Jeg skaffer ikke selv tabelværdier osv til noget du ikke
> gider være præcis om.

Glimrende - hvornår er raketten fri af jordens tyngdefelt?

Og hvad mener du præcis med det?


> Gå efter bolden. Dette er ikke om hvorvidt du kan ironisere og
> profilere egen person.

Gå selv efter bolden - at du går efter mig personligt istedet for
sagen, klæder dig ikke. Angiv venligst cut-and-paste for hvor jeg
ironiserer og profiler egen person.

> Behøvedes Galileofaldlovene for at sende raket op med
> gps-satelitter?

Behøvedes solid teoretisk forståelse for at sende raket op med
GPS-satelitter? Det mener jeg.

> Empirisk ingeniørarbejde var alt, tror jeg, men jeg vil gerne belæres
> hvis nogen VED NOGET

Indtil videre synes jeg vi skal følge din ekstrapolation til døren -
bare for at få en ide om hvor præcis den er.

--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

---

"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> wrote in message
news:fc.0073fb6b07c2f89e3b9aca00d76689dd.7c2f8f1@net.dialog.dk...
> nospam0000@gmail.com (Thorbjørn Ravn Andersen) writes:
>>Glimrende - hvornår er raketten fri af jordens tyngdefelt?
>>
>>Og hvad mener du præcis med det?
>>
>>
>>> Gå efter bolden. Dette er ikke om hvorvidt du kan ironisere og
>>> profilere egen person.
>>
>>Gå selv efter bolden - at du går efter mig personligt istedet for
>>sagen, klæder dig ikke. Angiv venligst cut-and-paste for hvor jeg
>>ironiserer og profiler egen person.
>>
>>> Behøvedes Galileofaldlovene for at sende raket op med
>>> gps-satelitter?
>>
>>Behøvedes solid teoretisk forståelse for at sende raket op med
>>GPS-satelitter? Det mener jeg.
>>
>>> Empirisk ingeniørarbejde var alt, tror jeg, men jeg vil gerne
>>> belæres
>>> hvis nogen VED NOGET
>>
>>Indtil videre synes jeg vi skal følge din ekstrapolation til døren -
>>bare for at få en ide om hvor præcis den er.
>
> Jeg kan kun se dine svar her i dk.videnskab, men hele
> projektilbaneforståelsen udvikledes helt empirisk og
> raketudviklingen har

NETOP

> utvivlsomt samme rødder. Der var heller ikke den store præcision ved
> opsendelsen af de første satelitter; der er jo en kæmpemargen mellem
> 8 og
> 11 km/sek!

Bemærk forskellen mellem Thorbjørns kvalitative famlende upræcise
bodega-kværuleren og den altid sobre ingeniørfornuft og tal-styrke
hos John Larsson

Når min far , Thomas Brinck og John Larsson brainstormede sammen i
opfinderforeningen Daffo var de ydmygt kvalitative , når sagen var til
det, og krav om kvantitativ beregning kom, når der var basis for det

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> Bemærk forskellen mellem Thorbjørns kvalitative famlende upræcise
> bodega-kværuleren og den altid sobre ingeniørfornuft og tal-styrke
> hos John Larsson

Bold-ej-mand, Bo.

Ønsker du i ramme alvor at jeg skal bruge lignende formuleringer om
dine indlæg?
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> wrote in message
news:yu2psbe8p7a.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
>> Bemærk forskellen mellem Thorbjørns kvalitative famlende upræcise
>> bodega-kværuleren og den altid sobre ingeniørfornuft og
>> tal-styrke
>> hos John Larsson
>
> Bold-ej-mand, Bo.
>
> Ønsker du i ramme alvor at jeg skal bruge lignende formuleringer om
> dine indlæg?

At alt du har leveret har været kvalitativt og upræcist, kan ingen
bære uenig i.

JEg er ligeglad med alt andet end EFTER BOLD FYSIK
Prøv det
Lær netikette af John LArsson -og angrib evt hans fysik som bakker min
op.

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> At alt du har leveret har været kvalitativt og upræcist, kan ingen
> bære uenig i.

Så det betyder at jeg gerne må bruge tilsvarende udtryk om dine
indlæg? Tak, det er rart at vide.

Bo, din x-y-z redegørelse lider af adskillige alvorlige mangler, som
ville have været nemmere at redegøre for med det taleksempel du ikke
havde tid til (måske fordi du havde travlt med at skrive?).

Citat:
======

Hvis en V1+2 modifikatoin lodret op når X km med Y kg brændstof ,
efter at have forladt tyngdefeltet fra jorden og den manglende
distance derefter er Z km
så mangler der vel følgende antal kg brændstof Y gange Z divideret med
X

====

Man når på vejen til Månen ikke at forlade Jordens tyngdefelt - ellers
ville Månen jo ikke bevæge sig rundt om Jorden - og derfor når den
slet ikke til din udregning.

Derudover tager din udregning ikke højde for at raketten bliver
lettere efterhånden som brændstoffet bliver brugt.

===
Saturn 5, som var den version der blev brugt til månemissionerne,
havde tre trin. Første trin var 11 meter i diameter, 47 meter langt,
vejede 130 tons uden brændstof og vejede med brændstof 2.500
tons. Andet trin var 11 meter i diameter, 25 meter langt, vejede uden
brændstof 36 tons og med brændstof 500 tons. Tredje trin var 6,5 meter
i diameter, 17 meter langt, vejede uden brændstof 13 tons og med
brændstof 117 tons.
====

Dvs samlet vægt med brændstof er 3117 tons, og uden brændstof 179
tons.

Bondefornuft siger at det kræver mere brændstof at flytte en fyldt
lastbil end en tom.

Ønsker du at fremsætte et nyt forslag inden analysen fortsættes?
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> wrote in message
news:yu2hcwq8hq4.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
>> At alt du har leveret har været kvalitativt og upræcist, kan ingen
>> bære uenig i.
>
> Så det betyder at jeg gerne må bruge tilsvarende udtryk om dine
> indlæg? Tak, det er rart at vide.
>
> Bo, din x-y-z redegørelse lider af adskillige alvorlige mangler, som
> ville have været nemmere at redegøre for med det taleksempel du ikke
> havde tid til (måske fordi du havde travlt med at skrive?).
>
> Citat:
> ======
>
> Hvis en V1+2 modifikatoin lodret op når X km med Y kg brændstof ,
> efter at have forladt tyngdefeltet fra jorden og den manglende
> distance derefter er Z km
> så mangler der vel følgende antal kg brændstof Y gange Z divideret
> med
> X
>
> ====
>
> Man når på vejen til Månen ikke at forlade Jordens tyngdefelt -
> ellers
> ville Månen jo ikke bevæge sig rundt om Jorden - og derfor når den
> slet ikke til din udregning.
>
> Derudover tager din udregning ikke højde for at raketten bliver
> lettere efterhånden som brændstoffet bliver brugt.

Det har du helt ret i.
Differential regning er her ret enkel og kan klares på oldkinesisk vis
ved at kurver klippes ud og vejes - eller ved de successive
approximationers princip.

Men du har måske ret i at netop her er der en vis gavn af den
avancerede LEibnitz-Newton-matematik (Men er det en flaskehals? Eller
var det klaret også uden "calculus" ?)

HVis vi skal have denne detalje med, så må jeg melde fra mht
beregninger der går i dybden -
- min matematik er ret rusten og det er ikke min primære interesse
efter jeg har forladt universitetsjob(1970-72), hvor jeg brugte
sådant.

HVIS der er hold i din teori om at Galileo og Newton var vigtige for
at sende gpssatelitter op, så tror jeg du kan forklare det uden
taleksempel, og jeg er nysgerrig og lærvillig og ikke så usikker på
disse to bondefornuftige fysikeres gavn, som på Borhs og Einsteins -
hvor stadig intet bevis er fremført eller skitseret

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> Det har du helt ret i.
> Differential regning er her ret enkel og kan klares på oldkinesisk vis
> ved at kurver klippes ud og vejes - eller ved de successive
> approximationers princip.

Hvordan kan du vurdere at denne differentialligning er ret enkel?

Husk, vi overvejer KUN baseret på empiriske data!

> HVIS der er hold i din teori om at Galileo og Newton var vigtige for
> at sende gpssatelitter op, så tror jeg du kan forklare det uden
> taleksempel, og jeg er nysgerrig og lærvillig og ikke så usikker på
> disse to bondefornuftige fysikeres gavn, som på Borhs og Einsteins -
> hvor stadig intet bevis er fremført eller skitseret

Lad os nu først se om der er bondefornuft i at bruge Newtons formler.

Hvad siger du?

--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> wrote in message
news:yu2wt5mayzx.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
>> Det har du helt ret i.
>> Differential regning er her ret enkel og kan klares på oldkinesisk
>> vis
>> ved at kurver klippes ud og vejes - eller ved de successive
>> approximationers princip.
>
> Hvordan kan du vurdere at denne differentialligning er ret enkel?
>
> Husk, vi overvejer KUN baseret på empiriske data!
>
>> HVIS der er hold i din teori om at Galileo og Newton var vigtige
>> for
>> at sende gpssatelitter op, så tror jeg du kan forklare det uden
>> taleksempel, og jeg er nysgerrig og lærvillig og ikke så usikker på
>> disse to bondefornuftige fysikeres gavn, som på Borhs og
>> Einsteins -
>> hvor stadig intet bevis er fremført eller skitseret
>
> Lad os nu først se om der er bondefornuft i at bruge Newtons
> formler.

Forklar hvad du vil bruge den til?

MEd den forenklende antagele , at masseændring er uvæsentlig, har jeg
skitseret beregning uden brug af Newton eller Gallileo

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> >> Det har du helt ret i.
> >> Differential regning er her ret enkel og kan klares på oldkinesisk
> >> vis
> >> ved at kurver klippes ud og vejes - eller ved de successive
> >> approximationers princip.
> >
> > Hvordan kan du vurdere at denne differentialligning er ret enkel?
> >
> > Husk, vi overvejer KUN baseret på empiriske data!
> >
> >> HVIS der er hold i din teori om at Galileo og Newton var vigtige for
> >> at sende gpssatelitter op, så tror jeg du kan forklare det uden
> >> taleksempel, og jeg er nysgerrig og lærvillig og ikke så usikker på
> >> disse to bondefornuftige fysikeres gavn, som på Borhs og Einsteins -
> >> hvor stadig intet bevis er fremført eller skitseret
> >
> > Lad os nu først se om der er bondefornuft i at bruge Newtons formler.
>
> Forklar hvad du vil bruge den til?

Må de bruges - ja eller nej?


> MEd den forenklende antagele , at masseændring er uvæsentlig, har jeg
> skitseret beregning uden brug af Newton eller Gallileo

OG at man er ude for jordens tyngdefelt hvilket JEG har vist ikke er
tilfældet.

Din beregning er formentlig uanvendelig.
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> writes:

> Jeg kan kun se dine svar her i dk.videnskab, men hele
> projektilbaneforståelsen udvikledes helt empirisk og raketudviklingen har
> utvivlsomt samme rødder. Der var heller ikke den store præcision ved
> opsendelsen af de første satelitter; der er jo en kæmpemargen mellem 8 og
> 11 km/sek!

En ting er at sende en raket op og se hvor den falder ned, en anden
ting at få en satelit til at blive deroppe. Måske endda i en
geostationær bane.

Spørgsmålet som BW flygter fra er så om de nødvendige ekstrapolationer fx med
brændstofforbrug kan foretages udelukkende ud fra empiri, eller om der
kræves en underliggende teoretisk forståelse.

--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

Thorbjørn Ravn Andersen wrote:
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
> > Så Gallilæi sku ifølge os rindalister ikke have haft statsstøtte.
> Kan du principielt ikke være ligeglad med hvad italienernes
> skattepenge er gået til for flere hundrede år siden?

Der har du fat i en god pointe. Hvis Danmark støtter grundforskning,
hvad er chancen for at resultaterne ender med at være til gavn for
dansk erhvervsliv?

De aromatiske farvestoffer er et godt eksempel på at grundforskning
kan være en dårlig investering. Hvis jeg husker rigtigt, så opdagede
englænderne en masse aromatisk kemi i slutningen af forrige
århundrede, men det endte med at tyskerne stjal ideen og byggede en
stor kemisk industri i starten af sidste århundrede[1]. Med andre ord
tjente tyskerne en masse penge på englændernes forarbejde.



Niels

FUT: dk.politik for en god ordens skyld. Vi er off topic i
dk.videnskab.
"Diskussion af videnskabens forhold til samfundet er uønsket, og
henvises til dk.politik."
http://www.usenet.dk/grupper.pl?get=dk.videnskab

[1] Andur og Kragh: Videnskabernes Teori

---

"Niels L Ellegaard" <niels.ellegaard@gmail.com> wrote in message
news:1163825887.647872.144790@k70g2000cwa.googlegroups.com...
Thorbjørn Ravn Andersen wrote:
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
> > Så Gallilæi sku ifølge os rindalister ikke have haft statsstøtte.
> Kan du principielt ikke være ligeglad med hvad italienernes
> skattepenge er gået til for flere hundrede år siden?

Der har du fat i en god pointe. Hvis Danmark støtter grundforskning,
hvad er chancen for at resultaterne ender med at være til gavn for
dansk erhvervsliv?

De aromatiske farvestoffer er et godt eksempel på at grundforskning
kan være en dårlig investering. Hvis jeg husker rigtigt, så opdagede
englænderne en masse aromatisk kemi i slutningen af forrige
århundrede, men det endte med at tyskerne stjal ideen og byggede en
stor kemisk industri i starten af sidste århundrede[1]. Med andre ord
tjente tyskerne en masse penge på englændernes forarbejde.

OGså frigøring fra religion var målrettet fx Wøhler der modbevidste
vitalistisk religoin og opdagede at organisk stof kan syntetiseres fx
urinstof

---

"Niels L Ellegaard" <niels.ellegaard@gmail.com> writes:
>Thorbjørn Ravn Andersen wrote:
>> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>> > Så Gallilæi sku ifølge os rindalister ikke have haft statsstøtte.
>> Kan du principielt ikke være ligeglad med hvad italienernes
>> skattepenge er gået til for flere hundrede år siden?
>
>Der har du fat i en god pointe. Hvis Danmark støtter grundforskning,
>hvad er chancen for at resultaterne ender med at være til gavn for
>dansk erhvervsliv?
>
>De aromatiske farvestoffer er et godt eksempel på at grundforskning
>kan være en dårlig investering. Hvis jeg husker rigtigt, så opdagede
>englænderne en masse aromatisk kemi i slutningen af forrige
>århundrede, men det endte med at tyskerne stjal ideen og byggede en
>stor kemisk industri i starten af sidste århundrede[1]. Med andre ord
>tjente tyskerne en masse penge på englændernes forarbejde.

Grundforskning producerer ikke nødvendigvis "grundforskningsresultater".
Mange af de mest epokegørende opdagelser er jo "spin off" eller
"serendipity" fra mere målrettede aktiviteter. Derfor er det vigtigt at
forskernes kreative evner prioriteres ved rekrutteringen, og at man i det
målrettede arbejde har en strategi for hvordan man dokumenterer "fejl" og
uventede observationer i periferien!

John

---

"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> wrote in message
news:fc.0073fb6b07c14e0e3b9aca0060b929dc.7c14e21@net.dialog.dk...
> "Niels L Ellegaard" <niels.ellegaard@gmail.com> writes:
>>Thorbjørn Ravn Andersen wrote:
>>> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>>> > Så Gallilæi sku ifølge os rindalister ikke have haft
>>> > statsstøtte.
>>> Kan du principielt ikke være ligeglad med hvad italienernes
>>> skattepenge er gået til for flere hundrede år siden?
>>
>>Der har du fat i en god pointe. Hvis Danmark støtter grundforskning,
>>hvad er chancen for at resultaterne ender med at være til gavn for
>>dansk erhvervsliv?
>>
>>De aromatiske farvestoffer er et godt eksempel på at grundforskning
>>kan være en dårlig investering. Hvis jeg husker rigtigt, så opdagede
>>englænderne en masse aromatisk kemi i slutningen af forrige
>>århundrede, men det endte med at tyskerne stjal ideen og byggede en
>>stor kemisk industri i starten af sidste århundrede[1]. Med andre
>>ord
>>tjente tyskerne en masse penge på englændernes forarbejde.
>
> Grundforskning producerer ikke nødvendigvis
> "grundforskningsresultater".
> Mange af de mest epokegørende opdagelser er jo "spin off" eller
> "serendipity" fra mere målrettede aktiviteter. Derfor er det vigtigt
> at
> forskernes kreative evner prioriteres ved rekrutteringen, og at man
> i det
> målrettede arbejde har en strategi for hvordan man dokumenterer
> "fejl" og
> uventede observationer i periferien!
>
>
Liebig fandt på kunstgødning og Hoffmann i UK fandt et enkelt urent
anilinfarvestof men næsten al organisk kemi incl om farve er original
tysk arbejde og industri sponsorerede universiteterne - sådan skal det
være

Diazo-farvestoffer er et eksempel

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> writes:
>Newton både havde og 'har' en stor rolle i forståelsen af fysiken.
>Galilei ved jeg ikke meget om, men han hørte til blandt dem der
>arbejdede 'videnskabeligt' for at forstå de fysiske fænomener og
>bidrog dermed til overgangen til den moderne fysik.

Galileo var ifølge min mening den mest banebrydende. Hvis nogen skal
kaldes oplysningstidens fader, må det være ham! I den vurdering skal man
ikke tænke på hans forskningsresultater alene, men at han var den første
af naturvidenskabens store mænd, som helt frigjorde sig fra kirkens
indflydelse på verdensbilledet!

John

---

Bo Warming skrev:
> "Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
> news:1163793743.875982.257070@f16g2000cwb.googlegroups.com...
> Bo Warming skrev:
> > ""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> wrote in message
> > news:yu2irhg6a14.fsf@luhmann.netc.dk...
> > > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
> > >
> > >> Så Gallilæi sku ifølge os rindalister ikke have haft statsstøtte.
> > >
> > > Kan du principielt ikke være ligeglad med hvad italienernes
> > > skattepenge er gået til for flere hundrede år siden?
> > >
> > > Uanset hvad, så burde du da lovprise værdien af Galileis empiriske
> > > data!
> >
> > Jeg har altid haft sympati for hans bondefornuft-forskning og at han
> > gik imod paven
> >
> > men efter min prøveballon om Einstein-nul-gavn er blevet bekræftet
> > ved
> > at ingen kan påvise gavn, er jeg gået videre at også Newton var
> > unyttig og nu leger jeg med tanken om at Galileo også er lidt
> > opreklameret
>
> Det viser kun, at du ikke ved noget om fysik, selvom du poster en del
> indlæg om det.
> Newton både havde og 'har' en stor rolle i forståelsen af fysiken.
> Galilei ved jeg ikke meget om, men han hørte til blandt dem der
> arbejdede 'videnskabeligt' for at forstå de fysiske fænomener og
> bidrog dermed til overgangen til den moderne fysik.
>
> En stor rolle i fysikken er måske ikke det samme som at bidrage til
> trivselsskabende opfindelser
>
Jeg tror stadig ikke du er klar over hans betydning. Den gælder ikke
kun raketopsendelser, men alle mulige apparater i hvilke mekanik
indgår (dertil kommer hans betydning for den øvrige fysik) - som
produkter i sig selv eller til at lave andre produkter. Om man så
udnytter dem på den bedste måde er en anden snak.
> Jeg ser stor skønhed i moderne fysik og moderne kemi - men Picasso
> skal heller ikke have statsstøtte for sin æstetik.
>
> Er det noget værd, kan det klare sig pr udbud og efterspørgsel, køb og
> salg
Så skulle folkeskoler, gymnasier og universiteter lukkes.

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
news:1163849757.992304.237460@j44g2000cwa.googlegroups.com...
Bo Warming skrev:
> "Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
> news:1163793743.875982.257070@f16g2000cwb.googlegroups.com...
> Bo Warming skrev:
> > ""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> wrote in
> > message
> > news:yu2irhg6a14.fsf@luhmann.netc.dk...
> > > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
> > >
> > >> Så Gallilæi sku ifølge os rindalister ikke have haft
> > >> statsstøtte.
> > >
> > > Kan du principielt ikke være ligeglad med hvad italienernes
> > > skattepenge er gået til for flere hundrede år siden?
> > >
> > > Uanset hvad, så burde du da lovprise værdien af Galileis
> > > empiriske
> > > data!
> >
> > Jeg har altid haft sympati for hans bondefornuft-forskning og at
> > han
> > gik imod paven
> >
> > men efter min prøveballon om Einstein-nul-gavn er blevet bekræftet
> > ved
> > at ingen kan påvise gavn, er jeg gået videre at også Newton var
> > unyttig og nu leger jeg med tanken om at Galileo også er lidt
> > opreklameret
>
> Det viser kun, at du ikke ved noget om fysik, selvom du poster en
> del
> indlæg om det.
> Newton både havde og 'har' en stor rolle i forståelsen af fysiken.
> Galilei ved jeg ikke meget om, men han hørte til blandt dem der
> arbejdede 'videnskabeligt' for at forstå de fysiske fænomener og
> bidrog dermed til overgangen til den moderne fysik.
>
> En stor rolle i fysikken er måske ikke det samme som at bidrage til
> trivselsskabende opfindelser
>
Jeg tror stadig ikke du er klar over hans betydning. Den gælder ikke
kun raketopsendelser, men alle mulige apparater i hvilke mekanik

HVILKE APPARATER ER AFHÆNGIG AF Gallileo
? ? ?

indgår (dertil kommer hans betydning for den øvrige fysik) - som
produkter i sig selv eller til at lave andre produkter. Om man så
udnytter dem på den bedste måde er en anden snak.
> Jeg ser stor skønhed i moderne fysik og moderne kemi - men Picasso
> skal heller ikke have statsstøtte for sin æstetik.
>
> Er det noget værd, kan det klare sig pr udbud og efterspørgsel, køb
> og
> salg
Så skulle folkeskoler, gymnasier og universiteter lukkes.

Når der er tradition for at staten gør det, så siger jeg naturligvis
ofte"When it aint broke, dont fix it"

1958-62 overgik privat Radio Merkur statsmonopolet på alle områder .
Det sku genindføres for 50 år er ingen tid, Væk med statsligt TV

---

Bo Warming skrev:
> "Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
> news:1164196812.727623.285140@f16g2000cwb.googlegroups.com...
> Bo Warming skrev:
>
> > Hvad er forkert.
> > Hvordan mener du at opfindelser skabes
> > - på tegnebrættet og vupti så er den der?
> > Trial and error er falliterklæring for dig?
> >
> > At von Braun har kendt formler og måske brugt dem - eller aflydt
> > kravet om at det ser godt ud at bruge dem - betyder ikke at det var
> > en
> > flaskehals dvs nødvendighed og at han stod på skuldrene af andre end
> > de kinesiske krudt og raket opfindere
> >
> > Når han eksperimenterede med G-kræfter på mus i sin skoletid, så var
> > det ikke fordi acceleration var indlært da Newton 2 lov var pensum -
> > han havde gjort det under alle omstændigheder, ligesom
> > mejericentrifugen opfandtes uden teori.
> >
> > Når du ryster vand af hænderne er du ikke fremmedgjort af G-teori,
> > men
> > det virker
>
> Du har tilsyneladende laest en del om Von Braun, men uden at saette
> dig
> ind i hvordan han arbejdede videskabeligt - saa lad vaere med at lade
> som om du har.
>
> BW: Vær præcis om hvor du ønsker uddybning. JEg er ikke fejlfri men at
> forbedre min forklaring er umuligt når du ikke er konkret oplysende om
> hvad du betvivler
>
> Thorbjørns krav om taleksempler er ikke noget jeg har tid til, men gå
> efter bolden og lad os se HVOR vi er uenige - måske det er om
> bagateller

Det har du nok alligevel ikke 'tid til'.

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
news:1164209929.439997.89300@m73g2000cwd.googlegroups.com...

Bo Warming skrev:
> "Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
> news:1164196812.727623.285140@f16g2000cwb.googlegroups.com...
> Bo Warming skrev:
>
> > Hvad er forkert.
> > Hvordan mener du at opfindelser skabes
> > - på tegnebrættet og vupti så er den der?
> > Trial and error er falliterklæring for dig?
> >
> > At von Braun har kendt formler og måske brugt dem - eller aflydt
> > kravet om at det ser godt ud at bruge dem - betyder ikke at det
> > var
> > en
> > flaskehals dvs nødvendighed og at han stod på skuldrene af andre
> > end
> > de kinesiske krudt og raket opfindere
> >
> > Når han eksperimenterede med G-kræfter på mus i sin skoletid, så
> > var
> > det ikke fordi acceleration var indlært da Newton 2 lov var
> > pensum -
> > han havde gjort det under alle omstændigheder, ligesom
> > mejericentrifugen opfandtes uden teori.
> >
> > Når du ryster vand af hænderne er du ikke fremmedgjort af G-teori,
> > men
> > det virker
>
> Du har tilsyneladende laest en del om Von Braun, men uden at saette
> dig
> ind i hvordan han arbejdede videskabeligt - saa lad vaere med at
> lade
> som om du har.
>
> BW: Vær præcis om hvor du ønsker uddybning. JEg er ikke fejlfri men
> at
> forbedre min forklaring er umuligt når du ikke er konkret oplysende
> om
> hvad du betvivler
>
> Thorbjørns krav om taleksempler er ikke noget jeg har tid til, men
> gå
> efter bolden og lad os se HVOR vi er uenige - måske det er om
> bagateller

Det har du nok alligevel ikke 'tid til'.

BW Du antydede i dine uklare formuleringer at du anede noget tvivlsomt
vedr mine data om den tyske raket-opfinder

Jeg bad dig præcisere.

Kan du det?

---

Bo Warming skrev:
> HVILKE APPARATER ER AFHÆNGIG AF Gallileo
> ? ? ?
Jeg talte om Newton.

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
news:1163934821.109153.187030@k70g2000cwa.googlegroups.com...

Bo Warming skrev:
> HVILKE APPARATER ER AFHÆNGIG AF Gallileo
> ? ? ?
Jeg talte om Newton.

Er der noget apparat eller maskine som lettere forbedredes via
Newton-mekanik?

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> Er der noget apparat eller maskine som lettere forbedredes via
> Newton-mekanik?

Werner Von Brauns raketter.
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> wrote in message
news:yu2zmanquy4.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
>> Er der noget apparat eller maskine som lettere forbedredes via
>> Newton-mekanik?
>
> Werner Von Brauns raketter.
> --
> Thorbjørn Ravn Andersen

Hvis der skal den og den acceleration G til for at få massen M ud af
jordens tyngdefelt så er det da bekvemt at kende en
proportionalitetsligning om Kraft, men mon ikke man uden Newtons
empirisk skabte formel ville have prøvet sig frem - ligesom
dimensionering vedr den kritiske uranmasse vedr første fissionsbombe
efter sigende fandtes ved at en stakkels indianer-rekrut i Nevada
ørken kørte jeepen hen og føjede teskefuld til teskefuld til indtil
det sagde et stort Test-1 BANG..

Der er nogle, der kun kan lave pund-til-pund kage, hvis de har en
kogebog med opskrifter, men pionererne der fandt på det i starten, var
spontane og lidet.regelbundne.

Wernher (bemærk stavning) slog heller ikke op i en tabel om , "hvor
store G-kræfter pattedyrceller kan tåle",
- han bandt - i sin gymnasietid - en mus på et cykelhjul og drejede
pedalerne med hånden, indtil kræet døde

FRemmedførelse er for bureaukrater

---

"Bo Warming"

> ""Thorbjørn Ravn Andersen""
>> "Bo Warming"

>>> Er der noget apparat eller maskine som lettere forbedredes via
>>> Newton-mekanik?
>>
>> Werner Von Brauns raketter.
>> --
>> Thorbjørn Ravn Andersen
>
> Hvis der skal den og den acceleration G til for at få massen M ud af
> jordens tyngdefelt så er det da bekvemt at kende en
> proportionalitetsligning om Kraft, men mon ikke man uden Newtons empirisk
> skabte formel ville have prøvet sig frem - ligesom dimensionering vedr den
> kritiske uranmasse vedr første fissionsbombe efter sigende fandtes ved at
> en stakkels indianer-rekrut i Nevada ørken kørte jeepen hen og føjede
> teskefuld til teskefuld til indtil det sagde et stort Test-1 BANG..
>
> Wernher (bemærk stavning) slog heller ikke op i en tabel om , "hvor store
> G-kræfter pattedyrceller kan tåle",

> - han bandt - i sin gymnasietid - en mus på et cykelhjul og drejede
> pedalerne med hånden, indtil kræet døde

Hvordan fandt han ud af, hvor stor accelerationen var?

Ved at bruge Newtons g = dv/dt, for en cirkelbevægelse fundet af Huygens:
g = (v^2) / r

Aage

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> proportionalitetsligning om Kraft, men mon ikke man uden Newtons
> empirisk skabte formel ville have prøvet sig frem - ligesom

Det ville have krævet alt for mange skatteborgerpenge.

Husk, hvis man gerne vil gætte sig frem uden teoretisk forståelse,
kræver det en del "indskydning". Netop i forbindelse med raketter er
det halvdyrt.

Prøv at forestil dig at Saturn V raketten ikke var nået helt til månen
men faldet tilbage pga for lidt brændstof.

> dimensionering vedr den kritiske uranmasse vedr første fissionsbombe
> efter sigende fandtes ved at en stakkels indianer-rekrut i Nevada
> ørken kørte jeepen hen og føjede teskefuld til teskefuld til indtil
> det sagde et stort Test-1 BANG..

"Efter sigende" er kildeløst og ubrugeligt.

Vil du have et kæmpebrag skal der altså godt med krudt på. Hvis der
bare gøres som du antyder ovenfor, vil braget ikke komme.

Bortset fra det er teoretisk forståelse et glimrende eksempel på
hvorfor "Rabi won the bet" i:

=== WIKIPEDIA ====

_Test predictions_

The explosives of the Gadget were raised up to the
top of the tower for the final assembly. Enlarge The explosives of
the Gadget were raised up to the top of the tower for the final
assembly.

Betting pools were set up among the observers for the results of the
test. Some predictions ranged from zero, a dud, to 18 kilotons of TNT
(predicted by I. I. Rabi), to destruction of the state of New Mexico,
to ignition of the atmosphere and incineration of the planet
(fortunately, this result was calculated to be almost impossible
beforehand, though for a while it caused some of the scientists some
anxiety). As it turned out, Rabi won the bet.[3]

=======

Men hva, de kunne jo bare have prøvet igen. Uran-235 ligger jo og
flyder overalt i det midtvestlige USA.

--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

Bo Warming skrev:

> Bemærk forskellen mellem Thorbjørns kvalitative famlende upræcise
> bodega-kværuleren og den altid sobre ingeniørfornuft og tal-styrke
> hos John Larsson
>
BW, du har altså allerede bevist at det er dig der er
bodegakværulanten.
Fx. din både ufuldstændigeog direkte forkerte teori om raketbanen,
som du efterfølgede med 'Galillei & Newton : go homé' . Så jeg vil
lade dig blive i din uvidenhed.
Bye bye Bo Warming.

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
news:1164276138.008499.253430@h54g2000cwb.googlegroups.com...

Bo Warming skrev:

> Bemærk forskellen mellem Thorbjørns kvalitative famlende upræcise
> bodega-kværuleren og den altid sobre ingeniørfornuft og tal-styrke
> hos John Larsson
>
BW, du har altså allerede bevist at det er dig der er
bodegakværulanten.
Fx. din både ufuldstændigeog direkte forkerte teori om raketbanen,

BW: Når folk flygter er det oftest med sådan mangel på begrundelser -
mudderkast og kun det.
Aldrig fysik efter BOGEN og bolden

Aldrig præcise detaljer, altid storladne ubrugelige generaliseringer

Hvis noget var kritisabelt vedr mit X-Y-Z vedr raketter, så forklar
HVAD?

Eller hader du naturvidenskab, som er om præcise oplysninger - påpeg
fejl i præmissser eller i resæsonement, i facts eller logik.. Drop dit
mudderkast, hvis du kan, og gå efter bolden.

Når du mener jeg skrev noget DIREKTE FORKERT, må det være let for dig
at underby gge dit personangreb med at forklare HVAD var forkert

---

Bo Warming skrev:
> "Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
> news:1164209929.439997.89300@m73g2000cwd.googlegroups.com...
>
> Bo Warming skrev:
> > "Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
> > news:1164196812.727623.285140@f16g2000cwb.googlegroups.com...
> > Bo Warming skrev:
> >
> > > Hvad er forkert.
> > > Hvordan mener du at opfindelser skabes
> > > - på tegnebrættet og vupti så er den der?
> > > Trial and error er falliterklæring for dig?
> > >
> > > At von Braun har kendt formler og måske brugt dem - eller aflydt
> > > kravet om at det ser godt ud at bruge dem - betyder ikke at det
> > > var
> > > en
> > > flaskehals dvs nødvendighed og at han stod på skuldrene af andre
> > > end
> > > de kinesiske krudt og raket opfindere
> > >
> > > Når han eksperimenterede med G-kræfter på mus i sin skoletid, så
> > > var
> > > det ikke fordi acceleration var indlært da Newton 2 lov var
> > > pensum -
> > > han havde gjort det under alle omstændigheder, ligesom
> > > mejericentrifugen opfandtes uden teori.
> > >
> > > Når du ryster vand af hænderne er du ikke fremmedgjort af G-teori,
> > > men
> > > det virker
> >
> > Du har tilsyneladende laest en del om Von Braun, men uden at saette
> > dig
> > ind i hvordan han arbejdede videskabeligt - saa lad vaere med at
> > lade
> > som om du har.
> >
> > BW: Vær præcis om hvor du ønsker uddybning. JEg er ikke fejlfri men
> > at
> > forbedre min forklaring er umuligt når du ikke er konkret oplysende
> > om
> > hvad du betvivler
> >
> > Thorbjørns krav om taleksempler er ikke noget jeg har tid til, men
> > gå
> > efter bolden og lad os se HVOR vi er uenige - måske det er om
> > bagateller
>
> Det har du nok alligevel ikke 'tid til'.
>
> BW Du antydede i dine uklare formuleringer at du anede noget tvivlsomt
> vedr mine data om den tyske raket-opfinder
>
> Jeg bad dig præcisere.
>
> Kan du det?

Det var de manglende 'data' om hvordan han arbejdede videnskabeligt.
Igen: hvis han ikke bare har sendt raketter afsted på må og få, har
han haft brug for at beregne deres baner. Og hvis han bare har sendt
raketer afsted efter hvad han udfra eksperimenter gættede var rigtigt
(det har han næppe) , ja så ændrer det ikke ved, at hvis man skal
have kontrol over raketbevægelsen skal der beregninger til.

---

John Larsson skrev:
> nospam0000@gmail.com (Thorbjørn Ravn Andersen) writes:
> >Glimrende - hvornår er raketten fri af jordens tyngdefelt?
> >
> >Og hvad mener du præcis med det?
> >
> >
> >> Gå efter bolden. Dette er ikke om hvorvidt du kan ironisere og
> >> profilere egen person.
> >
> >Gå selv efter bolden - at du går efter mig personligt istedet for
> >sagen, klæder dig ikke. Angiv venligst cut-and-paste for hvor jeg
> >ironiserer og profiler egen person.
> >
> >> Behøvedes Galileofaldlovene for at sende raket op med
> >> gps-satelitter?
> >
> >Behøvedes solid teoretisk forståelse for at sende raket op med
> >GPS-satelitter? Det mener jeg.
> >
> >> Empirisk ingeniørarbejde var alt, tror jeg, men jeg vil gerne belæres
> >> hvis nogen VED NOGET
> >
> >Indtil videre synes jeg vi skal følge din ekstrapolation til døren -
> >bare for at få en ide om hvor præcis den er.
>
> Jeg kan kun se dine svar her i dk.videnskab, men hele
> projektilbaneforståelsen udvikledes helt empirisk og raketudviklingen har
> utvivlsomt samme rødder. Der var heller ikke den store præcision ved
> opsendelsen af de første satelitter; der er jo en kæmpemargen mellem 8 og
> 11 km/sek!
>
Hvis du med projektilbaner hentyder til et geværskud er det jo som
regel et tilfælde, hvor faldet pga. tyngdekraften er lille i forhold
til den totale banelænde. Hvis man skal afprøve en raketmotor,
behøver man selvfølgelig strengt taget ikke at beregne dens bane
først. Men hvis en satelit skal sendes i kredsløb gør man det altså
ikke alene udfra emperisk data. At de første alligevel blev upræcise,
ser jeg intet mærkeligt i - der er en maskine, der skal være præcis.

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
news:1164275360.621648.311290@l39g2000cwd.googlegroups.com...
John Larsson skrev:
ikke alene udfra emperisk data. At de første alligevel blev upræcise,
ser jeg intet mærkeligt i - der er en maskine, der skal være præcis.

Det kan opnås præcision via trial and error og
det er ikke altid at man behøver hårfin præcision

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> writes:
>Hvis du med projektilbaner hentyder til et geværskud er det jo som
>regel et tilfælde, hvor faldet pga. tyngdekraften er lille i forhold
>til den totale banelænde.

Jeg tænker på langtskydende kanoner, hvor der var en række empiriske
beregnereiner fra napoleonskrigene og mere end 100 år frem i tiden. Der
var der man blev klar over luftmodstandens (ringe) betydning ved høje
projektilbaner og fx den effekt som Magnus opdagede og beskrev.

John

---

Bo Warming skrev:
> Er der noget apparat eller maskine som lettere forbedredes via
> Newton-mekanik?
(forbedredes eller opfandtes) Masser. Man kan godt, hvis man vil det,
eksperimenterer sig frem til hvordan man skal fremstille et pendul med
ønskede egenskaber, men med Newtons videskab, kan man vha. de samme
regler beskrive både pendulets og alle mulige andre tings opførsel.
Og når tingene bliver lidt komplicerede, kan den ikke undværes.

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
news:1163966871.324805.304240@h48g2000cwc.googlegroups.com...

Bo Warming skrev:
> Er der noget apparat eller maskine som lettere forbedredes via
> Newton-mekanik?
(forbedredes eller opfandtes) Masser. Man kan godt, hvis man vil det,
eksperimenterer sig frem til hvordan man skal fremstille et pendul med
ønskede egenskaber, men med Newtons videskab, kan man vha. de samme
regler beskrive både pendulets og alle mulige andre tings opførsel.
Og når tingene bliver lidt komplicerede, kan den ikke undværes.


Det er det der er min pointe - lutter uvæsentlig EFTERRATIONALIERING
er resulat af Gallileo og Newtons SMUKKE NATUR LOVE
Der giver i l l u s i o n
om gud-erstattende magt over tingene

Den fjerde faldslov siger "det er ligegyldig hvor længe man ryster,
den sidste dråbe falder i bukserne" Se DET er en udfordring at gøre
noget ved. og det tænder jeg på.(og at marmeladeglas ikke er givet
Nobelpris er pinligt

---

Bo Warming skrev:
> Det er det der er min pointe - lutter uvæsentlig EFTERRATIONALIERING
> er resulat af Gallileo og Newtons SMUKKE NATUR LOVE
forkert

---

Thorbjørn Ravn Andersen skrev:
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
> > proportionalitetsligning om Kraft, men mon ikke man uden Newtons
> > empirisk skabte formel ville have prøvet sig frem - ligesom
>
> Det ville have krævet alt for mange skatteborgerpenge.
>
> Husk, hvis man gerne vil gætte sig frem uden teoretisk forståelse,
> kræver det en del "indskydning". Netop i forbindelse med raketter er
> det halvdyrt.
>
> Prøv at forestil dig at Saturn V raketten ikke var nået helt til månen
> men faldet tilbage pga for lidt brændstof.
>
Nemlig. Og prøv at forestille dig man ikke var i stand til at beregne
dens bane og den krævede brændstofforbrænding. Newtons såkaldte
anden lov er i øvrigt ikke det eneste Newtonmekanikvidenskab man har
brug for for at beregne det (hvilket BW antydede).

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
news:1164028604.311427.100640@k70g2000cwa.googlegroups.com...

Thorbjørn Ravn Andersen skrev:
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
> > proportionalitetsligning om Kraft, men mon ikke man uden Newtons
> > empirisk skabte formel ville have prøvet sig frem - ligesom
>
> Det ville have krævet alt for mange skatteborgerpenge.
>
> Husk, hvis man gerne vil gætte sig frem uden teoretisk forståelse,
> kræver det en del "indskydning". Netop i forbindelse med raketter
> er
> det halvdyrt.
>
> Prøv at forestil dig at Saturn V raketten ikke var nået helt til
> månen
> men faldet tilbage pga for lidt brændstof.
>
Nemlig. Og prøv at forestille dig man ikke var i stand til at beregne
dens bane og den krævede brændstofforbrænding. Newtons såkaldte
anden lov er i øvrigt ikke det eneste Newtonmekanikvidenskab man har
brug for for at beregne det (hvilket BW antydede).

BW: MAn finder empiriske data og ekstrapolerer udfra tabeller om
disse, og det er mere pålideligt end en teoretisk formel

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> BW: MAn finder empiriske data og ekstrapolerer udfra tabeller om
> disse, og det er mere pålideligt end en teoretisk formel

Tabeller kræver enten mange, mange målepunkter eller udregning efter
formel.

Ekstrapolation er kun nøjagtig hvis man ekstrapolerer efter den
korrekte formel (fx liniær versus eksponentiel).

Hvis du ikke indser at bedst udnyttelse af resourcer opnåes ved
korrekt forståelse af problemstillingen, har du mildest talt et ringe
fundament at afgøre fx hvilken slags forskning der er penge værd.

--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

John Larsson skrev:
> "Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> writes:
> >Hvis du med projektilbaner hentyder til et geværskud er det jo som
> >regel et tilfælde, hvor faldet pga. tyngdekraften er lille i forhold
> >til den totale banelænde.
>
> Jeg tænker på langtskydende kanoner, hvor der var en række empiriske
> beregnereiner fra napoleonskrigene og mere end 100 år frem i tiden. Der
> var der man blev klar over luftmodstandens (ringe) betydning ved høje
> projektilbaner og fx den effekt som Magnus opdagede og beskrev.
>
Ulempen ved alene at bygge på emperisk data er så, at der skal en hel
del (mislykkede)
forsøg til før man har tabeller klar for en konkret hændelse.

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> writes:
>John Larsson skrev:
>> "Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> writes:
>> >Hvis du med projektilbaner hentyder til et geværskud er det jo som
>> >regel et tilfælde, hvor faldet pga. tyngdekraften er lille i forhold
>> >til den totale banelænde.
>>
>> Jeg tænker på langtskydende kanoner, hvor der var en række empiriske
>> beregnereiner fra napoleonskrigene og mere end 100 år frem i tiden. Der
>> var der man blev klar over luftmodstandens (ringe) betydning ved høje
>> projektilbaner og fx den effekt som Magnus opdagede og beskrev.
>>
>Ulempen ved alene at bygge på emperisk data er så, at der skal en hel
>del (mislykkede)
>forsøg til før man har tabeller klar for en konkret hændelse.

I den tid man udviklede disse skyts var der ingen tilgænglige teorier om
atmosfærens detaljer og lokale variationer, så valget var ikke så svært.

John

---

Bo Warming skrev:
> "Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
> news:1164028604.311427.100640@k70g2000cwa.googlegroups.com...
>
> Thorbjørn Ravn Andersen skrev:
> > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
> >
> > > proportionalitetsligning om Kraft, men mon ikke man uden Newtons
> > > empirisk skabte formel ville have prøvet sig frem - ligesom
> >
> > Det ville have krævet alt for mange skatteborgerpenge.
> >
> > Husk, hvis man gerne vil gætte sig frem uden teoretisk forståelse,
> > kræver det en del "indskydning". Netop i forbindelse med raketter
> > er
> > det halvdyrt.
> >
> > Prøv at forestil dig at Saturn V raketten ikke var nået helt til
> > månen
> > men faldet tilbage pga for lidt brændstof.
> >
> Nemlig. Og prøv at forestille dig man ikke var i stand til at beregne
> dens bane og den krævede brændstofforbrænding. Newtons såkaldte
> anden lov er i øvrigt ikke det eneste Newtonmekanikvidenskab man har
> brug for for at beregne det (hvilket BW antydede).
>
> BW: MAn finder empiriske data og ekstrapolerer udfra tabeller om
> disse, og det er mere pålideligt end en teoretisk formel

Nej, påforhånd udfra eksperimenter konstruerede tabeller om rakettens
bane, ville
ikke gøre det her. Ikke at man ikke har rug for eksperimenter med
raketten - det har man nok, og de kan bidrage med data (om den
pågældende raket) formlerne for opsendelsen kan tilpasses med.

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
news:1164049905.341095.170760@j44g2000cwa.googlegroups.com...
Bo Warming skrev:
> "Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
> news:1164028604.311427.100640@k70g2000cwa.googlegroups.com...
>
> Thorbjørn Ravn Andersen skrev:
> > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
> >
> > > proportionalitetsligning om Kraft, men mon ikke man uden Newtons
> > > empirisk skabte formel ville have prøvet sig frem - ligesom
> >
> > Det ville have krævet alt for mange skatteborgerpenge.
> >
> > Husk, hvis man gerne vil gætte sig frem uden teoretisk forståelse,
> > kræver det en del "indskydning". Netop i forbindelse med raketter
> > er
> > det halvdyrt.
> >
> > Prøv at forestil dig at Saturn V raketten ikke var nået helt til
> > månen
> > men faldet tilbage pga for lidt brændstof.
> >
> Nemlig. Og prøv at forestille dig man ikke var i stand til at
> beregne
> dens bane og den krævede brændstofforbrænding. Newtons såkaldte
> anden lov er i øvrigt ikke det eneste Newtonmekanikvidenskab man har
> brug for for at beregne det (hvilket BW antydede).
>
> BW: MAn finder empiriske data og ekstrapolerer udfra tabeller om
> disse, og det er mere pålideligt end en teoretisk formel

Nej, påforhånd udfra eksperimenter konstruerede tabeller om rakettens
bane, ville
ikke gøre det her. Ikke at man ikke har rug for eksperimenter med
raketten - det har man nok, og de kan bidrage med data (om den
pågældende raket) formlerne for opsendelsen kan tilpasses med.


SElvrølgelig behøvede man ikke Newton på Peenemynde hvor gennembruddet
med raketter skete - med V1 og V2 der slet ikke skulle ud af jordens
tyngdefelt

Empiri er dominerende i ingeniørgerning

---

Bo Warming skrev:
> "Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
> news:1164049905.341095.170760@j44g2000cwa.googlegroups.com...
> Bo Warming skrev:
> > "Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
> > news:1164028604.311427.100640@k70g2000cwa.googlegroups.com...
> >
> > Thorbjørn Ravn Andersen skrev:
> > > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
> > >
> > > > proportionalitetsligning om Kraft, men mon ikke man uden Newtons
> > > > empirisk skabte formel ville have prøvet sig frem - ligesom
> > >
> > > Det ville have krævet alt for mange skatteborgerpenge.
> > >
> > > Husk, hvis man gerne vil gætte sig frem uden teoretisk forståelse,
> > > kræver det en del "indskydning". Netop i forbindelse med raketter
> > > er
> > > det halvdyrt.
> > >
> > > Prøv at forestil dig at Saturn V raketten ikke var nået helt til
> > > månen
> > > men faldet tilbage pga for lidt brændstof.
> > >
> > Nemlig. Og prøv at forestille dig man ikke var i stand til at
> > beregne
> > dens bane og den krævede brændstofforbrænding. Newtons såkaldte
> > anden lov er i øvrigt ikke det eneste Newtonmekanikvidenskab man har
> > brug for for at beregne det (hvilket BW antydede).
> >
> > BW: MAn finder empiriske data og ekstrapolerer udfra tabeller om
> > disse, og det er mere pålideligt end en teoretisk formel
>
> Nej, påforhånd udfra eksperimenter konstruerede tabeller om rakettens
> bane, ville
> ikke gøre det her. Ikke at man ikke har rug for eksperimenter med
> raketten - det har man nok, og de kan bidrage med data (om den
> pågældende raket) formlerne for opsendelsen kan tilpasses med.
>
>
> SElvrølgelig behøvede man ikke Newton på Peenemynde hvor gennembruddet
> med raketter skete - med V1 og V2 der slet ikke skulle ud af jordens
> tyngdefelt

Jo hvis banen skulle beregnes, og hvis de har vidst lidt om hvad de
gjorde har de gjort det.
> Empiri er dominerende i ingeniørgerning
Det er en påstand hvis sandhedsværdi afhænger af fortolkningen - og
du har det med at bruge sådanne til at drage skråsikre og forkerte
konklusioner.

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
news:1164105386.972748.23710@e3g2000cwe.googlegroups.com...
Bo Warming skrev:
> "Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
> news:1164049905.341095.170760@j44g2000cwa.googlegroups.com...
> Bo Warming skrev:
> > "Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> wrote in message
> > news:1164028604.311427.100640@k70g2000cwa.googlegroups.com...
> >
> > Thorbjørn Ravn Andersen skrev:
> > > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
> > >
> > > > proportionalitetsligning om Kraft, men mon ikke man uden
> > > > Newtons
> > > > empirisk skabte formel ville have prøvet sig frem - ligesom
> > >
> > > Det ville have krævet alt for mange skatteborgerpenge.
> > >
> > > Husk, hvis man gerne vil gætte sig frem uden teoretisk
> > > forståelse,
> > > kræver det en del "indskydning". Netop i forbindelse med
> > > raketter
> > > er
> > > det halvdyrt.
> > >
> > > Prøv at forestil dig at Saturn V raketten ikke var nået helt til
> > > månen
> > > men faldet tilbage pga for lidt brændstof.
> > >
> > Nemlig. Og prøv at forestille dig man ikke var i stand til at
> > beregne
> > dens bane og den krævede brændstofforbrænding. Newtons såkaldte
> > anden lov er i øvrigt ikke det eneste Newtonmekanikvidenskab man
> > har
> > brug for for at beregne det (hvilket BW antydede).
> >
> > BW: MAn finder empiriske data og ekstrapolerer udfra tabeller om
> > disse, og det er mere pålideligt end en teoretisk formel
>
> Nej, påforhånd udfra eksperimenter konstruerede tabeller om
> rakettens
> bane, ville
> ikke gøre det her. Ikke at man ikke har rug for eksperimenter med
> raketten - det har man nok, og de kan bidrage med data (om den
> pågældende raket) formlerne for opsendelsen kan tilpasses med.
>
>
> SElvrølgelig behøvede man ikke Newton på Peenemynde hvor
> gennembruddet
> med raketter skete - med V1 og V2 der slet ikke skulle ud af jordens
> tyngdefelt

Jo hvis banen skulle beregnes, og hvis de har vidst lidt om hvad de
gjorde har de gjort det.
> Empiri er dominerende i ingeniørgerning
Det er en påstand hvis sandhedsværdi afhænger af fortolkningen - og
du har det med at bruge sådanne til at drage skråsikre og forkerte
konklusioner.

Og det du kalder forkert, og højst burde kalde generaliserende/
forenklet, har ingen kunne påvise noget præcist forkert ved

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> Og det du kalder forkert, og højst burde kalde generaliserende/
> forenklet, har ingen kunne påvise noget præcist forkert ved

Uden grundlæggende teoretisk forståelse kan empiri kun bruges hvis man
har måleresultater fra PRÆCIS det man skal løse.

Din konsekvente udmelding om at empiri er tilstrækkelig er derfor
lodret forkert.
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> wrote in message
news:yu2r6vxc7y6.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
>> Og det du kalder forkert, og højst burde kalde generaliserende/
>> forenklet, har ingen kunne påvise noget præcist forkert ved
>
> Uden grundlæggende teoretisk forståelse kan empiri kun bruges hvis
> man
> har måleresultater fra PRÆCIS det man skal løse.
>
> Din konsekvente udmelding om at empiri er tilstrækkelig er derfor
> lodret forkert.

Selvfølgelig ikke

Da første kastemaskine skulle smadre muren til en fjendtlig borg, så
prøvede man sig frem og
da man stod ved næste højere borgmur så ekstrapolerede man intuitivt
udfra forrige erfaringer - og netop sådant gik man fra V1-2
til måneraketter - mer brændstof, mere sophistikeret automatpilot

Aldrig behøvede Wernher von BRaun Gallileo og Newton - eller at
integrere, matricer, algoritmer eller stokastiske variable

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> da man stod ved næste højere borgmur så ekstrapolerede man intuitivt

Ekstrapolering kræver pr defintion at man vælger en model, da du
ellers ikke har nogen formel at beregne dine nye værdier ud fra.

> Aldrig behøvede Wernher von BRaun Gallileo og Newton - eller at
> integrere, matricer, algoritmer eller stokastiske variable

Dåresnak.

--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> wrote in message
news:yu2y7q4bpfr.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
>> da man stod ved næste højere borgmur så ekstrapolerede man
>> intuitivt
>
> Ekstrapolering kræver pr defintion at man vælger en model, da du
> ellers ikke har nogen formel at beregne dine nye værdier ud fra.

Hvis det hjælper at ryste vand af hænderne og jeg vil lyntørre et
salathoved med en salatslynge så ekstrapolerer jeg - uden teori og
formler

>> Aldrig behøvede Wernher von BRaun Gallileo og Newton - eller at
>> integrere, matricer, algoritmer eller stokastiske variable
>
> Dåresnak.

Så forklar hvor han var rendt panden ind i en mur hvis ikke lærebøger
om
integration og differentiering, matricer, algoritmer eller stokastiske
variable

Dit fyndige mudderkst er OT og ikke videnskabeligt konstruktivt, enig?

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> Hvis det hjælper at ryste vand af hænderne og jeg vil lyntørre et
> salathoved med en salatslynge så ekstrapolerer jeg - uden teori og
> formler

Salatslyngen er ikke just raketvidenskab, OG den er lavet i forvejen,
og du finder den formentlig endda i køkkenskabet indkøbt til formålet.

Ingen ny viden der, og som følge deraf ikke ekstrapolation.

Ekstrapolation er udledning af et nyt resultat baseret på tidligere
resultater.

> > Dåresnak.
>
> Så forklar hvor han var rendt panden ind i en mur hvis ikke
> lærebøger om integration og differentiering, matricer, algoritmer
> eller stokastiske variable

En raket kræver brændstof der er medbragt og forbruges efterhånden,
hvorved raketten mister masse og derfor tilføjes mere fart jo lettere
den bliver.

Rakettens rækkevidde er derfor beskrivelig ved en differentialligning.

Og så videre, og så videre....

> Dit fyndige mudderkst er OT og ikke videnskabeligt konstruktivt, enig?

OT troede jeg ikke gjalt i dine tråde.

Med hensyn til videnskabelig konstruktivitet, er det vel ikke
uessentielt at orientere om manglende indsigt i det man ynder at
udtale sig om?
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> wrote in message
news:yu23b8cclyl.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
>> Hvis det hjælper at ryste vand af hænderne og jeg vil lyntørre et
>> salathoved med en salatslynge så ekstrapolerer jeg - uden teori og
>> formler
>
> Salatslyngen er ikke just raketvidenskab, OG den er lavet i
> forvejen,
> og du finder den formentlig endda i køkkenskabet indkøbt til
> formålet.
>
> Ingen ny viden der, og som følge deraf ikke ekstrapolation.
>
> Ekstrapolation er udledning af et nyt resultat baseret på tidligere
> resultater.

Jeg beskriver netop at man bygger videre på empiri = PRAKTISKE
ERFARINGER

Hvis du kun kender ekstrapolation fra kurver og tabeller, så slå ordet
op i en ordbog. Vær musikalsk, vis situ ationsfornemmelse

>> > Dåresnak.
>>
>> Så forklar hvor han var rendt panden ind i en mur hvis ikke
>> lærebøger om integration og differentiering, matricer, algoritmer
>> eller stokastiske variable
>
> En raket kræver brændstof der er medbragt og forbruges efterhånden,
> hvorved raketten mister masse og derfor tilføjes mere fart jo
> lettere
> den bliver.

Grafiske metoder klarer let det bagatelproblem
>
> Rakettens rækkevidde er derfor beskrivelig ved en
> differentialligning.
>
> Og så videre, og så videre....

Forklar at man ikke kunne bygge V1, V2 eller fyrværkeri-raketter uden
at kende """DE TILGRUNDLIGGENDE"" differentaialligninger der BESKRIVER
DEM
KAn du heller ikke lave mad uden en vitamin-tabel?

>
>> Dit fyndige mudderkst er OT og ikke videnskabeligt konstruktivt,
>> enig?
>
> OT troede jeg ikke gjalt i dine tråde.

Så lad mig formulere det anderledes

Når du altid går efter manden, belyser du ikke emnet men udstiller at
du intet ved om sagen . dvs er videnskabelig inkompetent

Old-kineserne havde fine vægte og integrerede ved at klippe arealet
under kurven ud og veje det - eller opdele og tælle

Men for at ekstrapolere fra raket der når høj trætrop til raket der
når 10% højere behøver du ikke matematik, grafer, formler, kurver

MÅSKE avanceret beregning kan bevise at noget er umuligt - det er
scicnce eksperter ofte gode til - derfor gad kineserne ikke sådant

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> > Ekstrapolation er udledning af et nyt resultat baseret på tidligere
> > resultater.
>
> Jeg beskriver netop at man bygger videre på empiri = PRAKTISKE
> ERFARINGER

Forklar gerne step-by-step hvordan man ved udvikling af månerakets
brændstoflagerstørrelse kunne bruge empiri.

> > En raket kræver brændstof der er medbragt og forbruges efterhånden,
> > hvorved raketten mister masse og derfor tilføjes mere fart jo lettere
> > den bliver.
>
> Grafiske metoder klarer let det bagatelproblem

Hvad er en "grafisk metode". Gerne med henvisninger til praktisk brug.

> Forklar at man ikke kunne bygge V1, V2 eller fyrværkeri-raketter uden
> at kende """DE TILGRUNDLIGGENDE"" differentaialligninger der BESKRIVER
> DEM
> KAn du heller ikke lave mad uden en vitamin-tabel?

Selvfølgelig kan man bygge ting - vi snakker om at bruge viden til at
gå udover hvad man tidligere har bygget. Specielt når man skal helt
ud i ekstremerne.

Tror du fx man kunne komme til månen med fyrværkerikrudt som
brændstof? Kan du argumentere overbevisende over for den der skal
træffe beslutningen?

> Når du altid går efter manden, belyser du ikke emnet men udstiller at
> du intet ved om sagen . dvs er videnskabelig inkompetent

Hviket emne har jeg ikke vidst noget om, uden at gøre opmærksom
herpå? Gerne med præcise henvisninger.



> Old-kineserne havde fine vægte og integrerede ved at klippe arealet
> under kurven ud og veje det - eller opdele og tælle

Old-kineserne nåede svjh ikke til månen.

> Men for at ekstrapolere fra raket der når høj trætrop til raket der
> når 10% højere behøver du ikke matematik, grafer, formler, kurver

Hvor meget mere krudt vil du putte i en raket der skal nå 10% højere
(og hvorfor bruger du iøvrigt det overflødige procentbegreb)?

Jeg går naturligvis ud fra at det er et erklæret mål at den skal netop
10% højere op og ikke bare en "lidt længere op"?
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> wrote in message
news:yu2u00st0ke.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
>> > Ekstrapolation er udledning af et nyt resultat baseret på
>> > tidligere
>> > resultater.
>>
>> Jeg beskriver netop at man bygger videre på empiri = PRAKTISKE
>> ERFARINGER
>
> Forklar gerne step-by-step hvordan man ved udvikling af månerakets
> brændstoflagerstørrelse kunne bruge empiri.

Hvis en V1+2 modifikatoin lodret op når X km med Y kg brændstof ,
efter at have forladt tyngdefeltet fra jorden og den manglende
distance derefter er Z km
så mangler der vel følgende antal kg brændstof Y gange Z divideret med
X

Gallileo&Newton go home

>> > En raket kræver brændstof der er medbragt og forbruges
>> > efterhånden,
>> > hvorved raketten mister masse og derfor tilføjes mere fart jo
>> > lettere
>> > den bliver.
>>
>> Grafiske metoder klarer let det bagatelproblem
>
> Hvad er en "grafisk metode". Gerne med henvisninger til praktisk
> brug.
>
>> Forklar at man ikke kunne bygge V1, V2 eller fyrværkeri-raketter
>> uden
>> at kende """DE TILGRUNDLIGGENDE"" differentaialligninger der
>> BESKRIVER
>> DEM
>> KAn du heller ikke lave mad uden en vitamin-tabel?
>
> Selvfølgelig kan man bygge ting - vi snakker om at bruge viden til
> at
> gå udover hvad man tidligere har bygget. Specielt når man skal helt
> ud i ekstremerne.

I helt samme grad vedr ikke-ekstremer sker alle fremskridt ved
trialanderror-extrapolation. Der er ikke særregler for extremer udover
i mytemager Einsteins relativity-lyshastighed-fantasier som aldrig
vil kunne afprøves praktisk
>
> Tror du fx man kunne komme til månen med fyrværkerikrudt som
> brændstof? Kan du argumentere overbevisende over for den der skal
> træffe beslutningen?
>

Når kineserkrudt kunne tilføre stempel energi på X joule og hydrazin
som von BRaun legede med ,var Y gange så energirigt pr kg
og der kræves til den ønskede rejse Z joule så bruges med det ny
brændstof
Z divideret med X - divideret med Y

>> Når du altid går efter manden, belyser du ikke emnet men udstiller
>> at
>> du intet ved om sagen . dvs er videnskabelig inkompetent
>

> Old-kineserne nåede svjh ikke til månen.

Selvfølgelig var konfuzianere ikke så krigs-sindsyge som Vesten, så de
havde ikke vor metallurgi og stædighed - men de savnede aldrig Newton
og Gallileo spradebassernes egoflip - som dog ikke er så kritisabelt
som flygtningehjælpens leg med fremmedkulturel ild.

Undtagels hvor lidt spøjs hjernegymnastik kunne savnes er til at
frasortere uegnede studenter ved embedsmands/mandarineksamen - hvor
kineserne lod bueskydning være fag i stedet til og med opiumskrigen,
hvor de vågnede op til verdens=Vestens ondskab=løftebrud

Har vi haft gavn af at nå månen. Ikke en skid. Snobberi og pjat og
spild af skattepenge, fordi ond forskeroverklasse vil have det
arbejdende folk til at betale luksussnylt

> (og hvorfor bruger du iøvrigt det overflødige procentbegreb)?

Ikke fordi det overhovedet nogensinde har været nødvendig til noget
som helst men fordi det er en indarbejdet vane som det ville være
upraktisk at forlade - ligesom at forlade stumme h er i
hvemHvadHvorledes

OT er ikke kun om valg af NG men også når du umotiveret og irrelevant
skifter emne i stedet for at fokusere på det aktuelle emne og kun
det - men fundats er vejledende og det er al anden netikette, så be my
guest!

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> Hvis en V1+2 modifikatoin lodret op når X km med Y kg brændstof ,
> efter at have forladt tyngdefeltet fra jorden og den manglende
> distance derefter er Z km
> så mangler der vel følgende antal kg brændstof Y gange Z divideret med
> X

Kunne du eventuelt sætte nogen tal ind? Specielt er jeg interesseret
i at vide hvornår raketten forlader jordens tyngdefelt.
--
Thorbjørn Ravn Andersen